Vibeke Bjerregaard

Medlem siden 11. november 2024

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 6 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Vibeke Bjerregaardfor 1 måned siden

Vibeke Bjerregaardfor 2 måneder siden Når der laves planer for naturforvaltning, er det vigtigt at analysere alle konsekvenserne af den planlagte forvaltning, konsekvenser for miljø, for klima og for biodiversitet, og derefter vægte de positive og negative effekter af de planlagte ændringer overfor hinanden. Først når vi kender konsekvenserne af de samlede planlagte ændringer, kan vi få et samlet overblik over planerne og tage de bedste valg. F.eks. skal vi passe på med ensidigt at se på biodiversitet, uden også at medindrage analyser af klima og miljø påvirkninger. Det kan have mange negative effekter at lysne statsskovene for både vilde dyr og f.eks. for de klimabeskyttende efter, hvor skovens træer afbøder de store temperatur og nedbørsforandringer, hvis der laves store lysninger/enge. Vi skal også passe på ikke ukritisk at fjerne ”ikke hjemmehørende” træer, som Douglas gran, som ikke breder sig og har mange positive effekter, både som gavntræ, som beskyttelse af grundvandsdannende områder, beskyttelse for vinde dyr mv. Lad os samles om et bedre grundlag for at forandre vores statsskove, lad os prioritere forandring af områder af dårlig naturkvalitet. Det er jo offentlig penge, som naturstyrelsen administrerer, så bør vi også kunne forlage en rimelighed i den økonomi, der er knyttet til udlægning af ”urørt skov”, så projekter med i forvejen god naturkvalitet ikke for en hver pris skal hegnes og afgræsses, som er dyre forvaltningsløsninger, hvor en fortsat pasning ved 5-års rydninger kan være en mere rimelig løsning.

Vibeke Bjerregaardfor 3 måneder siden Statsskove må ikke omdannes til urørt skov, når skoven bidrager væsentligt til optagelse og lagring af drivhusgasser og atmosfærens kvælstofforureninger; specielt når skoven også bruges til forsyning med drikkevand. Skovene skal drives med varierende skovtyper, egnet til vores klima og bidrage til træsorter, der efterspørges af bygge- og møbelbranchen.Skove, der drives som bidrag til byggematerialer, og udgør en væsentlig faktor for opsamling og lagring af CO2 og kvælstof, beskytter drikkevands ressourcer, opsamler nedbør og udgør rekreative områder for borgere, skal forsat drives og ikke omlægges til urørtskov. Urørt skov skal etableres, hvor biodiversitet og klimaeffekten er dårlig. Naturstyrelsen har penge på budgettet til at opkøbe arealer med dårlig biodiversitet, det burde være den vej vi skal - og stoppe "urørt skovprojekter", som påvirker klima- og miljø faktorer negativt.

Vibeke Bjerregaardfor 2 måneder siden Når vi former en ny politik bør vi tage landbruget, som en helhed med ind i strategien og politikken, forstået således, at vi skal sikre rent drikkevand, økologisk driftede brug, hvert landbrug bør bidrage positivt til klimaregnskabet, så der samlet set ikke udledes drivhusgas fra hver enkel virksomhed, og der ikke sker nedsivning af fosfor og kvælsof til grundvandet. Der dyrkes både træer med frugt, skov til byggematerialer, frugtbuske, græsning til husdyr, frilands grise, får og geder, landsbrugsprodukter til eget forbrug og til salg. Hvor der laves strøm ved vindmøller og ved solceller bruges områderne gerne til græssende naturkvæg, får mv. En kolosal omvæltning, som skal ske over en periode i samarbejde med landbrug, fødevareproducenter, skovejere og gartnere. Det betyder dyre fødevarer, og det skal langsomt fortælles til forbrugere. En forandring, som er til gavn for miljø, natur og klima koster, og det er en pris, der er værd og nødvendig at betale.

Vibeke Bjerregaardfor 2 år siden Når vi bidrager til projekter eller deltager i høringer, så overvej altid hvilke konsekvenser de foreslåede forandringer/planer/aktiviteter osv også har for vores klima og miljø. F.eks. når vi forbedrer biodiversiteten med nye vækster, så vælg de vækster, som optager og holder på drivhusgasserne, til nye skov så vælg træer der er gavlige for vores klima og miljø. Tænk også langsigtet, så vi vælger natur udfra visheden om at der kommer højere temperaturer, mere nedbør og flere storme. Vi bør ikke se ensidigt på en forandringen, men planlæg den med viden om hvilke konsekvenser forandringen har på klima og miljø.

Vibeke Bjerregaardfor 2 år siden Naturstyrelsens vejlening er senest opdateret i 2022, der er efterfølgelnde udgivet rapporter fra Klimaråd og fra Biodiversitetsråd, og eksperter fra universiteter har bidraget til emnet i pressen. Mange borgere er chokerede over planerne efterhånden som de bliver kendte i lokalområder, så det er usikkert om befolkningen står bag ved forvaltningsplanerne. Det bør undersøges. Det undrer mange, at der skal fældes voldsomt i Natura2000 beskyttede skove og vådlægges til moser mv., hegnes til kvæg osv. når det vi sukker efter er mere natur, så prioriteringen af Miljøministeriets resourcer undrer mange. I stedet for en kostbar fovaltning med fældninger, hegninger osv. var det så ikke muligt at opkøbe arealer med dårlig biodiversitet, og lave mere natur i stedet for? Det er også de anbefalinger, der følger med EU direktiv om bioidiversitet.