Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Jens Frydendal

Medlem siden 6. august 2021

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 5 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

DN bør skabe en mere dynamisk arbejdsrutine omkring fredningssager.

Jens Frydendal•for 5 år siden I de seneste år har DN Viborg drøftet og gennemarbejdet oplæg til fredning af to områder i Viborg Kommune, som vi begge finder vigtige at rejse fredningssag på. Den ene mere presserende end den anden. Vi var lidt forundrede, da det op for os at hovedbestyrelsen kun behandlede en så vigtig ting som fredningssager en gang om året nemlig i december. Det indrettede vi os imidlertid efter og fremsendte i god tid forud for hovedbestyrelsesmødet i december 2020 de to i vores øjne velgennemarbejdede og velargumenterede forslag. Herefter hørte vi ikke noget, før vi hen i december kontaktede sekretariatet og spurgte, om vores forslag var blevet bakket op.”Desværre nej,” lød svaret ”HB besluttede kun 3 nye fredningssager, fordi vi har masser under forberedelse for tiden.”Altså ser det ud som om der er stor interesse for at rejes fredningssager fra afdelingerne, men ikke kapacitet i sekretariatet til at efterkomme behovet. Hvis det er tilfældet opfordrer vi til at hovedbestyrelsen sætter flere ressourcer ind på området.Yderligere forekommer det ikke tilfredsstillende for os som lokal DN afdeling blot at få besked på, at vores ret omfattende forarbejde ikke bliver bakket op uden nogen forklaring på, hvad vi så stiller op. Det kan jo være, at vores forslag er direkte tåbelige og derfor ikke værd at arbejde videre med. I så fald bør vi have klar besked om det. Det kan også være, vi har grebet sagen forkert an og mangler vigtige oplysninger for at kunne komme videre. Også det bør vi have en tilbagemelding om.Hvis et af vores lokale medlemmer kontakter os om en sag, bestræber vi os på, at give vedkommende en ordentlig tilbagemelding. Det kan sagtens være en sag, som ikke hører hjemme i vores system, men i så fald fortæller vi det, og kan vi samtidig give et godt råd om, hvor vedkommende så kan henvende sig, får vi normalt et pænt tak for hjælpen. Vi lader ikke blot sagen ligge uden et ordentligt svar. Det bør DN's hovedbestyrelse heller ikke gøre.Fredning er et effektivt redskab i DN's værktøjskasse og den direkte anledning til at foreningen i sin tid blev stiftet.

Al jagt på offentlige arealer skal stoppe

Jens Frydendal•for 5 år siden DN bør arbejde for at almindelig hobbybetonet jagt udfases på alle offentligt ejede arealer.Baggrund: Jagt er som udgangspunkt en hobby, som ikke hører hjemme på offentligt ejede arealer.Urørte skove på offentligt ejede bør udover begrænsninger i skovdriften også pålægges at lade de hjemmehørende vildtarter udvikle sig naturligt og altså ikke udsættes for jagt.I naturnationalparkerne er en af ideerne netop at udsætte store græssere hvorfor det vil modarbejde ideen i disse parker, hvis man samtidig drifter jagt på de vildtarter, der kan være med til at få områderne til at udvikle sig naturligt.Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at regulere invasive arter, men derudover bør der ikke nedlægges dyr i naturnationalparkerne. De store græssere vil jævnfør politikken om ikke at indhegne naturligt forekommende vildtarter, altid være at betragte som husdyr og derfor naturligvis også behandles som sådanne.Andre reguleringstiltag som reducering af rågekolonier i byerne og lignende opfattes ikke som jagt og behandles efter de hidtidige retningslinjer.

Nej til nye linjeføringer i det åbne land

Jens Frydendal•for 5 år siden DN bør arbejde for et stop for nye linjeføringer af veje i Danmark.Baggrund: Danmark har forvejen et meget tæt net af veje sammenlignet med andre lande med samme befolkningstæthed.Anlæg af nye linjeføringer vil yderligere splittet landet op og medføre ødelæggelser af landskab og natur.Der kan lokalt i landet være fornuft i at udvide eksisterende vejføringer, hvilket ikke i samme grad som anlæg af helt nye vil ødelægge landskab og natur.

Vi bør have en ajourført landbrugspolitik

Jens Frydendal•for 5 år siden Baggrund: DN Viborg har indledt nogle dialogmøder med Landboforeningen Midtjylland. I den forbindelse slog vi op i DN's officielle politik på landbrugsområdet. Den foreligger i en flot trykt udgave med farvestrålende billeder ligesom den kan downloades fra hjemmesiden.Problemet er at politikken er formuleret i 2009 og ikke ajourfør siden. Hvis vi skal fungere som en moderne og slagkraftig aktør på miljøområdet er det nødvendigt med en ajourført fælles politik på alle centrale områder. Vi efterlyser ikke en ny farvestrålende glittet tryksag, men en koncentreret digital tilgængelig oversigt uden tilhørende skønmalerier af livet på landet. Den slags kan være udmærket i kommunikation med den brede befolkning, men som lokal DN-aktivist har man blot brug for altid at kunne finde essensen af vores politik på alle centrale områder.

Vilde dyr skal ikke hegnes inde

Jens Frydendal•for 5 år siden DN bør arbejde for at der ikke anlægges nye indhegninger med normalt hjemmehørende arter.Baggrund: Det er vigtigt at den vilde fauna kan bevæge sig frit mellem forskellige biotoper. Husdyr har vi en lang tradition for at hegne inde med normale hegn til den slags ting. Sådanne normale hegn vil almindeligvis kunne passeres af den vilde fauna og altså ikke betyde nogen barriere for de naturlige bestandes frie passager i landskabet.Det kan i forskellige sammenhænge være fornuftigt at opsætte hegn for at beskytte nyplantede træer eller marker i områder med store vildtbestande. Sådanne hegn skal kun accepteres i der det tager for nyplantede træer at vokse ud af faren for vildtbid og på marker i den tid af året, hvor vildtet kan forventes at gøre skade på afgrøderne.I naturnationalparker må der ikke opsættes hegn udover, hvad det skal til for at holde bestande af kvæg eller heste inde i området. Hegnene skal kunne passeres af alle vildtlevende dyrearter.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Webtilgængelighed
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal