Peder Størup

Medlem siden 24. januar 2021

Siddere i DN Silkeborgs bestyrelse

Personligt valgt medlem af Repræsentantskabet.

Netop afsluttet projet i DN regi: Dalen Ved Resenbro

Artikler: Genfortryllelsen, Sådan så Danmark ud, dengang naturen var vild

”Jeg har altid været glad for natur, men det er kun 10 år siden, jeg for alvor blev bevidst om, hvilke bombe af sanseindtryk artsrig natur er,” siger Peder Størup.

Aktuelt projekt: www.vildgudenaa.dk

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Peder Størupfor 3 måneder siden Af Peder Størup personlig valgt og DN SilkeborgFor én, der har været en del af naturarbejdet længe og selv er lodsejer i en ådal, hvor vi genopretter natur, kan det undre, at tiltag, som for alvor kan skubbe udviklingen i en positiv retning for vores truede natur, ikke bliver prioriteret af politikerne.Reelt er det få greb, der kan skabe væsentlige forbedringer for de truede arter og for de lodsejere, der gerne vil bidrage. Det kan eksempelvis undre, at mange arealer, der ligger op til eksisterende natur, og som er ekstremt vigtige for de truede arter, ikke kan modtage den samme støtte til udtagning, eller helt falder uden for støttemulighederne. Det er uforståeligt i en tid, hvor mange arter kæmper med ryggen mod muren for deres overlevelse, og hvor der samtidig er et udbredt politisk ønske om at stoppe tabet af biodiversitet.Hvis ordningerne bliver skruet rigtigt sammen, kan vi får mere natur som det til højre på billedet - egne arealer. Marken blev taget ud af drift i 2009 (den centrale lysåbne del). På kort tid, er det blevet til et værdifuldt levested for sjældne og truede rødlistede arter. Arealet afgræsses af heste året rundt.Som praktiker med efterhånden lang erfaring i naturgenopretning og lodsejeropbakning vil jeg foreslå følgende tre tiltag, målrettet private jordejere, som kan motivere og belønne dem, der frivilligt vil tage jord ud af drift til natur. Det letteste og billigste er nu engang at få dem med, der gerne selv vil. Men det forudsætter, at der er en økonomi, der kan få det til at hænge sammen.Den gamle ’Permanent Ekstensiveringsordning’ fra 2024 var god og ukompliceret at søge, og kan blive rigtig god igen, hvis den får natur som formål. Lige nu er den nye 2026-ordning langt fra optimal for biodiversiteten, da den ikke har biodiversitet som sit primære mål.Tre konkrete tiltagMed nedenstående tre justeringer kan biodiversitetseffekten styrkes markant ved udtagning, på en let og ukompliceret måde. Prioritér udtagningen af landbrugsjord op til eksisterende natur, så udtagningen sker fra den ende, hvor arterne allerede lever. Brug naturkvalitetsindikatorerne HNV og Bioscore (eksempelvis fra niveau 5) som pejlemærker for, hvilke arealer der kan modtage støtte til udtagning. Bind opsplittede naturområder sammen. Kig på en økonomisk bonus, hvor opsplittede naturområder bindes sammen. Det vil styrke arternes overlevelsespotentiale og gøre naturområderne lettere at forvalte, også i forhold til dyrevelfærd, jo større og mere varierede naturområderne er. Der skal fortsat være fokus på at gøre det attraktivt og ukompliceret at have større planteædere i naturområderne, med afsæt i forskeranbefalingerne om, hvordan det gøres bedst muligt for biodiversiteten. Skal prioriteres i regeringsforhandlingernePå det overordnede plan bliver det også vigtigt, at der vedtages en ambitiøs biodiversitetslov med en klar målsætning om 30 procent beskyttet natur, hvoraf de 10 procent skal være strengt beskyttet.Debatindlægget har været bragt i Naturmonitor i næsten samme version, men direkte henvendt til vores politikere der lige nu forhandler om en kommende regering. "Afslutningsvis skal der lyde en opfordring til, at regeringsforhandlingerne ikke kun kommer til at dreje sig om os mennesker, men også om at hjælpe de tusindvis af truede arter, der har det så svært, fordi vi mennesker fylder så meget." Biodiversitetskrisen: Kære politikere, pluk nu de lavest hængende frugter!

Peder Størupfor 2 måneder siden Af Peder Størup, personlig valgt og Næstformand i DN Silkeborg. Naturbeskyttelse.dkDebatindlægget har været bragt i Naturmonitor.dkDer er en fortælling om, at grøn trepart giver mere natur og gavner biodiversiteten. I snæver forstand er begge dele rigtige. Fuldstændigt, som det er rigtigt, at den lokale aftenskole i maleri giver flere malerier.At der bliver flere malerier, er dog ikke det samme som, at der bliver flere malerier af kvalitet, ligesom mere natur heller ikke er det samme som mere natur af kvalitet. Det, der for alvor presser den truede del af vores natur, er – udover det lille naturareal, vi har i Danmark – den dårlige naturkvalitet. Skal tabet af arter stoppes, er det derfor afgørende at få rettet op på begge dele.Hvis vi skal have mere natur af en kvalitet, der kan bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet bredt, så er det altafgørende, at der er ordninger, som motiverer og belønner de lodsejere – og ikke mindst de landmænd, der gerne vil bidrage frivilligt, men selvfølgelig ikke bare kan udtage jord til vild natur, uden at økonomien hænger sammen. Der er brug for, at udtagningen af jord fokuseres derhen, hvor de truede arter får størst gavn af det.Ingen støtte målrettet natur hos privateDet er derfor helt uforståeligt, at der ingen ordninger er til private lodsejere, som har udtagning til vild natur som primært formål. Objektivt set tror jeg, de fleste kan være enige i, at det absolut vigtigste må være at hindre arter i at uddø – det gør man ved at sikre dem plads og genoprette økosystemer og naturlige processer.Kigger man på de ordninger, der er, og som ofte nævnes som noget, der skal bidrage til mere natur, så viser det sig, at en meget stor del af Danmark falder helt uden for støttemulighederne. Se kortet nederst i artiklen med eksempel omkring Silkeborg. Når man går ned i detaljerne for resten af landet, så er der godt nok muligheder for at få støtte til at udtage humusrig lavbundsjord, men mange steder er det ikke dyrkede marker, da mange af arealerne allerede er ude af drift og derfor ikke kan modtage støtte. Den støtte, der kan modtages til udtagning, har primært CO2 og kvælstofreduktion som mål – det er sådan set fint nok, men problemet er bare, at det kan den truede biodiversitet på land ikke bruge til ret meget. Sortplettet blåfugl, isblåfugl og hedepletvinge har eksempelvis ikke direkte glæde af mindre kvælstof i havet, mindre CO2 udledning eller plantede skove. De har brug for vild, artsrig natur, ligesom de knap 2.000 andre truede arter på rødlisten.Alene i mit nærområde har jeg tre konkrete eksempler på ambitiøse lodsejere, der gerne vil udtage de rigtige steder, for at bidrage til at løse biodiversitetskrisen - helt frivilligt vil de bidrage med jord og tid – men de kan intet modtage. Dette på trods af, at arealerne er vandopland til Randers Fjord, og jordene afvander direkte til Gudenåen. Arealerne ville derfor også bidrage til reduktion af kvælstoftabet, mindre C02 og færre pesticider i grund- og overfladevand.Støtteordninger til vild natur er reelt et ’kinderæg’ for samfundet – også derfor er det meget svært at forstå fraværet af ordninger, der støtter udtagning til vild natur.I 2024 var der en pulje til ekstensivering uden krav om skovrejsning, og den resulterede i, at der blev udtaget 11.000 hektar på et år - det står i skarp kontrast til den langsomme, dyre og for naturen dårligere støtte, der gives til skovrejsning.Jo hurtigere jordene kommer ud af drift de rigtige steder, jo hurtigere vil vi kunne genoprette gode levesteder, og jo hurtigere vil vi kunne løse samfundsopgaven med at stoppe biodiversitetstilbagegangen.Bundlinjen er, at de truede arter stadigvæk svigtes i ekstrem grad, mens der holdes skåltaler over grøn trepart og al den ’natur’, der er på vej.Effektiv naturordning kan sparke gang i grøn trepartOrdningen fra 2024 var ikke perfekt, men med forslagene herunder, er det simpelt og let at få en ny ordning, som kan sætte skub i tingene til gavn for både natur og miljø. Prioritér udtagningen af landbrugsjord op til eksisterende natur, så udtagningen sker fra den ende, hvor arterne allerede lever. Brug naturkvalitetsindikatorerne HNV og Bioscore (eksempelvis fra niveau 5) som pejlemærker for de naturarealer, der har gavn af at få marker udtaget op til dem. Bind opsplittede naturområder sammen. Kig på en økonomisk bonus, hvor opsplittede naturområder bindes sammen. Det vil styrke arternes overlevelsespotentiale og gøre naturområderne lettere at forvalte med planteædere. Omfordel midlerne, så flere går til naturHerfra skal der igen igen lyde en meget stor bøn om at få sat gang i en ordning, der støtter de lodsejere, der gerne vil udtage jord til vild natur, og ikke mindst belønne dem, der forvalter med et mål om at styrke naturkvaliteten. Det kræver alene politisk vilje og selvfølgelig midler, der gør det muligt at udtage.Her kunne en af vejene til finansiering være en omfordeling af midlerne i grøn trepart, så flere af dem går til natur som første prioritet.Foto: Kort 1 viser de arealer der teoretisk kan modtage støtte til ekstensivering. Kort 2 viser arealer med beskyttet natur og sammenfald eller det modsatte.Foto: Kort 2 viser arealer med beskyttet natur og sammenfald eller det modsatte.

Peder Størupfor 2 måneder siden Vores landbrugspolitik bør tage udgangspunkt i, hvordan vi øger naturarealet og reducere landbrugsarealet. Fx med afsæt i følgende prioritering og motivering. . Prioritér udtagningen af landbrugsjord op til eksisterende natur, så udtagningen sker fra den ende, hvor arterne allerede lever. Brug naturkvalitetsindikatorerne HNV og Bioscore (eksempelvis fra niveau 5) som pejlemærker for de naturarealer, der har gavn af at få marker udtaget op til dem. Bind opsplittede naturområder sammen. Kig på en økonomisk bonus, hvor opsplittede naturområder bindes sammen. Det vil styrke arternes overlevelsespotentiale og gøre naturområderne lettere at forvalte med planteædere. En reduceret animalsk produktion vil potentielt mindske presset på landnaturen. Men da alle landbrugsafgrøder tager plads fra den vilde natur, er et reduceret landbrugsareal afgørende – uanset produktionsformBedre dyrevelfærd er bestemt også noget, vi skal bakke op om. Vi skal bare være opmærksomme på, at vores fokus ikke bliver så bredt, at vi ikke kan levere tilstrækkeligt på vores vigtigste mærkesag: mere og bedre vild natur.

Peder Størup

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Biodiversitetskrisen - pluk nu de lavest hængende frugter!

Grøn trepart svigter truede arter og private lodsejere

Afsætte for vores landbrugspolitik bør være mere vild natur