Vil vi prioritere indsatserne i fællesskab ?

Fint hvis sekretariat kan bidrage mere til det lokale arbejde fx ved at oversætte den nationale politik til lokalt niveau, men det kunne være interessant også at se den anden vej. Hvordan kan lokalafdelingerne/medlemmerne bidrage mere direkte til sekretariatet arbejde i forhold til det landspolitiske niveau? (fx det strukturerede samarbejde med de store interesseorganisationer og lobbyarbejde i forhold til det partipolitiske niveau) Jeg er meget enig i det Leif Andersen, DN Gribskov, skriver under DN's organisering og arbejdsformer i indlægget: ’Indflydelse og engagement’ . Måske kræves der en gentænkning af den måde netværkene/interessegrupper inkluderes på (på sigt måske også DN's struktur), så det ikke er så horisontalt struktureret med klare skel mellem niveauerne, men at der omkring fx netværkene også er en klar vertikal struktur, der gør at alle niveauer kan komme med indspil i en dynamisk og løbende proces i et løbende samarbejde med sekretariatet.

Jeg syns der er mange gode eksempler hvor det giver mening at vi har en tæt koordinering mellem vores lokale og nationale arbejde. Her en række eksempler: hærvejsmotorvejen (der har stor betydning for naturen i midtjylland og som besluttes på Chr Borg), Kattegatbroen (samme som hærvejsmotorvejen), muslingefarme i Limfjorden (som skal standses af fødevareministeren), konflikter med forsvaret i forbindelse med stiforløb i Allerød mfl kommuner (og som forsvarsministeren bør orienteres om) OSV. Vigtige LOKALE sager, som bør rejses NATIONALT. Problemet i dag er at vi ikke har nogle faste procedurer for hvordan vi løfter sagerne. Får talt sammen. Får koordineret vores indsats. Det skal strategien adressere.

Niels, mere indflydelse til lokalafdelingerne, minimum 50 % af hovedbestyrelsen skal komme fra afdelingerne. Samtidig er det vigtigt at vores forening ikke drukner i internt fnidder. Vi må acceptere at de personer vi har valgt repræsenterer vor ideer, og får ro til at føre dem ud i livet. Vi skal akceptere de lokale og regionale forskelle, og støtte op om at beskytte Naturen Det kan gøres på mange måder, Vi kan og skal lære af hinanden, zoom netværk er en meget god måde at få info og samarbejde , lokalt , regionalt og landsdækkende, og det er ikke omkostningstungt. Lorens DN Aabenraa

Det er gået ganske godt med zoommøder, og det skal vi da blive ved med og gerne udvide kredsen, der får indbydelse til at deltage til netværk, personligt valgte m.fl. Vi kunne jo lave et katalog over vigtige emner, hvor det vil være godt med en afklaring, både "internt" og "eksternt" rettede emner, og de, der er både-og. Og også flere eksterne oplægsholdere. Vi kunne invitere natur- og miljø- og klima-ordførere fra de politiske partier, vigtige lokalpolitiske nøglepersoner (f.eks. i relation til byggeri på Amager Fælled). Vi kunne trække nøglepersoner ind omkring naturnationalparker, diskutere naturplejekonceptet store-græssere-bag-hegn-i-helårs-græsning-og-uden-tilskudsfodring, som diskuteres ivrigt mange steder, og også på relevante facebookgrupper o.s.v. o.s.v. Men også til zoom-møder m.v. er der en nogle grænser for, hvor mange kan være, hvor der stadig skal være rimelig mulighed for mange til at komme til orde. Jeg kan komme i tanke om en række vigtige områder, det ville være godt at få diskuteret. Et ret upåagtet er spørgsmålet om land sparing eller land sharing. Det betyder på almindeligt dansk, om vi primært skal satse på at få flere og større arealer, hvor naturen har første prioritet, og sige, at landbrugsproduktionen m.v. bare kan give den gas, der hvor der ikke er prioriteret natur. Eller om vi skal insistere på, at naturindholdet også skal hæves væsentligt der, hvor der ikke skal være prioriteret natur. Så der er rigeligt at tage fat på. Vi skal selvfølgelig have udviklet en debatkultur i foreningen - og begyndelsen er da ikke så ringe. Vi skal måske og medtænke facebook, hvor mange bruger meget tid på at diskutere natur, miljø, klima og landbrug. En yderst vigtig diskussion er vores relationer til Friluftsrådet, som vi i det daglige ofte skal samarbejde med. Hvad adskiller DN og Friluftsrådet, hvor er der sammenfald og hvor modsætninger? Det kunne jeg sige en masse om, men ikke lige nu og her.