Knud Erik Hansen

Medlem siden 30. maj 2022

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 14 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Knud Erik Hansenfor 2 uger siden Fredninger har en helt særlig status til beskyttelse af naturen. Med en fredning fastlægger samfundet en gang for alle rammerne for naturen i det fredede område.For at beskytte naturen mod diverse særinteresser og her under også kommunale særinteresser er det et nævn, der tager stilling til en fredning og også til dispensationer og ophævelse af en fredning. Et fredningsnævn med en dommer som formand skal som en DOMSTOL tage stilling til om ønskede ændringer ligger inden for fredningens bestemmelser.Fredninger er dermed et af de stærkeste virkemidler, vi har til at beskytte naturen, der ellers ofte er den svage part overfor magtfulde aktører – og herunder kommuner - og pengeintreresser.Fredningers urørlighed for politisk indblanding har i årtier haft opbakning i Folketinget, der har begrænset lovindgreb i fredninger til situationer, hvor en ny vej eller bane MÅ gennem et fredet område. Lovindgrebet i 2019 mod fredningen af Stejlepladsen i Sydhavnen og Lærkesletten på Amager Fælled (begge København) er en absolut og eneste undtagelse fra reglen.Derfor er det dybt bekymrende, at det store flertal af partier i Københavns Borgerepræsentation nu vil lægge en festivalplads med kapacitet til 60.000 deltagere på golfbanearealet i den fredede Kalvebodkile. Golfbanearealet fungerer i dag som en park med både vild natur og golfbaner.Partierne i Borgerepræsentationen ved godt, at Fredningsnævnet ikke kan give en dispensation til en festivalplads. De ved derfor også – men siger det ikke højt – at de har brug, at Folketinget laver et lovindgreb, der ophæver fredningen for arealet.Der er derfor brug for, at Folketinget holder fast i, at Folketinget KUN blander sig i fredninger, når der er væsentlige samfundsinteresser i spil – og noget sådant er en festivalplads ikke.Det er ikke kun væsentlig for golfbanearealet. Et lovindgreb vil få andre kommunerne til at bede om noget tilsvarende. Den enestående beskyttelse af natur, som en fredning giver, står da for fald. Og det i en tid, hvor både natur til naturen – biodiversitet – og natur til mennesker er mere end vigtig.

Knud Erik Hansenfor 9 måneder siden EU er i gang med at deregulere GMO’erne så store erhvervsvirksomheder kan sætte GMO ændrede planter ud på markerne med risiko for at det går galt og gør skade på vores natur og fødevarer - og sådan at vi ikke kan spore hvad der er GMO mad og hvad der ikke er GMO mad.Det er vigtigt at få stoppet dereguleringen. GMO er risikable ændringer i planter og NGT er det også. Det er jo kun en særlig udgave af GMO. Vi skal ikke spille hasard med det liv naturen er - både flora og fauna og os mennesker.Isabelle Denaro har lavet en film herom. I den kan du høre engagerede mennesker tal om det og hvad der er i hasardspillet. Det går lige ind i både hjerte og hjerne. Og dejligt at filmen også viser at der er en anden vej - og som til sidst at det er dyrt at fortsætte med det landbrug vi har i dag når vi skal indregne de skadevirkninger kemilandbruget forvolder, og som nu også med de nye GMO'er kan lave nye skader som vi som samfund skal betale - efter at landbrug og investorer har skoret deres gevinster.Se filmen (klik)Der er brug for at DN proaktivt går mod deregulerningen og følger op på HBs beslutning i 2022

Knud Erik Hansenfor 2 år siden Det er vigtigt at vi har et levende demokrati i alle led i DN. Har vi det?Vi har en fungerede demokratisk foreningsstruktur i afdelingerne, eller er der ikke realiserede potentialer i afdelingerne. På landsniveau har vi to repræsentantskabsmøder og en hovedbestyrelse. Det bliver nogle gange suppleret med digitale stormøder. Hovedbestyrelsen bliver at da i det centrale organ i årets løb. Og hovedbestyrelsen er er en blanding af et fagligt og politisk organ (med de tre udvalgsforpersoner og op til 6 fra afdelingerne). Er det den optimale sammensætning for både den faglige og politiske opgave.Giver det god nok forbindelse mellem DN centralt og afdelingerne. Giver hovedbestyrelsens sammensætning en god nok forbindelse til medlemmer og afdelinger. Vi har ikke noget åbent debatforum, hvor medlemmer kan rejse emner debat. (Vores DN er mere et høringsforum end et debatforum, og et forum hvor emner fastlægges af sekretariatet.). Det kunne være spændende at drøfte hvordan vi kan gøre DN DK mere demokratisk levende.

Knud Erik Hansenfor 1 år siden Fredningsnævnet har lige godkendt en ny fredning af Amager Fælled og i den indføjes det også er formålet at tilgodese fritidsformål og uden at sætte grænser for hvilke- Der er ikke nogen krav om at skal kunne fungere samtidig med at Amager Fælled skal være et sted hvor vi mennesker skal kunne være i naturen – hvor rekreationen er at være i naturen.DN København mener at der er brug for at få afgrænset hvilke fritidsaktiviteter, der skal tillades i et naturområde – og ser det lidt som en tendens i København at man lader bylivets funktioner usorteret sive ud i naturen, og dermed mindsker den rekreative værdi naturen har ved blot at være i den - og måske også ødelægger natur.Er det kun i København vi har den tendens eller er der andre afdelinger, der også oplever at fritidsformål trænger ind i fredninger og mindsker deres værdi som naturområde for natur og mennesker.Se nedenfor tekst herom._________________________________________FREDNING BØR ÆNDRESAMAGER FÆLLED SKAL VÆRE TIL NATUR OG IKKE TIL ALVERDENS FRILUFTSAKTIVITETERFredningsnævnet har efter oplæg fra Københavns kommune afgjort en fredning af Amager Fælled der åbner op for mange friluftsaktiviteter. Amager Fælled er et naturområde og den har stor rekreative værdi som naturområde – og det vil ikke kunne fungere med mange friluftsaktiviteter.Amager Fælled er et naturområde og når det fredes bør det være for både at beskytte natur og give os mennesker adgang til natur. Det er unikt at have natur så tæt på byen. Det gør det muligt for mange byboere at have let adgang til natur og børn kan også opleve det tæt på.Det risikerer at blive ødelagt med den fredning som Fredningsnævnet nu har afgjort efter oplæg fra København kommune. I den står der fint, at formål er at sikre biodiversiteten og at sikre de rekreative værdier Amager Fælled har. Den skal sikre Amager Fælled til naturoplevelser. Efter fire flotte linjer tekst herom tilføjes så SAMT FRITIDSFORMÅL.Det sidste er helt uden begrænsninger for hvilke fritidsformål. Er det f.eks. organiseret løb og cykelløb? Fritidsformål kan være meget, men skal Amager Fælled fortsat være det sted hvor man som byboer kan finde natur, så kan det ikke fungere sammen med mange fritidsformål. Så er det nødvendigt at prioritere natur og den rekreative værdi det har at være i natur.Som fredningen er formuleret så kan det blive en glidebane væk fra natur. Den indeholder allerede mulighed for to bygninger til omklædningsfaciliter og flere kolonihaver.Der er flere problemer i den. Den vil tillade en 3 meter bred sti hen over strandengen som er værdifuld biotop. Den vil også sætte flere naturbeskyttelseslove ud af kraft, når der skal laves ’foranstaltninger´, bl.a. bygninger på Amager Fælled.DN har derfor sendt fredningsnævnet afgørelse for fredningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet for at få rettet op på skævhederne i Fredningsnævnets afgørelse.Se DN's foreløbige klage til nævnet.

Knud Erik Hansenfor 9 måneder siden Efter en lang proces om logoet skulle vi på repmødet tage stilling til DN’s fremtidige logo.Det blev et forløb der ikke er et demokrati værdigt.Først blev der brugt 19 minutter til at ’præsentere’ foreslaget. I de 19 minutter fik tre lov til at komme med et partsindlæg, som reelt burde høre debatten til. De fik i gennemsnit 3 minutter til det.Herefter var der debat med 1 minuts taletid til hver. Med de mange aspekter der indgår i noget så kompleskt som et logo betyder det, at det reelt var umuligt at kommentere det ordentligt. Og ikke nok med det. Da der var gået 18 minutter konkluderede dirigenten, at nu kom der vist ikke noget nyt frem, så nu lukkede han debatten. Og en dirigent, der flere gange nedgørende gav ordet til delegerede i en gruppe ved et bord, der var kritiske, med en indledende bemærkning om, at så er der en fra den ’faste stamme’ eller noget i den retning. Og i øvrigt sørgede for at dem fra den ’faste stamme’ først fik ordet til sidst og nogen derfor også til sidst blev afskåret fra at få ordet.Og nu har vi så et logo som skal være en del af vores identitet og som de fleste gerne skulle se sig selv i, men hvor ca en tredjedel i markerede at de ikke støttede det. Det er ikke et logo, der samler, og slet ikke efter en forkvaklet demokratisk proces i repræsentantskabet.Nok har HB fået vedtaget et logo, men ikke løst opgaven med at få et logo, der kan samle os i DN. Det er trist.

Knud Erik Hansenfor 4 år siden Vi har på land nu i årtier opdelt Danmark i byzone og landzone (det åbne land). Med denne opdeling har vi koncentreret bygninger og andre anlæg i byzone. Vi har i videst mulig udtrækning friholdt landzoner for bygninger udover dem der er knyttet til landbruget. Det er en kvalitet, at vi har et åbent land, som ikke er vildt bebygget.Det er nu nødvendigt med mange flere vindmøller i det åbne land (landzonen). Det kan ændre det åbne land, så vi ikke kan kende det igen.De nødvendige vindmøller vil med deres fodaftryk kun fylde 1,2 pct af landbrugsjorden ifølge klimaministeriet. De vil imidlertid kunne ses i et markant større område i det åbne land – og passer vi ikke på - risikerer vi at der er vindmøller at se alle steder. Derfor er det væsentligt, at stat og kommune aktivt planlægger, hvor vi bedst kan placere vindmøllerne. Og dermed nok sådan, at vi samler mange møller. I den planlægning skal der selvfølgelig indgå hensyn til natur og miljø og værdifulde landskaber – men ikke alene det.Vi skal også inddrage, at det også har værdi, at store dele af vores åbne land er uden vindmøller, selvom en stor del af det åbne land i dag er det triste kulturlandskab, som landbruget de sidste årtier har skabt. Det har værdi, at vi ikke ser bygningselementer – som vindmøller - alle steder.Vi har også brug for, at en stor del af de 30 pct. beskyttet natur, vi vil have kan blive sammenhængende natur uden, at de er præget af vindmøller. Det kan blive svært, hvis vi ikke laver en ordentlig planlægning for placeringen af vindmøller nu.Så derfor er det vigtigt, at DN står for en god planlægning af vindmøller, så vi både kan få vindmøllerne og får dem steder, hvor de mindst muligt skader andre kvaliteter.

Knud Erik Hansenfor 1 år siden Vi finder i DN København, at der er brug for at vi flytter os fra en endimensional tilgang til naturen til den todimensional. Vi skal have ikke som nu have et næsten ensidigt fokus på landbrug og fiskeri som aktiviteter, der skader naturen. Vi skal også have fokus på byudvikling, infrastruktur, der skader naturen.Vi finder der er brug for at styrke afdelingerne, og at vi i den indsats har øje for at afdelingerne er forskellige, så det bliver en opgave at få afklaret hvordan forskellige typer afdelinger kan styrkes. Der er mange ord om det i den nuværende AP om at styrke afdelingerne, men de virker mest som ord med god vilje, men ikke som ord der reelt forholder sig til virkeligheden.Demokratiet i DN kan styrkes ved på forskellig måde at styrke afdelingernes deltagelse i den nationale politikudvikling og medleven i HB’s sager.SE det uddybet i vedlagte dokument

Knud Erik Hansenfor 4 år siden Jeg hører nogle gange, at nogen siger, at nok skal vi have borgerdeltagelse, men vi skal altså ikke lade enkelte borgeres modstand mod at få ødelagt deres udsigt bestemme – eller at vi i DN ikke støtter ’ikke i min baghave’.Det synes jeg er en helt forkert tilgang til borgerdeltagelse. Det er for mig at se udtryk for en mangelfuld forståelse for, hvorfor vi har borgerdeltagelse.Vi har borgerdeltagelse, når som samfund skal afgøre, hvordan vi skal bruge arealer noget særligt. Den er et helt særligt element i vores demokrati.Borgerdeltagelse har to hovedopgaver. For det første, at vi som samfund ud fra konkrete planer kan diskutere, hvordan vi vil udbygge Danmark. I den diskussion skal vi som samfund udvikle kriterier og principper i udbygningen af vindmøller. Og det er helt afgørende at den foregår ud fra konkrete sager. For det andet har vi borgerdeltagelsen så borgere, der synes de kommer i klemme i planerne får mulighed for at rejse debat om udbygningen, kriterier og principper.For vindmøller på land og nær kysten er borgerdeltagelsen helt essentiel. Vi har brug for som samfund at udvikle kriterier og principper for deres placering. Det er en ny situation med mange møller. Vi har derfor brug for gennem debat ud fra konkrete situationer at nå frem til holdbare kriterier og principper.Det skal være en åben debat og en debat, hvor vi ikke stigmatiserer borgere, der synes de bliver ramt af møllerne ved f.eks. at sige at det er bare ”ikke i min baghave”. Det skal være en debat hvor vi som DN også møder folks bekymringer og tager en konkret debat med dem. Og er vi uenige, skal vi i DN lade vores prioriteringer og begrundelser for dem stå sin prøve. Det er for mig en ægte demokratisk tilgang. Og så vil jeg gerne tilføje at jeg i mange sager har oplevet at netop borgere, der har følt sig konkret ramt, har rejst relevante debatter.Vi skal også have en god borgerdeltagelse for at sikre en fortsat god udvikling af vindmøllekapaciteten. Den kan blive alvorligt hæmmet af borgerprotester. Vindmølleudbygningen bliver lige nu båret frem af en generel positiv holdning til vindmøller og forståelse for at de er nødvendige. Denne positive holdning kan blive ødelagt uden ordentlig og respektfuld borgerdeltagelse.Ikke lukke det visuelle ude af debatten I den udtalelse der er fremlagt synes jeg ikke DN viser ordentlig respekt for en åben debat og god borgerdeltagelse. Det gør vi ikke med sætningen, ”selvom der kan være forskellige subjektive holdninger til møllernes udseende og deres visuelle påvirkning af omgivelserne.” Den reducerer på forhånd visse synspunkter (om det visuelle) til noget subjektivt, DN ikke vil respektere. Det er ikke respekt for borgere, hvor vindmøller rammer noget væsentlig i deres liv.Og så er det også underligt, at det visuelle ikke har betydning. Det visuelle er en del af vores miljø. I byerne sætter jeg pris på, at vi prioriterer god arkitektur. I det åbne land sætter jeg også pris på det visuelle i landskabet. Det visuelle er en værdi, som DN ikke generelt skal lukke ude af debatten.Derfor er sætningen ” Derfor besluttede hovedbestyrelsen i 2017, at DN ikke går ind i lokale sager, hvor vindmøller alene skader udsigten men ikke naturen, og der ikke er tungtvejende landskabsfaglige vurderinger, som kan lægges til grund for en eventuel kritik af vindmølleplanerne.” også problematisk. Den er en generel nedprioritering af det visuelle. Det visuelle og dets betydning er noget vi skal vurdere konkret – og ikke nedgøre generelt. Det visuelle er en kvalitet. Det er jo også derfor nogle landskaber skiller sig ud fra andre.

Knud Erik Hansenfor 2 år siden I den østlige del af Sjælland et stort areal, der er udlagt til en transportkorridor. Det er en kilometer bred korridor, der siden 1973 har været reserveret til transportformål – 14000 ha og 160 km. Det svarer tll 50-60 pct af al arealet i naturnationalparkerne. I de mange år er der ikke bygget i korridoren. Den rummer derfor en unik mulighed for at udlægge korridoren til natur, der både i sig selv er et sammenhængende naturområde for både natur og mennesker og en korridor der forbinder naturområder i regionen. 25 afdelinger og 2 samråd vil arbejde for den bliver lagt om til natur.Det rejser en række spørgsmål om hvordan vi får ændret reservationen til en reservation til til natur og får etableret vild natur i korridoren og samtidig så den kan fungere som en rekreativ korridor.

Knud Erik Hansenfor 3 år siden Hovedstadsregionen er i en kraftig udvikling og der er brug for at DN får klare svar til, hvordan vi vil sikre en naturgrøn udvikling i regionen.Vi skal sørge for at spotte de områder, vi vil have som natur fremover sådan, at byudvikling kan henvises til andre områder. Regionen har f.eks. i 1973 fået udlagt et bredt bælte, der går fra Køge til Helsingør, til transportkorridor. Den skal sandsynligvis ikke bruges til transport og slet ikke i sin fulde udstrækning. Med den vækst der er i Hovedstadsregionen vil der givet komme ønsker om bybygning i korridoren. De må ikke ødelægge den unikke mulighed for, at regionen for en fantastisk og sammenhængende naturkorridor fra det sydlige Sjælland til Nordsjælland.Andre steder er der givet også områder der skal beskyttes.I København har vi både mindre og større områder der bør sikres til natur – bl.a. Nordhavn, Amager og Kalvebod Fælled.Hovedstadsregionen har ca. 2 mio. indbyggere, svarende til ca. 1/3 af hele Danmarks befolkning.Knud Erik HansenFormand for DN København og medlem af Hovedbestyrelsen.

Knud Erik Hansenfor 3 år siden Der har gennem årene været mange ønsker fra afdelinger om at få mere støtte fra DN DK. Ønskerne, der er blevet fremført, har haft meget forskellig karakter. De er kommet fra mange forskellige størrelser afdelinger. I DN København oplever at der hele tiden popper store og små opgaver op og også store opgaver, som strækker sig over mange år. Det er flere end vi kan løfte. Vi må derfor lade en del vigtige opgaver ligge. Vi oplever også at det er en udfordring at få mange medlemmer aktive og få dem aktive i meningsfulde sammenhænge. Det kræver resurser at få nye ind i arbejdet. Mere kunne nævnes. Udfordringerne er givet forskellige rundt om i afdelingerne.Alt for ofte har de mange ønsker fået lov til at ligge i DN. De er ikke blevet afvist og de er ikke blevet imødekommet. Og det nok fordi vi aldrig har søgt at afdække ønskerne systematisk og systematisk vurdere hvad vi kan gøre.Vi har en strategi, som siger, at afdelingerne skal være mere proaktive. Vil vi realisere det er det nødvendigt at vi har gode svar til hvilke resurser afdelingerne har brug for og som kan styrke deres arbejde.Vi skal også huske at det er afdelingerne der har ansvaret for lokale sager og herunder også for de mange sager der har betydning for natur og klima.Knud Erik Hansen Formand for DN København og medlem af Hovedbestyrelsen.

Knud Erik Hansenfor 3 år siden Der har gennem årene været mange ønsker fra afdelinger om at få mere støtte fra DN DK.Ønskerne, der er blevet fremført, har haft meget forskellig karakter. De er kommet fra mange forskellige størrelser afdelinger. I DN København oplever at der hele tiden popper store og små opgaver op og også store opgaver, som strækker sig over mange år. Det er flere end vi kan løfte. Vi må derfor lade en del vigtige opgaver ligge.Vi oplever også at det er en udfordring at få mange medlemmer aktive og få dem aktive i meningsfulde sammenhænge. Det kræver resurser at få nye ind i arbejdet. Mere kunne nævnes. Udfordringerne er givet forskellige rundt om i afdelingerne.Alt for ofte har de mange ønsker fået lov til at ligge i DN. De er ikke blevet afvist og de er ikke blevet imødekommet. Og det nok fordi vi aldrig har søgt at afdække ønskerne systematisk og systematisk vurdere hvad vi kan gøre.Vi har en strategi, som siger, at afdelingerne skal være mere proaktive. Vil vi realisere det er det nødvendigt at vi har gode svar til hvilke resurser afdelingerne har brug for og som kan styrke deres arbejde.Vi skal også huske at det er afdelingerne der har ansvaret for lokale sager og herunder også for de mange sager der har betydning for natur og klima.Knud Erik HansenFormand for DN København og medlem af Hovedbestyrelsen.

Knud Erik Hansenfor 3 år siden EU er på vej til at ville deregulere de nye GMO'er, som CRISPER.De er uanset GMO-industriens både massive og pengestærke kampagner GMO’er, hvor man griber dybt ind i generne og sådan at man ikke kan forudsige konsekvenserne, når de sættes ud i naturen. DN skal arbejde for at sikre, at reglerne for de nye GMO’er ikke dereguleres. Det kræver resurser til at håndtere både ansøgninger, formidling af gyldig information, om de nye GMO og til det politiske arbejde når EU Parlamentet snart skal behandle forslag til deregulering. Knud Erik HansenFormand for DN København og medlem af Hovedbestyrelsen

Knud Erik Hansenfor 3 år siden DN har de seneste år prioritet de store naturområder og områder med sjælden og sårbar natur i DNs fredningsforslag. Det er en vigtig opgave.Der er imidlertid en særlig opgave for natur i byer og byregioner. Her er natur og udvidelse af naturområder presset af byvæksten. Bag denne vækst står stærke økonomiske kræfter, som har kræfter til at køre naturen over. Kommuneplaner og lokalplaner er oftest ikke tilstrækkelige til at sikre naturen. Fredningsinstrumentet er – selvom det er besværligt – det ultimativt stærkeste virkemiddel, vi har til at beskytte naturen overfor byvækst.Skal vi have byer med levedygtig natur og byer vi mennesker kan trives i er det relevant i byer at 30 pct er grønne områder. Og er vi ikke hurtige er en del af de 30 pct gået til bybygning.DN bør derfor sætte markant flere resurser af til fredningsarbejde i byer og byregioner.Knud Erik HansenFormand for DN København og medlem af Hovedbestyrelsen.

Knud Erik Hansen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

FREDNINGER ER NOGET SÆRLIGT FOR NATUREN

GMO BØRE STADIG REGULERES

DEMOKRATIET I DN

Fredninger - til fritidsaktiviteter eller til natur

GROTESK DEMOKRATI OM LOGOET

Det åbne land er værdifuldt

Indspil fra DN København til AP 2026

God borgerdeltagelse og åben debat er en forudsætning

Naturkorridoren

Plan for grønne områder i Hovedstadsregionen

Resurserne til afdelingerne

Resurserne til afdelingerne

GMO - CRISPER skal fortsat reguleres

Øget fredningsarbejde