Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Aktivitetsplan 2022-23 (AP)

Opdatering 23. november: Hovedbestyrelsens forslag til aktivitetsplan og budget blev vedtaget af repræsentantskabet den 20 november 2021 Læs aktivitetsplanen her.

Opdatering 28 september: Der blev afholdt dialogmøde den 27. september om DN's største mærkesag i 2022Se optagelse af dialogmøde

OPDATERING den 8. august: Tak for jeres input!

Hovedbestyrelsen vil nu vurdere og drøfte alle indkomne forslag og skrive udkast til Aktivitetsplan 2022-23. Du kan fortsat læse de indkomne forslag ved at trykke tilbage på den grønne tidslinje nedenfor.

***

Her kan du følge med i udviklingen af Aktivitetsplan 2022-23.

Du kan klikke igennem tidslinjen nedenfor og se hvordan aktivitetsplanen bliver til, og selv deltage og bidrage med dine gode ideer og forslag og dermed få indflydelse på DN's prioriteter. Du kan læse, like og kommentere på andre DN'eres forslag og stille ændringsforslag når udkast til AP'en sendes i høring til efteråret.

En væsentlig del af aktivitetsplanens formål er at sikre den løbende udmøntning at vores kommende strategi med afsæt i de visioner og ambitioner vi sammen har vedtaget på de fem indsatsområder: "Politik", "Frivillige & aktive", "Børn", "Unge" og "Medlemmer".

Du kan læse udkast til DN' strategi som har været i høring her: https://vores.dn.dk/da-DK/projects/horing-af-strategi-for-dn-2022-2026/1

Overordnet tidsplan:

31. maj - 8. august: Inputfase, hvor du eller jeres afdeling kan komme med forslag til Aktivitetsplanen.
9. august - 7. oktober: Skrivefase, hvor Hovedbestyrelsen formulerer første udkast.
27. september: Digitalt dialogmøde om de største tværgående mærkesager i 2022.
8. oktober. - 30. oktober: Høringsfase med mulighed for at kommentere og stille ændringsforslag.
21. november: Politisk behandling og vedtagelse i repræsentantskabet.

Kontaktperson: Søren Mollerup Dawe, smd@dn.dk, tlf: 31 71 90 91

Skema til ændringsforslag til AP.docx

(33.2 KB)

Forslag til aktivitetsplan og budget.pdf

(563.0 KB)

Aktivitetsplan og budget_skærmvisning.pdf

(561.1 KB)

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Kom med input til AP

Kom med input til AP

Fase 2: Skrivefase påbegyndes

Skrivefase påbegyndes

Fase 3: Debat om de største mærkesager for DN i 2022

Debat om de største mærkesager for DN i 2022

Fase 4: Høring

Høring

Fase 5: Vedtagelse

Vedtagelse

Kom med input til AP

28. maj 2021 22.00 - 9. august 2021 22.00

Nu kan du deltage i udviklingen af AP22-23 og komme med dine input. Du kan oprette dit forslag til Aktivitetsplanen ved at trykke på den blå knap "kom med dit bidrag", og nedenfor kan du læse, like og diskutere andre DN´eres forslag.

Vi glæder os til at høre jeres forslag til hvad der skal være hovedprioriteterne for de næste to år. Det kan fx være forslag til:

Hvilke politiske mærkesager og dagsordener synes I er de vigtigste som vi allesammen bør prioritere i 2022? Og hvordan kan vi bedst styrke det lokalpolitiske arbejde?
Hvordan styrker vi udviklingsmulighederne for frivillige og aktive? Hvilke temaer og typer af kurser skal vi prioritere?
Hvordan kommer vi godt i gang med at styrke vores indsats overfor børn og børnefamilier? Hvordan kan vi fx sikre flere lokale ture, arrangementer og aktiviteter målrettet børn og børnefamilier?
Hvilke projekter og arrangementer skal vi prioritere på unge-området for at blive et mere attraktivt fællesskab for unge? Og hvordan kan vi understøtte unge DN´ere i at udvikle aktiviteter og projekter for andre unge?
Hvordan kan vi sammen arbejde for at nå den fælles målsætning om flere medlemmer? Med hvilke tiltag gør vi et medlemskab af DN mere atrraktivt for flere, og hvordan skaber vi mere værdi af medlemskabet af DN.

Alle kan deltage, så hvis der er tale om et forslag, der sendes på vegne af en hel afdeling, så husk at skriv det.

Brug for hjælp

Har du brug for hjælp til at oprette dit forslag så skriv til Søren Mollerup Dawe (smd@dn.dk)

31 bidrag

Alfred Borgfor 5 år siden Fx klimauger eller bare klimakampagner og tilsvarende biodiversitetksampagner?DN Rebild og Favrskov har en masse eksempler på, hvad man kan gøre lokalt med involvering af borgere, - ikke mindst børn og unge. Der er givetvis også mange andre afdelinger, der ligger inde med gode ideer. Mange af dem er ret lette at skyde i gang. Fx offentlige besøg hos nogen, der har lavet klimatiltag i deres bolig og som kan øse af erfaringerne, - eller lave filmkonkurrence for ældste skoleklasser med tilhørende prisuddeling i den lokale biograf eller bare foto-konkurrence om klima med udstilling i kulturhuset. Andre ting koster lidt mere, men DN kan søge fonde hertil. I Favrskov inviterer vi de ældste skoleklasser ud til besøg på klimahotspots for at de kan se, mærke og lugte til tingene, dvs. en vindmølle, store solcelleanlæg, biogasanlæg, en afvandet mose med ”brændende” tørvelag. Besøgsstederne brænder jo typisk selv for deres projekter, så det er ret let at finde nogen, der vil fortælle om det. Tilsvarende kan man lave besøg om biodiversitet. Lærerne er ret vilde med at nogen udefra tilbyder ekskursioner og vi får også lige markedsført vores organisation. (Det kræver ganske vist nogle aktive, men det er ret sjovt og måske man kan rekruttere pens. lærere hertil?)Så lav et katalog over alle mulige ideer til aktiviteter lokalt med henvisninger til materiale/pakker man kan kopiere og forbedre mm

Alfred Borgfor 5 år siden Vi foreslår at en vel tilrettelagt indsats på landets gymnasier og andre ungdomsuddannelser for at markedsføre DN, da kendskab til os er en vigtig parameter for- Opbakning til vores naturpolitik og vort arbejde. Det er ofte her vi møder de kommende trendsættere.- Mulighed for at rekruttere frivillige, så de vælger at tage initiativer i DN-regi i stedet for alle mulige andre steder. - eller i det mindste i samarbejde med DN. Det må ikke virke tungt og bøvlet, - og vi må risikere nogle svipsere.Indsatsen kunne bl.a. være direkte henvendelser, konferencer, eksempler på aktiviteter, køreplaner for møder eller andre aktiviteter på uddannelsesstederne og videndeling omkring de tiltag, der gøres rundt om. Fx. også inddragelse af lærerne, undervisningsmateriale-pakker mm. på højt niveau.Det kan være svært at magte i afdelingerne, men tror at vi gernerelt gerne vil gerne være med omkring det. De nye organisationskonsulenter vil være oplagte medspillere her.

Jens Frydendalfor 5 år siden I de seneste år har DN Viborg drøftet og gennemarbejdet oplæg til fredning af to områder i Viborg Kommune, som vi begge finder vigtige at rejse fredningssag på. Den ene mere presserende end den anden. Vi var lidt forundrede, da det op for os at hovedbestyrelsen kun behandlede en så vigtig ting som fredningssager en gang om året nemlig i december. Det indrettede vi os imidlertid efter og fremsendte i god tid forud for hovedbestyrelsesmødet i december 2020 de to i vores øjne velgennemarbejdede og velargumenterede forslag. Herefter hørte vi ikke noget, før vi hen i december kontaktede sekretariatet og spurgte, om vores forslag var blevet bakket op.”Desværre nej,” lød svaret ”HB besluttede kun 3 nye fredningssager, fordi vi har masser under forberedelse for tiden.”Altså ser det ud som om der er stor interesse for at rejes fredningssager fra afdelingerne, men ikke kapacitet i sekretariatet til at efterkomme behovet. Hvis det er tilfældet opfordrer vi til at hovedbestyrelsen sætter flere ressourcer ind på området.Yderligere forekommer det ikke tilfredsstillende for os som lokal DN afdeling blot at få besked på, at vores ret omfattende forarbejde ikke bliver bakket op uden nogen forklaring på, hvad vi så stiller op. Det kan jo være, at vores forslag er direkte tåbelige og derfor ikke værd at arbejde videre med. I så fald bør vi have klar besked om det. Det kan også være, vi har grebet sagen forkert an og mangler vigtige oplysninger for at kunne komme videre. Også det bør vi have en tilbagemelding om.Hvis et af vores lokale medlemmer kontakter os om en sag, bestræber vi os på, at give vedkommende en ordentlig tilbagemelding. Det kan sagtens være en sag, som ikke hører hjemme i vores system, men i så fald fortæller vi det, og kan vi samtidig give et godt råd om, hvor vedkommende så kan henvende sig, får vi normalt et pænt tak for hjælpen. Vi lader ikke blot sagen ligge uden et ordentligt svar. Det bør DN's hovedbestyrelse heller ikke gøre.Fredning er et effektivt redskab i DN's værktøjskasse og den direkte anledning til at foreningen i sin tid blev stiftet.

Claus Nissenfor 5 år siden Ud fra de erfaringer vi i DN Esbjerg har med Esbjerg Havn og måden hvormed man skaffer sig af med klapmaterialet, da kan vi som aktivitetsplan anbefale ”Overvågning og undersøgelse af havnesediment/klappladser m.m.” Denne aktivitet bør være for alle de DN-afdelinger i hvis kommune der forefindes en havn, herunder også lystbådehavne. Overvågning og nærmere undersøgelse af kan f.eks. omfatte: - Nærlæsning af klaptilladelser og deres positioner - Placering af klapningsområder, og hvad der klappes?- Placering af klapningsområder i naturbeskyttet hav, hvorfor? - Placering af klaptilladelser nær følsom havnatur (de såkaldte PSSA- områder).- Hvorledes og hvor ofte foretages sediment-prøveudtagninger? - Undersøgelse af lovsvagheder (svag- eller ingen naturbeskyttelse) i forbindelse med havneudvidelser og placering af klapningsområder.Af lovsvagheder har vi fra DN Esbjerg indtil videre indsendt eksempler til DN’s ”Havteam” ved Henning M. Jørgensen.

Anna Grethe Ellegaardfor 5 år siden Det er bedrøveligt, hvor mange kvadrat(kilo!)meter af Danmark, der ligger hen som klippet græs, især omkring fabriks-, lager- og kontorbygninger. Kunne vi mon lave et katalog af alternative forslag? - og/eller en konkurrence om gode idéer? (fx skyd/stjæl flest mulig robotklippere! ;-)Vi skal ikke foregøgle nogen, at "naturlig" betyder, at der aldrig skal gøres noget, for det skal der - ellers gror vi til i skræpper og bynker - men måske ville DN-medlemmer eller andre frivillige deltage i arbejdet, hvis der virkelig bliver givet områder tilbage til naturen.(Der nok brug for mere viden om, hvordan man får og beholder blomstrende planter ud over græs - insekterne har ikke megen gavn af det sidste.)

Jørn Borggreenfor 5 år siden Plansager (herunder VVM undersøgelser) inden for kommunen er et vigtigt emne, fordi netop dette kan være incitament til et godt samarbejde med de lokale kommunale medarbejdere. Samtidig giver udadtil det et billede af DNs politik m.h.t at styrke naturen i lokalsamfundet.Plansagsarbejdet kan styrkes med et NETVÆRK, så flere afdelingers plansagsaktivister lærer hinanden at kende og lærer af hinandens erfaringer, bl.a. om hvilke sager man skal bruge kræfter på -- og hvilke ikke. Men plansager må ikke blive rutine, ihvorvel mange af dem er netop dét. Vi efterlyser heldagskurser, evt. med besigtigelse, hvor der er tid til inspirerende oplæg og til at diskutere.Indsendt af Jørn Borggreen på vegne af DN Roskilde

René Lund Chetronochfor 5 år siden DN Svendborg: Vi har brug for en meget mere brugervenlig og intuitiv hjemmeside end den, lokalafdelingerne har i dag, så vi i langt højere grad kan bruge hjemmesiden som platform til at informere og engagere vores lokale medlemmer.Selv de skrappeste af vores medlemmer, der kan lidt af hvert på området, har svært ved at lægge på hjemmesiden, hvilket betyder, at den stort set ikke bliver brugt - bortset fra turmodulet, som er let at gå til.Dog er det et stort irritationsmoment, at brugere ikke kan blive på den lokale hjemmeside, når de kigger et arrangement, men automatisk havner på den globale side - og vil de se endnu et lokalt arrangement, skal de starte helt forfra med at finde lokalafdelingen eller indtaste lokalafdelingens webadresse påny. Det er end ikke muligt at bruge brødkrummesporet for at komme tilbage til den lokale side. Det er møgirriterende og gør jo, at mange brugere ikke får kigget de lokale arrangementer og den lokale side. På workshoppen den 24. januar var vi fra DN Svendborg langtfra de eneste med meningen og ønsket om en brugervenlig hjemmeside, så den bør få en høj prioritet som det vigtige redskab, den er og bør være for lokalafdelingerne.Den skal være så brugervenlig og intuitiv, at de fleste bestyrelsesmedlemmer med en kort intro kan lægge på. Det ville give det lokale arbejde et betydeligt løft.

Ib Salomonfor 5 år siden Forslag fra DN-Odder til AP 2022-23 i Danmarks Naturfredningsforening.Solceller i landskabet: Hvad mener DN?DN-Odder ønsker at foreningen går mere aktivt ind i debatten om hvordan anvendelse og placering af store solcelleanlæg skal ske i det åbne land. Vi er det seneste års tid blevet opmærksom på, at der er planer om relativt store solcelleanlæg i vores kommune - lige som der vist er det mange andre steder i landet.Solcelleanlæggene skal placeres på landbrugsjord (marker) og højden af anlæggene kan være op til fire meter. Visse typer af solceller følger solens bevægelse hen over dagen. Solcelleanlæg vil overvejende fremtræde i mørke farver, og det kan næppe udelukkes, at der kan opstå lysrefleksion fra solcellerne. Som følge af anlæggenes størrelser (i nogle tilfælde over 100 ha) vil de være meget dominerende i landskabet. På landsplan tales der ifølge TV2SYD om op mod 239 km2 i det åbne land, heraf er der i 14 sydjyske kommuner nu konkrete planer om 54 anlæg fordelt på i alt 54,1 km2 (54 nye solcelleparker på vej til Syd- og Sønderjylland - se planerne for din kommune her | TV SYD). Til sammenligning er Møn på 218 km2.Lokalt vil de store solcelleanlæg være indgribende i det landskabelig udtryk. Dyrket land skifter farve og udtryk med årstiden, det vil en teknisk installation som et solcelleanlæg ikke gøre - det vil stort set have samme farve året rundt.Nogle anlæg planlægges med omkransende beplantning, hvis hensigt er at afbøde/afskærme for de bastante tekniske anlægs visuelle påvirkning på omgivelserne. Det kan forudses, at denne form for beplantning vil hæmme udsynet ind over landskabet ved de berørte områder. Det danske landskab skal efterhånden lægge ryg til mange anvendelser - og der opstår populært sagt ”kamp om pladsen”. Det skal være plads til byudvikling, mere infrastruktur, mere vild natur og nu også store energiproducerende solcelleanlæg, som optager plads i en langt større grad end eksempelvis vindmøller. Til forskel fra solcelleanlæg optager vindmøller kun relativt lidt plads, og arealerne de står på kan fortsat anvendes til natur, landbrug mv.DN-Odder savner at foreningen tager stilling til, hvordan store solcelleanlæg bedst kan indpasses i landskabet - nogle steder at givetvis bedre/mindre egnede end andre. Det er vigtigt at der tages hensyn til sårbar natur, og det er vi faktisk usikre på, om man gør pt. i planlægningen af anlæggene. · Skal DN blande sig i debatten om hvorvidt store solcelleanlæg i den åbne landskab er den ”rigtige” vej af gå, når samfundet skal omstilles fra fossil energi til bæredygtig energi, eller skal der hellere vælges andre løsninger, der ikke er nær så indgribende i landskabet (især hvad angår pladsen)?· Vil DN bringe sine viden om natur i spil og søge at påvirke beslutningerne om, hvor de mange kommende solcelleanlæg skal placeres?· Vil DN igangsætte en intern debat om, hvilke energiteknologier der bedst sikrer en udvikling, hvor naturen får mere plads i et fremtidigt samfund, der forbruger mere og mere energi og flere og flere ressourcer samtidig med at markante klimamål skal nås inden for en relativ kort årrække.Ib Salomon, fmd. DN-Odder, Jørgen Pedersen, næstformand DN-Odder

Bo Madsenfor 5 år siden Fredningsarbejdet skal øges kraftigt – misbrug af planlovens landzonebestemmelser stoppes.”Der er et yndigt land”, som Oehlenschlæger skrev for ca. 200 år siden, - og det er der stadig: men under bestandig forandring. Dette må og skal vi stadig erkende i vore bestræbelser på at bevare landet yndigt, eller måske rettere: Erkende glæden ved at opleve et smukt, alsidigt og derigennem harmonisk billede eller glæden ved at mærke historiens vingesus på særlige lokaliteter eller glæden ved at gense tidligere byområder, hvor ”udviklingen” tilsyneladende er gået i stå.Det overses ofte, at der bestandig sker en udvikling, hvor samfundet udvider sig i alle retninger. Det sker ikke kun via planlægningen, men også i kraft af befolkningstilvækst, øget velstand med deraf følgende ”behov” for flere og større boliger, samt ikke mindst samlivsstrukturen, hvor ændringen er betydelig. Enlige, hvad enten det er fraskilte eller unge kræver og forventer at have en bolig til rådighed, som måske tidligere husede en hel familie. Alt dette har betydet, at ca. 1/6 af landets areal er beslaglagt som by- og vejareal m.v.- og behovet er støt stigende. Der bliver altså mindre plads til ”naturen” og det dyrkede land, mens bysamfund og veje vil øges.Det bliver derfor nødvendig for DN at øge indsatsen på at sikre friholdelse af værdifulde landskaber nær byerne, på bekostning af andre opgaver. Og dette kan kun ske ved fredning.Planloven yder ikke tilstrækkelig sikring af de værdifulde landskaber m.v. Dette gælder såvel for landsplandirektiverne, fingerplanen og især også for kommuneplanerne og diverse tillæg til disse.I Nordsjælland oplever vi, at jordene i landzonen nær bygrænserne opkøbes ifm. jordspekulation og et efterfølgende flerårigt pres på byrådene om ”udvikling” og øgning af (velsituerede) nye borgere.Fredningsarbejdet skal derfor øges kraftigt, således at 6-8 medarbejdere i Sekretariatet permanent skal arbejde hermed (selvfølgelig bistået af afdelingsbestyrelserne).Derudover er det også nødvendigt at gennemluge planlovens bestemmelser i §§ 36-38, således, at de reduceres til et absolut minimum, således at misbrug eller pro forma anvendelse reduceres.Lobbyarbejdet skal varetages af Sekretariatet, og håndhævelsen ved afdelingsbestyrelserne bistået af Sekretariatet. Med et mere restriktivt lovgrundlag kan ”misbrug” undgås. Mange hilsner DN HørsholmPSN / BOM

Alfred Borgfor 5 år siden Det er vigtigt, da det er en vigtig del af arbejdet med at sikre den lokale natur, selvom kommunerne har fået mere klare regler at følge. I den forbindelse havde vi et forslag/forespørgsel i forbindelse med AP21 om DNs indsats vedr. reglerne for husdyrsager for at undgå påvirkningen af omkringliggende naturområder, herunder den generelle baggrundsbelastning, som er en af de største faktorer for biodiversiteten i de mange mere spredt beliggende naturområder. Desuden er der en stor opgave med klimaindsatsen i landbruget, som der ikke bliver taget ordentligt hånd om i tilladelserne, ligesom vi oplever en stor træghed i villigheden til at udtage arealer. Vi erfarede sidste år at1) DN er enig med en række forskere om at modellen med at anvende stiarealet som grundlag for tilladelserne er det bedste. Det lyder også plausibelt for os, men vi er noget usikre på, om den faktiske model med valgte parametre så også er den rigtige, da vi ser en generel tendens til, at der i de allerfleste miljøsager bliver givet tilladelse til et betydeligt større dyrehold, end der var i tidligere tilladelser for samme bygningsanlæg. Spørgsmålet er om beregningsmodellen skulle have været strammet mere, så man i det mindste ville fastholde et gennemsnit efter skifte til den nye model? Alt andet lige mener vi, at selvom stiarealet er det samme, så vil et større antal husdyr give en større emission alene på grund af kropsvarme, mere gødning og afsondrede gasser mm. Har DN været inde i maskinrummet sammen med forskere for at sætte grænserne? Ellers vil vi foreslå, at man prioriterer det i AP22, og bl.a. underbygger det ved en undersøgelse af den faktiske konsekvens af reglerne på landsplan. Indledningsvis kunne man lave en statistik på de ændringer, der faktisk er sket i landets husdyrsager, - evt. stikprøvevis.Planteavlsbrug får jo også gylle fra naboer og biogasanlæg. Ammoniak er også et problem ved udbringning af gylle, men det er taget ud af vores hænder, også på husdyrbrug. Før i tiden så vi påbud om reduceret gylleudbringning op imod naturarealer og pløjning og harvning i bestemt retning, så gylle ikke løb ud i vandløb eller ind i naturarealer. Hvem stiller den slags krav i dag, og hvem håndhæver dem? Er de bare forsvundet? Og Ja. Vi er bekendt med at man i sekretariatet ikke føler, det er muligt at få politikere til at interessere sig for det for tiden, men det skulle jo gerne op igen.Noget andet. Der er lovgivning for antal dyr pr. arealenhed. Det ser man aldrig vurderet i miljøgodkendelserne.2) DN sidder med i det af miljøministeren nedsatte ’Udvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag’ (NEC-udvalget). Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan indfri kravene i medfør af NEC-direktivet. DN sidder med i udvalget og presser på for at få løsninger, så baggrundsbelastning fra dansk husdyrproduktion bliver nedbragt hurtigst muligt. Men hvad er status på dette arbejde? Måske vi har fået en sådan, men jeg kan ikke lige huske at have set noget om det. Vi vil foreslå, at der bliver udsendt en orientering med jævne mellemrum evt. i mere fortrolig form til afdelinger, som har sådanne sager. Det vil være en god støtte for de aktive, der interesserer sig herfor og føler en frustration over, at der sker for lidt.Omkring klima: Da landbruget udleder noget i retning af ¼ af alle klimagasser mangler der politiske tiltag, og vi forventer det bliver et stort tema i den kommende tid. ligesom vi lokalt mangler viden om, hvad vi kan gøre lokalt politisk og i de enkelte sager.Men der er heldigvis en vis bevægelse i tingene, da f.eks. nogle lokalpolitikere ønsker at kunne stramme indsatsen for at beskytte natur, grundvand og klima. Dem skal vi hjælpe.

Finn Yde-Andersenfor 5 år siden

Jens Frydendalfor 5 år siden DN bør arbejde for at almindelig hobbybetonet jagt udfases på alle offentligt ejede arealer.Baggrund: Jagt er som udgangspunkt en hobby, som ikke hører hjemme på offentligt ejede arealer.Urørte skove på offentligt ejede bør udover begrænsninger i skovdriften også pålægges at lade de hjemmehørende vildtarter udvikle sig naturligt og altså ikke udsættes for jagt.I naturnationalparkerne er en af ideerne netop at udsætte store græssere hvorfor det vil modarbejde ideen i disse parker, hvis man samtidig drifter jagt på de vildtarter, der kan være med til at få områderne til at udvikle sig naturligt.Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at regulere invasive arter, men derudover bør der ikke nedlægges dyr i naturnationalparkerne. De store græssere vil jævnfør politikken om ikke at indhegne naturligt forekommende vildtarter, altid være at betragte som husdyr og derfor naturligvis også behandles som sådanne.Andre reguleringstiltag som reducering af rågekolonier i byerne og lignende opfattes ikke som jagt og behandles efter de hidtidige retningslinjer.

Jens Frydendalfor 5 år siden DN bør arbejde for et stop for nye linjeføringer af veje i Danmark.Baggrund: Danmark har forvejen et meget tæt net af veje sammenlignet med andre lande med samme befolkningstæthed.Anlæg af nye linjeføringer vil yderligere splittet landet op og medføre ødelæggelser af landskab og natur.Der kan lokalt i landet være fornuft i at udvide eksisterende vejføringer, hvilket ikke i samme grad som anlæg af helt nye vil ødelægge landskab og natur.

Niels Hilkerfor 5 år siden Vi foreslår hermed en ændring til AP, så vi udvider kredsen, der modtager daglig pressebriefing. Kredsen vil fremover skulle bestå af; DN-afdelinger, Samråd, DN-repræsentanter, DN-medarbejdere, medlemmer af HB, faglige udvalg og netværk. Alternativt tilbydes mulighed for abonnement på digital udgave af en lokalt eller regionalt dækkende avis.Forslaget vil spille fint sammen med det strategiske fokusområde i AP 22, der drejer sig at styrke den lokale interessevaretagelse, ligesom forslaget vil understøtte muligheden for proaktivt lokalpolitisk arbejde.DN’s mange aktive udgør selve kernen i DN’s arbejde for naturen. Det er derfor vigtig at den enkelte aktive har de bedst mulige arbejdsbetingelser. Her indgår, at den enkelte lokalafdeling har adgang til de presseinformationer og artikler, som er nødvendige for at udføre sagsbehandling med en professionel og fagligt uangribelig ekspertise.DN abonnerer i øjeblikket på “Retriever”, men enhver service udbyder kan efter kvalitet og pris vælges. For at sikre at de/det produkter DN bruger er BAT til prisen, foreslår vi at DN’s kommunikationsafdeling analyserer og laver en indstilling til HB om hvilke produkter der bedst løser DN behov. De forskellige løsningsmodeller skal inden den endelige beslutning høres i IT-Netværket og OU, således, at den løsning der vælges, både organisatorisk og brugermæssig er velfungerende på alle platforme. Kommunikationsafdelingen følger løbende op, og har ansvaret for, at DN altid har den bedste løsning på markedet.Hver DN-afdeling, Samråd, DN-repræsentant, DN-medarbejder, medlem af HB, faglige udvalg og netværk, gives adgang til en daglig briefing om, hvilke offentliggjorte presseinformationer, meddelelser, rapporter og artikler, som findes efter en række søgekriterier som er defineret af den enkelte identitet. Ydelsen skal som udgangspunkt være international.Briefingen giver umiddelbart online adgang til de relevante presseinformationer, artikler, meddelelser og rapporter. DN abonnerer på den ovennævnte ydelse via en eller flere service udbydere. Ydelsen – der er et tilbud og ikke en pligt - tilbydes den enkel identitet, skal til enhver tid være af samme type, således at alle stilles lige i deres arbejde for DN og naturen.Vi foreslår endvidere, at der på budgettet for 2022 sikres den nødvendige finansiering.Michael Løvendal Kruse, DN StevnsBjørn Petersen, DN RoskildeNiels Hilker, DN Sorø

Ann Fejfer Thorsted for 5 år siden Etablering af samarbejde mellem DN lokalafdelinger, kommuner og vandselskaber om at gøre Vandets dag til hverdag. Aktiviteter i samarbejde med lokale foreninger, skoler om at passe på grundvandet, sikre lokale vandløb og søer, herunder erstatte dyrkning med græsning. Dermed sikres naturligvis også havet - men det er jo ikke alle lokalafdelinger, der har havet som nabo. Der er gode eksempler i flere kommuner, som bør udbredes på forskellige måder. Europæiske projekter vil være en god videreudvikling, hvor unge og gamle på forskellig måde kan bidrage til projekter incl. udveksling og uddannelse om bæredygtigt byliv, bæredygtig fødevareproduktion, bæredygtig turisme, osv. Kan måske etableres i samarbejde med folkeoplysende foreninger, så finansiering bliver rimeligt overkommelig at løse. Som jer ser det relaterer dette til alle mulige indsatsområder - bare et spørgsmål om niveau mvh Ann Feifer Thorsted, DN Gentofteannthorsted@gmail.com

Michelle McDonaldfor 5 år siden Jeg oplever at DN lokalafdelinger arbejder meget forskelligt lokalpolitisk. Nogen gang er det meget lidt engagement i lokale sager og nogen gang virker det måske være for meget, så det mister gennemslagskraft. Politiker gemmer sig samtidigt fra at håndtere gamle, store og dyre oprydningsprojekter (som feks affaldsdeponier og oversvømmede renseanlæg i Esbjerg Havn Syd). Jeg ved at affaldsproblemer er et regionalt problem. Jeg tror ikke at de lokale afdelinger har den styrke eller gennemslagskraft til at drive disse. Jeg ønsker derfor at vi lokalt får hjælp med to ting:1) Gennemgå og ligestil sagsbehandling - Hvad vi tager op bør ses over, dette for at hjælpe os lokalafdelinger nå den bedste effekt af vores rolle som vagthund.2) Stødt op fra HB med oprydning kampagner - Det er meget mere end mink der har været nedgravede i den smukke danske natur (og tæt på følgesomme område), men vi formår ikke selv lokalt at løfte op disse gamle “lig”.Jeg foreslår at det udpeges nogle fra sekretariatet til at skrive en instruktion for hvad og hvordan man skal arbejde med at klage/sagsbehandling og aktivt hjælpe lokalafdelingerne ligestille dette arbejde.Jeg foreslår at oprydning kommer højt op på den politiske agenda. Danmark har meget “kul”-mørk historie som ikke taler for at vi når til at surfe på “de grønne bølge”, selvom vi har et smukt sted som hedder Cold Hawaii… Ryd op i de gamle affaldsdeponier og se til at det igen er mulighed at bade og fiske i alle vores Danske vand. Gør rent hus så vi med stolthed og ren samvittighed kan kalde os en grøn nation.

Poul Hald-Mortensenfor 5 år siden

Pia Ellegaard Jørgensenfor 5 år siden Dejligt vi nu har modtaget et organisationsdiagram over DNs sekretariat, med oplysninger om hvilke ledere vi har i de forskellige afdelinger og hvilke opgaver de enkelte medarbejdere er eksperter i. Men det synes som om den faglighed DN har været kendt for, er nedprioriteret. Det var tidligere ret nemt at få hjælp fra venlige og engagerede medarbejdere i sekretariatet, men det har de sidste år været tydeligt at mærke, at der var travlt i N&M afdelingen. Der er mange ude fra afdelingerne, der gennem længere tid har gjort ledelsen opmærksom på problemet, og efterlyst mere faglig kapacitet i Sekretariatet til hjælp bl.a. med klagesager. Denne manglende faglige kapacitet er blevet endnu mere tydelig efter at 2 faglige medarbejdere, med ekspertise inden for skov og miljø, blev afskediget. Ifølge Organisationsdiagrammet er arbejdet med skov blevet nedprioriteret til en deltidsstilling. og arbejdet med miljøgodkendelser af virksomheder(kap. 5 godkendelser) er tilsyneladende helt opgivet. Ingen har opgaven, og da der ikke er vakante stillinger i N&M-afdelingen, er det tilsyneladende heller ikke planen. Det er tidskrævende at komme til bunds i disse afgørelser, og det kræver stor erfaring at kunne gennemskue godkendelserne. I min optik er der konflikt mellem det faktum at DN, iflg. loven, har ret til at klage over disse afgørelser, men ikke har faglig kompetence i sekretariatet til at løse opgaven. Hvis HB /sekretariatet ikke vil afsætte ressourcer til disse afgørelser, må konsekvensen være, at man sikrer, at DNs klageret skrives ud af loven. Kunne man f.eks. forestille sig, at DI (trods det de i virkeligheden kun repræsenterer en lille del af virksomhederne) kunne finde på at bruge vores manglende klager over disse afgørelser som bevis for, at driften af virksomheder her i landet er uproblematisk? Problemet med disse virksomhedsgodkendelser er, at de er vanskelige at gennemskue. Der findes grænseværdier for emissionerne fra disse virksomheder, og grænseværdierne anvendes så at sige altid i godkendelsens vilkår, og så burde den godkendelse vel være i orden. Men det er netop ikke en garanti for, at virksomheden kan bringes til at overholde disse grænseværdier, og det er vel de færreste der har oplevet, at en virksomhed bliver lukket, når den først er etableret. Virksomheden har, iflg. loven, pligt til, i deres ansøgning om godkendelse, at give alle relevante oplysninger om indretning, drift og forventede emissioner, og ikke mindst, sandsynliggøre at virksomheden, på den ønskede placering, kan bringes til at overholde gældende grænseværdier. Når ansøgningen er modtaget, er myndighedens opgave at vurdere, om det fremsendte materiale er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at virksomheden vil kunne bringes til at overholde gældende grænseværdier. Det er ofte et problem for myndigheden at få tilstrækkeligt med oplysninger fra virksomheden. En rådgiver er ikke billig, og kommunen vil gerne have arbejdspladserne, så det er ikke altid nemt at være sagsbehandler. Det er også set, at en virksomhed ikke har fået oplyst alle de typer af emissioner, der kan forventes fra produktionen. Det siger sig selv, at det kræver en del erfaring med forskellige virksomhedstyper, før man kan gennemskue, hvilke emissioner der kan forventes fra forskellige produktioner. Den erfaring kan man ikke forvente findes i afdelingerne. Det er set, at en myndighed giver en godkendelse stort set på baggrund af bygningstegninger. Men Klagenævnet tager denne del af lovgivningen alvorligt. Vi har, for nogle år siden, brugt tid på at gennemgå det ansøgningsmateriale der lå til grund for miljøgodkendelsen af en virksomhed. Vi klagede over at godkendelsen var givet på et for spinkelt grundlag, dvs. uden reel mulighed for at vurdere om virks. kunne bringes til at overholde gældende grænseværdier. Vi fik medhold i klagen, og sagen blev sendt retur til kommunen. Det siger sig selv, at man ikke kan forvente at afdelingerne har hverken kompetence eller tid til at gennemgå disse godkendelser ordentligt. Det burde udelukkende være en sekretariatsopgave. Jeg går ud fra, at Miljøfagligt Udvalg bakker op om dette ønske. Det vil være oplagt at ansætte en medarbejder, der har erfaring fra arbejdet med disse sager enten i Miljøstyrelsen eller i en kommune og kender problematikken i sagerne, og som dermed kan matche myndighederne. Pia Ellegaard Jørgensen

ukendt forfatterfor 5 år siden Forslag til aktivitetsplan 2022Klagesager.Der er meget stor forskel på, hvilke afgørelser de enkelte afdelinger vælger at klage over. Vi har som forening måske ingen forpligtelse til at klage, men det er et privilegie foreningen har, endda lovbundet, at vi har klageret på mange natur-/miljø-/planafgørelser – i visse sagstyper er det endvidere formelt landsorganisationen, dvs. sekretariatet, der er den klageberettigede part.Uanset om det er lokalafdelingen eller sekretariatet, der har adgang til at klage, skal vi som forening værne om det privilegium, som klageadgangen er. Dette kræver, at vi som forening forvalter privilegiet seriøst.Det kræver faglig viden for at kunne vurdere, om en afgørelse falder inden for lovens rammer. Det er ikke og skal ikke være et krav at have faglig viden for at være med i en afdelingsbestyrelse. Fagligheden i forhold til arbejdet med klagesagerne må derfor nødvendigvis være tilgængelig i sekretariatet. Sekretariatet har også, gennem årene, hjulpet forskellige afdelinger med klagesager, men desværre synes ressourcerne ikke at være fulgt med den stadig større mængde af afgørelser samt en generelt større kompleksitet (bl.a. takket være EU-retten). Endelig har vi i det forgangne år desværre også set afskedigelser af medarbejdere med faglige kompetencer. Vi afventer fortsat, at der findes ”erstatninger" for disse.Vi har i lokalafdelingerne et stort behov for faguddannet personale, der kan gå ned i detaljerne i sagerne (ikke mindst i miljøgodkendelser som kræver stor detaljeringsgrad). Det giver tyngde og i sidste ende respekt for DN, når vores lokale arbejde står på en solid faglighed. På den måde bliver vores lokalafdelinger også klædt på at være reelle med- og modspillere i forhold til de kommunale forvaltninger, som jo også ofte er udfordrede på ressourcerne. I sidste ende vil stor faglighed og respekten omkring DNs arbejde med klagesagerne være det absolutte bedste værn mod de, der gerne så DNs klageadgang indskrænket eller helt væk. På denne baggrund opfordrer DN Nyborg til, at der i den kommende aktivitetsplan afsættes mindst 3 årsværk til løft af fagligheden i sekretariatet.De bedste hilsnerNanna Bille, lokalformandDN Nyborg

Leif Wagner Jørgensenfor 5 år siden DN bør engagere sig i tilsynet med kommunernes forvaltning af NaturbeskyttelseslovenDårlig eller mangelfuld forvaltning har ført til en katastrofal nedgang af biodiversitet på næsten samtlige private og kommunalt ejede naturområder.Det er fint at foreningen arbejder ihærdigt på at skabe mere ”urørt” natur, men driften af landets §3, N2000 Fuglebeskyttelse/Habitater og øvrige grønne områder viser at landbruget driver intensiv græsning (tilskudsfodring) og/eller høslæt. Naturområderne kunstgødes, sprøjtes og bearbejdes hårdhændet for at øge kød- og foder produktion mest muligt.Tidligere førte biologerne i amterne (før 2006) tilsyn med kommunernes håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, men nu er al det som tidligere blev kaldt ”pleje” ændret til kommerciel drift. Selv EU-landbrugsstøtten er blevet ”gearet” til profitmaksimering på §3 og N2000 områder. Det er horribelt at Landbrugsministeriet ved uddeling af EU landbrugstilskud ikke fører (eller ønsker at føre) nogen som helst kontrol med om driften af et areal er i overensstemmelse med Miljøstyrelsen vejledninger vedr. Naturbeskyttelsesloven og N2000 EU-direktiver.For en del år siden foretog Miljøstyrelsen en større stikprøvekontrol af om kommunerne var i stand til at forvalte §3 områderne, hvilket resulterede i afsløring af et meget stort antal sløjfede eller misligholdt §3 arealer. Jeg husker at i Esbjerg kommune var det næsten 500 områder medens det i Varde vist var over 600 arealer.I forbindelse med et ZOOM møde vedr. Naturnationalparker forespurgte jeg Rasmus Ejrnæs om hvilken Bioscore (grundlaget for beregning af Naturkvalitetsindekset) man skulle forvente for et nyligt udpeget §3 område? Efter lidt betænkningstid svarede han: ”en bioscore på 11-12”, hvilket giver god mening da disse værdier netop svarer til et NKI på 100 (%), svarende til at et §3 område netop bør kendetegnes ved at den ”gode natur” er blevet genoprettet 100%.Hvis man panorerer på Miljøstyrelsen biodiversitetskort opdager man hurtigt at næsten samtlige §3, N2000 og andre grønne områder har en bioscore på 1 (hvilket svarer til en intensivt drevet græsmark med stude eller mælkekreaturer og/eller intensiv høslæt. En bioscore på ”nul” er per definition en mark i omdrift (korn- eller majsmark). https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?mapheight=865&mapwidth=1925&label=&ignorefavorite=true&profile=miljoegis-plangroendk&selectorgroups=eksistnatur+biodiv&layers=theme-dtk_skaermkort_daempet_daf+bes_naturtyper+theme-pg-natura_2000_omraader+theme-plangroen-raster-bioscore2&opacities=1+1+1+1&mapext=457430.24716589216+6170174.535593104+481023.37877060915+6180742.292457717&maprotation=Læg mærke til at selv §3 og N2000 områder kun sjældent ligger meget over en bioscore på 1.I DN Esbjerg har vi gennem nogle år foretaget en systematisk anmeldelse af tilskudsfodring på naturområder. Typisk er græsningstrykket på disse arealer 5 til 10 gange højere end Miljøstyrelsens retningslinjer. Dyrevelfærdsloven er dog kun sjældent overtrådt.Hvad bør DN gøre:a) Arbejde for at få Miljøstyrelsen til at udsende entydige og enkle retningslinjer for om og hvornår der kan tillades tilskudsfodring.b) Miljøstyrelsen bør pålægge landbrugsministeriet i forbindelse med EU-landbrugsstøtte at udarbejde krav om maksimalt græsningstryk samt i forbindelse med husdyrindberetning og kvælstof indberetning, at givne vilkår er overholdt.c) Kommunerne skal sikre at der altid udarbejdes en driftsplan for ethvert hegnet græsningsareal, hvor en større eller mindre del er omfattet af §3 og/eller N2000.d) Kommunerne bør pålægges at udarbejde driftsplaner (plejeplaner) for samtlige kommunale forpagtningsaftaler vedr. afgræsning.e) Revidere Naturbeskyttelsesloven sådan at driften af naturarealer udelukkende skal være med henblik på pleje og ikke produktion af kød/græsfoder.

Jørgen Nielsenfor 5 år siden Vi har kommenteret AP2022-23 og forsøgt at sætte ideerne til en revideret samarbejdsbeskrivelse mellem HB og afdelingerne i relation til de udfordringer, vi mener eksisterer. Vi er helt med på, at vores forening trænger til en profil præget af aktualitet og omstillingparathed. Det er imidlertid ikke uden udfordringer at ændre retningen i en forening, der i årevis har fungeret efter velkendte principper. Det klares ikke gennem en hurtig proces, men via tålmodighed og lydhørhed over for afdelingerne. Og en åbenhed, der over tid overbeviser tvivlere om nødvendigheden og mulighederne i en revideret arbejdsform.

René Lund Chetronochfor 5 år siden DN Svendborg: Workshoppen den 24. januar gav lokalafdelingerne mulighed for at mødes på tværs af landet og udveksle synspunkter, ideer og gode erfaringer. Hidtil har det kun være repræsentantskabsmødernes pauser, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden, og derfor tror vi på, at en brugervenlig digital platform - måske en udvidelse af vores.dn.dk - kunne være en stor gevinst for de enkelte lokalafdelinger samt for DN som helhed.Her skulle lokalafdelingerne let og enkelt kunne dele ideer, forslag og information om aktiviteter inden for forskellige områder samt kunne efterlyse erfaringer og gode ideer til, hvordan man klarer dette og hint.Der er jo ingen grund til, at hver enkelt lokalafdeling skal opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet i Nordjylland eller på Lolland. Podio er i den forbindelse ikke en tilstrækkelig løsning.

René Lund Chetronochfor 5 år siden Mange nye medlemmer ved ikke, at der findes lokalafdelinger, blev det oplyst på workshoppen den 24. januar.Derfor vil vi foreslå, at sekretariatet specifikt informerer alle nye medlemmer om, at DN er en landsdækkende forening med lokalafdelinger samt informere dem om den respektive lokalafdelings hjemmeside, facebookside plus navn og kontaktinfo på formanden.Desuden vil vi foreslå, at der indføres en nem praksis for lokalafdelingernes mulighed for kontakt til nye medlemmer: Hvordan kan vi kontakte dem? Og hvad må vi?

Sussi Handbergfor 5 år siden Savner i høj grad faglig støtte, vejledning og sparing fra DN's sekretariat i forhold til det skovpolitiske område.Opfordrer til, at DN udbyder kurser i Miljøvurdering. De sidste ændringer af Miljøvurderingsloven nr. 973 af 25. juni 2020: "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" betyder, at der er stort behov for, at DN's sekretariat besidder denne kompetence ligesom de enkelte afdelinger skal være istand til at foretage miljøvurdering, da disse kommer til at ligge som grundlag for vurdering af alle planer fremover. Det gælder f.eks. udlægning af urørt skov, naturnationalparker osv.

Filtre

Idéer i alt: 31

Der er 31 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Kommende og igangværende begivenheder

0 events have loaded.

Der er ingen kommende eller igangværende begivenheder planlagt i øjeblikket.

Tidligere begivenheder

Digitalt dialogmøde om DN's største mærkesag i 2022
Begivenhedsdato: september 27., 2021 fra 19:00 til 20:15.
https://danmarksnatur.zoom.us/j/94276722779
Læs mere

1 event has loaded.

Aktivitetsplan 2022-23 (AP)

Faser

Kom med input til AP

Brug for hjælp

31 bidrag

katalog over aktiviteter vedr. klima og/eller biodiversitet

Indsats på ungdomsuddannelserne

DN bør skabe en mere dynamisk arbejdsrutine omkring fredningssager.

Overvågning og undersøgelse af havnesediment/klapningspladser m.m.

Mindre klippet græs!

Inspirerende kursus i plansager. Et emne man kan 'gro fast i'

Brugervenlig hjemmeside!

Solceller i landskabet: Hvad mener DN om det?

Fredningsarbejdet skal øges kraftigt-misbrug af Planlovens bestemmelser stoppes.

Fasthold god bemanding på landbrugsområdet i kombination med klima

Lokal PR-strategi

Al jagt på offentlige arealer skal stoppe

Nej til nye linjeføringer i det åbne land

Lad de aktive få adgang til daglig pressebriefing !

Vandets Dag - hver dag

Lokalpolitisk oprydning

Fremstilling af NY version af "Sådan ligger landet ... tal om landbruget 2021"

Faglighed er tilsyneladende nedprioriteret i sekretariatet

Klagesager - Forslag om 3 årsværk til løft af fagligheden i sekretariatet

Tilsyn med kommunernes forvaltning af Naturbeskyttelsesloven

Bem. til AP 2022-23, DN-Hillerød

En brugervenlig digital platform for afdelingerne til erfaringsudveksling etc.

Info til nye medlemmer om deres lokaldeling

Bedre faglig støtte fra sekretariatet

Filtre

Kommende og igangværende begivenheder

Tidligere begivenheder

Digitalt dialogmøde om DN's største mærkesag i 2022

Aktivitetsplan 2022-23 (AP)

Faser

Kom med input til AP

Brug for hjælp

31 bidrag

katalog over aktiviteter vedr. klima og/eller biodiversitet

Indsats på ungdomsuddannelserne

DN bør skabe en mere dynamisk arbejdsrutine omkring fredningssager.

Overvågning og undersøgelse af havnesediment/klapningspladser m.m.

Mindre klippet græs!

Inspirerende kursus i plansager. Et emne man kan 'gro fast i'

Brugervenlig hjemmeside!

Solceller i landskabet: Hvad mener DN om det?

Fredningsarbejdet skal øges kraftigt-misbrug af Planlovens bestemmelser stoppes.

Fasthold god bemanding på landbrugsområdet i kombination med klima

Lokal PR-strategi

Al jagt på offentlige arealer skal stoppe

Nej til nye linjeføringer i det åbne land

Lad de aktive få adgang til daglig pressebriefing !

Vandets Dag - hver dag

Lokalpolitisk oprydning

Fremstilling af NY version af "Sådan ligger landet ... tal om landbruget 2021"

Faglighed er tilsyneladende nedprioriteret i sekretariatet

Klagesager - Forslag om 3 årsværk til løft af fagligheden i sekretariatet

Tilsyn med kommunernes forvaltning af Naturbeskyttelsesloven

Bem. til AP 2022-23, DN-Hillerød

En brugervenlig digital platform for afdelingerne til erfaringsudveksling etc.

Info til nye medlemmer om deres lokaldeling

Bedre faglig støtte fra sekretariatet

Filtre

SORTER EFTER

EMNER

STATUS

Kommende og igangværende begivenheder

Tidligere begivenheder

Digitalt dialogmøde om DN's største mærkesag i 2022