Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Linda Stisen

Medlem siden 28. oktober 2021

DN Hedensted bestyrelsesmedlem

Naturfamilier / VILD ambassadør

Tovholder for affalds indsamling i kommunen.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 8 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Kommunalvalg 2025

Linda Stisen•for 1 år siden Hvordan kan vi i DN bidrage til en grøn dagsorden til kommunalvalget 2025?Som partipolitisk neutral organisation, kan vi stadig være med til at bringe naturen ind i valgkampen. Fx: Vælgermøder, deltagelse i lokale folkemøder, debatindlæg i lokalaviser, arrangere klimamarch sammen med klimabevægelsen, samarbejde med andre grønne organisationer om fælles kampagner, kandidat test m.m.Invitere kandidater (eller efter valget invitere byrådsmedlemmerne) til oplæg/mini kursus om naturs Og klima. Sekretariatet lave en guide til nye byrådsmedlemmer om deres rolle og hvordan de har ansvar for at passe på den lokale natur, inklusiv hvad har naturen brug for.Info, inspiration og debat

Hvordan får vi flere frivillige?

Linda Stisen•for 1 år siden En generel udfordring for alle frivillige organisationer for tiden er at skaffe nok frivillige.DN er landets største naturorganisation, og hvor er det fedt at der er lokale afdelinger i næsten alle kommuner.Men alligevel kæmper mange afdelinger med at rekruttere frivillige.Måske dem fra pilotprojektet kan komme med et oplæg, hvor de forkorter projektet ned til basis viden og inspiration.Andre relevante oplæg med viden og konkrete eksempler på nogen der lykkedes med rekruttering.

Havet gisper

Linda Stisen•for 1 år siden Havet gisper, lider af iltsvind, overflod af krabber, mangel på ålegræs og stenrev, overfiskning og ødelæggelse af havbunden med bundtrawl, for store mængder kvælstof ledes ud i havet fra land osv. Havet har været et vigtigt emne i 2024 og bl.a. sat fokus på med eventet "30 fjorde 30 dage" Havmiljøet bør fortsat være et hovedtema i de næste par år.Foreslår oplæg om fx havbrug, muslingeopdræt, tang farme, genopretning af stenrev og udplantning af ålegræs, landbrugets kvælstofudledningerne og iltsvind el.l.Derudover debat og forslag til kommende nationale events og tiltag der kan hjælpe havet.Kombiner gerne med konkret workshop eller tur, hvor man kan blive klogere fx på hvilke fisk man stadig kan være heldig at fange og hvilke der er væk, eller hvordan man kan lave et formidlingsarrangement der både er hyggeligt og samtidig gør opmærksom på havets ringe tilstand.

Hav- og vandmiljø

Linda Stisen•for 3 år siden Der er nu kommet godt gang i befolkningen i forhold til at forstå problemerne på land, og mange er godt i gang med at omlægge til mere vild natur i deres haver. (den udvikling skal selvfølgelig gerne fortsætte)Det kan være sværere at se hvad der sker under vandets overflade og sværere at gøre noget ved for den enkelte. Men ikke desto mindre er det livsvigtigt at vi hjælper livet i havet på fode igen.Vand er kilde til alt liv på jorden, havet er vores lunger og jorden hedder ikke den blå planet for ingenting. I Danmark har vi masser af kyststrækning, fjorde, åløb og søer. Men desværre står det skidt til. Vi skal i DN lade forskning og viden fra eksperter guide os til hvilke indsatser der er vigtigst og hvad vi skal fokusere på. Nogle af de indsatser jeg mener kunne være relevante er: Landbruget og dets kvælstofudledninger m.m. (herunder også fokus på økologisk og andre bæredygtige typer landbrug som fx permakultur, ponic m.m.) Landbruget SKAL vi forholde os til, da det fylder størstedelen af vores landareal og både påvirker biodiversitet, klima og miljø - både på land og i vand. Ligeledes er det ofte landbrugsjord der er ved de boringsnære områder, som stadig snøvler bagud med at blive forhandlet fri. Vores børn og børnebørn ender med at købe vand på flaske hvis vi ikke beskytter grundvandet nu. plastikforurening i havet (samarbejde med WWF og Plastic Change m.fl.) udplantning af ålegræs (samarbejde med "os om havet" og fx Vejle kommune og SDU som allerede har lavet ålegræsudplantning) genslyngning af vandløb genopretning af stenrev beskyttelseszoner (evt. Hope Spots) fokus på havbrug og dambrug og deres skadelige påvirkning Havfarme med tang og blåmuslinger - hvad, hvordan og hvor meget? Ville det være en vej frem til bedre havmiljø, renere vand og bæredygtig fødevareproduktion? Stop klapning og dumpning af skidt i havet - uanset om det er dansk, norsk eller andet. Rensningsanlæg skal forbedres (bl.a. bør der udvikles filtreringsmetoder til at fjerne mikroplastik) og kapaciteten skal udbygges så der ikke laves direkte udløb når der er skybrud. Nye udstykninger og byggerier skal bruge regnvand og lave lokal håndtering af regnvand fra skybrud Guide til hvad kan den enkelte borger/forbruger gøre for at bidrage til et bedre havmiljø? (spise mindre kød, spise økologisk, undlade at spise truede fisk, fange krabber og være obs på invasive arter, hjælpe med til events med strandoprydning, ålegræsudplantlning m.m. Der er sikkert flere eller andre vinkler som eksperter vil kunne pege på, men som I kan se er der nok at tage fat på.Jeg har desuden læst at den 3. sæson af "giv os naturen tilbage" også kommer til at fokusere på livet under overfladen, og det vil give god mening at samarbejde om dette fokus de kommende år også.

Vilde bier vs honningbien

Linda Stisen•for 1 år siden Inviter "Plan Bi" til at komme og fortælle om de vilde bier, deres specifikke behov og levevis samt hvordan man kan hjælpe de vilde bier i sin egen have eller lokalforening.Plan Bi kæmper for at hjælpe alle de vilde bier. Som mange andre arter mangler de levesteder og så er mange af dem så specialiserede at de har brug for bestemte typer planter. Derudover er der kamp om føden når der opstilles bistader med kæmpe bestande af honningbier lige i naboens have. Det ville være spændende med en debat imellem "plan bi", biavler foreningen og evt. en tredje relevant part. Er honningbranchen skyld i nedgangen af vilde bier, eller er honningbier naturens redder? Derudover intern debat om DNs holdning til honningbier vs vilde bier. Hvor mange bistader bør der være i Danmark og hvor skal de være - samt hvor skal de IKKE være? Bør det fx være tilladt at sætte bistader op i naturnationalparkerne? Bør DN presse mere på for at tilpasse reglerne og regulere placeringen af bistader?

VILD børneklub

Linda Stisen•for 1 år siden Info om den nye børneklub VILD Debat og forslag til kommende nationale events for børn og børnefamilier som "Vild trækker stikket" Inspiration til lokale VILDe arrangementer. Hvordan laver man et godt børnevenligt arrangement. Inspiration fra tidligere events i lokale afdelinger.

Natur terapi, mindfullness, psykologi osv

Linda Stisen•for 1 år siden Natur har en positiv effekt på menneskets sind. Forskellige former for naturterapi, natur som del af stressbehandling, som redskab for ptsd ramte, naturpsykologi, "skovbad" og andre lignende elementer vinder frem. Foreslår der både laves oplæg med relevante oplægsholdere, samt konkrete events hvor man kan prøve en form for naturterapi eller et "skovbad". (jeg prøvede skovbad sidste år, så ved godt det har været der før, men er stadig relevant og mange fik ikke mulighed for at prøve det der)Gerne også oplæg om forskellige studier der belyser hvordan natur og økonomi hænger sammen i forhold til fx færre sygedage osv.

Natur og bæredygtigt forbrug - gavnligt for klima, sundhed, trivsel og økonomi.

Linda Stisen•for 3 år siden En investering i naturen, er ikke kun en investering i natur for naturens skyld. Og når der skal vælges om man vil investere i klimatiltag eller biodiversitet, så behøver det ene ikke udelukke det andet. Investering i natur giver afkast på flere måder end de fleste tænker på. Mange af de tiltag der ville gavne biodiversitet ville også være gavnligt for vores Co2 regnskab. fx udtagning af lavbundsjorde, udplantning af ålegræs, plantning af skov, kvasbunker og hegn frem for at køre "haveaffald" på genbrugspladsen osv. Flere undersøgelser har bevist at mennesker der opholder sig ude i naturen jævnligt har det bedre både fysisk og mentalt. Flere psykologer og terapeuter anvender nu også naturterapi. Mere natur omkring os mennesker, giver altså sundere og gladere befolkning, og færre sygedage og udgifter til sygehuse, læger, tabt arbejdsfortjeneste, medicin m.m. Arbejdspladser der sørger for deres medarbejdere har adgang til naturområder i pausen, eller kan klare nogle af deres møder som walk-n-talk på tagterassen, har gladere medarbejder, der er mere effektive og har færre sygedage. (samarbejd evt. med Green Cities eller lignende organisationer) At kende og holde af naturen er desuden grundlæggende for at man ønsker at passe på den. (Bl.a.) derfor er det vigtigt at vi også får naturen ind i byerne. Vi skal styrke vores lokale fællesskaber for at fremme bæredygtige livsstile. Her kan fælles skovhaver, frugthaver, taghaver, naturlegepladser, og områder med frivillige kogræsserlaug være gode indgangsvinkler til både at styrke lokale fællesskaber, skabe mere plads til natur, give sundere og gladere befolkning, og være starten på ringe i vandet, der giver flere danskere bæredygtige vaner. Danskere har et skyhøjt forbrug, og den bedste måde at forbruge mindre, er ved at deles om mere. (eller næstbedste; den bedste måde er ved at gå ned i tid og tjene mindre). Når der debatteres om vi skal beskytte naturen, eller placere vindmøller og solcelleanlæg, så er der jo ikke kun de 2 muligheder. Der er også den 3. og helt uundgåelig vej; at vi skal skære i vores forbrug! Ja, vi skal også stadig have mere grøn energi og der skal findes plads til solceller og vindmøller, men vi er nødt til at forholde os til at vi har et kæmpe overforbrug her i DK. Vækststrategien kommer til at kvæle os, og vi bør i stedet fokusere på en bæredygtig økonomi i balance (Doughnut økonomi kan være inspiration). Hele Danmarks befolkning trænger til at komme en tur i tv-programmet "luksus fælden". Vi har kun én jord, og det vi overforbruger og får af "gæld", det ender vores børn og børnebørn med at betale prisen for. Danmark ramte Overshoot Day allerede i marts og forbruger som om der var 4 jordkloder. Vi har europarekord i mængder af affald, og har haft det i over 10 år. Til gengæld er vi ved at være gode til at sortere affaldet, men første og vigtigste trin i affaldspyramiden er at reducere mængderne af affald. Det kræver også mere fokus på genbrug, reparation og egentlig genanvendelse af materialerne. Slut med at sende vores gamle tøj til fjerne lande hvor det ligger på store lossepladser eller bliver brændt af. Slut med at brænde helt nyt og ubrugt tøj af. Slut med det kæmpe madspild der sker i alle led fra produktion til hjemmet. Opgør med køb og smid væk kulturen, ind med håndværkertilskud til at få repareret vaskemaskinen, lynlåsen i jakken, og bedstemors gamle vase. Der er desuden andre alternativer til placeringer af solceller, som fravælges pga regler og priser. I stedet for at klistre en mark til med solcelleanlæg, så få ændret i regler og tilskud, så vi får solceller på alle tagrygge hvor det er muligt, og over større parkeringsområder, over letbanens ledninger og alle andre steder hvor der i forvejen er bebyggelse. Vi har ikke uanede mængder af landareal, så derfor skal vi udnytte arealerne smart, og ikke blot gøre det der er billigst. Mind folk om hvor vigtig naturen er. Hvor vigtig biodiversiteten er for naturens balance. Det er med biodiversitet som med klodsmajor - man kan fint undvære et par brikker/arter hist og her, men til sidst vil tårnet kollapse når der er tilstrækkeligt mange "huller"/manglende arter i det enormt komplekse samspil mellem planter og dyr. Som opsummering, så mener jeg at vi i Danmarks Naturfredningsforening bør beskytte naturen. Naturen er truet af klimaforandringer. I øjeblikket fokuseres der på teknologiske løsninger men naturen er en vigtig brik i Co2 regnskabet, og ved at prioritere Naturtiltag vil man både gavne klima, sundhed og trivsel og dermed også økonomien. Naturtiltag bør dog ikke stå alene, men skal kombineres med ændringer i vores samfunds struktur og fællesskaber samt overgang til cirkulær og bæredygtig tænkning, forbrug og økonomi.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Webtilgængelighed
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal