Anna Lønne Sørensen

Medlem siden 28. januar 2021

Pædagog, lærer, stadig i lære som grøn livskunstner ;o)

Medlem af DN i mange år.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Anna Lønne Sørensenfor 1 måned siden Hvad kan DN gøre for at rette op på mediernes store mangel på natur-viden og manglende evne til at inspirere til en højere naturbevidsthed? Hvis medierne, vores fælles talerør, fejler, hvilket talerør er der så? Skal DN have sit eget tv/radio-medie? Kan et samfund fungere uden store fælles talerør / pressen / medierne? Det har altid undret mig: Hvorfor er folks naturbevidsthed så lav? En af de største årsager ser jeg hos DR. Jeg er født 1957 og husker de mange natur-oplysende programmer i fjernsynet i min barndom, ungdom og frem til for 20-25 år siden. Da TV2 startede ændrede DR sig og som jeg ser det, forsvandt en stor del af det der må høre indlysende under DR’s opgave omkring folkebevidsthed. DR skal levere viden om alle de vigtigste ting, og som er troværdig, opdateret og af højeste kvalitet. Noget af det allervigtigste er jo naturligvis naturen. DR’s medarbejdere optræder ‘natur-uvidende’ og med det fastlåste paradigme, at ‘natur er for folk med grønne gummistøvler’, for ‘særlige naturnøder’, ‘noget ‘derude til underholdning’. Årsagen til det paradigme mener jeg findes i naturvidenskaben, med start helt tilbage i Oplysningstiden. Siden da har vi gradvist mistet vores forbundethed med naturen. Befolkningens stigende urbanisering har også forstærket den tendens, færre har daglig kontakt med naturen. Færre er direkte afhængige af et tæt samarbejde med naturen. Faktisk oplever jeg, nu gennem mange år, at den største grad af manglende naturbevidsthed findes netop i medierne og meget tydeligt hos DR. Helt basal viden om naturen mangler hos stort set alle. Naturen er ‘ikke på rygmarven’, så mange nyheder savner en helt naturlig vinkel, hvor naturen burde være repræsenteret. Mange emner dækkes derfor med en stor mangel, nemlig alt det, der helt naturligt burde være omtalt, men journalisten/redaktionen mangler viden til at se det. Det er helt konsekvent at: Klima-krisen omtales oftere end biodiversitetskrisen. Klima og biodiversitet anses for at være to forskellige kriser. Den fælles naturkrise nævnes aldrig. Løsninger til klimakrise omtales altid som noget der fører til store afsavn. Teknik og udvikling står alene om at løse klimakrisen. Naturkrisen er naturens opråb til os om at vågne op (en vækkelse), fordi vi er på forkert kurs, men den vinkel omtales aldrig. Klodens samlede naturkrise er verdens største freds-projekt, det omtales aldrig. Det gode liv handler om en tæt forbundethed med naturen, både den inde i os selv og den omkring os, alt hænger jo sammen. Det fortæller DR aldrig om. Måske hænger ALLE vor tids kriser sammen med vores manglende natur-bevidsthed. Mange grønne hilsner Anna Sørensen, Tjæreborg Lærer/pædagog, nu pensioneret.

Anna Lønne Sørensenfor 6 år siden "Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe den", citat angiveligt af Einstein. Hvis han har ret, så er der behov for vi nu for alvor analyserer, evaluerer, debatterer vores natursyn gennem mange hundrede år. Om mennesket nu også har retten over naturen, om vi nødvendigvis er de vigtigste på kloden, den klogeste dyreart, etc.? Eller bare den gængse og tydeligt forældede: naturen er så stor og mægtig, at den kan tåle alt... Mit bedste bud er filosof Arne Næss, som med sin økosofi / dybdeøkologi står for en ligeværdighed for alt levende, respekt for alle arters egenart og ret til at udfolde sit liv. "Økosofien fremmer et ikke-antroposentrisk syn på menneskets forhold til naturen og mener at vi i stedet bør begynne å forholde oss til naturen slik at vi ser oss selv som deler av et økologisk system med gjensidig avhengighet til andre deler av naturen. " Kilde: https://snl.no/%C3%B8kosofiEn debat om vores natursyn kræver nok af DN at den udvider sin forståelse af sig selv som naturforening? Kan DN også tage sig af livsfilosofiske spørgsmål, herunder naturfilosofi og natursyn? Men for mig handler naturen netop om helhed, om altings sammenhæng og om at kigge hele vejen rundt, for at finde gode løsningsmuligheder på vores globale naturkrise, herunder klima- og biodiversitetskrise.

Anna Lønne Sørensenfor 3 år siden Uanset hvilket emne, uanset hvilken vinkel (klima, biodiversitet, miljø, ressourceforbrug og -mangel, affaldsbjerge, overforbrug, grøn omstilling, osv.) er to ting tilfælles: Naturen mangler plads.Vores natursyn skal ændres.Vi mangler omsorg for naturen, helt basal omtanke for klodens liv udover mennesket, vi har ikke respekt for andet liv end menneskets (menneskerettigheder, men ingen natur-rettigheds-erklæring). Samtidig er der alle tegn på det moderne menneske mistrives. Her er årsagen igen vores selv-destruktive natursyn, som gennemsyrer alt i vores tankegang, livsstil, søgen efter det gode liv.Måske er klodens store naturkrise en fantastisk positiv fortælling, der kommer som en advarsel OG inspiration til at skifte kurs, fordi vi mere og mere er kommet i en gal retning og længere og længere væk fra naturen. I os selv, omkring os, hele klodens fællesskab af liv.Kan natursyn være et emne for DN? Nej, hvis vi fortsætter vores skarpe opdeling i sektorer, interesser, siloer, emneområder.Ja, hvis vi genfinder vores sans for helhed. Hvis vi fortsætter med at gøre et med den ene hånd og modarbejde med den anden, så holder ingen løsninger.

Anna Lønne Sørensenfor 5 år siden Jeg savner i den grad at de store medier, som ikke mindst DR tager natur og klima (og de to tings sammenhæng) alvorligt! Prøv fx at sætte natur ind i stedet for corona. Så hyppigt burde en fælles krise for alles livsgrundlag jo nævnes! Ligesom coronakrisen for længst er med på alle dagsordener og alting ses og vurderes i forhold til den krise, så bør alle tiders store naturkrise (som både er lokal, national og global) jo være det på samme måde.MEN når nu store fællesmedier svigter, så ses nu flere og flere alternative måder at formidle på. Fx Aarstidernes Søren Ejlersens Himmelkasse-interviews, DN's live-videoer, etc. Podcast siges at være den nye trend, så hvad med at DN laver nogle GRØNNE PODCASTS ? ;o)Er der noget, der smitter, så er det da at høre andre fortælle om deres begejstring for naturen og det er der alt for lidt af på DR og TV2. Måske mangler vi en moderne udgave af Ingvald Lieberkind. ;o)Grønne podcasts kan derfor både være med til at formidle begejstring, vække naturglæden og give den basale viden om naturen, som i den grad mangler hos store dele af befolkningen (=for lidt biologi i folkeskolen siden midt i 1970'erne ;o).

Anna Lønne Sørensenfor 5 år siden Når vi tegner, ser vi. "At tegne er at se", hedder en meget kendt bog om tegning og her fortæller Betty Edwards blandt andet at tegning før i tiden var en fast del af fine damers dannelse. For det at tegne danner mennesker, fordi man bliver så god til at se og opleve sine omgivelser. I 2012 blev jeg første gang præsenteret for det at tegne udenfor i naturen og jeg blev fuldstændig betaget af det. Som en stor naturven, der helst vil være udenfor lige så snart solen skinner, opdagede jeg alligevel en ny form for fordybelse, som jeg ikke havde kendt før. Vi sad jo udenfor i 4-5 timer fordybet i de motiver vi prøvede at tegne. Vi glemte at spise, at bekymre os om noget andet end det at tegne og være sammen med motivet. Når jeg tegnede, blev jeg på en måde ét med resten af naturen. Jeg så ikke mindst alt omkring mig på en måde jeg aldrig havde gjort før. Dybere, i længere tid af gangen, fik øje på det mindste lille strå, løbende biller og så især de kalve vi var sendt ud for at tegne. At kigge en kalv dybt i øjnene, mens jeg forsøgte at tegne den, blev en meget stærk og uforglemmelig oplevelse. Noget jeg i den grad ønsker for alle andre, for her ligger meget livsglæde gemt. En særlig form for glæde vi kun finder ude i naturen sammen med andre levende væsener. Når man tegner er man i en fordybelse, hvor indlæring sker på en særlig stærk måde og derfor er det at tegne et vigtigt redskab for at lære mere om naturen. Et er at gå en lang tur i en skov, men når man skal prøve at tegne noget i skoven, kommer man helt tæt på den på en meget stærk måde. Og så lærer man, erfarer man og erkender man naturens inderste væsen, ja, sit eget inderste liv. Når vi er fordybet i en aktivitet, som tegning, hvor vi bruger hænderne og prøver at udtrykke noget, slipper vi tankerne fri og glemmer os selv. Det betyder igen at forbindelsen til vores 'indre kilde' af livsmod, livsglæde kan mærkes. Jeg mærker det som små bobler af velvære, der pludselig dukker op, mens jeg er i gang med at tegne. Intuition, kreativitet, fantasi, idéer opstår også lettere under tegning og lignende aktiviteter. Klimakrise, andre naturkriser, grøn omstilling og store globale ændringer i det hele taget kræver meget af os og det bliver endnu mere i fremtiden. Vi har derfor brug for al den kreativitet og al den livsmod vi kan komme med. Jeg tror på NATURVÆRKSTEDER, hvor en mangfoldig palet af aktiviteter tilbydes børn og voksne. For mig er tegneaktiviteter helt centrale, men ellers forestiller jeg mig fortællinger om naturens liv, om naturoplevelser, formidling af viden om naturen osv. Når jeg læser om Naturværkstedet på Skovsgård Gods, tænker jeg der fint kunne være sådan et naturværksted i enhver by og større landsby. Måske i tilknytning til det lokale bibliotek og i samarbejde med spejderne, udover naturligvis det lokale DN. Så egentlig er det vel et gængs NATURVÆRKSTED jeg foreslår bare:-med tegning som fast ingrediens-udbredt over hele landet. Jeg har gode erfaringer med at indrette og have dagligt ansvar for et tegneværksted for børn, som jeg mener kan indrettes for ganske få midler.

Anna Lønne Sørensenfor 5 år siden Skal DN frede natur eller arbejde for grøn dannelse?Kan DN frede natur uden grøn dannelse?Kan vi få mere vild natur i Danmark og give naturen mere plads, få en højere biodiversitet uden vi alle bliver bevidste om vores grønne dannelse? Og ikke mindst forbedre den?Med grøn dannelse mener jeg bevidsthed om menneskets plads i naturen. At mennesket som art og individ samarbejder med resten af naturen i alt vi foretager os. At vi anerkender alt livs egenværdi og unikke plads i naturen. Først og fremmest skal vi se altings sammenhæng og huske helheden. Leve bæredygtigt.Har vi naturkriser, herunder klimakrise og biodiversitetskrise, samt en klode, hvor vi mennesker fylder mere og mere på bekostning af resten af naturens arter, fordi vi glemte at se helheden? Fordi vi delte for meget op og ikke så de mange sammenhænge?At arbejde for den grønne dannelse betyder at inddrage alle relevante kunstarter, som alle bygger på samme billedsprog, der er basissprog for alle sansende væsener. Når vi er i flow på grund af en særlig oplevelse og aktivitet, mærker vi fællesskabet i vores indre. Æstetiske læreprocesser sker, når vi sanser og dyrker håndarbejde, håndværk, går ture i naturen, hører musik, etc. Læs evt. om Craft-psykologi af Anne Kirketerp, som påviser en høj grad af mental sundhed netop gennem craft (fællesudtryk for håndarbejde, håndværk, tegne, dreje ler, danse, etc.). Når vi tegner, ser vi det vi tegner efter på en dybere måde. Vi erkender og vi dannes som mennesker. Grøn dannelse er at dannes som natur i naturen. Gode grønne fortællinger smitter, giver naturglæde og større opmærksomhed overfor naturen. I går fortalte parret bag den nye Nationalpark Guide i P1 om deres mange naturoplevelser på de mange vandreture især i Europa. Det var i programmet Vild Naturligt: Drømmerejse til Europas nationalparker. Jeg glemmer aldrig de syv arter af små syvsovere i Syditalien, som nærmest på anses for at være et biodiversitets-hotspot, men jeg fik også endnu mere lyst til at indrette hele min have til vilde dyrearter og sørge for mere vild natur i min nærnatur og overalt i Danmark og Verden! Jeg er sikker på vejen frem og ud af de store naturkriser, samt andre store kriser i vores tid, går gennem grøn dannelse. Jeg står imidlertid noget famlende overfor hvad grøn dannelse så er og ikke mindst i forbindelse med DN's arbejdsområder. Måske er det bedste eksempel naturvejlederen og fuglemaleren Marco Brodde, som både formidler naturglæde, biologisk viden og en masse skønhed gennem sine flotte tegninger og malerier. Måske er udtrykket 'et renæssancemenneske' brugbart også i denne forbindelse? For en Leonardo da Vinci brugte ikke tid på at forklare om han var videnskabsmand eller kunstner, han anså verden som en helhed og brugte de værktøjer, der gav mening for ham.

Anna Lønne Sørensen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Medierne - herunder især DR - svigter deres opgave omkring folkeoplysning, især naturviden

Kan vi gøre noget for naturen, hvis ikke vi evaluerer det gængse natursyn?

Natursyn i en moderne civilisation

Grønne podcasts

Naturværksteder med høj grad af mangfoldighed, helhed og grøn livskunst.

GRØN DANNELSE?