Vi vil arbejde med fælles politiske dagsordener
Fra "Indsatsområde: Politik"
Gå til projektet

Det er en styrke for organisationen, når vi rykker sammen. Fælles politiske dagsordener styrker gennemslagskraften og sammenhold. Men det er vigtigt, at der er ejerskab til og at dagsordnerne kan omsættes i handling både nationalt og lokalt. De fælles dagsordner er defineret som få højtprioriterede politiske indsatser. Der vil fortsat være andre politikker og indsatser, der gælder for hele foreningen, men som ikke har samme høje profil alle steder lokalt. Endelig vil der blive arbejdet med udvalgte lokale eller regionale sager, der løftes op med høj profil på nationalt niveau (tidligere f.eks. Tange sø, Amager fælled).
De fælles dagsordner udvikles og forankres på en ny måde, hvor der arbejdes med at, der sikres faglig kvalitet, og at hele organisationen bidrager og deltager. Og at gennemførelsen af de fælles politiske dagsordner er defineret for såvel nationalt som lokalt niveau. Det forventes, at de fælles dagsordner udvikles løbende, og at de er forankret i repræsentantskabet. Et vigtigt element i arbejdet med fælles dagsordner er, at der sker løbende erfaringsudveksling på tværs af afdelingerne samt mellem afdelingerne, sekretariatet og HB. Erfaringsudvekslingen skal ske med henblik på at få fuld gevinst af arbejdet på de forskellige niveauer samt mulighed for at justere indsatsen og lære af erfaringerne. Endelig vil der blive arbejdet med udvalgte lokale eller regionale sager, der løftes op på nationalt niveau (f.eks. Tange sø, Amager fælled).
Eksempler på indsatser:
1. Udvikle redskaber til dialog om løbende politiske prioriteringer (der kan integreres i hverdagspraksis) – også digitale.
2. Personer med særlige kvalifikationer udpeget af repræsentantskabet kan udvikle politiske dagsordner i samarbejde med afdelinger og fremlægge for de besluttende organer
3. Videns- og erfaringsdele mellem afdelingerne med fælles dagsordner
4. Fastlægge, hvordan fælles dagsordner omsættes til lokale strategier og indsatser
5. Løbende input/feedback mellem afdelingerne og sekretariatet med henblik på at bruge viden og erfaringer i den nationale politiske interessevaretagelse
6. Dialogforum om politiske mærkesager og prioriteringer på digital platform
Snitflader til andre indsatser
Fra Aktive og frivillige: Erfaringsudveksling på tværs af DN er også et væsentligt element under indsatsområdet
Udvikle og styrke støtte til den lokale politiske interessevaretagelse.
Vurdering af ressourcetræk: Der er i sekretariatet og i nogle afdelinger en erfaring med at arbejde med fælles dagsordner. Men det er samtidig en ny måde at arbejde på, som kræver en ny model og en proces, workshops samt sekretariatsbetjening. Et øget fokus på området vil forudsætte, at vi skal videreudvikle og –uddanne, så dette potentiale kommer yderligere i spil.
Der vil dog også være behov for, at der arbejdes med dedikerede ressourcer i form af politiske rådgivere, organisationskonsulenter og kommunikationskonsulenter.
Eksempler på ideer fra Vores DN
1. Vil vi prioritere indsatserne i fællesskab? Læs mere om idéen her
2. Udvikle et koncept til lokal inddragelse i politikprocesser. her.
3. Fora til samspil mellem afdelinger og sekretariatet. Læs mere om idéen her.
4. Udvikle en debatkultur i foreningen, hvor man fx kan medtænke Facebook. Læs mere om idéen her. (Forslaget nævnes i en kommentar),
5. DN som en respekteret, demokratisk og folkelig forening. Læs mere om idéen her.
Eksempler på idéer fra strategiweekenden
- Vælg et mindre antal fælles politiske dagsordener.
- Skab fokusering og samhørighed om få prioriterede emner.
- Klare fælles (nationale) mål, bakket op af materiale, som kan bruges lokalt.
- Styrk samarbejde mellem sekretariat, HB og afdelinger om politik ved fx at lave et årligt møde om politikformulering.
- Politikker skal i høring i lokalafdelinger og samråd og debatteres på Vores DN.
- Fokus på ønsker til fælles lokale dagsordener, fx formandsnetværk.
- Hvis der er særlige lokale forhold, som er i strid med den nationale dagsorden, bør der gøres en ekstra indsats for at sikre god dialog.
- Mere politikformulering nedefra.
