Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Mathias Maj Slott

Medlem siden 23. april 2025

Medlem af FLOR siden 2023


Studerer kandidat i Biologi på Syddansk Universitet (Odense)

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 4 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Land-sparing & sustainable intensification via foder-til-føde, skovlandbrug, reg. principper, sol-uld og klimatilpasning

Mathias Maj Slott•for 2 måneder siden Der er mange pointer her, men mit hovedbudskab er at land-sparing er videnskabelige vej frem for at sikre biodiversiteten og naturværdi. Derfor bør DN i høj grad støtte op om de 30 % beskyttet natur, som bl.a. sikres via Naturgenopretningsforordningen og Biodiversitetsloven samt revidering af skovloven mm.Der er uploadet to dokumenter. Den ene er mit samlede input jeg har skrevet denne uge op til deadline her i MitDN. Det andet dokument er en opgave jeg skrev om landbrug i foråret 2025.Begge inkludere sikkert nogle grammatiske fejl, men påstandene er videnskabeligt funderet.Rigtig god læselyst - jeg anbefaler klart at læse input-papiret først, som er på 9 normalsider. Opgaven fra sidste år er en smule længere og fungere som supplerende materiale til nogle af mine pointer i input-papiret.

Identificering af hvad fremtidens landbrug håbefuldt og realistisk kan indeholde

Mathias Maj Slott•for 7 måneder siden Der er ingen tvivl om at vi er mange der er sultne efter forandring. Arealudtagning er vigtigt, især for lavbundsjorde og jorde med særdeles lav kvælstofretention. Men på jorden der stadig dyrkes skal der stadig ske forandring, hvis bæredygtigt madsystem skal blive til virkelighed.Jeg tror det vil være givende hvis der var en workshop hvor alle i FLOR, og medlemmerne i DN der har arbejdet med emnet før, taler mere sammen. Med rapporter som "Foder til Føde" og "sådan ligger landet" er der en ide om hvilken retning DN ønsker at landbruget går i, men er alle klar over hvad den ide er? Hvad er de mest centrale punkter, og hvordan når vi derhen? Er der nogen form for strategi, eller er der kun ønsker? Og er der ønske som ikke er blevet taget med?Både det at drømme sammen på tværs af alder OG at diskutere strategi tror jeg kunne være givende og interessant for mange. Jeg tror dog ikke at to timer er nok til alt dette, og jeg håber man vil sætte folks tanker i gang i god tid, og at man er klar på at lave et oplæg hvor man koger de lange rapporter ind til noget der er spiseligt for alle

Rengørelse af Tange Sø samt sløjfning af opstemningen ved Tangeværket til fordel for livet i Gudenåen

Mathias Maj Slott•for 1 år siden Der er ingen tvivl om at livet i det danske vandmiljø er ringe, og ikke er forbedret på trods af årtiers indsats fra både frivillige og offentligt ansatte. Vi satser på at kvælstoffet reduceres via Grøn Trepart, og her tænker jeg det er et fantastisk tidspunkt at få den naturlige hydrologi tilbage i Gudenåen - Danmarks største længste vandløb. Ja, det vil koste nogle lokale borgere noget, men til gengæld er der et vandløbs liv at vinde. Det mener jeg er en sag værdig for DN

Levedygtig landbrugspolitik

Mathias Maj Slott•for 1 år siden Der er ingen tvivl om at Vandrammedirektivet ikke ser ud til at blive indfriet, tvært imod. Der ser også ud til at blive 10 % færre produktionsdyr i Danmark, men de grundlæggende strukturer og produktionsforhold står slet ikke til at ændre sig. Jeg foreslår at Danmarks Naturfredningsforening udarbejder en landbrugspolitik der:a) Får flere af dyrene ud af lukkede fabrikstilstande og ud i landskabet, dette inkluder særligt grisene, som kun har et sølle pladskrav på 0,6 m2b) At tilskudsordninger, heriblandt dele af CAP'en, ændres. Dette kan både inkludere at midler fra Søjle 1 (hektarstøtte) flyttes over i Søjle 2 (dyrkningsformer, tilskud til anlæg osv.) går til mere plantebaseret produktion, således at der som minimum er det samme tilskud for landbrugere der producere mad direkte til mennesker, sammenlignet med den animalske produktion.c) At alt sojaimport til foder fra Sydamerika forbydes. Uanset hvad der påstås med certificeringer, giver det ingen mening at importere soja der bare har mulighed for at afskove Amazonjunglen. Der henvises til rapporten "how the sausage is made" af bl.a. Verdens Skove fra 2018d) Landbrugere inviteres ind, og fortæller hvilke reguleringer de ønsker ophævet. Der er helt sikkert nogle lovgivninger/reguleringer, som DN heller ikke kan se sig selv i.e) evt. kan forskere inviteres ind og fortælle om hvordan de ville foreslå en bæredygtig landbrugspolitik, bl.a. for at mindske udvaskningen af nitrat - også så landbrugeren kan få så meget ud af sin kompost/gylle som muligt. Her har jeg personligt allerede et mindre indblik efter et forskningsprojekt på min uddannelse som biolog.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab