Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Corinna Möhrlen

Medlem siden 12. november 2024

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Observationsportal for problemer ved svinebrug

Corinna Möhrlen•for 2 måneder siden Baggrund til forslagetI weekenden oplevede jeg noget uværdigt, som har bragt mig til at stille forslaget om at føre kampagne og en offentlig observationsportal: Fredag kørte jeg forbi en svinegård og så en overdækket beholder med døde dyr og to affaldstønder, hvoraf den ene ikke kunne lukkes og viste døde svin i forskellige størrelser. Søndag aften var en af tønderne åben pga blæsevejr - den kunne også havde væltet. Jeg tog billeded fra offentlig vej. Gården ejes af en yngre landmand og hans familie som bor på gården. Stuehuset ligger under 100 m fra tønderne. Ud over synet var lugten mange gange værre, trods frisk vind fra Lillebælt. De døde dyr i forskellige størrelser kan tyde på sygdom eller dødsårsager relateret til varme eller manglende udluftning. Der har også været krager i området, men de har ikke åbenbart ædt af dyrene — muligvis på grund af stanken.Dette er bare et eksempel på, at reglerne for svinehold bør strammes, og at der bør være en portal hvor man kan indberette sådanne forhold.Forslag om oprettelse af en observationsportal:Jeg foreslår oprettelse af en offentlig observationsportal, hvor borgerne kan indberette opsigtsvækkende forhold ved svinebrug (dyrevelfærd, døde dyr, affaldsbeholdere, lugtgener m.m.).Formål: samle dokumentation, synliggøre omfanget af problemer i befolkningen og gøre oplysninger let tilgængelige for myndigheder og offentligheden.Eksempel på indberetningstype (kan bruges i portalen): Dato/klokkeslæt: første observation og opfølgning, med fotos, videos, lydoptagelser Lokalitet: [adresse/område] Beskrivelse: Fx. Overdækket beholder med døde dyr; to affaldstønder, hvoraf én ikke kunne lukkes og en anden var åben; døde dyr i forskellige størrelser; kraftig lugt; stuehus <100 m fra beholdere. Fotos taget fra offentlig vej. Mulig bekymring: fx. mitte, manglende bortskaffelse, dyrevelfærd, sundheds- og miljøproblem. Anonymt indsamling af information: at oplysninger samles anonymt og offentligt for at kortlægge omfanget og gøre det lettere for myndigheder/pressen at afdække systemiske problemer. Forslag til portal-funktioner: Enkel anonym indberetning med upload af fotos, videos, lydoptagelser Kategori- og geotagging (fx dyrevelfærd, lugt, affald) Offentlig kortvisning/oversigt over indberetninger (aggregeret for privatliv) Mulighed for myndighedsreaktion og statusopdatering på sager Dataeksport til journalister/organisationer og statistik for omfang

indfør en "skrotningsordning" på husdyrproduktion

Corinna Möhrlen•for 3 måneder siden Når en vindmølle tages ud af drift, er der kontante juridiske krav til oprydningen - desuden har der været siden 2000 diverse skrotningsordninger, som sørgede for at der blev ryddet op i landskabet ved at give ejere af små, ældre og ineffektive vindmøller et økonomisk incitament til at pille dem ned. Ejerne modtog et såkaldt skrotningsbevis. Dette bevis var på et tidspunkt nødvendig for at kunne opstille nye vindmøller.Sådan en skrotningsordning skulle der også indføres i landbrug, så der bliver ryddet op i landskabet - der står alt for mange bygninger tom, og forhindrer at man kan anvende arealer til fx sammenhængende, VE anlæg eller lignende - specielt husdyr fabrikker/staldanlæg uden bopæl, men også de nedlagte landbrugs bygninger, såsom gartnerier, står forfalden i landskabet . Her skulle vi arbejde for at der skal ryddes op.Her er forslag hvordan sådan en ordning kunne formuleres: Sanering og nedrivning (Skrotning): Landmanden skal fjerne gamle, ueffektive staldbygninger, som ikke længere lever op til moderne krav for dyrevelfærd eller miljø eller er ikke længer i drift (2-3 år). Alt genanvendelig material skal genbruges, fx. betonen fra fundamentet som vejfyld eller stabilt grus (cirkulær økonomi). Pladsoptimering (Repowering): I stedet for at lade tomme bygninger forfalde, skal arealerne udnyttes til noget, der har en højere værdi for både bedriften og samfundet. Det kan være færre, men optimerede bygninger, eller omlægning til natur/skovrejsning. Synergi med vedvarende energi: Præcis som med vindmøller erstattes de gamle rammer ofte med ny teknologi – f.eks. ved at jævne en faldefærdig lade med jorden for i stedet at opsætte et jordvarmeanlæg, mindre husstandsvindmøller eller etablere solcelleparker på jorden, hvor bygningen lå med formål at braklægge forurenet jord over en vis tid.

Hvor og hvordan skaber vi beskyttede vilde naturområder som passer sig selv ?

Corinna Möhrlen•for 2 år siden At skabe natur, der passer sig selv, handler om at skabe økosystemer, der kan opretholde sig selv uden konstant menneskelig indgriben. Dette kan opnås ved at fremme biodiversitet, vælge planter og dyr, der naturligt hører hjemme i området, og ved at lade naturens processer som forfald, nedbrydning og naturlig spredning tage sig af sig selv.En vigtig metode er at skabe vildt- eller naturplejeområder, hvor menneskelig aktivitet begrænses, og hvor planter, træer og dyr får lov at udvikle sig i deres naturlige rytme. Desuden bør vi fokusere på at genoprette naturlige habitater og jordens sundhed, f.eks. ved at genplante oprindelige arter og genopbygge naturlige vandløb og vådområder.Ved at skabe betingelser, der fremmer naturlige processer som biodiversitet, naturlig ressourcecyklus og økologisk balance, kan vi hjælpe naturen med at "passe på sig selv", samtidig med at vi bidrager til at bevare den for fremtidige generationer.Men hvordan opnår vi det i virkelighedens verden, hvor der er så mange interesser i spil, og, hvor vi er vandt til at være "forvalter" af næsten hvert eneste plet jord i Danmark ? Hvor økonomien er tit i vejen.Hvor skal den "vilde" (beskyttede) natur befinde sig, er det en del af Treparten (udover urørt skov), og hvis ja, har vi i DN og i afdelingerne indflydelse i processen ?Jeg synes der er brug for en debat om det emne - specielt nu, hvor Treparten er vedtaget... jeg vedhæfter materiale fra et offentlige foredrag i naturvidenskab fra AU om Fortidens og Fremtidens Vilde Natur som debat indlæg (findes også online her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2024/naturen-kan-blive-vildere-end-vi-droemmer-om).
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab