Vilde dyr skal ikke hegnes inde

Uploaded på vegne af Maria Reumert Gjerding Kære Jens, Mange tak for dit forslag vedrørende hegning, der hindrer vilde dyrs fri passage i landskabet. Principielt er vi i hovedbestyrelsen fuldstændige enige: De vilde dyr skal som udgangspunkt ikke hindres i at færdes frit i landskabet. For mange dyrearter er veje, baner og også nogle typer hegning barrierer. Naturbeskyttelsesloven fastsætter også, at man som udgangspunkt ikke må hegne på en måde, så man hindrer dyrenes fri passage. Men der er undtagelser i loven. Det er der også i DNs tilgang, som beskrevet i vores skovpolitik (https://www.dn.dk/politikker/). Deri hedder det bl.a. (skovpolitikken side 13): “DN mener, at vildtet generelt skal kunne bevæge sig frit i landskabet, men af hensyn til biodiversitetsformål samt trafiksikkerhed og skov- og landbrug kan hegning være et redskab, hvis offentlighedens adgang vel at mærke sikres. Et stort hegn kan virke mindre begrænsende for friluftslivet end mange små indhegninger i samme område. Hegn vil ofte være en nødvendighed, hvis tætheden af græssende dyr skal op i nærheden af det naturlige, så dyrene skaber tilstrækkelig dynamik til for eksempel at holde lysåbne naturtyper fri for tilgroning. Hegnene bør udformes, så de ikke hindrer andre dyr end de tiltænkte. Rovdyrene vil medvirke til at holde græsserne vilde og bestandene sunde, hvis de tillades adgang til de store indhegnede områder. Hegn kan laves, så ræv, guldsjakal, ulv og grævling kan krybe under. Hegn til vildsvin kan laves, så krondyr kan springe over. Krondyr kan ikke passere hegn til fx bison og elg, men eftersom krondyr ikke er en truet dyreart, kan en vis begrænsning af deres frie vandring accepteres. Hegnet bør dog placeres, så der stadig er skov til dyrene uden for hegnet. Hegnet bør forsynes med færiste og klaplåger, så publikum fortsat kan passere ved alle veje og stier”. Som det kort omtales i vores skovpolitik er et helt centralt problem for naturen i dag, at der er for få græssere: Græsningstrykket er generelt for lavt. Hegning omkring Naturnationalparker, som du specifikt henviser til, etableres udelukkende af biodiversitetshensyn, og er derfor en udmøntning af den afvejning, som vi accepterer i vores skovpolitik. Men vi er i HB fuldstændig enige med dig i, at barriere-virkningen skal minimeres for alle andre arter, end dem man søger at holde i området. Og det er også angivet som en forudsætning i vores skovpolitik. Hegning omkring Naturnationalparker kan grundlæggende have 2 udformninger: “kreaturhegn” som består af 2-3 eltråde, og “vildthegn”, der typisk er 2,5 – 3 meter højt. Kreaturhegn er tilstrækkeligt til at holde bl.a. heste og kreaturer i området, men tillader samtlige andre vildtlevende arter uhindret passage. For så vidt angår barrierevirkning, er kreaturhegn derfor relativt uproblematisk. Vildthegn er nødvendigt for at holde hjortevildt (herunder elg) i området. Netop fordi Naturnationalparkerne ubetinget har til formål at tilgodese biodiversiteten kan det være relevant at øge tætheden af hjortevildt i nogle områder. De forskellige arter græsser jo groft sagt på hver deres måde: elge er jo eksempelvis bedre til at græsse i meget våde områder, end heste. Det er helt afgørende for DN, at det er uvildig faglig ekspertise, der anbefaler hvilke dyr der sættes ud i Naturnationalparkerne, fordi hensynet til biodiversiteten her går forud for alle andre hensyn. Derfor må vi være indstillede på, at anbefalinger fra forskere og eksperter kan indebære, at der bør udsættes elge, eller at en eksisterende bestand af krondyr, må forøges betragteligt. Hvilket dermed vil indebære at der må opsættes vildthegn. Det er vores opfattelse i HB, at vores gældende skovpolitik og formålet med naturnationalparkerne derfor indebærer, at der her er behov for at vi i DN undtagelsesvist kan fravige vores generelle holdning om at undgå hegning i naturen, der udgør barrierer for de vilde dyr. Derfor har vi, jf. forudsætningen angivet i skovpolitikken, stærkt fokus på at reducere de negative effekter, som du påpeger: Der kan (og bliver i de pt aftalte naturnationalparker) etableret faunapassager til mindre dyr, hvor der opsættes vildthegn. Arter som odder, ræv, grævling, guldsjakal mfl. vil således kunne passere vildthegning, der dermed alene vil være en barriere for hhv. hjortevildt inden for og uden for hegningen. Derfor er HBs vurdering, at vi grundlæggende er fuldstændig enige i de principper og udfordringer du peger på. Men vores gældende skovpolitik, og formålet med naturnationalparkerne og fagligheden omkring etableringen af dem gør, at vi ikke kan se mulighed for inden for skovpolitikken at DN helt generelt skal følge dit forslag om at ”der må ikke opsættes hegn udover, hvad det skal til for at holde bestande af kvæg eller heste inde i området. Hegnene skal kunne passeres af alle vildtlevende dyrearter”. Med venlig hilsen Maria Reumert Gjerding, Præsident - På vegne af Hovedbestyrelsen