Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Nanna ELM BILLE Adamsen

Medlem siden 10. november 2024

Lokalformand, DN Nyborg

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 4 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Mellem myrer og maskiner

Nanna ELM BILLE Adamsen•for 2 måneder siden Tak til vores sekretariat for at arrangere en fantastisk inspirationstur til Gram Slot i maj. Her lærte vi, hvordan det er muligt at drive et økologisk skovlandbrug i stor skala. Vi lærte, hvordan der kan arbejdes med naturens egne processer, i stedet for imod – fx ved at plante frugttræer på markerne for hver 100 meter, fordi de insekter, der skal bestøve planterne, kun flyver 50 meter. Eller ved at give plads til myrerne, som bekæmper svampesygdomme i træerne via den medfødte gift, som de har under fødderne. Efter inspirationsturen var jeg ikke i tvivl: Gram Slots landbrug er det eksempel, alle andre bør følge, og står det til mig, så skriver vi DNs landbrugspolitik ud fra de principper, som landbruget på Gram Slot drives efter. Tænkningen er det afgørende – at se jord, træer og dyrene (og det gælder både tamdyrene, de vilde dyr og især insekterne) som et samlet system. Principperne finder vi også beskrevet i ”The Biggest Little Farm”, hvor en familie køber noget udpint jord i Californien, som de over en årrække og ved brug af naturens egne principper forvandler til et levende skovlandbrug. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at én af de afgørende præmisser for den succes, som Gram Slot har med deres jord, er, at de ikke holder sig tilbage, hvad angår ny teknologi, herunder bl.a. robotter, i driften. Fremtidens landbrug er således en kombination af ældgammel viden om sædeskift og naturens ”egne veje” og så en forståelse for, hvordan vi udnytter AI og maskinel teknologi til at løse de udfordringer, som der er ved at drive landbrug uden pesticider og andre kemiske virkemidler. DN bør af samme grund ikke bare give plads til, men også understøtte en udvikling af landbruget, hvor databehandling og droner har en lige så naturlig plads som levende hegn med frugttræer og insekter. Måske DNs landbrugspolitik skal hedde ”Mellem myrer og maskiner”?

Danmarks Naturfredningsforening (og at vi beholder vores nuværende logo)

Nanna ELM BILLE Adamsen•for 2 år siden Efter en trepartsforhandling, hvor vores navn - og dvs. hele vores navn - er blevet sagt igen og igen, mener jeg, at det er helt forkert at skifte navn. Jeg vil derfor stemme nej, når dette kommer til afstemning på REP.Jeg påtænker også at stemme nej til det nye logo: Dels har processen været forkert, da der på ingen måder er sket inddragelse af foreningen i udarbejdelsen af logoet (og hvorfor er der kun lavet et forslag, som vi kan stemme ja eller nej til?). Dels ligner logoet nogle sommerfuglevinger, hvor man har klippet den øverste og nederste del af ... det kan jeg på ingen måde forbinde med os. Processen med logo bør gå om, og der bør i stedet laves en idekonkurrence blandt vores medlemmer.

Opnormering af ressourcer til arbejde med jagtforvaltning og ny jagtlov

Nanna ELM BILLE Adamsen•for 1 år siden DN er i dag repræsenteret i både det nationale Vildtforvaltningsråd og i de regionale hjortevildtgrupper (Vildtforvaltningsrådet er rådgivende og afgiver indstilling til miljøministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning). Pt. pågår der et større arbejde i både det nationale råd og i de regionale grupper med at afgive en indstilling til ministeren med henblik på at finde "en bæredygtig model, som sikrer sunde hjortevildtbestande og løser de forvaltningsmæssige udfordringer med blandt skader, som hjortevildtet forårsager i marker og skove". I forbindelse med arbejdet har DN haft held med at sætte fokus på vildtet "i sin egen ret" og behovet for en ændring af bl.a. jagtloven, hvis loven skal understøtte forvaltningen af vildtet som del af et økologisk system og ikke bare som et potentielt jagtudbytte. Der er imidlertid behov for, at DN bliver langt mere markant i arbejdet med jagtforvaltningen - bl.a. betyder de mange nye naturområder, som den grønne trepart lægger op til, at der kommer en helt ny type af lodsejer, hvor vildtets "forstyrrelser" ikke er skader, men ønsket del af helhedsplejen af området. Der stilles derfor forslag om, at der i AP afsættes midler til:1) sekretariatetsunderstøttelse af DNs repræsentanter i forhold til arbejdet med konkrete indstillinger til Vildtforvaltningsrådet. Her vil vi i første omgang særligt have fokus på afskydningen af lakterende hinder væk fra deres kalve og den helt uforholdsmæssige og biologisk set meget betænkelige fodring, som påvirker hjortevildtet negativt både fysiologisk og adfærdsmæssigt. Vi ønsker, at DN går stærkt ind i at kommunikere til offentligheden, at den nuværende forvaltning er uetisk - ikke kun for vildtbestanden som sådan, men også for de enkelte individer, som bliver påført unødvendig lidelse. 2) arbejdsseminar for DNs repræsentanter + sekretariatetsdeltagelse med henblik for at formulere DNs strategi for "ny jagtforvaltning" (kan evt. munde ud i en opdatering af DNs jagtpolitik, som er fra 2013), og3) udarbejdelse af en kommunikationsstrategi i forhold til at udbrede DNs holdninger til jagt som led i forvaltningen af naturen.

DN bør tage akraft med som en grøn energiform

Nanna ELM BILLE Adamsen•for 1 år siden Kære alleIkke overraskende mener jeg, at det er på tide, at DN revurderer sin holdning til akraft. Vores regering er i fuld gang med at forgylde landbruget, så de kan blive energileverandører. Men jeg ønsker ikke at leve i en fremtid, hvor landbruget tjener penge på biogas - for så sker der jo reelt ingen ændring i kødproduktionen. Desværre har vi ingen reelle alternativer til biomassen - bortset fra akraft. Hvis vi som forening mener alvorligt, at det danske landbrug skal omstilles til at være bæredygtigt og med fokus på "plante-mad", er der derfor ingen anden vej end at gå med akraft.Jeg vedhæfter mine bemærkninger til DNs energipolitik.Nanna Bille
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab