Søren Mollerup Dawe

Medlem siden 12. december 2020

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Søren Mollerup Dawefor 1 år siden Hovedbestyrelsen har gjort status her halvvejs inde i perioden for navnedebatten, og har, bl.a. på baggrund af debatten herinde, besluttet ikke at arbejde videre med at sætte et alternativt navn til afstemning på forårets repræsentantskabsmøde.I henhold til DN's vedtægter og forretningsorden er det selvfølgelig stadig en mulighed for andre medlemmer af repræsentantskabet at fremsætte dagsordensforslag til sekretariatet på rfh@dn.dk senest lørdag den 15. marts med ønske om afstemning om et andet navn.Det vil så være op til DN’s dagsordensudvalg at tage stilling til, om forslaget skal optages på repræsentantskabets dagsorden.Debatten herinde vil fortsat være åben, så det fortsat er muligt at diskutere DN's navn, også selvom det som udgangspunkt ikke er noget repræsentantskabet skal tage stilling på forårets møde.Tak for de mange input, som har bidraget til at kvalificere debatten om DN's navn.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden ForslagDer er stillet forslag om at lempe adgangskravene for at blive en del af DN’s ungefællesskaber. Konkret er det foreslået at fjerne kravet om, at man skal studere på en videregående uddannelse og som konsekvens heraf ændre navnet fra studenterafdeling til DN Ung (som er den betegnelse de unge anvender i forvejen). Forslaget er stillet af unge i DN bl.a. her: https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/ung-afdelinger-begraenses-af-vedtaegt-om-at-vaere-studerende.Vi vil meget gerne høre jeres holdninger, herunder input til forhold vi skal være særligt opmærksomme på når der skal laves konkrete forslag til nye formuleringer vedr. unge i vedtægterne. Vi håber på en god diskussion.Det bemærkes at Hovedbestyrelsen bakker op om forslaget.Baggrund og begrundelseIfm. med arbejdet med at formulere en ungestrategi blev det rejst af flere både på Vores DN og ifm. workshops, at det er en uhensigtsmæssig barriere, at det er et krav at man skal studere på en videregående uddannelse for at blive en del af en studenterafdeling i DN – særlig i lyset af vores vedtagne vision om at være et attraktivt fællesskab for flere unge. I stedet bør det hedde, at ”unge fra 15-35 år kan optages som medlemmer i DN Ung”.Mulige konsekvenserNedenfor er oplistet nogle mulige konsekvenser ved hhv. at lempe adgangskravene for unge eller bevare status quo, som kan være med til at kvalificere diskussionen.Mulige konsekvenser ved at lempe adgangskrav og ændre navn til DN Ung Flere forskellige typer af unge vil kunne optages som medlemmer. Det er dermed muligt at skabe en større diversitet i unge, der er engageret i DN – herunder få flere forskellige kompetencer i spil. Der anvendes et navn (DN UNG), som passer bedre til enhedernes arbejde og ønsker i dag. Unge-enhederne kan med en bredere målgruppe over tid forvente at få mere formel indflydelse. Mulige konsekvenser ved at bevare status quo Begrænsninger i adgangskrav og navn kan bremse udviklingen af unge-enhederne, og stå i vejen for at indfri vores vedtagne vision om at gøre DN til et attraktivt og vedkommende fællesskab for unge, som brænder for den grønne dagsorden og ønsker at handle. Der kan opstå en forskel i den vedtægtsmæssige beskrivelse og den praksis, der arbejdes efter i unge-enhederne.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden ForslagHovedbestyrelsen har foreslået, at sikre en klar hjemmel til at afholde digitale repræsentantskabsmøder samt årsmøder i DN. Det vil vi rigtigt gerne høre jeres mening om. Inden vi formulerer et konkret forslag til vedtægtsændring, vil vi særligt gerne høre jeres mening om: Skal det overordnet set være en mulighed at afholde møder i DN helt eller delvist digitalt, når der ikke er tale om nødretslignende forhold? Hvem skal have kompetence til at beslutte om et møde skal afholdes helt eller delvist digitalt? Hvornår kan der gøres brug af helt eller delvist digitale møder? Skal det kun være muligt undtagelsesvist, og når der er særlige tungtvejende grunde, eller skal det være en mulighed der er nemmere at benytte? Hvad med hybridformer med både fysisk og digital deltagelse? Skal der være forskellige kriterier afhængig af om der er tale om et helt digitalt møde eller et delvist digitalt møde? AfgrænsningDet vurderes, at de møder, hvor der i dag er manglende hjemmel til digital afholdelse er Repræsentantskabets møder samt årsmøder i foreningens enheder. Dvs. andre møder i fx afdelingsbestyrelser kan godt afholdes digitalt, hvis bestyrelsen beslutter det.Baggrund og begrundelseDN’s vedtægter omtaler ikke muligheden for afholdelse af digitale møder, og det er vurderingen fra DN’s mangeårige dirigent på REP-møderne, at det ikke kan fortolkes således, at der hermed er hjemmel til afholdelse af sådanne møder. Tværtimod forudsætter vedtægterne og forretningsordenerne afholdelse af fysiske møder, og en fravigelse herfra er så indgribende, at den må forudsætte vedtægtshjemmel.Derfor opfordrede DN’s dirigent på REP-mødet i efteråret 2020 til at DN får afklaret om man i DN vil have mulighed for at afholde digitale møder (der ikke er begrundet i nødret) og i såfald få skabt vedtægtsmæssig hjemmel til dette. På det næstkommende repræsentantskabsmøde i foråret 2021 stillede Hovedbestyrelsen derfor forslag om at etablere en klar hjemmel til afholdelse af digitale møder i DN. Forslaget blev nedstemt i repræsentantskabet med følgende indvendinger mod forslaget: At det vil give mere mening at behandle emnet sammen med den nuværende OU-proces vedr. organisering og vedtægter. At beslutningskompetencen ikke skal ligge hos HB, men hos det enkelte organ selv at beslutte om deres møder skal afholdes digitalt. Det bør kun være undtagelsesvist, at vi holder digitale møder. Forslaget kunne læses som at HB i princippet kunne aflyse alle fremtidige personlige møder i Repræsentantskabet En risiko for at forslaget kan misbruges, fx hvis foreningen mangler penge er det et sted at spare. Der er fordele og ulemper ved både fysiske møder og digitale møder. Nedenfor er oplistet nogle mulige konsekvenser ved digitale møder. Med forslaget er det ikke hensigten, at digitale møder skal erstatte fysiske møder, men gøre det muligt i nogle tilfælde at afholde helt eller delvise digitale møder, når det vurderes fordelagtigt, og uden at det skal begrundes i en nødretslignende situation.Generelle fordele og ulemper ved digitale møder: Digitale møder kan spare rejsetid, CO2 samt udgifter til mødeafholdelse. Mulighed for at afholde flere, men kortere ad hoc møder om afgrænsede emner. En anden sammensætning af mødedeltagere. For nogen vil digitale møder være mere attraktive (fx pga. mulighed for at deltage hjemmefra), mens det for andre kan være en barriere pga. manglende kompetencer eller forældet it-udstyr. Det kan have konsekvenser for demokratiet i DN, hvis mødesammensætningen ændres, ligesom tekniske problemer og udfald kan være en demokratisk udfordring. Omvendt kan krav om fysisk fremmøde afholde nogen fra deltagelse og dermed også udgøre en demokratisk udfordring. Det er sværere at bygge sociale relationer digitalt samt debattere svære emner, mens digitale møder kan være tidsbesparende. Yngre målgrupper og travle personer kan have en præference for digitale møder, der også anvendes på mange arbejdspladser og andre foreninger. Særligt under Corona er det en mødeform, mange har vænnet sig til. Værdien af digitale møder afhænger meget af formålet. Møder der skal dele information, skabe fremdrift og gøre status er velegnede, mens drøftelse af vanskelige emner blandt personer, der ikke kender hinanden godt, kan være en udfordring. Mulige konsekvenserNedenfor er oplistet nogle mulige konsekvenser ved hhv. etablere en klar hjemmel til digitale møder eller bevare status quo, som kan være med til at kvalificere diskussionen.Mulige konsekvenser ved at etablere klar hjemmel til digitale møder Orden i eget hus. Dirigenten har påpeget, at det er dårlig skik ikke at have et klart vedtægtsmæssigt grundlag. Fleksibilitet ift. at vælge den mødeform, der giver bedst mening for det enkelte møde. Mulige konsekvenser ved at bevare status quo Digitale møder er kun muligt, når der er tale om en nødretslignende situation. Usikkerhed om hvornår og under hvilke forhold det er muligt at afholde digitale møder i DN (hvornår er noget nødret?). Uklarhed over hvem der har beslutnings-kompetencen til at træffe beslutning om digital mødeafholdelse.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden ForslagDet er blevet foreslået at tilføje ”klima” til DN’s formålsparagraf. Det vil vi meget gerne høre jeres holdninger til og håber på en god diskussion. Det bemærkes, at hovedbestyrelsen bakker op om forslaget.Baggrund og begrundelseI forbindelse med diskussionerne i efteråret 2020 af ”visionerne for fremtidens DN” blev det rejst flere gange om DN’s formålsparagraf skal justeres, så klima tydeliggøres som et vigtigt område i DN’s virke. Klimakrisen er en af de allervigtigste opgaver vi som samfund står overfor, og klima er allerede i dag et vigtigt område i vores arbejde. Befolkningen efterspørger i stigende grad klimahandling, og særligt blandt de unge er det den vigtigste dagsorden. Emnet blev senest diskuteret på forårets repræsentantskabsmøde, hvor flere efterspurgte en mere ambitiøs og helhjertet klimaindsats fra DN, mens andre påpegede at naturen fortsat bør være det vigtigste for DN.Konkret forslag til formuleringSekretariatet har udarbejdet et bud på konkrete formuleringer til vedtægternes formålsparagraf. For det første foreslås det, at tilføje ”et klima i balance” til formålsparagraffens stk. 2. Tilføjelsen er indsat i firkantet parentes i formålsparagraffen nedenfor.”§ 2. Formål Stk. 1. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø.Stk. 2. Foreningen vil virke til gavn for Danmarks natur og miljø [, for et klima i balance] og for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Derfor arbejder foreningen bl.a. med følgende områder:”For det andet foreslås det, at tilføje klima som et arbejdsområde for DN på lige fod med de andre oplistede arbejdsområder i formålsparagraffen: Naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse [klima], planlægning, adgang til naturen, lovgivning, oplysning.Forslag til formulering: Foreningen arbejder for, at Danmark reducerer sin udledning af klimagasser og begrænser konsekvenserne af klimaforandringerne gennem en aktiv klimapolitik baseret på den nyeste klimavidenskab, og hvor naturen er en del af løsningen. Vi arbejder for, at Danmark handler som et foregangsland, der udvikler en bæredygtig omstilling, som inspirerer til handling i resten af verden.Mulige konsekvenserNedenfor er oplistet nogle mulige konsekvenser ved hhv. at tilføje klima til formålsparagraffen eller bevare status quo, som kan være med til at kvalificere diskussionen om hvorvidt vi i DN bør tilføje klima til vores formålsparagraf.Mulige konsekvenser ved at tilføje klima til DN’s formålsparagraf Der skabes overensstemmelse mellem DN's formålsparagraf og en vigtig eksisterende indsats. Klima er allerede i dag et væsentligt indsatsområde for DN med fokus på sammenhængen mellem natur og klima. En tilføjelse vil således skabe et tydeligt ophæng for en af vores vigtigste indsatsområder. En tydeliggørelse af klimaet som vigtigt indsatsområde kan bidrage til, at flere unge vil opfatte DN som et mere relevant og appellerende fællesskab. Forslaget kan ses som en formel sidestilling af natur, miljø og klima og kan af nogen blive opfattet som en udvanding af DN’s kerneopgave (natur). Mulige konsekvenser ved at bevare status quo DN’s klimaindsats vil ikke have et tydeligt ophæng i DN’s formålsparagraf/mission. Det kan lede til en udvanding af indsatsen når DN’s løbende prioriteter skal fastlægges. Natur og miljø vil fremstå som vigtigere emner for DN end klima. Risiko for at mange unge, der er engageret i den grønne dagsorden, vil opfatte DN som irrelevant, hvis det ikke er tydeligt, at vi beskæftiger os med den vigtigste dagsorden blandt unge. Vi vil meget gerne høre jeres holdninger til om Klima skal tilføjes til DN's formålsparagraf og håber på en god diskussion.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden De konkrete forslag til ændringer i DN's vedtægter vedr. unge er vedhæftet som fil.Med forslaget erstattes kravet om at studere på en videregående uddannelse, med et aldersmæssigt krav om, at man skal være mellem 15-35 år for at blive en del af DN Ung.Formålet med vedtægtsændringen er at bane vejen for et mere mangfoldigt ungefællesskab i DN, hvor det afgørende ikke er ens uddannelse eller om man studerer eller ej, men at man brænder for sagen og har lyst til at handle.Vi vil meget gerne høre jeres mening, og du kan også stille konkrete ændringsforslag til andre formuleringer, som så vil blive sat til afstemning i repræsentantskabet.Baggrund og begrundelseIfm. med arbejdet med at formulere en ungestrategi blev det rejst af flere både på Vores DN og ifm. workshops, at det er en uhensigtsmæssig barriere, at det er et krav at man skal studere på en videregående uddannelse for at blive en del af en studenterafdeling i DN – særlig i lyset af vores vedtagne vision om at være et "attraktivt og vedkommende fællesskab for unge, som brænder for den grønne dagsorden og ønsker at handle." De nuværende vedtægter udgør således en barriere, der står i vejen for at realisere vores vedtagne unge-vision, og unge-strategi som har været i høring.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden ForslagForslaget går overordnet set ud på at give flere adgang til at stille op til valg til hovedbestyrelsen, så rekrutteringsgrundlaget bliver større og mere varieret. Konkret foreslås det at sammensætningen af de 9 pladser (ud over præsident og vicepræsident) fremover fordeles således at: Et antal pladser reserveres til afdelinger (ikke geografisk, da valgte skal repræsentere hele foreningen) Et antal pladser står åbne, så repræsentantskabet kan vælge HB-medlemmer uden for repræsentantskabet efter indstilling fra hovedbestyrelsen eller medlemmer af repræsentantskabet. Derudover at hovedbestyrelsen selv får mulighed for at supplere ved at udpege midlertidige medlemmer uden stemmeret, hvis hovedbestyrelsen vurderer, at den mangler nogle helt særlige fagligheder i forhold til de opgaver, der er beskrevet i DN’s aktivitetsplan og strategi. Det foreslås at dette erstatter den nuværende model, hvor repræsentantskabet vælger 6 øvrige medlemmer til hovedbestyrelsen af repræsentantskabets midte samt formændene for de faglige udvalg, som i dag er en del af hovedbestyrelsen (vedtægterne § 10 stk. 1 og § 12)Forslaget indbefatter dermed, at modellen med automatisk plads i hovedbestyrelsen til formændene for de tre faglige udvalg afvikles, og at valgbarheden til hovedbestyrelsen udvides, så foruden medlemmer af repræsentantskabet kan alle DN’s medlemmer vælges til HB. Sidstnævnte dog efter indstilling af enten hovedbestyrelsen eller medlemmer af repræsentantskabet. For at sikre at interesserede kandidater, som ikke er en del af repræsentantskabet, har en vis opbakning i foreningen, kunne man fx stille krav om, at de skal have 10 medstillere fra medlemmer af repræsentantskabet eller være indstillet af HB for at opnå valgbarhed.Hovedbestyrelsen anerkender behovet for mangfoldighed og øget valgbarhed, og ønsker med dette forslag en debat af, hvordan vi i DN sikrer den bedst mulige sammensætning af hovedbestyrelsen så den bedst muligt kan varetage opgaven med at være foreningens øverste myndighed mellem repræsentantskabsmøderne, herunder at gennemføre den af repræsentantskabet vedtagne strategi og aktivitetsplan.Hovedbestyrelsen vil derfor meget gerne høre jeres holdning til forslaget, og hvad I ser som fordele og ulemper, og også gerne høre konkrete bud på fordelingen af pladser mellem repræsentanter for afdelinger og de åbne pladser, der kan vælges udenfor repræsentantskabet. FormålFormålet med forslaget er at sikre, at hovedbestyrelsens sammensætning bedst muligt afspejler de udfordringer og hovedopgaver, foreningen står over for. Derfor foreslås det at rekrutteringsgrundlaget udvides ved at gøre det muligt at hverve medlemmer med særlige kompetencer og fagligheder uden for repræsentantskabet til hovedbestyrelsenFormålet er dermed ikke at ændre på det forhold, at der både er behov for lokal repræsentation og stærk faglighed i hovedbestyrelsen, men tværtimod at sikre at begge perspektiver fortsat er repræsenteret, men med en større fleksibilitet ift. hvad det er for specifikke fagligheder, der er brug for i hovedbestyrelsen og samtidig styrke den demokratiske legitimitet ved at gøre alle valg til hovedbestyrelsen direkte.Forslaget ligger i tråd med anbefalingerne til bestyrelsers kompetencer og organisering i grundbogen for bestyrelsesmedlemmer i frivillige organisationer – ’ at lede en sag’, som er udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde: https://frivillighed.dk/publikationer/at-lede-en-sag-grundbog-for-bestyrelsesmedlemmer-i-frivillige-organisationer

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på at indføre frister for ændringsforslag til dagsordensmateriale i forbindelse med repræsentantskabsmøder. Formål: Formålet med forslaget er at sikre, at repræsentantskabet har den fornødne tid til at danne sig overblik over mødematerialet, tage stilling til forslagene og evt. drøfte dem med andre aktive. Den praksis, som udspillede sig ved repræsentantskabsmødet i november 2022, hvor ændringsforslag til henholdsvis vindmøllepolitik og børneklub blev indsendt meget sent eller blev bragt op på selve mødet, oplevede flere som uhensigtsmæssig, dels fordi nogle delegerede var tæt på at miste overblikket over, hvad der blev stemt om, dels fordi det i forbindelse afstemningen om børneklubben var vanskeligt for delegerede at gennemskue de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene. I dag er det kun frister for ændringsforslag til DN’s aktivitetsplan og budget samt hovedbestyrelsens forslag til disponering af et evt. overskud eller underskud i årsregnskabet, der er formelt reguleret i forretningsordenen for repræsentantskabet.Både hovedbestyrelsen og organisationsudvalget bakker op om forslaget. Udvalget anbefaler, at der indføres frister for ændringsforslag, så disse ikke kan komme på dagen eller lige op til mødet. Ændringsforslag bør være alle deltagere i hænde senest tre dage før. Ved større politikker mv. kan aftales en egentlig høringsproces, så det er muligt at have tid til at aftale kompromisforslag inden mødet.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden De konkrete forslag til tilføjelse af ’klima’ i DN’s formålsparagraf er vedhæftet som fil.Vi vil meget gerne høre jeres mening, og du kan også stille konkrete ændringsforslag til andre formuleringer, som så vil blive sat til afstemning i repræsentantskabet.Baggrund og begrundelseI forbindelse med diskussionerne i efteråret 2020 af ”visionerne for fremtidens DN” blev det rejst flere gange om DN’s formålsparagraf skal justeres, så klima tydeliggøres som et vigtigt område i DN’s virke. Klimakrisen er en af de allervigtigste opgaver vi som samfund står overfor, og klima er allerede i dag et vigtigt område i vores arbejde. Befolkningen efterspørger i stigende grad klimahandling, og særligt blandt de unge er det den vigtigste dagsorden.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden De konkrete forslag til ændringer i DN's vedtægter vedr. mulighed for at holde digitale møder i DN er vedhæftet som fil. Forslagets formål er at sikre en klar hjemmel til afholdelse af digitale møder i DN.Vi vil meget gerne høre jeres mening, og du kan også stille konkrete ændringsforslag til andre formuleringer, som så vil blive sat til afstemning i repræsentantskabet.Baggrund og begrundelseDN’s vedtægter omtaler ikke muligheden for afholdelse af digitale møder, og det er vurderingen fra DN’s mangeårige dirigent på REP-møderne, at det ikke kan fortolkes således, at der hermed er hjemmel til afholdelse af sådanne møder. Tværtimod forudsætter vedtægterne og forretningsordenerne afholdelse af fysiske møder, og en fravigelse herfra er så indgribende, at den må forudsætte vedtægtshjemmel.

Søren Mollerup Dawefor 2 år siden Her debatteres hovedbestyrelsens sammensætning frem mod landsmødet i april, hvor emnet også sættes til debat.Som illustration på mulige overordnede modeller for en ny sammensætning har hovedbestyrelsen drøftet 4 modeller – eller blot at bevare sammensætningen som i dag. Modellerne, som er vedhæftet som fil, er ment som et debatoplæg, og forslag til andre modeller er meget velkomne.Lad debatten begynde.FormålFormålet med at debattere hovedbestyrelsens sammensætning er at sikre en hovedbestyrelse for Danmarks Naturfredningsforening, der bedst muligt afspejler de udfordringer og hovedopgaver, foreningen står over for.Formålet er dermed ikke at ændre på det forhold, at der både er behov for lokal repræsentation og stærk faglighed i hovedbestyrelsen, men tværtimod at sikre at begge perspektiver fortsat er repræsenteret, men med en større fleksibilitet ift. hvad det er for specifikke fagligheder, der er brug for i hovedbestyrelsen og samtidig styrke den demokratiske legitimitet ved at gøre alle valg til hovedbestyrelsen direkte.BaggrundPå baggrund af OU’s behandling af DN’s vedtægter sendte hovedbestyrelsen i september 2023 et forslag til debat i foreningen, som indbefattede en ændring af hovedbestyrelsens sammensætning (se evt. under debatfasen: https://vores.dn.dk/da-DK/projects/forslag-til-vedtaegtsaendringer-i-2024/1).Forslaget gik overordnet set ud på at give flere adgang til at stille op til valg til hovedbestyrelsen, så rekrutteringsgrundlaget blev bredere og mere varieret. Konkret blev det foreslået, at sammensætningen af de 9 pladser (ud over præsident og vicepræsident) kunne fordeles i to "typer" af medlemmer: Et antal pladser reserveres til afdelinger (ikke geografisk, da valgte skal repræsentere hele foreningen) Et antal pladser står åbne, så repræsentantskabet kan vælge HB-medlemmer uden for repræsentantskabet efter indstilling fra hovedbestyrelsen eller medlemmer af repræsentantskabet. Modellen skulle erstatte den nuværende model, hvor repræsentantskabet vælger 6 øvrige medlemmer til hovedbestyrelsen af repræsentantskabets midte samt formændene for de faglige udvalg, som i dag er en del af hovedbestyrelsen (vedtægterne § 10 stk. 1 og § 12)I forslaget var det således indbefattet, at de tre faglige udvalgsformænd ikke automatisk ville have plads i hovedbestyrelsen (men ville kunne vælges som en del af de pladser der skulle gå til medlemmer uden for repræsentantskabet).Med forslaget ville det være muligt at hverve medlemmer med særlige kompetencer og faglighed til hovedbestyrelsen, hvilket ligger i tråd med anbefalinger til bestyrelsers sammensætninger, man blandt andet kan finde hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde: https://frivillighed.dk/publikationer/at-lede-en-sag-grundbog-for-bestyrelsesmedlemmer-i-frivillige-organisationerDer har været en livlig debat om spørgsmålet om hovedbestyrelsens sammensætning. Blandt andet har der været udtrykt skepsis over for at hente medlemmer ind, som ikke er en del af repræsentantskabet. Det har fået flere til at pege på, at man ved at udvide repræsentantskabet med f.eks. faglige udvalgsmedlemmer og netværksmedlemmer ville kunne imødekomme ønsket om at udvide valgbarheden til hovedbestyrelsen. I debatten er der rejst flere alternative forslag til, hvordan DN’s hovedbestyrelse kan sammensættes, ligesom nogle også har givet udtryk for, at de ønsker at bevare den nuværende. Inden der træffes beslutning om behovet for at ændre på hovedbestyrelse, faglige udvalg og repræsentantskab og formulere egentlige forslag, ønsker hovedbestyrelsen derfor at indhente flere input fra foreningen. Drøftelserne om hovedbestyrelsens sammensætning og de faglige udvalgsformænds rolle i hovedbestyrelsen fortsætter derfor på DN’s Grønne Landsmøde den 27. april. Uddrag af forslag og synspunkter fra debatfasen: Man kan øge valgbarheden til hovedbestyrelsen ved at udvide repræsentantskabet til også at omfatte faglige udvalgsmedlemmer og netværk. DN er en forening baseret på demokratiske principper, og det er derfor vigtigt, at lokalafdelingernes valgte bestyrelsesmedlemmer er repræsenteret i hovedbestyrelsen. Det er vigtigt, at hovedbestyrelsen ikke bliver en homogen gruppe, hvis medlemmer har den samme vinkel på de emner, der drøftes og træffes beslutninger om. Der er brug for faglig viden om f.eks. natur, miljø, klima, børn, kommunikation/kampagner samt organisationsudvikling, der sikrer, at hovedbestyrelsen har et bredt og stærkt fagligt fundament for at træffe beslutninger. Flere stiller sig positivt over for at reservere en plads til et medlem fra ungeafdelingerne (Flor) i hovedbestyrelsen, som er udpeget af de unge selv. Der skal dog findes en konkret model for valget, herunder at valget sker af DN-medlemmer. Det blev drøftet, om ungemedlemmet skal sidde for ét eller tre år ad gangen. Der bør findes en bedre model for, hvordan de faglige udvalg kobles til organisationen og skaber videndeling, uanset om de faglige udvalgsformænds pladser i hovedbestyrelsen består eller nedlægges. Antallet af pladser i bestyrelsen kan også sættes til debat, selvom væsentlig flere medlemmer risikerer at gøre møderne længere og sværere at planlægge.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på at åbne samrådene mere, så flere aktive og frivillige får adgang til samrådsmøderne. Derudover foreslås det, at udvide formandskabet, så det består af flere end en formand og to næstformænd, som det gør i dag. Formål Samrådene er en vigtig platform for netværksdannelse, videndeling og inspiration på tværs af afdelinger. Formålet med at åbne samrådenes møder for flere deltagere er at give flere aktive og frivillige mulighed for at tage del i den værdifulde videndeling og netværksdannelse, der finder sted på samrådsmøderne med henblik på at styrke deres engagement i DN. Foruden ændringen i samrådsmødernes deltagerkreds, indbefatter forslaget også en ændring i samrådets struktur, så samrådene fremover ledes kollektivt af et formandskab, hvor flere får mulighed for at præge beslutninger, f.eks. ved at deltage i planlægning og afvikling af samrådets møder.Som vedtægterne er i dag, udgøres samrådet af to medlemmer fra hver afdelingsbestyrelse inden for et geografisk område, og der er krav om, at samrådet mindst to gange om året inviterer samtlige bestyrelsesmedlemmer fra de afdelinger, der er repræsenteret i samrådet, med til møder. Ifølge sekretariatet er der imidlertid stor forskel på, hvordan samrådsmøderne afvikles. Nogle inviterer bredt andre aktive ind, mens andre inviterer udvalgte medlemmer fra afdelingerne.Organisationsudvalget og hovedbestyrelsen har drøftet samrådenes rolle. Nogle har ytret, at de geografiske grænser ikke matcher de konkrete problemstillinger, afdelingerne møder, og de har i den sammenhæng stillet spørgsmål ved, om de fortsat skulle bestå. Den samlede vurdering er dog, at samrådene er en god base for videndeling og netværk mellem afdelingerne, sekretariatet og hovedbestyrelsen, og flere har peget på, at samrådene i rekrutteringsøjemed har en vigtig rolle at spille i forhold til at styrke og fastholde frivilliges og aktives motivation.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Uploaded på vegne af hovedbestyrelsen og den af hovedbestyrelsen nedsatte vedtægtsgruppe.ForslagForslaget går overordnet set ud på at skabe en mere fleksibel model for brugen af faglige udvalg i DN som rådgivende organ for hovedbestyrelsen, sekretariat og afdelinger. Konkret foreslås det, at de tre nuværende faglige udvalg (plan-, miljø- og naturfagligt udvalg) skrives ud af vedtægterne, og i stedet erstattes med en tekst, der giver mandat til, at hovedbestyrelsen efter behov kan oprette, ændre og nedlægge rådgivende udvalg, uden at det skal ske gennem vedtægtsændringer.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om hovedbestyrelsens sammensætning. Med forslaget udfases modellen, hvor de faglige udvalgsformænd har automatisk plads i hovedbestyrelsen, men kan indkaldes til hovedbestyrelsen efter behov. Derved er der et mere entydigt fokus på udvalgenes rolle som rådgivende og ikke besluttende.Med forslaget ønsker hovedbestyrelsen en debat af de faglige udvalgs rolle i DN, og vil meget gerne høre jeres mening, og hvad I ser af fordele og ulemper ved forslaget.FormålFormålet med forslaget er at styrke den faglige rådgivning i DN ved, at hovedbestyrelsen og sekretariatet løbende sikres adgang til faglig rådgivning og sparring på de arbejdsopgaver, der fylder mest for foreningen i henhold til DN’s aktivitetsplan, som vedtages af repræsentantskabet. Ligeledes skal det arbejde, der foregår i de faglige udvalg stilles bedre til rådighed for afdelingerne.Forslaget betyder ikke, at de nuværende udvalg nedlægges, det er der ingen planer om, men med forslaget gives der mulighed for, at hovedbestyrelsen kan nedsætte de faglige udvalg, der er behov for ift. at imødegå de behov, der opstår over tid. Det kunne fx være et klimafagligt udvalg eller et særligt udvalg med fokus på større infrastrukturprojekter.Baggrund og overvejelserFor at træffe kompetente beslutninger har hovedbestyrelsen brug for nem adgang til rådgivning inden for forskellige fagområder. I dag varetages rådgivningen af henholdsvis plan-, miljø-, og naturfagligt udvalg, hvis formænd er faste medlemmer af hovedbestyrelsen. Udfordringen ved denne konstruktion kan imidlertid være, at de tre udvalg ikke nødvendigvis er i stand til at rådgive i alle de fagområder, hovedbestyrelsen træffer beslutninger inden for. Der kan derfor være behov for større fleksibilitet i forhold til at kunne trække på mere forskelligartet faglig ekspertise.For at sikre kontinuitet, og at det fortsat er muligt at tiltrække førende faglige eksperter, bør der sættes en tidsmæssig minimumsgrænse for de faglige udvalg ifm. at de nedsættes. Det kunne fx være minimum 2 år eller den tid det tager at løse en konkret stillet opgave fra hovedbestyrelsen – fx at levere faglig rådgivning ifm. formulering af en specifik DN-politik.Hovedbestyrelsen har drøftet konsekvenserne ved at fjerne udvalgenes formelle indflydelse i hovedbestyrelsen via formændene og anerkender, at der kan være en risiko for, at det kan have en negativ påvirkning på DN’s evne til at tiltrække faglige eksperter og deres engagement.

Søren Mollerup Dawefor 1 år siden I denne tråd debatterer vi om DN skal skifte navn. Hvis du har et forslag til et alternativt navn anbefaler vi at du i stedet opretter en selvstændig tråd hvor dit forslag til navn kan diskuteres. Det gør du via knappen "tilføj et forslag".Det er en stor sag, hvis vi efter mere end 100 år skal skal skifte navn, så vi vil meget gerne høre alle jeres holdninger og gode argumenter både for og imod et evt. navneskift.På den ene side har vi opbygget et kendskab gennem mange år omkring vores nuværende navn, og måske særligt på det seneste med den grønne trepart.På den anden side afspejler vores navn ikke bredden i vores arbejde og mærkesager, da vi er meget mere end fredninger af naturen. Navnet kan give associationer i retning af en organisation, der er mere passiv og bevarende end handlekraftig og proaktiv.En analyse af vores omdømme fra december 2022 viste at mange i den brede befolkning opfattede DN som bl.a. ’gammeldags’, ’støvet’ og ’passiv’, og at kendskabet til DN blandt yngre generationer var begrænset. Vores navn spiller muligvis en rolle i den opfattelse af DN og til det begrænsede kendskab blandt yngre. Det vil vi lave en analyse af i løbet af processen og præsentere resultaterne for organisationen.Danmarks Naturfredningsforening er blandt mange i foreningen bare kendt som DN, og der en del identitet forbundet med forkortelsen.Derfor er det hovedbestyrelsens anbefaling, at hvis DN skal skifte navn, at der så vælges et navn, der læner sig op af det nuværende navn, og hvor det fortsat er muligt at bruge forkortelsen DN.Synes du vi skal skifte navn? Vi ser frem til at høre din mening og til en god og sober debat.

Søren Mollerup Dawefor 1 år siden Jeg ligger lige et af de navne frem, som er blevet nævnt flere gange igennem tiden: 'foreningen Danmarks Natur'.Navnet vil være en forenkling og mere mundret end det nuværende, men med en tydelig kobling, da vi fortsat kan holde fast i forkortelsen DN, og det fortsat fremhæves, at vi er en forening.Ved at adskille ordet 'forening' fra 'natur', vil det være muligt at arbejde mere kreativt med vores navn, hvor der kan lægges mere eller mindre vægt på 'forening', ved fx at gøre det ord mindre end 'Danmarks Natur', som dermed kan fremhæves mere, hvis det ønskes.Ved at fjerne ordet 'fredning' fra fra navnet (som er ét af de redskaber vi tager i brug blandt flere andre) kan man argumentere for, at navnet intuitivt vil signalere en større bredde i DN's virkefelt, da vi i navnet i såfald ikke længere vil fremhæve ét af vores redskaber.DN er en forening der arbejder bredt med både natur, miljø og klima og har en lang række projekter og tilbud til målgrupper i stort set alle aldersgrupper. Men hvis man ikke kender DN er det måske mindre intuitivt at en fredningsforening arbejder med fx klima, naturoplevelser og -formidling til børn eller har en ungebevægelse for mere biodiversitet, end en naturforening?Hvad synes I?

Søren Mollerup Dawefor 1 år siden

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden Hovedbestyrelsen har drøftet tre overordnede emner, som kandidater til de 1-2 særligt profilerede mærkesager for DN: Drikkevand: Rent drikkevand er en kernesag for DN og en stor dagsorden for DN i 2021. 2022 bliver også et vigtigt år fordi kommunerne inden udgangen af 2022 skal have indgået aftaler med lodsejere og vandværker om beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder for vandindvinding (BNBO). Det er derfor en god timing af sætte fokus på drikkevand i 2022. Og udviklingen går desværre den forkerte vej, hvor stadig flere af vores grundvandsboringer forurenes med sprøjtegiftrester og anden gift. Som tværgående tema rummer drikkevand gode muligheder for at kombinere lokale og nationale indsatser. Fx kan vi lokalt arbejde for kommunale indsatsplaner for drikkevand, og der kan lægges lokalt politisk pres via grundvandsråd. Det kan bl.a. kombineres med den nationale indsats, hvor der arbejdes for udpegning af grundvandsparker for at sikre beskyttelse af store sammenhængende områder, hvorunder fremtidens drikkevand dannes. Naturen i det åbne land: Biodiversitetskrisen kommer i særlig grad til udtryk i det åbne land/agerlandet, hvor tabet af arter og levesteder har været mest markant. Der er derfor behov for at gøre en ekstra indsats for at sikre at agerlandet genskabes som en god biotop. Som tværgående tema kan vi fx både lokalt og nationalt arbejde med at sætte fokus og skabe synlighed om naturen i agerlandet og på beskyttelsesniveauet. Afdelingerne rundt om i landet kan fx arbejde med at ”tage temperaturen” på den lokale paragraf 3 natur i stil med den måde vi arbejder med fredningstjek. Og nationalt kan indsatsen understøttes med en massiv kampagne og politisk pres for at sætte fokus på at den nuværende beskyttelse er utilstrækkelig. Havet: Som et land der er omgivet af vand er det ufatteligt, at vi i Danmark ikke passer bedre på vores hav og havnatur og lever op til de internationale målsætninger. Der er derfor behov for at fastholde fokus på den manglende beskyttelse af havet, som vi har skabt med bl.a. vores hav-kampagne. Vi kan bygge videre på denne indsats og med en landsdækkende og vedvarende indsats medvirke til at beskyttelse af havet bliver en folkesag. Vi vil meget gerne høre jeres mening om de ovenstående forslag til de største mærkesager for DN i 2022, og høre hvis I har ideer til hvordan vi mere konkret kan arbejde med mærkesagerne hhv. lokalt og nationalt i 2022. Vi vil også meget gerne høre hvis I har motiverede forslag til andre bud på de store mærkesager for DN i 2022.Du kan deltage i diskussionen via kommentarsporet nedenfor.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på, at beskrivelsen af henholdsvis hovedbestyrelsens og dagsordensudvalgets rolle ift. repræsentantskabsmøderne præciseres i vedtægterne. Konkret går forslaget ud på at gøre det tydeligt, at det er hovedbestyrelsen, der udarbejder dagsorden til repræsentantskabsmøder, mens det er dagsordensudvalgets rolle at vurdere, hvorvidt indsendte forslag til dagsordenen kan optages på dagsordenen (under hensyntagen til kriterierne for dette). Et forslag til konkret formulering kunne lyde:”Hovedbestyrelsen har ansvar for at udarbejde dagsorden til foreningens repræsentantskabsmøde. Dagsordensudvalget skal beslutte om forslag fra organisationen skal optages på dagsordenen.”Formål Ved de seneste repræsentantskabsmøder er der opstået uklarhed om, hvorvidt det er dagsordensudvalget eller hovedbestyrelsen, der udarbejder dagsordenen til repræsentantskabsmødet. Dette har kompliceret udarbejdelsen af dagsordenen og ført til oplevet uklarhed i planlægningen af repræsentantskabsmøderne.Ser man på forarbejderne forud for, at dagsordensudvalget blev skrevet ind i vedtægterne, så var hensigten at skabe et filter, så der ikke kom urealistisk mange og lange dagsordenspunkter fra repræsentantskabets deltagere, men samtidig sikre, at hovedbestyrelsen ikke skærmede sig mod kritik. Imidlertid kan den konkrete tekst i vedtægterne læses som, at det er dagsordensudvalget, der har ansvaret for den samlede dagsorden.Både organisationsudvalget og hovedbestyrelsen har drøftet, hvordan rollefordelingen bør være og anbefaler, at dagordensudvalgets rolle alene er at selektere i indkomne forslag fra repræsentantskabet, mens den øvrige dagsorden besluttes af hovedbestyrelsen. Det er dirigentens rolle at påse, at dagsordenen overholder de formelle vedtægtsmæssige krav. Et flertal i organisationsudvalget er åbne over for helt at nedlægge dagsordensudvalget, mens et mindretal mener, at det er en relevant kontrolinstans, som fortsat skal bevares. Hovedbestyrelsen ønsker at høre jeres mening om forslaget, og hvad I ser af fordele og ulemper ved forslaget.

Søren Mollerup Dawefor 5 år siden Afdelingernes arbejde - Forslag til ændringer i afdelingernes arbejdsform er i vidt omfang behandlet under delstrategien om aktive. Vi mangler at diskutere afdelingernes demokratiske ophæng. Muligheden for et rotationspricip i afdelingsbestyrelserne er blevet lagt frem.Hovedbestyrelsens sammensætning og arbejde - Det har været foreslået at ændre hovedbestyrelsens sammensætning, så afdelingerne bliver stærkere repræsenteret. Det har konkret været foreslået, at de faglige udvalgsformænd ikke automatisk skal være en del af hovedbestyrelsen. Der har også været forslag om at begrænse antallet af personligt valgte i HB eller sågar helt afskaffe dette begreb, så HB’s menige medlemmer kun består af afdelingsrepræsentanter. Det har også være bragt i spil, at DN-ung bør have mulighed for at udpege en repræsentant til hovedbestyrelsen. Det har også være bragt i spil, at DN-ung bør have mulighed for at udpege en repræsentant til hovedbestyrelsen.De faglige udvalg - Det har været foreslået, at de faglige udvalg erstattes af ad hoc-udvalg, der nedsættes med en konkret opgave. Udvalget skal arbejde på baggrund af et kommissorium, der besluttes af HB eller repræsentantskabet. Denne model kendes blandt andet fra Ingeniørforeningen.Det er også blevet foreslået, at den nuværende model suppleres af et klimaudvalg.Repræsentantskabsmøder - Det har været foreslået, at repræsentantskabsmødernes mere formelle punkter samles på mødet i efteråret. Det er blevet efterlyst, at repræsentantskabsmøderne nytænkes, så der kommer mere dynamik i møderne og bliver mere tid til netværk, workshops og aktiviteter for yngre. Det er også blevet foreslået, at der i stedet for et klassisk repræsentantskabsmøde i foråret afholdes et større organisationsudviklingstræf, hvor der er fokus på inspiration og konkrete tilbud til afdelingerne, der bidrager til at opfylde strategien. Ligeledes er det foreslået at erstatte repræsentantskabsmødet i foråret med regionale netværkstræf for en bredere kreds af medlemmer og klare vedtagelse af regnskaber mv. på digitale repræsentantskabsmøder.Samrådenes rolle - Det har i forskellige sammenhænge været drøftet at afklare samrådenes rolle. Der er store forskelle på tværs af landet i dag på, hvordan samråd fungerer. Der er forslag om regionale faglige netværk til styrkelse af afdelingernes arbejde. Det bør undersøges nærmere, om samrådene kan spille en mere klar rolle i arbejdet på regionalt niveau om naturinteresser, der går på tværs af kommuner.Aktivitetsplanen - Det har i flere sammenhænge været fremhævet, at DN’s aktivitetsplan på nuværende tidspunkt er et meget langt og ufokuseret dokument. Derfor er det blevet foreslået at gøre dokumentet kortere, mere strategisk og lade aktivitetsplanen gælde for minimum 2 år, da der ofte er tale om indsatser, der kræver en længere indsats. Det er vigtigt, at processen omkring AP’en er åben og inddragende. Det er tilsvarende foreslået at budgettet fremlægges for en flerårig periode, men vil fortsat vedtages for 1 år ad gangen.Netværkene - Det er blevet foreslået, at netværkene revitaliseres med en større forankring i og support fra sekretariatet, og at der søges oprettet nye netværk, der knytter sig til delstrategierne eller specifikke fagområder. Netværkene skal sikre erfaringsudveksling mellem afdelingerne og mellem afdelingerne og sekretariatet. På den måde vil netværkene kunne spille en vigtig rolle i strategiimplementeringen. Det er foreslået at netværkene skal være et levende og aktiverende alternativ for de som ikke ønsker at være i en afdelingsbestyrelse.Vores navn - Det har fra flere sider været drøftet om DN skal skifte navn, da foreningens arbejdsfelt er langt bredere end alene fredninger. Tillige finder særligt nyere og yngre aktive og medlemmer, at navnet er misvisende og for langt og tungt. Omvendt mener andre, at der ligger meget legitimitet i det eksisterende navn med den lange historie. På den baggrund har sekretariatet igangsat et analysearbejde, der kan give et bedre grundlag for at fortsætte debatten og træffe beslutninger.Sekretariatet - Det har været drøftet hvordan samspillet mellem sekretariatet og lokalafdelingerne kan styrkes. Herunder mere tydelighed omkring omfanget og indholdet af den støtte, der kan forventes fra sekretariatet.Eksklusionsparagraf - Skal vi have en eksklusionsparagraf? Argumenterne for og imod bør belyses.

Søren Mollerup Dawe

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Hovedbestyrelsen holder fast i navnet Danmarks Naturfredningsforening

UNGE: Skal kravet om at studere på en videregående uddannelse fjernes?

Skal det være muligt at afholde digitale REP-møder og årsmøder i DN?

KLIMA: Skal klima tilføjes til DN's formålsparagraf?

Forslag til vedtægtsændring vedr. unge

Hovedbestyrelsens sammensætning

Frister for ændringsforslag til repræsentantskabets dagsordensmateriale

Forslag til vedtægtsændring vedr. tilføjelse af klima til DN’s formålsparagraf

Forslag til vedtægtsændring vedr. digitale møder i DN

Debat om hovedbestyrelsens sammensætning, faglige udvalg og repræsentantskab

Samrådenes rolle

Faglige udvalg

DEBATSEKTION: Skal DN skifte navn?

foreningen Danmarks Natur

test test test test

Hvad synes du skal være de største tværgående mærkesager for DN i 2022?

Dagsordensudvalget

Temaer fra organiseringsdebatten, som Organisationsudvalget skal behandle