Ivan Andersen

Medlem siden 14. februar 2021

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Ivan Andersenfor 2 måneder siden Landbrugspolitik på bedrifts- eller markniveau er naturligvis vigtigt, hvad enten det drejer sig om naturfremmende tiltag i hjørner og randarealer af markerne eller om naturvenlige dyrkningsmetoder. Men det er også vigtigt at betragte den større helhed, hvori det enkelte landbrug indgår - nemlig det landskab eller den region, hvor landbruget finder sted. Landbrugets bæredygtighed - både forstået som dets udbytte og som dets effekt på biodiversitet og sunde økosystemer - er i høj grad afhængig af samspillet mellem de forskellige landskabselementer og -aktører i det pågældende område. DN bør arbejde for, at landmændene sammen med andre interessenter indgår i udformningen af en overordnet strategisk landskabsplan for området. Man kan kalde det for en lokal trepart (eller firpart, fempart...) på landskabsniveau.Som Jesper Saxgren engang har skrevet, indebærer det en udvidelse af forståelsen af land-brug til at omhandle forvaltningen af hele det landskab og den natur, som landbrugsproduktionen er indfældet i. Landmanden får en bredere rolle som naturforvalter i dialog, netværk og samarbejde med byens borgere nedstrøms, virksomheder, forskningsinstitutioner og forbrugere om forvaltningen af det fælles naturgrundlag.Hvilke virkemidler, der skal tages i brug, afhænger selvfølgelig af forholdene i det enkelte område, herunder også af områdets politiske, sociale og økonomiske vilkår. Men forvaltningen bør altid ske i et tværgående samarbejde mellem interessenterne i området - i det, man i den engelsksprogede litteratur ofte kalder "Integrated Landscape Management", og som man på dansk kunne kalde landskabspartnerskaber.Enhver landmand burde være selvskreven del af et sådant landskabspartnerskab og få forståelse for, hvordan vedkommendes landbrug spiller sammen med hele området, både økologisk og kulturelt. Det drejer sig ikke om, at landmanden skal opgive sit ejerskab over egne arealer, men at han/hun får et positivt lodsejerincitament for at skabe og bevare naturområder som en intergreret del af marken og landskabet - som den tidligere præsident for DN, Ella Maria Bisschop-Larsen engang skrev i en kronik sammen med flere andre naturforkæmpere. Marken er privatejet, men landskabet tilhører os alle.

Ivan Andersenfor 4 år siden Jeg har nu læst Hovedbestyrelsens oplæg for DN’s vindmøllepolitik. Den er usædvanlig tynd, med mange gentagelser og temmelig intetsigende formuleringer om ’grundig borgerinddragelse’, uden at komme nærmere ind på hvordan. Der findes ellers mange gode bud på dette, især i forhold til landvindmøller.I et indlæg på Altinget for nylig foreslår Concito, DeltagerDanmark og Gate 21 en ny model for, hvordan vi understøtter lokal borgerinddragelse og kommunal forankring som afgørende elementer for hvordan vi kommer i mål med den grønne omstilling. De henviser bl.a. til Hvide Sande, hvor en partnerskabsdreven koalition af lokale interessenter rejste tre 140m høje vindmøller på havnen. Grønne aktører: Lokalsamfundene skal være primus motor for den grønne omstilling - Altinget - Alt om politik: altinget.dkDe fleste vindmølleprojekter har i dag en borgerinddragelsesdel, men først sent i processen, når der allerede er foretaget screeninger af udvalgte arealer for projekterne. Som Concito skriver, er det afgørende at engagere lokalbefolkningen så tidligt som muligt i planlægningsprocessen, så folk ikke oplever, at beslutningerne tages over hovedet på dem. men at de i stedet får aktivt lokalt ejerskab til projektet. Løsningsforslag på NIMBY-kvaler: Sådan får naboer til møller og solceller flere penge | CONCITOJeg synes, at DN bør insistere på, at man lokalt får bestemmende indflydelse på ikke alene HVOR vindmøllerne skal placeres, men også på deres størrelse, design og drift – samt ikke mindst på, hvor det betydelige økonomiske afkast havner. Mange projekter åbner for en vis procentdel lokale ejere og inkluderer måske en fond til lokale projekter, men hovedparten af gevinsten forlader alligevel området – og vigtigere for miljøet: ansvaret for opførelse og drift ligger hos de store kapitalstærke selskaber, som i situationer, hvor de skal vælge mellem fortjeneste eller miljø, altid vælger førstnævnte. Store virksomheder tænker kortsigtet og tager kun umiddelbare hensyn. Hvis derimod lokale borgere har økonomisk, demokratisk og følelsesmæssigt ejerskab til vindmøllen i nærheden, vil de være meget mere opmærksomme på effekterne af naturen og miljøet – både i etablerings- og driftsfasen.Det kan sagtens lade sig gøre. Et EU-program kortlagde i 2019-20, at der findes ca. 3.500 ’energy communities’ i Europa, som har direkte kontrol med energiproduktionen. Udover at levere billig strøm tydeliggjorde kortlægningen, at energifællesskaberne sætter turbo på den lokale omstilling, da overskuddet fra produktionen går til nye energiprojekter i stedet for at blive udbetalt til fremmede ejere. Local Energy Communities: Key findings from mPOWER Exchange - mPOWER (municipalpower.org)Reel borgerinddragelse bør bestå i, at lokale interessenter - udover kommunebestyrelsen kan det være forsyningen, landboforeningen, erhvervsforeningen, naturorganisationerne, kulturlivet mm. - samles om at planlægge den lokale energiforsyning i en åben og inddragende proces og i et samspil med en sammenhængende kommunal arealplanlægning som en vigtig forudsætning for fornuftige placeringer af VE-anlæg. Et sådant samarbejde kan holde sig opdateret på de nyeste teknologiske fremskridt i forhold til de lokale forhold og vil være den bedste garant for en bæredygtig indretning af hele infrastrukturen. Et vigtigt emne i den forbindelse er energinettet og dets kapacitet, som ofte får alt for lidt opmærksomhed, når der diskuteres udbygning af vindkraft. Kritisk infrastruktur bør i videst muligt omfang ejes og drives af kooperative energifællesskaber. Som Kooperationens direktør Susanne Westhausen gør opmærksom på: ”Vi kan nå langt med at rette fokus mod de små energifællesskaber, der er rundt omkring i det danske land. Dem skal vi understøtte, og vi skal have flere af dem. … Energifællesskaber, der drives af energiske engagerede mennesker, som producerer grøn og billig energi, er til stor gavn for vores fælles velfærd og vigtigst af alt vores fælles fremtid. Lad os sammen gøre det enkelt at etablere, drive og vækste de grønne fællesskaber”. Kooperationens Nyhedsbrev (mailchi.mp)