Poul Evald Hansen

Medlem siden 20. januar 2021

Jeg har været formand for DN-Albertslund en halv snes år (indtil november 2025, hvor jeg byttede plads med Katrine Søbye, som nu er formand, hvor jeg er næstformand) og medlem af DN siden vist 1977. Jeg er uddannet biolog og har arbejdet med biolog, især botanik, svampe og padder, gennem forskellige private konsulentfirmaer - og ofte opgaver for kommuner og Naturstyrelsen.

Jeg er pensionist nu, men har stadig nu og da arbejdsopgaver, bl.a. laver jeg svampeture for FOF.

Jeg har 2 døtre og 3 børnebørn.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 12 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Poul Evald Hansenfor 1 uge siden Overordnet set går vi ind for 100 pct. omlægning til økologisk produktion, Men overgangsperioden kan blive lang, og meget handler om, hvordan vi optræder der.Der er vel 4 overordnede hensyn at tage prioriteret: natur, miljø, dyrevelfærd og klima.Hvis vi bliver tvunget til at prioritere, så er det i nævnte rækkefølge: dyrevelfærd, natur, miljø og klima.Altså; hvis økologiske varer ikke er tilgængelige til en overkommelig pris og udbud, så er det dyrevelfærd. Og tilsvarende for valg mellem de andre.Dyrevelfærd, ikke fordi vi skal være blævrende, uartikulerede følebundter, men fordi etikken skal være i orden i alt hvad vi foretager os.Ved de andre prioriteringer må vi se på, hvor stor effekt det vil have på helheden. Udryddelse af arter er ugenoprettelig. Det er blevet mode blandt gammeldags forstfolk at sige, at vildskov fører til lavere CO2-binding i skovene. Jeg tror ikke de har ret; men selv hvis de havde, så er det meget små størrelsesordener vi taler om. Og så må en styrkelse af biodiversiteten veje langt tungere end lidt CO2-besparelse.Tilsvarende må en sikring af miljøværdier ofte veje tungere end formelt mulige klimagevinster.Ofte initiativer på den nævnte områder i samme retning, men ikke altid.I øvrigt synes jeg, DN skal arbejde for redefinering af kravene til økologisk produktion. Og ved redefinering mener jeg en betydelig skærpelse. Men den kan vi tage en anden gang.Det er vigtigt at vi kan præcisere og være klare i vores holdninger. Der spøger også vores holdning til A-kraft, hvor jeg mener, vi skal fastholde vores modstand.Poul Evald Hansen

Poul Evald Hansenfor 5 måneder siden Vi har en lovgivning (naturfredningsloven) omkring ret til færdsel i naturen, der er en ret afsvækket udgave af den svenske "allemansret".Man må i princippet færdes frit på offentligt ejede arealer, dog ikke fx militære områder, flyvepladser, motorveje o.l. Man må færdes frit på udyrkede arealer, hvortil der er lovlig adgang. Man må færdes på anlagte veje og stier i privat skov over 5 ha. osv. osv.Jeg foreslår, at DN giver sig til at arbejde alvorligt for en ændring af lovgivningen i mere "svensk" retning, så princippet bliver, at man må færdes frit, hvor det ikke er til skade for dyrkning, hegn, afgrøder, husdyr, naturinteresser og privatliv eller færdelsmæssige og militære hensyn og andre sikkerhedsmæssige hensyn.Altså:Man må færdes på privat grund indtil 50 meter fra beboelsesbygninger og tage ophold fra 150 meter fra beboelsesbygninger.Når man må færdes frit, hvor det ikke generer afgrøder m.v., så betyder det, at man fx må gå over en stubmark eller langs et markskel og ad et sprøjtespor i en kornmark.Færdslen kan indskrænkes midlertidigt af sikkerhedsgrund, når det deklareres, fx ved jagt.Færdsel kan indskrænkes permanent eller midlertidigt, når der er store naturinteresser, der kan lide skade, i spil - både i private og offentlige skove.I private skove tillades fladefærdsel, hvad den ikke er nu. Fortsat undtagelse for færdselsret for visse sårbare naturtyper af stor betydning for natur og biodiversitet som rørskov.Jeg kunne komme med mange flere detaljer, men det må være nok for nu.Pointen er altså, at man i princippet må færdes overalt, hvor der ikke gør sighensyn gældende som de nævnte. Det lyder ikke af så meget, men er et stort principielt skridt.

Poul Evald Hansenfor 1 år siden Jeg synes, det er en meget formynderisk struktur, at det åbenbart kun er folk fra sekretariatet, der kan starte debattråde i Vores DN.Kunne vi ikke få lavet om på det?!Jeg kan forsikre jer for, at jeg og flere andre er lige så gode som sekretariatet til at foretage naturpolitiske og andre vurderinger.Jeg har stor respekt for mange i sekretariatet, men der foregår en glidning væk fra en demokratisk organiseret medlemsorganisation til en kampagneorganisation, hvor medlemsdemokratiet er fraværende eller meget sekundært.Jer er lokalformand i DN-Albertslund, og har været det en årrække, mindst 20 år. . I kredsen af bestyrelse og aktive arbejder vi loyalt i forhold til de demokratiske beslutninger i foreningen.

Poul Evald Hansenfor 11 måneder siden DN har fået et stort sekretariat, der fungerer dygtigt i det udadrettede arbejde, men selvfølgelig ikke skal været hævet over rimelig kritik.Jeg føler og oplever, at formidling fylder rigtigt meget, og formidling udadtil og til medlemmerne er da også meget vigtig.Men måske er den store prioritering af formidling i nogen grad gået ud over det faglige; og her tænker jeg især på 2 ting. Der er den faglige viden og kompetence omkring natur og derudover også miljø og klima. Jeg bliver nogle gang i tvivl om, hvorvidt DN i sekretariatet stadig giver tilstrækkelig plads til faglighed, som DNs aktive og medlemmer kan trække på. (Jeg fik lidt af et latteranfald, da jeg for nogen tid siden fik forevist den nye rumorganisering i Masnedøgade, hvor der blandt de ca. 100 ansatte var afsat en meget lille krog til et par biologer). Der er hjælpen til afdelingerne omkring forskellige lovspørgsmål og myndighedsspørgsmål og håndtering af ansøgninger, klager, og myndighedshenvendelse i bred betydning. Nu kan jeg i kraft en uddannelse og erfaring godt matche på det naturfaglige og miljøet. Men henvendelser og ansøgninger til myndigheder kan være meget tidsrøvende og aldeles dræbende for folk, der ikke er vant til at håndtere sådanne ting professionelt, eller simpelthen ikke kan fordrage og udholde overflødigt og meningsløst bureaukrati. Ofte ved man ikke, hvem man skal henvende sig til, og støder tit på attituden: "Det er ikke mig, men min kollega". Desværre både i DN-sekretariatet og hos de myndigheder eller institutioner eller personer, man prøver at komme igennem til.Så jeg vil godt have en diskussion, om vi ikke har svækket DNs faglige profil og evne til at håndtere bureaukrati for meget. Især bureaukratiet er dræbende for mange aktive medlemmer, der synes, der har andre og vigtigere ting at tænke på.Jeg hedder Poul Evald Hansen, er snart 75 år og har været formand for DN-Albertslund i godt en snes år.

Poul Evald Hansenfor 8 måneder siden Gylle.dk kan være meget polemisk, men har i reglen de faktuelle ting i orden.De leverer en kras kritik af DN og DNs organisation på henvisningen:https://emea01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fgylle.dk%2Fnaturfredningsforening-fyrer-og-hyrer-midt-i-en-oekonomisk-krise%2F&data=05%7C02%7C%7C4a0c2beb19c7497ab19d08ddf621f7ed%7C84df9e7fe9f640afb435aaaaaaaaaaaa%7C1%7C0%7C638937347943342415%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=cETesT49b78C5NGGk3poyTYVAy2D6neDgTVoklm%2FkiM%3D&reserved=0Jeg synes Gylle.dk går for vidt, når de antyder, at der skal være offentlig indsigt i folks private lønforhold. Men de har har da også nogle pointer.Er det virkelig DNs opgave, at ansætte politisk kendte folk, der kan være nok så sympatiske, men hvor man dog må være i tvivl om, hvorvidt de har de nødvendige kvalifikationer? Hvem bliver så skubbet til side? Jakob Mark er et sympatisk menneske, som jeg deler holdninger med på mange områder. Men er han virkelig kvalificeret til den aktuelle ansættelse. - Jeg husker lignende tilfælde af ansætter af folk med tydeligt borgerligt-politisk udgangspunkt, tilsyneladende for at skabe en slags "balance", så man formelt hæver sig over kritik for politisk ensidighed.Det er værste er jo, hvis kvalificerede folk, der ikke er politiske kendisser, skubbes til side. Jeg kan ikke bevise, det sker. Men det er da den stiltiende opfattelse mange får, så meget mere, som DN nu skærer ned i organisationen af økonomisk nød.Jeg er også afgørende uenig med Gylle.dk omkring offentlighedsaspektet. Naturligvis er DN som en stor natur- og miljøpolitisk organisation nødt til at have fora, hvor vi kan diskutere taktisk og strategisk uden at det sker i fuld offentlighed.Men for mig munder det alligevel ud en kraftig advarsel til DNs naturpolitiske ledelse og sekretariat: I skal passe på ikke at underminerer medlemsdemokratiet i DN. - Jeg er ikke absolut imod "politiske" ansættelser. Men de bør være absolutte undtagelser og ikke som nu, hvor de tilsyneladende er ved at blive reglen i alt fald i de ledende lag i DNs sekretariat.

Poul Evald Hansenfor 4 måneder siden Jeg foreslår rewildingsstrategien eksemplificeret ved store omhegninger i såkaldte naturnationalparker belyses ved faglige og saglige indlæg for og imod.Rw-strategien bygger på en forståelse af, at Danmark før mennesket for alvor kom på banen var dækket af artsrig steppe og skovsteppe vedligeholdt af store græssere - og en genskabelse af disse forhold er et væsentligt mål.Kritikken siger bl.a., at de steppe- og skovsteppeagtige forhold, som er ud til at være et af de væsentlige mål for rewilding, først opstod med landbrugets udpining af jorden fra bondestenalderen og frem til udskiftningen - og derfor er et kulturfælnomen og store dele af biodiversiteten således kulturbestemt.Burde ledetråden for DNs arbejde for biodiversiteten ikke være et biodiverst kulturlandskab?Rewilding taget på ordet ville føre til at Danmark blev dækket af tæt skov uden speciel høj biodiversitet i alt fald, hvad angår lys- og varmeelskende arter og nøjsomhedsarter. Kritikken mener, at de store græssere postglacialt gik tilbage, ikke så meget på grund af menneskets efterstræbelser som på grund af en ændring af føde grundlaget.

Poul Evald Hansenfor 5 måneder siden Det er måske en forståelsesmæssig fejl at bringe 2 vigtige sidestillede emner op, men da tiden er knap gør jeg det alligevel.1, Det er nødvendigt at DN genovervejer strategien i og teorien bag rewilding fordi:A. Teorien bygger på, at Danmark før mennesket kom på banen var domineret af et biodiverst steppe- og skovsteppelandskab vedligeholdt af store græssere. Skoven bredte sig, da mennesket decimerede eller udryddede de store græssere Det er idealet at genskabe i alt fald nogle af dette landskabs elementer, og det sker bedst ved omhegning af naturnationalparker m.v. og udsætning af store græssere i store tætheder i helårsgræsning uden tilskudsfodring.Argumenter:Rewildingsstrategien er blevet fagligt anfægtet af Danmarks førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbæk. Og Willerslevs DNA-forskning tyder på, at det var ændringer i fødegrundlaget, der fik det til at gå tilbage for de store græssere efter istiden, og ikke menneskets efterstræbelser. - Odgaard har også tidligere kritiseret rw-strategiens teori ud fra pollenanalyser. -Forhold mindende om steppe og skovsteppe kom først med landbrugets udpining af jorden fra bondestenalderen og frem til udskiftningen, og store dele af den biodiversitet, vi vil fremme, er derfor reelt kulturbestemt.DNs biodiversitetsstrategi bør derfor bygge på ønsket om et biodiverst kulturlandskab som ledetråd.Jeg synes dertil også, at rw-tilhængere ofte har ført sig frem i debatten på en uheldig måde, der skabte unødig splittelse og modstand mod naturinitiativer i befolkningen. - Det har givet det såkaldte hestepigesegment (skal jeg forklare uddybende?) med deres disneyficering af naturen alt for frit spil. Dem har jeg bestemt intet til overs for.Demokratiet i DNJeg synes sekretariatet, som i øvrigt udfører et stor og fortjenstfuldt arbejde, har fjernet sig for meget fra medlemmerne. Jeg er også utilfreds med den nedprioritering af naturfaglig og "bureaukratisk" kompetence (evne til at håndtere myndigheder og støtte ikke mindst lokalafdelingerne heri) er blevet reelt nedprioriteret, og er ikke tilfreds med det.Det er kun ca. 2 pct. af DNs budget, der går gennem lokalafdelingerne. - Vi kunne i første omgang sætte os som mål, at denne andel blev forhøjet til 4 pct, et meget beskedent ønske. - Det kan ske ved, at mange flere centrale initiativer skal forudsætte lokalafdelingernes medvirken og flere medarbejderressourcer dirigeres den vej. - Man kan overveje flere ressourcer dirigeret til, at folk fra sekretariatet får en reel sekretærrolle for lokalafdelingerne, og efter aftale deltager i flere af deres møder.Jeg er ikke ude på at ændre den glimrende ordning med, at afdelingerne ikke har selvstændig økonomi, men alligevel vidtgående økonomisk dispositionsret. Ofte ved afdelingerne reelt ikke, hvor stor kompetence de har; men det bør de oplyses effektivt om.Så har jeg nogle tanker om de reelt fungerende demokrati på repræsentantskabsmøderne, herunder dirigentens efter min mening nogle gange uheldige facon, men den kan vi tage en anden gang.

Poul Evald Hansenfor 8 måneder siden Jeg vil godt have en diskussion af vore blad Natur og Miljø, der er i høj grad er med til at tegne DN udadtil og går ud til alle medlemmer samt vore samarbejdspartnere, kritikere og hele offentligheden.Jeg sidder med en fornemmelse af, at bladet er blevet lovlig elitært og i for høj grad vægter, hvad forskellige koryfæer mener og deres holdninger, fremfor at henvende sig til de mange, der er konkret aktive i kampen for natur og miljø i og uden for DN. Vægten er mere på monolog og envejskommunikation frem for dialog.Vi vil jo dybest set det samme: sikre og styrke Danmarks natur og miljø. Men vejene og holdningerne kan være forskellige, og der er masser af relevante diskussioner i den forbindelse. Jeg vil nødig være for negativ, men føler det er nødvendigt at markere en kritik. Jeg føler, der sker en elitær udvælgelse af de personer og synspunkter, der omtales og bliver repræsenteret. Fortrinsret i bladet har typisk koryfæer med forankring i en Rudolf Steiner-betragtemåde af tingene, og det rigtige er givet, nemlig deres holdning, og det er et spørgsmål om at overbevise frem for at blive klogere gennem dialog.De mange aktive, der i det daglige og på ulønnet basis kæmper for natur og miljø for en dårlig behandling, og bliver næsten gjort usynlige.Jeg opfordrer til, at Natur og Miljø bliver et mere søgende og diskuterende blad. Heri ligger ikke, at jeg ønsker at "moderere" linjen og gøre den mere "stueren"; det er det modsatte jeg ønsker. Vi skal jo ikke glemme, at DN er en naturpolitisk organisation. Vi er ikke er almennyttig, humanitær organisation som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningne. Vi er heller ikke en kampagneorganisation som Greenpeace. - Jeg værdsætter og respekter de nævnte organisationer. Men DN er og skal være en anden organisation end dem; vi skal være en demokratisk styret naturpolitisk organisation baseret på et aktivt medlemsdemokrati.

Poul Evald Hansenfor 11 måneder siden DN har forholdsvis officielt taget rewildingsstrategien til sig til sig.Jeg opfordrer til en fornyet diskussion af rewildingsstrategien, som er blevet kritiseret bl.a. af vores førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbek og også af Odgaard m.fl. - I nyeste til har Eske Villerslev kritiseret den ud fra analyser, der viser, at mennesket ikke var hovedårsagen til de store græsseres tilbagegang, men at det var en naturlig og klimabestemt ændring af fødekilderne, der var årsagen.Jeg uddyber gerne!

Poul Evald Hansenfor 11 måneder siden Som jeg har forstået det kører der en retssag, hvor Skovsgaardfonden har anlagt sag mod Danmarks Naturfond (og DN) for overtrædelse af fredningsbestemmelserne på Skovsgaard. - Denne sag var vist berammet til maj 2025.Jeg savner orientering og oplysning i DN-systemet om baggrunden for, og hvordan det går med, retsagen.Kunne vi her i forbindelse med diskussion af DNs aktivitetsplan få lidt nærmere information, da der trods alt er tale om en kernesag for vores forening

Poul Evald Hansenfor 1 år siden Der rumles nu atter med A-kraft i energidebatten. De nye A-kraftværker skal være langt sikrere og pålideligere end de game fra sidste århundrede, hvor vi oplevede Tjernobyl, 3-mileøen m.v.Men bortset fra, at affaldsproblemet ikke er løst, så er der et par andre problemer, vi ikke taler meget om.Der er varmeforureningen fra de store mængder energi, der produceres. Den varme skal jo et sted hen. Når der er en stedse høj energiproduktion, så vil der være et kommercielt pres fra producenterne på at få afsat energien i perioder, hvor det industrielle forbrug er lavt. Det vil tilskynde almindelige forbrugere til en i høj grad ikke-bæredygtig levevis, hvor vi tilskyndes til at øge vores materielle forbrug.Hvis samfundet skal være mindre sårbart over for teknologiske sammenbrud af den ene og den anden art, så skal vi nok kikke os om efter en energiforsyning, der er mere decentral. Fjernvarme er i første omgang en god udnyttelse af energi. Men det decentrale er ikke udpræget.At A-kraft blev taget ud af energiplanlægningen er nok den største enkeltsejr, som de folkelige bevægelser vandt i sidste århundrede, og jeg var selv med til at marchere mod Barsebäck og meget andet.Men det skal ikke stå og falde med ældre menneskers nostalgiske fornemmelser.Her er en vigtig debat, som DN snart må tage, så vi ikke kommer til at fremstå som opportunistiske og påtagne naivister.Jeg går ind for, at A-kraft fortsat ikke er med i vores energiplanlægning. DN må snart finde argumenterne frem og indgå i en debat, hvor der ikke nødvendigvis er udbredt enighed i vores medlemskredsPoul Evald - formand for DN-Albertslund

Poul Evald Hansenfor 5 år siden Jeg mener, klima skal ind i vores formålsparagraf, men på den rigtige måde. På den ene side er natur, miljø og klima ikke uafhængige, sidestillede formål for DN. Vores udgangspunkt er naturinteresserne, og vi skal forholde os til miljø og klima ud fra naturinteresserne. På den anden side er de 3 emner tæt forbundet og vævet ind i hinanden. Klimaændringer og miljøforringelser vil have stor betydning for naturen og biodiversiteten, tænk bare på landbruget.Eksempler: med beskedne havstigninger, vil den beskyttede naturtype strandenge mere eller mindre forsvinde, fordi de ofte ligger på kystforland og ikke bare kan rygge tilbage op ad en kystskrænt.Temperaturstigninger vil føre til en væsentlig anden artssammensætning. I første omgang vil et mindre antal arter forsvinde nordud og et større antal rykke ind sydfra. Vi vil midlertidig få flere arter efter devisen få varmen, når man tisser i bukserne. Men på det længere sigt vil det gå ud over biodiversiteten, fordi dew generelle naturbetingelser forringes.Sammenhængen mellem miljø og biodiversitet er så indlysende, at vi ikke behøver diskutere den; men eksemplerne er legio. Sammenhængen mellem miljø og klima ligger også lige for. Når temperaturen stiger øges plantevæksten og enge og overdrev gror hurtigere til. CO2 er en kraftig plantegødning, og man bruger faktisk at øge CO2 i drivhuse, for at øge plantevæksten. Meget talende! Det er også til at forstå at øget nedbør og flere storme har betydning for miljøet.Vi skal altså have både natur, miljø og klima med i vores formålsparagraf, men ikke sidestillet! Det skal fremgå, at vi for holder os til klima og miljø ud fra naturinteresserne; og der er rigtigt meget at komme efter!!!Som en stor organisation skal DN naturligvis være højprofileret på både natur, miljø og klima; men med naturinteresserne som omdrejningsakse!Poul Evald HansenKontaktperson til DNs biodiversitetsnetværk og formand for DN-Albertslund