Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Alfred Borg

Medlem siden 7. februar 2021

Formand for DN Favrskov og Samråd Østjylland.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 11 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Hvad er Klimaalliancen og hvordan kan DN bidrage positivt ved kommunernes klimaplaner

Alfred Borg•for 4 måneder siden Det skal naturligvis aftales med klimanetværket, men et emne kunne være en session med Concito om klimaalliancen, da kommunerne nu er ved at skulle forny deres klimaplaner, - eller at få dem recertificeret, som de siger. Men hvad er erfaringerne og hvordan kan DN spille med på en positiv måde, så planerne bliver så ambitiøse som muligt og så vi kan få et folkeligt ejerskab til dem. Noget af det nye er jo scope 3, som handler om klimabelastningen i udlandet for de varer, som vi importerer og som ikke kommer med i det danske klimaregnskab. Desuden har vi fortsat en debat om brug af biomasse til energiformål. Der kan være andre ting, som vi skal være særligt opmærksomme på og sikre at vore kommuner har adresseret i klimaplaner og handleplaner.

Klimanetværket skal være et prioriteret netværk

Alfred Borg•for 1 år siden Vi har et gammelt klimanetværk, som nogen af os søger revitaliseret ved en af sessionerne på Landsmødet. Det bør være et prioriteret netværk med sekr. støtte lige som kommunalpolitisk netværk. Temaet er nu en af vore tre hovedsøjler i formålsparagraffen og har været noget stedmoderligt behandlet i organisationen.Formålet er at kunne understøtte afdelingerne, da alle kommuner er i gang eller skal til at revidere deres klimaplaner de næste par år. Kommunerne arbejder nu under dem paraply, der hedder Klimaalliancen (Tidligere DK2020), hvor de har fælles kurser og netværkssamarbejde mm, - og man må forvente at de kommer til at se ret ens ud. Dvs. vi kan tilsvarende høste fælles brugbare erfaringer.Det er her vigtigt at være på forkant, så vi kommer ind allerede i processen, hvis muligt. Når planerne er lavet er det svært at lave noget om.Nogle af de temaer, som vi kan arbejde for at få med er udfasning af biomasse i energisektoren, da det hidtil er regnet som klimaneutralt. Vi kan fremme viden om lavbundsjorde. Vi kan arrangere foredrag og virksomhedsbesøg mm. Men der er også mange andre aspekter.Vi er til stede i næsten alle kommuner og kan bidrage til den positive, oplysende og løsningsorienterede stemning og til at forhindre klimaskeptikere, "Gule veste" og "Men in Black" i DK

Afsæt en mio kr fra arbedskapitalen til opståede særlige behov hos afdelingerne

Alfred Borg•for 1 år siden Vi har set, at nogle afdelinger i Jylland har brugt 5.000 kr reglen til at skillinge sammen til en forbedring af en film. Vi har set en gruppe afdelinger på Sjælland søger midler til at gribe en mulighed for at få en meget stor naturkorridor. Der er sikkert andre eksempler.Det virker som en kunstig omgåelse af reglerne at skulle skillinge sammen osv. Når flere afdelinger har fået en god ide, skal vi kunne finde pengene rimelig hurtigt, uden for meget bøvl. Man må antage, at når flere afdelingsbestyrelser er enige om et projekt, så er der mening i galskaben. Der kan så være noget praktik, som skal afklares i forhold til sekretariatet og opgaverne der, men det må kunne løses. Vi skal turde.

Forslag om et årligt strategimøde i afdelingerne

Alfred Borg•for 5 år siden Der har været en del debat om mulighederne for projekter, hvervning af nye aktive og meget mere. Jeg skal her foreslå at hver afdeling afholder et årligt strategimøde, hvor man drøfter afdelingens arbejde. Sætter mål og fordeler ansvarsområder mm. Det har vi gjort med stor succes i vores afdeling nu i en længere årrække. Vi mødes gerne kl. 10-14 en lørdag i januar eller start af februar, ca. et par måneder efter årsmødet i november. Vi har tilladt os at holde det på en kro eller andet sted, hvor vi kan få serveret frokost og afslutter med en fælles vandretur i området. Ad hoc'erne og suppleanterne er med her, men ikke andre aktive, da det er bestyrelsens arbejde, der er i fokus.Første gang tager det ret lang tid at komme igennem, men faktisk bruger vi næsten al tiden også nu senere hen, da der altid kommer nye ting op, herunder afdelingens ve og vel... Noget om hvordan vi holder møder og omgås mm. Selv i velfungerende grupper kan der opstå sprækker og revner der skal tages i opløbet.Nu har vi kræfter i afdelingen til at facilitere det, men skal nok opfordre til at invitere en udefra, fx. en formand fra en anden afdeling eller en organisationskonsulent, hvis han har den kompetence. (Vi kan nok bidrage herfra til andre, hvis der er interesse, tror jeg.)VI holder så et opfølgende aftenmøde i august september, hvor vi følger på på hvordan det går med det hele.. Beslutter evt. udsættelse eller ændringer. Det lyder måske noget formelt for mange gamle DN'ere, men det virker så man får diskuteret utroligt mange ting igennem, som er med til at give en fælles forståelse af hvad vi kan og vil.

katalog over aktiviteter vedr. klima og/eller biodiversitet

Alfred Borg•for 5 år siden Fx klimauger eller bare klimakampagner og tilsvarende biodiversitetksampagner?DN Rebild og Favrskov har en masse eksempler på, hvad man kan gøre lokalt med involvering af borgere, - ikke mindst børn og unge. Der er givetvis også mange andre afdelinger, der ligger inde med gode ideer. Mange af dem er ret lette at skyde i gang. Fx offentlige besøg hos nogen, der har lavet klimatiltag i deres bolig og som kan øse af erfaringerne, - eller lave filmkonkurrence for ældste skoleklasser med tilhørende prisuddeling i den lokale biograf eller bare foto-konkurrence om klima med udstilling i kulturhuset. Andre ting koster lidt mere, men DN kan søge fonde hertil. I Favrskov inviterer vi de ældste skoleklasser ud til besøg på klimahotspots for at de kan se, mærke og lugte til tingene, dvs. en vindmølle, store solcelleanlæg, biogasanlæg, en afvandet mose med ”brændende” tørvelag. Besøgsstederne brænder jo typisk selv for deres projekter, så det er ret let at finde nogen, der vil fortælle om det. Tilsvarende kan man lave besøg om biodiversitet. Lærerne er ret vilde med at nogen udefra tilbyder ekskursioner og vi får også lige markedsført vores organisation. (Det kræver ganske vist nogle aktive, men det er ret sjovt og måske man kan rekruttere pens. lærere hertil?)Så lav et katalog over alle mulige ideer til aktiviteter lokalt med henvisninger til materiale/pakker man kan kopiere og forbedre mm

Indsats på ungdomsuddannelserne

Alfred Borg•for 5 år siden Vi foreslår at en vel tilrettelagt indsats på landets gymnasier og andre ungdomsuddannelser for at markedsføre DN, da kendskab til os er en vigtig parameter for- Opbakning til vores naturpolitik og vort arbejde. Det er ofte her vi møder de kommende trendsættere.- Mulighed for at rekruttere frivillige, så de vælger at tage initiativer i DN-regi i stedet for alle mulige andre steder. - eller i det mindste i samarbejde med DN. Det må ikke virke tungt og bøvlet, - og vi må risikere nogle svipsere.Indsatsen kunne bl.a. være direkte henvendelser, konferencer, eksempler på aktiviteter, køreplaner for møder eller andre aktiviteter på uddannelsesstederne og videndeling omkring de tiltag, der gøres rundt om. Fx. også inddragelse af lærerne, undervisningsmateriale-pakker mm. på højt niveau.Det kan være svært at magte i afdelingerne, men tror at vi gernerelt gerne vil gerne være med omkring det. De nye organisationskonsulenter vil være oplagte medspillere her.

Fint forslag

Alfred Borg•for 4 år siden Jeg synes det er et meget fint velafvejet forslag. Vi skal turde stå ved ønsket om den grønne omstilling og tage en del af balladen, når der ikke er natur og helt særlige landskaber mm i spil, men alene er naboprotester i forhold til udsigten. Det har jeg i hvert fald sagt til vore lokale politikere her. Så kan der være nogen, der melder sig ud, men nok flere der melder sig ind.I Danmark er vi nødt til at ofre noget i vort luksusliv, vort forbrug og livsstil for den grønne omstilling. Der skal selvfølgelig være nogle ordentlige kompensationer, tilbud om opkøb mm, til de naboer, der bliver berørt af støj eller andre gener. De skal nok være bedre, men det svarer i princippet til andre infrastrukturanlæg og andre offentlige interesser i DK, hvor der er velafprøvede redskaber ved ekspropriationer og fredninger.

Tilføjelse til Verdensmål om DNs engagement lokalt.

Alfred Borg•for 3 år siden Der står under Verdensmål: Vi arbejder særligt for... herunder"At øge befolkningens kendskab til problemerne for natur, drikkevand, klima og havmiljø ved det eksisterende landbrug og sikre folkelig opbakning til omstillingen."Jeg foreslår at det bliver mere operationelt med en tilføjelse, evt. som en ekstra pind eller omformuleret.. "Vi vil gøre det lokalt ved at oprette eller indgå i eller bare støtte eksisterende borgergrupper, der har til formål at vise løsninger og handlemuligheder, gerne i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber. (Fx. ved klimauger eller andre tiltag)"Jeg foreslår det fordi vi har gode erfaringer med det i Favrskov og Rebild m.fl. steder Der faktisk popper sådanne grupper op mange steder rundt om i landet (ikke kun i de største byer) og DN er tilsyneladende ikke til stede der, hvorved vi ikke sikrer os det helhedssyn, der er brug for mht. både natur, miljø og klima. Det er det vi kan bidrage med. Som teksten står nu ser det ud som om det nærmest alene er en sekretariatsopgave og ikke en for os i afdelingerne. Det burde have været et mærkesagsprojekt, men der var jeg lige fraværende af forskellige grunde og fik kun lagt et pip ind som kommentar på et af forslagene Punktet med befolkningens opbakning er ekstremt vigtig, da det vil komme til at koste noget, selvom politikerne ikke tør sige det højt. Her må vi læne os ud og turde tage nogle tæv om nødvendigt.

Hvordan understøtte medlemmer lokalt mht. tilfredshed

Alfred Borg•for 5 år siden Indlæg fra tidligere debat indsat her igen på opfordring..Medlemmer bliver ikke i dag opfattet som både lokale og centrale, hvad jeg mener, de bør betragtes som, men vi har faktisk mulighed for at kontakte nye medlemmer straks, - eller næsten straks ved at aftale det med sekretariatet. Spørgsmålet er mere, hvad vi gør? - Hvad vi kan, som er relevant, og hvad vi magter? Hvis vi orkede, kunne vi fx ringe og ønske dem velkommen, - snakke med dem for at høre, om de har særlige interesser, som vi skal tilgodese og om de selv vil være med til noget af det, men det orker vist de færreste af os. Men der kan også være andre tiltag. Vort nye projekt her i Favrskov med at invitere alle nye medlemmer på en bustur rundt til kommunens natursteder her i foråret er desværre lagt i mølpose på grund af corona, men vi gør det senere. Her vil vi jo få god mulighed for at snakke med dem også. Blot.. Mange af vore medlemmer støtter vort arbejde uden selv at ville bruge tid og kræfter på det. Der er nok også flere, der godt kunne være med til nogle overskuelige ting, som fx bestemte kampagner eller praktisk arbejde i naturen. Vi ved jo ikke rigtigt, hvor udbredt det er, og da de fleste nye medlemmer antagelig får vore nyhedsbreve, hvor vi skriver om mulighederne i arbejdsgrupper, siger erfaringen, at vi nok skal være glade for lidt… Men det har som bekendt også ret. Og måske skal der et lille skub til.

Fasthold god bemanding på landbrugsområdet i kombination med klima

Alfred Borg•for 5 år siden Det er vigtigt, da det er en vigtig del af arbejdet med at sikre den lokale natur, selvom kommunerne har fået mere klare regler at følge. I den forbindelse havde vi et forslag/forespørgsel i forbindelse med AP21 om DNs indsats vedr. reglerne for husdyrsager for at undgå påvirkningen af omkringliggende naturområder, herunder den generelle baggrundsbelastning, som er en af de største faktorer for biodiversiteten i de mange mere spredt beliggende naturområder. Desuden er der en stor opgave med klimaindsatsen i landbruget, som der ikke bliver taget ordentligt hånd om i tilladelserne, ligesom vi oplever en stor træghed i villigheden til at udtage arealer. Vi erfarede sidste år at1)    DN er enig med en række forskere om at modellen med at anvende stiarealet som grundlag for tilladelserne er det bedste. Det lyder også plausibelt for os, men vi er noget usikre på, om den faktiske model med valgte parametre så også er den rigtige, da vi ser en generel tendens til, at der i de allerfleste miljøsager bliver givet tilladelse til et betydeligt større dyrehold, end der var i tidligere tilladelser for samme bygningsanlæg. Spørgsmålet er om beregningsmodellen skulle have været strammet mere, så man i det mindste ville fastholde et gennemsnit efter skifte til den nye model? Alt andet lige mener vi, at selvom stiarealet er det samme, så vil et større antal husdyr give en større emission alene på grund af kropsvarme, mere gødning og afsondrede gasser mm. Har DN været inde i maskinrummet sammen med forskere for at sætte grænserne? Ellers vil vi foreslå, at man prioriterer det i AP22, og bl.a. underbygger det ved en undersøgelse af den faktiske konsekvens af reglerne på landsplan. Indledningsvis kunne man lave en statistik på de ændringer, der faktisk er sket i landets husdyrsager, - evt. stikprøvevis.Planteavlsbrug får jo også gylle fra naboer og biogasanlæg. Ammoniak er også et problem ved udbringning af gylle, men det er taget ud af vores hænder, også på husdyrbrug. Før i tiden så vi påbud om reduceret gylleudbringning op imod naturarealer og pløjning og harvning i bestemt retning, så gylle ikke løb ud i vandløb eller ind i naturarealer. Hvem stiller den slags krav i dag, og hvem håndhæver dem? Er de bare forsvundet? Og Ja. Vi er bekendt med at man i sekretariatet ikke føler, det er muligt at få politikere til at interessere sig for det for tiden, men det skulle jo gerne op igen.Noget andet. Der er lovgivning for antal dyr pr. arealenhed. Det ser man aldrig vurderet i miljøgodkendelserne.2)    DN sidder med i det af miljøministeren nedsatte ’Udvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag’ (NEC-udvalget). Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan indfri kravene i medfør af NEC-direktivet. DN sidder med i udvalget og presser på for at få løsninger, så baggrundsbelastning fra dansk husdyrproduktion bliver nedbragt hurtigst muligt. Men hvad er status på dette arbejde? Måske vi har fået en sådan, men jeg kan ikke lige huske at have set noget om det. Vi vil foreslå, at der bliver udsendt en orientering med jævne mellemrum evt. i mere fortrolig form til afdelinger, som har sådanne sager. Det vil være en god støtte for de aktive, der interesserer sig herfor og føler en frustration over, at der sker for lidt.Omkring klima: Da landbruget udleder noget i retning af ¼ af alle klimagasser mangler der politiske tiltag, og vi forventer det bliver et stort tema i den kommende tid.  ligesom vi lokalt mangler viden om, hvad vi kan gøre lokalt politisk og i de enkelte sager.Men der er heldigvis en vis bevægelse i tingene, da f.eks. nogle lokalpolitikere ønsker at kunne stramme indsatsen for at beskytte natur, grundvand og klima. Dem skal vi hjælpe.

Arbejdsgrupper i afdelinger og netværk vil være forskellige

Alfred Borg•for 5 år siden Nu var jeg nødt til at gå fra arrangementet om organisering i dag, så jeg fik ikke nævnt følgende..Arbejdsgrupper kan eller skal være meget forskellige, så budskabet her er at man skal lade dem være det. Se på indhold, arbejdsintensitet og "rytme", - og frem for alt de mennesker, der bemander dem. Vi har en række forskellige arbejds- eller emnegrupper, nogle gange ad hoc fx. ved større høringssvar om kommuneplaner mm., Eksempler: Klimagruppen har indtil corona mødtes fysisk med ret faste mellemrum, børnefaliliegruppen mere i forhold til de arrangementer, der er planlagt. Landbrugsgruppen mødes ikke, men bruger mail og podio. Bjørneklobanden / naturplejegruppen har et årligt opstartsmøde med lid mad og vin men ellers mødes de aktive derude ved opgaverne. Stigruppen mødes ad hoc, typisk i forhold til møder med kommunen. En periode havde vi også en lille gruppe af unge "sags-screnere", der kørte det hele online. Turgruppen er reelt set éen person, der inddrager andre ad hoc efter emner. osv.Men fælles for alle.. Og det fik jeg nævnt på chatten.. Det vigtigste af alt er at alle aktive har overblik over, hvad vi laver og hvorfor, herunder hvem der gør det, - altså hvem der er med i de forskellige arbejdsgrupper, hvem der er tovholder mm så den enkelte kan se sig selv i sammenhængen. Mange kender sikkert den gamle historie om to der sidder og hugger sten. På spørgsmålet om hvad laver du, svarer den ene.. ”Jeg hugger sten”. Den anden svarer ”jeg er ved at bygge en domkirke”Derfor også vort oversigtsark med alle kontaktoplysninger, der ajourføres mindst en gang om året.. Vist også kaldt for "Favrskovmodellen" på organisationskurserne :-) Og derfor også vort årlige strategiseminar for bestyrelsen, som jeg har skrevet om i et andet indlæg, hvor vi også kan ændre prioriteter, selvom det også er meget afhængig af personlige interesser. Vi er alle frivillige og skal ikke prøve at presse andre til opgaver de ikke gider. Nåe ja.. og så det der med lidt god mad og vin. Det jo også vigtigt at huske de gode rammer om opgaverne.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Webtilgængelighed
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal