Arnold Simonsen

Medlem siden 18. januar 2021

Har været aktiv i komite / bestyrelse i ca. 30 år. Har i de fleste år været sekretær, samt ansvarlig for webside og FB. Jeg er nuværende næstformand i bestyrelse,

Jeg har arbejdet med plansager - landbrugsgodkendelser - deltaget i fredningssager, samt kystbeskyttelse, Jeg var aktiv i kampagnen "Bevar vore kyster"

Jeg er 75 år, og er pensionist, men har ca 25 år arbejdet med undervisning på fagskole

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 5 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Arnold Simonsenfor 1 år siden DN-HjørringVi står overfor og er også i gang med en meget stor og omfattende ændring med vores energiforsyning, hvor vi skal have den fossile energi udskiftet med vedvarende energi.En af disse energikilder er Biogas, og det fylder også en del i den grønne trepart, da biokul er tænkt som et af midlerne til at sænke landbrugets CO2 udledning.Der er mange meninger om biogas og biokul, og det er også en diskussion værd, med det er ikke dette der er mit ærinde lige nu.Det er mere selve anlæggene, mange er jo startet som små gårdanlæg, fordi man har noget gylde mv. man skal skaffe sig af med.Men sådan er det ikke længere, flere har udviklet sig til store industrianlæg, hvor der er store aktører involveret, bl.a. E-ON, Et nyt projekt er i gang heroppe, hvor projektområdet er på ca. 7 ha, indeholdende bl.a. 4 store reaktortanke på 32 mt, kæmpestor bygning til modtagelse af råvarer / affald, anlæg til fremstilling af biokul, omkring 214 daglige transporter af store lastbiler mv.Dette er kun et, der er faktisk syv anlæg i Hjørring Kommune.Vi finder at sådanne anlæg hører mere hjemme i industriområder, i forbindelse med andre energianlæg, og ikke i landzone, ideen med zonelovgivningen var vel at lave en opdeling. Som det er nu, er man godt på vej til at smadre de små landbosamfund.

Arnold Simonsenfor 5 år siden Som jeg ser det er der en del udfordringer for DN´s lokalafdelinger, lad mig prøve at remse op med en masse HV. Spørgsmål: 1. Hvordan får man en afdeling til at fungere således at alle føler ejerskab i hvad der sker2. Hvordan sikrer man kontinuiteten i afdelingen3. Hvordan får man aktiveret øvrige aktive i afdelingen4. Hvordan formidles vidensdeling med andre afdelinger.5. Hvordan involveres andre grønne Ad 1. Jeg har ikke noget belæg for at påstå det, men følelsen er at der mange steder er nogle få der virkelig driver arbejdet i bestyrelserne. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt af flere grunde, som f.eks.1. Meget af arbejdet kommer til at afhænge af formanden, der er i fare for at blive overbebyrdet med opgaver, og måske kører ”sur” i det. Det har også den effekt at nogle måske føler sig overset, eller marginaliseret.2. For at sikre der kan ske en kontinuitet og udvikling i en afdeling er det netop vigtigt at så mange som muligt deltager i arbejdet. Hermed ikke sagt at alle skal lave det samme, det er slet ikke sikkert. Måske er der en der har indsigt i et specifikt område, f.eks. vandplaner eller biologi, så må disse kompetencer bruges, nogle er måske bedre til noget praktisk, og så videre.3. Vigtigt at få arbejdet fordelt, f.eks. efter årsmøder, så alle føler at de har noget at bidrage med, og føler ejerskab i afdelingens funktioner.4. I de fleste kommuner er der en del ”ildsjæle” der brænder for et eller andet projekt, f.eks. vedligeholdelse af et naturområde, vandløb, høslætlaug lystfiskere, og ornitologer mm, det ville være givende for afdelingerne at få så mange som muligt til at arbejde sammen med afdelingen og få deres viden med i afdelingens virke. De behøver måske ikke være direkte med i bestyrelsesarbejdet men mere som ad hoc grupper. Der er mange der ikke orker eller har overskud til at være bundet af faste møder mv.Hvordan får vi så flere til at interessere sig for bestyrelsesarbejdet. Der bliver ofte sukket over at det er de ”gråhårede” der styrer det hele. Jeg mener ikke det i sig selv er et problem, stor erfaring og overblik er vigtig i arbejdet. At få de unge og børnefamilierne med er ingen let sag, det har været diskuteret i alle de efterhånden 30 år jeg har været aktiv i DN. Unge mennesker har en lang dagsorden: De skal uddanne sig, de skal etablere sig og stifte familie, så er der ikke så meget overskud til så meget mere. Men de vil jo gerne, vi oplever det f.eks. til Naturens Dag, der kommer der rigtig mange, de tager også gerne med på f.eks. nattegaleture og lignende. Alt det for at skitsere at der er faktisk mange ting en bestyrelse skal kunne, og det et er vigtigt at huske at det hele foregår på frivillig basis, så en stor grad af empati og menneskesyn og forståelse er også vigtigt. Samtidig med at så mange som muligt skal være aktive, er det også meget vigtigt at vi fremstår som en enhed udadtil, vi må aldrig udstille uenighed, det vil straks blive brugt af dem der ikke vil os det noget godt.Efter mange år på arbejdsmarkedet, både privat og offentlig ved jeg at det hele ikke en let ting, virksomheder og organisationer bruger kæmpesummer på samarbejdsøvelser mm. En DN afdeling skal også samarbejde, men her tror man forunderligt nok at det hele kan klares uden nogen videre uddannelse!Jeg efterlyser kurser for alle medarbejdere i en afdeling, som ikke omhandler noget specifikt, men mere hvordan man tackler opgaverne. Jeg kunne også godt tænke mig noget erfa udveksling eller ligefrem erfagrupper, hvor man kunne diskutere hvad der skete andre steder. Møder og udveksling kunne sikkert foregå virtuelt, nu er vi jo alle blevet tvunget til at bruge Zoom og lignende. Jeg er udmærket klar over at vi har samråd og forskellige netværk, men de er alt andet lige også ret så specifikke. En model kunne også være flere organisationskonsulenter, der kunne fungere som forbindelse mellem lokalafdelingerne og sekretariatet.Jeg værdsætter fuldstændig et stærkt sekretariat, men afdelingerne er foreningens øjne og øre lokalt, de kan følge med i hvad der sker rundt om i landet, det har sekretariatet ingen mulighed for, derfor er det vigtigt med nogle kompetente afdelinger landet over.

Arnold Simonsenfor 4 år siden DN er skeptisk overfor kystnære havvindmøller, og også overfor open-door princippet. Der er flere komplekse problemstillinger i netop dette. I Hirtshals er der bl.a. planlagt en forundersøgelse for en kystnær vindmøllepark under open-door ordningen, det betyder at det er kommunen der skal afgive høringssvar, selve projektet kommer ikke i offentlig høring.Denne park er planlagt med op til 49 møller af en højde op til 300 mtr. Det er endvidere et område hvor der er fiskeinteresser samt fugle og marsvin. De er planlagt ca. 4km fra kysten. Det har allerede givet anledning til mange protester, og anklage mod DN om at vi ikke tager vare på vores kyster, i hvert fald ikke det visuelle. Der er netop ikke borgerinddragelse som der står i vedtagelsespapiret.Problemet med open-door princippet er at det ikke kommer ud i offentlig høring, der indledes med en forundersøgelse, hvor offentligheden ikke har høringsmulighed. Det der sker herved og som også opleves hos er at der sættes en masse debatter og rygter i gang, både reelle og knap så reelle. Det er et svært område at håndtere for os lokalt, men måske også af DN generelt.Jeg synes også at der mangler en overordnet plan for hvorledes vi skal opnå den uafhængighed af fossil energi som er målet. Det virker som om det mere er et investeringsprojekt for entreprenante firmaer, end en overordnet plan. Disse open-door kystnære vindmøller ”popper” alle steder.Jeg kunne ønske mig en mere markant holdning fra DN end bare at vi er skeptiske

Arnold Simonsenfor 3 år siden Cirkulær økonomi og transport Området cirkulær økonomi og herunder også transportsektoren er et så mangfoldigt område og begreb at man næsten kan opgive på forhånd. Ikke desto mindre er det en forudsætning for at nå klimamålene i 2030 at vi får endnu mere gang i omstillingen. Det bliver ikke nogen let sag, og nok heller ikke en absolut vindersag, jævnfør det oprør der allerede er på vej omkring brændstofafgift på fossile brændstoffer.Cirkulær økonomi og landevejstransport hænger i mange sammenhænge uløseligt sammen, et meget aktuelt og måske noget jordnært eksempel er den eksplosion i nethandel der er sket, især efter corona.Nethandel generer en masse trafik, distributions firmaerne kører døgnet rundt, alt skal leveres dagen efter, og helst samme dag. Prøv engang at vurdere hvor meget emballage, af forskellig art, pvc, papir og karton der medgår til en forsendelse, ofte vejer emballagen mere end den vare der er bestilt. Hvad sker der med emballagen, den ryger ud i skrald, desuden kører mange biler også med ”luft” forstået sådan at meget emballage er fremstillet i modulmål, så de kan pakkes på palle eller også i løs vægt. DN bør arbejde for at der kommer pant på emballage, svarende til dåser og flasker, og dermed være med til at forøge den cirkulære økonomi. DN har også cirkulær økonomi, men jeg synes det fylder for lidt, fint med genbrug og genanvendelse og deleøkonomi. Men produktion af tøj og ”korttidsholdbare” hvidevarer er selvfølgelig et problem, men jeg tror det skal op på EU plan før der sker noget væsentligTransport og pant og arbejde for mindre nethandel burde være et oplagt emne for os.

Arnold Simonsenfor 1 år siden Velvidende at det er en risiko færd at skifte såvel logo som navn, tænker jeg at vi måske alligevel er kommet dertil.Selvom fredning stadig er en uhyre vigtig sag for DN, er det måske ikke det der pt. fylder mest. Med tanke på Den grønne trepart, er det måske mere klima og biodiversitet der på dagsordenen. Selvfølgelig er der sammenhæng mellem treparten og fredninger, men det vil stadig bestå.Med tanke på de nye tider vil jeg foreslå at man ændrer navnet til: DN Natur og Miljø.Derimod forstår jeg ikke udskiftningen af logo, et godt indarbejdet logo er guld værd, alle store virksomheder værner kraftig om deres logo. Måske en stillisering af citronsommerfuglen kunne gøre det!DN-HjørringArnold Simonsen

Arnold Simonsen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Biogas og landzone

Udfordringer for DN´s lokale bestyrelser

Kystnære Havvindmøller

Cirkulær økonomi

Ændring af navn