Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Henning Høgh Jensen

Medlem siden 7. maj 2026

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 2 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Forslag til principper for en ny landbrugspolitik

Henning Høgh Jensen•for 4 uger siden Ny landbrugspolitik DNv/Henning Høgh Jensen, maj 2026Jeg har opridset nogle præmisser og foreslået nogle principper i vedlagte notat. Måske det kan fremme nogle tanker.Principper for DNs kommende landbrugspolitikArealanvendelse: 80% af det nuværende landbrugsareal bruges til foder til husdyrproduktion, primært dyrkning af monoafgrøder af korn til foder. På kvægsiden så lægges der op til at reducere antallet af malkekvæg ift. udtagning af landbrugsjord. På svinesiden så var der i det nyligt afholdte valg stor fokus på dyrevelfærd i svinebesætningerne, herunder smågrise, men meget af foderkornet bruges til opfedning af slagtesvin.Forslag til principper i forhold til dette er at foderkorn skal dyrkes med isåning (typisk kort efter fremspiring af kornet) af efterafgrøder der fremmer biodiversitet og øge jordens frugtbarhed.Dyrevelfærd og afgræsning: det økologiske og biodynamiske jordbrug har allerede krav om at kvæg skal på græs halvdelen af året. Dette har væsentlige dyreværnsmæssige konsekvenser, men disse kløvergræsmarker betyder ganske meget for biodiversitet og miljø.Forslag til principper i forhold til dette er at alle malkekøer skal på græs halvdelen af året.Generationsskifte: Der er et væsentligt generationsskifteproblem i landbruget og de stadigt større bedrifter gør det vanskeligt for unge landbrugere at få fodfæste.Forslag til principper i forhold til dette er at unge landmænd der ønsker at etablere en miljøvenlig produktion modtager særligt tilskud, jf. EU midlerne, i en nærmere defineret årrække.Mad for mennesker: Der er behov for at fremme den klimavenlige planteproduktion som danner grundlag for sunde fødevarer. Der er en rivende teknologisk udvikling af plantebaserede alternativer til kød, og den udvikling skal fremmes. Det vil være afgørende for danskerne sundhed, og diversificere landbruget fra dets stærke fokus på dyrefoder.Forslag til principper i forhold til dette er at fremme plantebaserede fødevarer på offentlige institutioner, og fremme fødevareproducerende innovationsmiljøer der arbejder med relevante teknologier.Teknologi til frigørelse af landbrugsarealer: en industriel revolution fra husdyr til mikrober er undervejs. Dette vil frigøre enorme resurser som kan anvendes til natur og meget andet3.Forslag til principper i forhold til dette er at fremme en teknologi i landbruget og dets følgeindustrier der udnytter danmarks ledende rolle indenfor produktion af proteiner via fermentering med henblik på at flytte produktionen af ingredienser fra primær produktion for at øge landbruget miljømæssige profil.Jordens frugtbarhed: (dette overlapper lidt med arealanvendelse) kløvergræsmarker, efterafgrøder, samdyrkning, m.m er alt sammen vigtigt for at opretholde en sund og levende jord. Lige så vigtigt er det at afgrøderester, dybstrøelse, m.m. ikke kortsigtet ofres på klimamålets alter for at immobilisere kulstof i jorden via pyrolyse 4. Disse biomasser er afgørende for at opretholde en biologiske aktivitet via dets omsætning og dermed fremmelse af jordens frugtbarhed.1

Tanker efter digitalmøde og inspirationstur

Henning Høgh Jensen•for 1 måned siden Jeg går og tygger på hvordan vi syntetiserer nogle af de allervigtigske biologiske principper uden at forfalde til at nævne nogle produktionsmæssige ord som konventionel, økologisk, biodynakisk, regenerativ, eller lignende spændetrøjer. Lige nu tænker jeg at en ny politik skal støtte op om biodiversitet og jordens frugtbarhed. Disse principper vil understøtte en bevægelse frem mod praksis hvor kvæg skal på græs, hvor der altid skal være grønne marker gennem efterafgrøder, afgræsningsområder, og gennem samdyrkning.Effekterne af dette vil være at vi kommer bort fra nitrat-lækkende majsmarker, begrænser gylleforgiftningerne, øger jordens frugtbarhed voldsomt gennem praksiser alle landmænd allerede kender, øger kort-græs arealerne til stor fordel for biodiversitet over jorden (min elskede sanglærke, insekter m.m.) og øger den mange gange under jorden gennem stærkt øget biologisk omsætning som en kløvergræsmark er garant for. Dyrevælfærden øges når dyr kommer på græs frem for tremme-gylle anlæg. Og mange andre fordele. Det er vigtigt at vi favner former for landbrug og får formuleret nogle overliggende pricipper, der fremmer de nye politikker der er på vej: landbrug, biodiversitet, støtteordninger m.m. Jeg vender tilbage med noget mere velstruktureret på et tidspunkt
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Webtilgængelighed
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab