René Lund Chetronoch

Medlem siden 18. januar 2021

Formand for DN Svendborg

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 11 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

René Lund Chetronochfor 5 år siden - Workshoppen den 24. januar gav lokalafdelingerne mulighed for at mødes på tværs af landet og udveksle synspunkter, ideer og gode erfaringer. Hidtil har det kun være repræsentantskabsmødernes pauser, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden, og derfor tror vi på, at en brugervenlig digital platform - måske en videreførelse af vores.dn.dk - kunne være en stor gevinst for de enkelte lokalafdelinger samt for DN som helhed.Her skulle lokalafdelingerne let og enkelt kunne dele ideer, forslag og information om aktiviteter inden for forskellige områder samt kunne efterlyse erfaringer og gode ideer til, hvordan man klarer dette og hint.Der er jo ingen grund til, at hver enkelt lokalafdeling skal opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet i Nordjylland eller på Lolland.

René Lund Chetronochfor 5 år siden Brugen af zoom-møder under coronaen har givet gode erfaringer og anvist nye muligheder for at mødes i forskellige sammenhænge.Derfor vil vi forslå, at zoom-muligheden gøres permanent både lokalt og på landsplan - og således også til repræsentantskabsmøder, så flere får mulighed for at "være med", hvilket jo i høj grad vil styrke medlemsdemokratiet. Ud over at de forskellige netværk kan mødes her, vil der kunne holdes zoom-debatmøder om forskellige afdelingsrelevante emner på tværs af afdelingerne og dermed styrke samarbejdet og dialogen og bruge hinanden bedre, end der er muligheder for i dag.Desuden vil lokalafdelingerne kunne bruge zoom til lokale infomøder og debatmøder for medlemmer, frivillige, interesserede - og meget nemmere end i dag få eksperter til at deltage, fordi de kan spare transporten.Det åbner rigtig mange muligheder for spændende møder med inddragelse af fx også DNs eksperter på de forskellige områder.

René Lund Chetronochfor 3 år siden Forslag til DNs aktivitetsplan 2024/25Regeringen er på mange områder ganske krisebevidst og handlekraftigt. Men ikke når det gælder naturkrisen i Danmark. Her har regeringen en blind plet.Mere naturVi er mange, der ser undrende til, at Folketinget ikke formår eller har viljen til at stoppe tabet af biodiversitet, den fortsatte forurening af vores rene drikkevand og landbrugets massive forarmning af natur, miljø og klima. Men også over at Danmarks største grønne organisation ikke formår at få mobiliseret et tilstrækkeligt folkeligt pres på politikerne, både i Folketinget og i kommunerne, for at opnå det.En af de vigtigste løsninger er at give naturen mere plads og bedre beskyttelse.EU-landene blevet enige om, at der i Europa i 2030 skal være 30 % beskyttet natur, hvoraf de 10 % skal være strengt beskyttet. Men i denne uge har den danske regering meldt tilbage til EU, at Danmark ikke kan love, at der kommer mere eller bedre beskyttet dansk natur i 2030, end vi allerede har i dag.Beskyttet natur i form af Natura 2000-områder, områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3 og en række fredede områder dækker ifølge Miljøstyrelsen i dag 15 procent af Danmarks landareal og 19 procent af havarealet. Ingen arealer på land eller til havs lever op til EU's definition på strengt beskyttet natur.Miljøstyrelsen har også indmeldt et løfte, et fremtidsmål, om, hvor meget dansk natur, der vil være beskyttet i 2030. På land er der ikke løfter om ny beskyttet natur eller ny strengt beskyttet natur.På havet lyder løftet, at den beskyttede natur vil vokse fra de førnævnte 19 procent til 29 procent. Fire procent af havarealet vil inden 2030 blive udpeget som strengt beskyttet.DN Svendborg mener, at det må være foreningens fornemste opgave, at lægge alle kræfter i at få mere natur i Danmark, som både er beskyttet og strengt beskyttet også på land. Der skal lægges maksimalt pres på regeringen og arbejdes konkret for at få mere reelt og målbart beskyttet natur i den kommende 2 års periode.Rent drikkevandDN Svendborg mener, at foreningen i den kommende 2 års periode skal fortsætte arbejdet for at realiseret, den politiske aftale om den boringsnære beskyttelse, og så skal foreningen lægge flere kræfter i at få udpeget de første grundvandsparker. Mere skarp linje overfor landbruget “Sådan ligger landet”[1] taler sit eget tydelige sprog - landbruget er en væsentlig årsag til både klima-, biodiversitetskrise og en fremadskirden sundhedskrise[2], hvilket andre kilder også bakker op. Alligevel er der ikke politisk vilje til at gribe ind - det gælder sådan set både fra DN’s side, hvor vi siden indledningen af et samarbejde med Landbrug og Fødevarer, har talt for at at dialogen er vejen frem - uden at der er sket meget på området. Der er brug for at DN ikke kun ønsker dialogen, men stiller krav. Iflg. Niels Kærgaard, professor i jordbrugsøkonomi, KU, er landbruget “økonomisk set er et erhverv med en vis, men ikke afgørende betydning for dansk økonomi og beskæftigelse; heller ikke for beskæftigelsen i Udkantsdanmark spiller landbruget nogen afgørende rolle”[3]. Det er ikke DN’s rolle at understøtte arbejdspladser - det er derimod DN’s rolle at varetage naturens og klimaet interesse - det gør vi ikke ved at have en dialog med landbruget, hvor resultaterne slet ikke viser sig i tilstrækkeligt tempo. På DN’s hjemmeside kan man læse at landbruget bidrager væsentligt til eutrofiering af havene (godt nok med tal fra 2017) - os bekendt er det ikke blevet bedre siden. Dette bakkes op af en undersøgelse ved Professor ved Institut for Bioscience, AU, Stig Markager, som i altinget pr. 2020 gør status over kvælstofudledningen, som i 2019 viste sig at være den højeste i 12 år.[4] Dette fulgtes op af et omfattende iltsvind i 2020, som var tæt på at nå det højeste niveau i 20 år.[5] Der er en direkte sammenhæng mellem udledningen af kvælstof til de indre danske farvande og forekomsten af iltsvind. Siden 90’erne er der godt nok sket et fald i udledningen - men det skyldes primært etablering af rensningsanlæg som har nedbragt bidraget fra kilder som ikke skyldes landbruget[6]. Herudover kan det konstateres, at udledningen har været stor set konstant siden. Dette betyder enten at landbruget ikke gør tiltag for at reducere udledningen eller at de tiltag som de foretager ikke har nogen virkning. I begge tilfælde er udledningen konstant og skadelig for vandmiljøet. Den 23. maj, 2023, gør professor i biologi ved KU, Jens Borum, status over effekten af landbrugspakken fra 2016. Af artiklen fremgår det at: “Frivillig etablering af randzoner og senest frivillige aftaler om vandboringsnære beskyttelseszoner har kun opnået tilslutning på få procent, og landbrugspakkens frivillige ordninger lå også kun på omkring fem procent, hvor de skulle være fuldt implementerede - det vil sige helt utilstrækkeligt.” Det betyder, at implementeringen mindst fem år bagud, og at det ikke kan lade sig gøre at nå opfyldelse af vandrammedirektivets krav inden 2027.[7]Frivillige aftaler holder ikke - der skal bindende mål til, som har reelle konsekvenser, hvis disse mål ikke nås. Hvad angår udtagning af lavbundsjordene er der trods alt sket noget, men det er slet ikke tilstrækkeligt. Inkl. randarealer og forundersøgelser er der pr. april 2023 igangsat udtagning af 30.400 ha. Altså knap en tredjedel af målsætningen frem mod 2030. Det må formodes at de mest oplagte jorde er udtaget først, hvorfor man ikke blot kan ekstrapolere udviklingen for de næste 7 år ud fra denne status. Det ville klæde DN, at træde langt mere i karakter ift. landbruget - også i sin strategi, der kun nævner landbruget i en enkelt sætning. Landbruget er nødvendigt - det producerer fødevarer - landbruget er forurenende - det udleder alt for mange næringsstoffer - og også pesticider. Ifølge biolog, Søren Wium Andersen, KU, får landbrugsindustrien særbehandling ift. udledning af PFAS, således at grundvandet trues. I en artikel fra 2020 bekendtgør præsidenten at vi ikke kan acceptere at landbruget slår livet ihjel i vores havområder med forurening[8]. Alligevel er det vores opfattelse, at DN ikke gør tilstrækkeligt for at presse på for omlægningen af landbruget til økologi og mindske udledningen af pesticider og næringsstoffer. Dialog er vigtig, men hvis dialogen ikke fører til handling - er den blot dialog uden resultat - tom snak. DN er dermed i samme liga som den siddende regering, som også sidder på hænderne ift. at få iværksat tiltag, som kan begrænse og i sidste ende standse miljø- og biodiversitetsskadelig adfærd fra landbruget. Vi foreslår derfor at der i den kommende aktivitetsplan kommer særligt fokus på at lægge pres på landbrugsorganisationerne og regeringen for at tage disse problemstillinger mere alvorligt og skabe handling på områderne. Det gælder naturen, klimaet og menneskers sundhed. Vi foreslår også et tæt samarbejde med andre grønne organisationer mod et fælles mål. På bestyrelsen for DN Svendborgs vegneRené Lund Chetronoch, formand [1] https://www.dn.dk/om-os/publikationer/sadan-ligger-landet/ [2] https://www.dr.dk/nyheder/indland/landmaend-giver-grise-mere-antibiotika-de-skulle-give-mindre [3] https://faktalink.dk/dansk-landbrug [4] https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/82/2272459/index.htm [5] https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/iltsvind-i-havet/ [6] https://xn--miljtilstand-yjb.nu/temaer/vandmiljoe/tilfoersel-af-kvaelstof-og-fosfor-til-havet-fra-danske-landomraader/ [7] https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/professor-om-landbrugspakken-man-maa-haabe-nogen-fik-noget-ud-af-den-for-den-var-en-skandale-for-vandmiljoeet [8] https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/82/2272459/index.htm

René Lund Chetronochfor 5 år siden Mange nye medlemmer ved ikke, at der findes lokalafdelinger, blev det oplyst på workshoppen den 24. januar.Derfor vil vi foreslå, at sekretariatet specifikt informerer alle nye medlemmer om, at DN er en landsdækkende forening med lokalafdelinger samt informere dem om den respektive lokalafdelings hjemmeside, facebookside plus navn og kontaktinfo på formanden.Desuden vil vi foreslå, at der indføres en nem praksis for lokalafdelingernes mulighed for kontakt til nye medlemmer: Hvordan kan vi kontakte dem? Og hvad må vi?

René Lund Chetronochfor 5 år siden DN Svendborg: Vi har brug for en meget mere brugervenlig og intuitiv hjemmeside end den, lokalafdelingerne har i dag, så vi i langt højere grad kan bruge hjemmesiden som platform til at informere og engagere vores lokale medlemmer.Selv de skrappeste af vores medlemmer, der kan lidt af hvert på området, har svært ved at lægge på hjemmesiden, hvilket betyder, at den stort set ikke bliver brugt - bortset fra turmodulet, som er let at gå til.Dog er det et stort irritationsmoment, at brugere ikke kan blive på den lokale hjemmeside, når de kigger et arrangement, men automatisk havner på den globale side - og vil de se endnu et lokalt arrangement, skal de starte helt forfra med at finde lokalafdelingen eller indtaste lokalafdelingens webadresse påny. Det er end ikke muligt at bruge brødkrummesporet for at komme tilbage til den lokale side. Det er møgirriterende og gør jo, at mange brugere ikke får kigget de lokale arrangementer og den lokale side. På workshoppen den 24. januar var vi fra DN Svendborg langtfra de eneste med meningen og ønsket om en brugervenlig hjemmeside, så den bør få en høj prioritet som det vigtige redskab, den er og bør være for lokalafdelingerne.Den skal være så brugervenlig og intuitiv, at de fleste bestyrelsesmedlemmer med en kort intro kan lægge på. Det ville give det lokale arbejde et betydeligt løft.

René Lund Chetronochfor 5 år siden Henvisninger til siderne i APs. 2: Samarbejde og alliancer: ”Vi vil afsøge og opdyrke flere samarbejdsmuligheder”. Samarbejdet kan udfordre og svække vores rolle som kritisk og konstruktiv grøn stemme. Det ser vi f.eks. med landbrugsaftalen, hvor vi har omfavnet landbruget og stadig mener at frivillige aftaler kan bringe os i mål med udtagning af 100.000 ha jord inden 2030. Det er et åbenlyst problem med de frivillige aftaler, når alle ved, at der bliver brug for at kunne ekspropriere og stille krav. (Landbrugsavisen skriver at det vil tage 467 år med den nuværende takt) s. 2: Mærkesager. Vi foreslår ”Mere plads til naturen”. s. 8: Udtagning af lavbundsjorde Det bør stå klart, hvad DN mener, der skal ske med lavbundsjordene. Skal staten eje dem, skal det være natur osv.? Dvs. der er brug for at anvise klart hvad hensigten er med lavbundsjordene. s. 10: Målet er ”ambitiøse og rettidige vandplaner der sikrer et sundere og renere vandmiljø”.Det er for upræcist og uden egentlige mål. Hvordan defineres sundere og renere. Der bør i stedet stå, at målet er at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet.Bemærkninger til Budget 2022Budgettet er nu på så overordnet niveau at det bliver svært at forslå ændringer, hvor vi jo også bliver bedt om at angive, hvor pengene skal tages fra. F.eks. er der ingen steder angivet hvor mange årsværk Sekretariatet bruger i 2022 eller på hvilke aktiviteter. Konkrete spørgsmål: Hvad bygger de 5 mio. stigning i kontingentindtægter på? Hvad forventes medlemstallet at være ved årsskiftet 2021/202?Hvor stor en del af omkostningsfordeling inden for natur vedrører hav? Og hvor stor en del af omkostninger til hav kommer fra fondsmidler?Hvad er der afsat i budgettet til Danmarks Naturfond?Medarbejderne har i går fået at vide at driften af Skovsgaard og resten af fonden overtages af DN og de ansatte på Skovsgaard bliver ansat i DN. Men der ses ikke at være en budgetpost det dette hverken i 2021 eller 2022. REP bør kunne se kunne se præcist, hvad det koster, at hjælpe naturfonden. Er der hjermmel til, inden for Fondslovgivningen for erhvervsdrivende fonde, at lade DN overtage driften. Indbefatter det f.eks. at landbrugstilskud udbetales til DN osv. Stifteren af en fond må ikke reelt råde over fondens midler.

René Lund Chetronochfor 5 år siden DN Svendborg: Workshoppen den 24. januar gav lokalafdelingerne mulighed for at mødes på tværs af landet og udveksle synspunkter, ideer og gode erfaringer. Hidtil har det kun være repræsentantskabsmødernes pauser, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden, og derfor tror vi på, at en brugervenlig digital platform - måske en udvidelse af vores.dn.dk - kunne være en stor gevinst for de enkelte lokalafdelinger samt for DN som helhed.Her skulle lokalafdelingerne let og enkelt kunne dele ideer, forslag og information om aktiviteter inden for forskellige områder samt kunne efterlyse erfaringer og gode ideer til, hvordan man klarer dette og hint.Der er jo ingen grund til, at hver enkelt lokalafdeling skal opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet i Nordjylland eller på Lolland. Podio er i den forbindelse ikke en tilstrækkelig løsning.

René Lund Chetronochfor 5 år siden DN Svendborg: Vi har brug for et meget mere brugervenligt og intuitivt nyhedsbrev-modul end det, vi har i dag.Det er ekstremt vanskeligt at bruge modulet.Selv vores største nørd, der ellers kan klare det meste, døjer med det og må bruge timer på at lægge et nyhedsbrev på.Når vi ved, at det er så vanskeligt at benytte modulet, kommer vi nemt til at nedprioritere udsendelse af nyhedsbreve samt anvendelse af fotos, som er vildt svære at lægge på.På workshoppen den 24. januar var vi fra DN Svendborg langtfra de eneste, der besværede os over nyhedsbrev-modulet, og det viste sig, at flere af de andre lokalafdelinger sender deres nyhedsbrev ind til de flinke folk i sekretariatet og beder dem om at lægge det på. Men hvis vi nu havde et brugervenligt modul, kunne vi gøre det selv og i højere grad nå ud til vores medlemmer med nyhedsbrevet - og så kunne folkene i sekretariatet bruge deres tid på andre opgaver.

René Lund Chetronochfor 5 år siden Vi har brug for et meget mere brugervenligt og intuitivt nyhedsbrev-modul end det, vi har i dag.Det er ekstremt vanskeligt at bruge modulet.Selv vores største nørd, der ellers kan klare det meste, døjer med det og må bruge timer på at lægge et nyhedsbrev på.Når vi ved, at det er så vanskeligt at benytte modulet, kommer vi nemt til at nedprioritere udsendelse af nyhedsbreve samt anvendelse af fotos, som er vildt svære at lægge på.På workshoppen den 24. januar var vi fra DN Svendborg langtfra de eneste, der besværede os over nyhedsbrev-modulet, og det viste sig, at flere af de andre lokalafdelinger sender deres nyhedsbrev ind til de flinke folk i sekretariatet og beder dem om at lægge det på. Men hvis vi nu havde et brugervenligt modul, kunne vi gøre det selv og i højere grad nå ud til vores medlemmer med nyhedsbrevet - og så kunne folkene i sekretariatet bruge deres tid på andre opgaver.

René Lund Chetronochfor 5 år siden Vi har brug for en meget mere brugervenlig og intuitiv hjemmeside end den, lokalafdelingerne har i dag, så vi i langt højere grad kan bruge hjemmesiden som platform til at informere og engagere vores lokale medlemmer.Selv de skrappeste af vores medlemmer, der kan lidt af hvert på området, har svært ved at lægge på hjemmesiden, hvilket betyder, at den stort set ikke bliver brugt - bortset fra turmodulet, som er let at gå til.Dog er det et stort irritationsmoment, at brugere ikke kan blive på den lokale hjemmeside, når de kigger et arrangement, men automatisk havner på den globale side - og vil de se endnu et lokalt arrangement, skal de starte helt forfra med at finde lokalafdelingen eller indtaste lokalafdelingens webadresse påny. Det er end ikke muligt at bruge brødkrummesporet for at komme tilbage til den lokale side. Det er møgirriterende og gør jo, at mange brugere ikke får kigget de lokale arrangementer og den lokale side. På workshoppen den 24. januar var vi fra DN Svendborg langtfra de eneste med meningen og ønsket om en brugervenlig hjemmeside, så den bør få en høj prioritet som det vigtige redskab, den er og bør være for lokalafdelingerne.Den skal være så brugervenlig og intuitiv, at de fleste bestyrelsesmedlemmer med en kort intro kan lægge på. Det ville give det lokale arbejde et betydeligt løft.

René Lund Chetronoch

Alle indlæg indsendt af denne deltager

En brugervenlig digital platform

Gør zoom-muligheden permanent

Forslag til AP 2024/2025 fra DN Svendborg

Info til nye medlemmer om deres lokaldeling

Brugervenlig hjemmeside!

Bemærkninger fra DN Svendborg - AP22-23

En brugervenlig digital platform for afdelingerne til erfaringsudveksling etc.

Info til nye medlemmer om deres lokaldeling

Brugervenligt nyhedsbrev-modul

Brugervenligt nyhedsbrev-modul

Brugervenlig hjemmeside