Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

Opdatering d. 29. november 2022: Repræsentantskabet vedtog på sit møde d. 19.-20. november en endelig tekst om ”DN mener om placering af vindmøller”. Denne kan læses her:

DN mener om placering af vindmøller

Teksten kan også findes på DN’s hjemmeside, sammen med foreningens øvrige større politikker og øvrige udgaver af ”DN mener om…”.

Tusind tak for jeres tid og engagement!

******************************

Oversigten over hovedbestyrelsens håndtering af høringssvarene fremgår desuden af denne hvidbog:

Læs hvidbogen her

Der er desuden blevet udarbejdet et faktaark med spørgsmål og svar til ”DN mener om placering af vindmøller”. Faktaarket er en orientering og skal ikke debatteres på repræsentantskabsmødet. Faktaarket kan tilgås her:

Læs faktaarket her

Det er desuden muligt at indsende ændringsforslag, der i givet fald vil skulle stemmes om til repræsentantskabsmødet. Disse kan indsendes til vindenergi@dn.dk senest d. 15. november kl. 09:00. Det er kun muligt at indsende ændringsforslag, der tidligere er blevet fremlagt for hovedbestyrelsen i høringsfasen. Skriv meget gerne "Forslag til ændringsforslag" i emnefeltet på din mail. Alle ændringsforslag skal indsendes via det skema, som fremgår af repræsentantskabets hjemmeside her:

Link til repræsentantskabets side

Selvom høringsfasen er slut, er debatten her på Vores DN stadig åben. Hovedbestyrelsen har dog desværre ikke mulighed for at forholde sig til bidrag på Vores DN, der er indsendt efter høringsfristen d. 25. oktober.

Baggrund for vedtagelsesteksten

Udviklingen for opstillingen af vindmøller går rigtig hurtigt. De mange planer og debatter om nye vindmøller på land og til havs fylder i afdelingerne. Det er derfor vigtigt, at DN taler med en samlet stemme og har en fælles forståelse af foreningens politik på området.

For at skabe overblik over foreningens forskellige holdninger til vindmølleplaceringer, og fælles forståelse for hvordan de skal fortolkes, skal repræsentantskabet på sit møde i november 2022 beslutte en aktuel fortolkning af DN's politikker for placering af vindmøller på land og på havet. Formatet vil være en kort vedtagelsestekst på et par sider, der beskriver DN's principper og vigtigste holdninger til placering af vindmøller.

Vi håber, at du har lyst til at deltage i debatten om placering af vindmøller her på Vores DN. Vi vil særligt gerne høre jeres synspunkter, erfaringer og evt. udfordringer på området, som I oplever i afdelingerne.

Du kan skrive dit indlæg ved at trykke her:

Kom med dit bidrag

Nedenfor kan du også se og kommentere andre DN'eres indlæg.

DN's politikker på området er relativt gamle og vedtaget forskellige steder. Her ses en kort oversigt:

Oversigt over DN’s vedtagne politik om placering af vindmøller

Du skal have tusind tak for at ville bidrage til en god debat herinde på Vores DN. Vi sætter stor pris på din tid og glæder os meget til at følge debatten!

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

Fase 2: Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

3. oktober 2022 22.00 - 19. november 2022 23.00

Fra d. 3. oktober til d. 19. november vil det være muligt at debattere DN's holdning til placering af vindmøller her på Vores DN. Hovedbestyrelsen bearbejder dog kun bidrag, der er sendt senest d. 25. oktober. Læs mere nedenunder og deltag i debatten på Vores DN.

Kom med dit bidrag

Tidsplan over debatfasen:

D. 11.-25. oktober: Hovedbestyrelsens første forslag til vedtagelsespapir sendes i høring i hele organisationen. Den løbende debat på Vores DN indgår også som input i høringsprocessen. Høringssvarene skal sendes til vindenergi@dn.dk
D. 12. oktober: Zoom-møde kl. 19.30 - 21.00 om hovedbestyrelsens forslag. Link til møde
D. 25. oktober: Høringen afsluttes, og hovedbestyrelsen behandler ikke nye indlæg på Vores DN.
D. 26. oktober til d. 3. november: Hovedbestyrelsen udarbejder det endelige forslag til vedtagelsestekst.
D. 4. november: Det reviderede forslag til vedtagelsestekst udsendes d. 4. november 2022 som en del af REP-materialet.
D. 15 november kl. 09:00: Hvis der på baggrund af hovedbestyrelsens behandling af høringssvarene ønskes konkrete, substansmæssige ændringer, kan disse indsendes til vindenergi@dn.dk senest d. 15. november kl. 09:00. Ændringsforslagene vil i så fald blive sat til afstemning på repræsentantskabsmødet. Det er kun muligt at indsende ændringsforslag, der tidligere er blevet fremlagt for hovedbestyrelsen i høringsfasen. Skriv meget gerne "Forslag til ændringsforslag" i emnefeltet på din mail.

OBS: Retten til at stille ændringsforslag gælder for personkredsen som er nævnt i vedtægternes § 9, stk. 1. Det omfatter to (el. fl) repræsentanter fra hver afdelingsbestyrelse (de som deltog på REP-mødet i foråret 2022), to repræsentanter fra hver af de fem regionale ungeafdelinger, medlemmerne af hovedbestyrelsen og de personligt valgte medlemmer.

I hele perioden vil det være muligt at debattere DN’s holdning til placering af vindmøller på Vores DN. Efter d. 25. oktober bearbejder hovedbestyrelsen dog ikke nye indlæg på Vores DN.

37 bidrag

Birgitte Laufor 4 år siden På zoom mødet om vindmøller d. 3.10 gav Maria udtryk for noget meget vigtigt, da hun i indledningen lagde vægt på nødvendigheden af en KLOG vindmøllestrategi nationalt, og hun påpegede også at det er vigtigt at undgå at udbygningen bliver det rene ”cowboyderi” , hvor jeg forstod bemærkningen sådan at vi skal støtte en sammenhængende plan på vindmølleområdet, så det hele ikke bliver noget hvor der bliver skudt vildt til alle sider (Undskyld, Maria, hvis jeg ikke har forstået dig ret J). Det er i hvert fald det jeg gerne vil plædere for. Sagen er at den ”to spors løsning” som regeringen lige nu kører med, meget let netop medfører kaos. På den ene side er der en plan for en statsligt styret udvikling af havparker med høj nok kapacitet til at forsyne både Danmark og eksportere, og på den anden side har man stadig en åben dør ordning, hvor kapitalstærke aktører kan byde ind med ”små kystnære vindmølleprojekter”. De kapitalstærke aktører har kastet sig over muligheden for ekstremt gode afkast i dette regi, fordi etablering er langt billigere tæt på kysten. Til gengæld har de glemt at ordningen sigter på SMÅ parker. Disse projektforslag kører lige nu over banen, og vi har i Odsherred ét af projektforslagene i gang. Det er mig uforståeligt hvordan vi i DN – også med baggrund i den sammenfatning af vores politik der er til debat her – ikke entydigt tager afstand fra dette projekt og de mange andre tilsvarende projekter, som stort set pakker sjællands kyst ind i gigantiske mølleparker. Miljøministeriets oversigt over landskabelige påvirkninger har flg. beskrivelse af påvirkningen fra møller på 250 meters højde, baseret på afstand fra kysten:Nærzone (0 – 13 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Mellemzone (13 – 27,5 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzone ( > 27,5 km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Jeg har nogle spørgsmål:Hvordan kan det være at vi i DN ikke vil forholde os konkret til afstandszoner i lyset af denne vurdering fra ministeriets side?Hvordan harmonerer det foreliggende oplæg med indholdet af vores tidligere succesrige kystkampagne, som måske har været den mest tydelige markering af støtte til bevarelse af den danske kystnatur og dens landskabelige værdi, der nogensinde er set?Hvem skal beskytte kystlandskaberne hvis vi i DN ikke går forrest og siger at havvindmøller skal ligge i fjernzonen fra kysten, hvor staten har reserveret rigelige områder til at dække al den vindenergi det vil give mening at udvinde, i lyset af at vind altid vil være et delelement i VE og derfor også har en øvre grænse?Hvordan kan det være at vores politik slet ikke forholder sig til de vigtige – også meget uudforskede- støjpåvirkninger der er en del af problemet med kystnærhed? Det er jo både mennesker og fauna der bliver påvirkede af især den lavfrekvente støj. En støj som sandsynligvis giver ophobet stress i organismer, og hvor de vedtagne grænseværdier er latterligt høje. Plejer vi ikke i DN at være opmærksomme på grænseværdier der er for dårligt dokumenterede og uden sikkerhedsmargin? En grænseværdi på 20 decibel INDENDØRS i et hus er vanvittigt høj. Og tror nogen på at vindmøllerne bliver fjernet hvis beregningerne viser sig at have undervurderet den faktuelle påvirkning?Hvordan kan vi i DN have den holdning, at der uden indvendinger kan etableres gigantiske kystnære vindmølleparker der vil dominere landskabs- og udsigtsfredninger, som vores forening med møje og besvær har fået gennemført? At vi slår det hen som ÆSTETIK, der ikke er et relevant argument? Prøv lige at læse fredningsforslagene igennem og se for jer selv, i hvor høj grad vi i DN satser på landskabsfredningernes visuelle smukke værdier. DN bør straks vende tilbage til den holdning, at vi er imod kystnære vindmølleparker. Da de åbenlyst er overflødige i den sammenhængende statslige plan for den optimale udrulning af vindmølleenergi, så er det da tudetosset, hvis vi i DN ikke insisterer på at kystlandskaberne skal gå fri – især de få men kritisk vigtige uforstyrrede kystlandskaber vi har tilbage.Helt ærligt……har vi tabt sutten? Vi har i hvert fald smidt barnet ud med badevandet, vil jeg påstå.

Knud Erik Hansenfor 4 år siden Vi har på land nu i årtier opdelt Danmark i byzone og landzone (det åbne land). Med denne opdeling har vi koncentreret bygninger og andre anlæg i byzone. Vi har i videst mulig udtrækning friholdt landzoner for bygninger udover dem der er knyttet til landbruget. Det er en kvalitet, at vi har et åbent land, som ikke er vildt bebygget.Det er nu nødvendigt med mange flere vindmøller i det åbne land (landzonen). Det kan ændre det åbne land, så vi ikke kan kende det igen.De nødvendige vindmøller vil med deres fodaftryk kun fylde 1,2 pct af landbrugsjorden ifølge klimaministeriet. De vil imidlertid kunne ses i et markant større område i det åbne land – og passer vi ikke på - risikerer vi at der er vindmøller at se alle steder. Derfor er det væsentligt, at stat og kommune aktivt planlægger, hvor vi bedst kan placere vindmøllerne. Og dermed nok sådan, at vi samler mange møller. I den planlægning skal der selvfølgelig indgå hensyn til natur og miljø og værdifulde landskaber – men ikke alene det.Vi skal også inddrage, at det også har værdi, at store dele af vores åbne land er uden vindmøller, selvom en stor del af det åbne land i dag er det triste kulturlandskab, som landbruget de sidste årtier har skabt. Det har værdi, at vi ikke ser bygningselementer – som vindmøller - alle steder.Vi har også brug for, at en stor del af de 30 pct. beskyttet natur, vi vil have kan blive sammenhængende natur uden, at de er præget af vindmøller. Det kan blive svært, hvis vi ikke laver en ordentlig planlægning for placeringen af vindmøller nu.Så derfor er det vigtigt, at DN står for en god planlægning af vindmøller, så vi både kan få vindmøllerne og får dem steder, hvor de mindst muligt skader andre kvaliteter.

Torben Aabergfor 4 år siden HB’s udspil er vigtigt. Den klimatiske og politiske virkelighed i 2022 gør det nødvendigt at opdatere DN’s holdning til vindmøller. Det er nødvendigt med en samlet statslig planlægning og stillingtagen til arealønsker. Og derfor nødvendigt at være skeptisk overfor den planløse åben-dør-ordning, som giver “grønne” investorer frit spil. Men hvad med landskaberne? Er de blevet mindre værdifulde med årene? Og skal DN på forhånd fraskrive sig indflydelse på, hvor de store anlæg placeres? DN’s rolle i beskyttelsen af åbne og værdifulde landskaber har givet os mange unikke landskabs- og udsigtsfredninger. Ikke mindst derfor nyder DN stor legitimitet i befolkningen. Også de senere år har emnet høj prioritet i DN’s politikudmeldinger, jf vedlagte eksempler. Derfor besynderligt, at HB’s udkast (som den eneste områdetype) undlader at nævne “Værdifulde natur- og landskabsområder udpeget i kommuneplanerne” i det afsnit, som refererer vindmøllepolitikken fra 2009, selvom den områdetype var et centralt tema. Kan det være en fejl? Næppe. HB’s udkast rummer sætninger som “…selvom der kan være forskellige subjektive holdninger til møllernes udseende og deres visuelle påvirkning af omgivelserne” og en eksplicit bekræftelse af HB’s beslutning om “at DN ikke går ind i lokale sager, hvor vindmøller alene skader udsigten, men ikke naturen, og der ikke er tungtvejende landskabelige vurderinger, som kan lægges til grund for en eventuel kritik af vindmølleplanerne”. Her afskrives borgerbekymringer såvel som DN’s egen hidtidige indsats. Den visuelle effekt af store vindmøller bliver et spørgsmål om subjektive holdninger. Hvis visuel påvirkning kun er subjektiv, har de mange udsigts- og landskabsfredninger vel også været overflødige. Og når man først har afskrevet det visuelles betydning for landskaberne, hvad forhindrer så handlekraftige politikere og investorer i at placere andre visuelt dominerende tekniske anlæg, infrastruktur m.v. i de værdifulde landskaber? Det er “ikke ualmindeligt, at kommuner ændrer status på ’værdifulde landskaber’ for at få mulighed for at bygge vindmøller” (Danmarks Radio, 3 nov 2015)DN har stor viden om, hvad der gør et landskab værdifuldt, henholdsvis mindre værdifuldt, som grundlag for “tungtvejende landskabsfaglige vurderinger”. Hvorfor ikke bringe den viden i offensivt spil som et supplement til kommunernes fortolkning af deres egen udpegning, så værdifulde områder ikke bare kan ændre formål eller status med et kommunalt pennestrøg?På Zoom-mødet 12 okt 2022 blev HB’s forslag bl.a. begrundet med, at DN skal “udvise pragmatisme” og “ikke være rigide”. Det må ikke være ensbetydende med at afskrive unikke værdier, som foreningen har kæmpet for gennem årtier. Hvis ikke DN værner om de værdifulde landskaber i Danmark, hvem gør så?

Jens Frydendalfor 4 år siden

Lisbet Ogstrupfor 4 år siden Vedtagelsespapiret er en fortolkning af DNs politik for placering af vindmøller på land og hav. Som jeg forstår i form af en præcisering af allerede vedtagne suppleringer til denne politik, som Hovedbestyrelsen siden 2009 har foretaget. Det er rigtig godt at få et samlet overblik over denne politik. Men jeg synes, at det er vigtigt at få at vide, hvilke ændringer, Hovedbestyrelsen har foretaget. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart af papiret. Det er ikke ensbetydende med, at politikken i sin helhed ikke kan drøftes. Hvorvidt det ønskes er vel i første omgang Hovedbestyrelsens opgave at tage stilling til. Jeg har følgende forslag til ændringer af forståelsespapiret, som også omfatter ny politik: DN skal stramme sit krav til staten om udarbejdelse af et potentialekort. Det er således ikke nok, at staten 'bør', men at den skal udarbejdes dette potentialekort. DN signalerer hermed, at politikerne skal turde, at signalere, hvor vindmølleudbygningen kan ske. DN skal stille krav om, at kommunerne skal inddrage potentialekortet for vindmøller på land i deres planlægning (kommuneplanlægning). DN signalerer hermed, at kommunalpolitikerne har en bunden opgave, uanset at den kan være upopulær. DN skal forlange, at statens undersøgelser af den samlede kumulative effekt ved fuld udbygning med vindmøller i de planlagte og potentielle vindmølleområder skal omfatte en vurdering af de stadig større og større vindmøller. DN signalerer hermed, at med udbygningen skal der også ses på konsekvenserne af den teknologiske udvikling inden for vindmøller.DN skal have en positiv og udmeldt politik for husstandsvindmøller/privates initiativ til opstilling af færre mindre vindmøller. DN signalerer hermed en positiv tilgang til, at befolkningen kan arbejde for den grønne omstilling ved opstilling af vindmøller. De bedste hilsner Lisbet Ogstrup, medlem af Miljøfagligt Udvalg

Birgitte Laufor 4 år siden Det er elastik i metermål at hænge DNs vurderinger af landskabelige værdier i forhold til vindmølleplaner op på de enkelte kommuners udpegninger i kommuneplaner. Der er meget uensartede grundlag for udpegningerne, og i den administrative sagsbehandling af sager inden for værdifulde landskaber er det varierende, hvor stor betydning det tillægges. Det er mærkværdigt, hvis vi i DN ikke bruger vores eget redskab, landskabs- og udsigtsfredninger, til at styre vores stillingtagen til ansøgninger om vindmøller. Hvis vi mener at et landkab eller en udsigt er fredningsværdig, bør vi så ikke automatisk - ikke ud fra enkeltvis bedømmelse - tage afstand fra en vindmølleplacering som medfører at vindmøllen i medfør af sin højde og afstand vil blive det dominerende landskabselement?

Margrete Aukenfor 4 år siden At læse en del af debatindlæggene her er noget af en mavepuster. Vi har rasende travlt - se fx den sidste rapport fra ICPP som kom igår. Vi er langt forbi det punkt hvor vi kan afvise initiativer der måske kan forstyrre os lidt. Udover det forslag John Clausen lagde op i mandags på vegne af bl.a. mig, har jeg behov for advare imod de mange NIMBY-indvendinger. De gør DN irrelevant i kampen for klimaet og naturen, men det må ikke ske. DN kan meget hvis vi vil. Noget af det værste der har ramt mig, er DN-København afvisning af solceller på den stærkt forurenede losseplads-grund i sydlige Valby. En del i provinsen, især i Jylland, beskylder os københavnere for at skubbe alle problemer over til dem. Den anklage kan ikke bare afvises. Og da slet ikke når end ikke en gammel losseplads må bruges til VE - hvor der endda kan skabes masser af vild natur både under og omkring. Jeg bor i Valby og hilser VE-initiativer velkommen. Jeg er også 8 børne bedstemor og kan slet ikke bære det fortsatte snøvl overfor klimatruslerne. Og da slet ikke i DN.

Stiig Markagerfor 4 år siden Vedrørende en evt. effekt på primærproduktion, så kan jeg godt bidrage fagligt. Kystnære vindmøller kan ikke have nogen effekt på primærproduktionen – altså den mængde kulstof som bindes i plantebiomasse ved fotosyntese. Det vil være et forsvinde lille areal, hvor der er en skyggeeffekt. Desuden er havmiljøets problem ikke lige frem en for lav primærproduktion, men omvendt, at den høj pga. tilførsler af næringsstoffer. Men altså; ingen effekt på den samlede primærproduktion. Vindmøllernes fundamenter vil udgøre et fast substrat, hvor tangplanter kan hæfte på. Det kan derfor komme tang i et område, hvor det ellers var fremværende (sandbund uden sten). Det vil teoretisk give en højere primærproduktion, men altså marginalt i det samlede billede. I forlængelse af ovenstående; jo, vindmøllefundamenter vil give biodiversitet, da de giver mulighed for at både tang og dyr kan sætte sig. Normalt vil man sige at biodiversitet er positivt, og det tror jeg også jeg mener. Man kan dog argumenter for, at det er en ændring af naturen i områder, hvor der ellers kun er sandbund. Det er ikke noget der umiddelbart bekymre mig. De seriøs bekymringer kan være, at vindmøllefundamenter kan fungere som ’trædesten’ for spredning af arter, som ellers ikke vil kunne sprede sig. Altså give nye mulighed for invasive arter. Igen er det ikke noget der bekymre mig voldsomt – men det er en reel mulig effekt. Vindmøller kan også være et problem for fugle – her er jeg ikke fagperson. Min personlige holdning er, at vindmøller kan reducere vores oplevelser at ’landskabet’ – altså her den æstetisk oplevelse af en åben ubrudt horisont. Om det er argument nok for at være i mod kystnære vindmøller at er åben diskussion. Hvis det er muligt synes jeg det er fint at de komme længere væk. For mig at se er spørgsmålet både for vindmøller på land, højspændingsmaster og kystnære vindmøller; hvad vil vi som samfund betale for at slippe for at se på det? Mvh Stiig

Malik Riishøjfor 4 år siden Ved et rent tilfælde dykkede jeg ned i dette emne sidste vinter.Jeg vil i det næste ikke dvæle meget ved vindmøllepolitik generelt, men udelukkende tage udgangspunkt i forholdet mellem vindmøller, flagermus og møllernes placering.Vedhæftet findes en mindre rapport, hvori kilderne for mine påstande også kan findes. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at folketingets målsætninger for antal landvindmøller var væsentligt anderledes dengang.Vedhæftet findes også rapporten i kort udgave (3 sider), slides fra mit oplæg for de visuelt begavede og Morten Elmeros' notat fra 2020 til MFKN.Det er i international litteratur veldokumenteret, at flagermus dør i stort antal ifm. med vindkraftværker, endda i sådan et omfang, at danske landvindmøller potentielt dræber minimum 42-50.000 flagermus per år - med udgangspunkt i tyske data om flagermus-kollisioner og vindmølletætheder.Af denne og mange andre grunde stilles der som regel krav om en VVM-vurdering før der opstilles landvindmøller. En britisk undersøgelse fra 2016 har dog vist, at der ikke er signifikant sammenhæng mellem den vurderede risiko i miljøvurderinger og antal flagermus-kollisioner efter konstruktion.Hvis der i miljøvurderingen vurderes, at en eller flere af møllerne i et projekt vil udgøre en risiko for den lokale bestand af flagermus stiller kommunen vilkår om afværgeforanstaltninger i VVM-tilladelsen, i reglen driftstop ved vindhastigheder under 5-6 m/s.Siden 2020 har MFKN anlagt en strengere praksis, hvormed dette krav optræder stadig oftere.Undersøgelser fra 2007 og 2010 viser, at større møller dræber flere flagermus. De kommende møller bliver væsentligt større end de eksisterende og vil i reglen også have længere vinger, hvormed de dækker et større område med varierende vindhastigheder. Cut-in (/start) vindhastigheden bør derfor evt. øges ved højere møller.DN bør undersøge og gøre sig det klart om man mener der skal justeres på hastighedsgrænsen, Sættes cut-in hastigheden om natten f.eks. til 6,5 m/s i nacel-højde vil hver vindmølle producere omtrent 1% mindre strøm per år end ved fuld drift.I nogle tilfælde formuleres vilkårene på en sådan måde, at der åbnes op for, at driftstoppet kan bortfalde efter konkrete undersøgelser. Alternativt den anden vej rundt, hvor man holder døren på klem for at kunne indføre driftstop, hvis der senere registreres en negativ påvirkning af den lokale flagermusbestand.Der findes dog ngen offentligt tilgængelig dansk vejledning for efterundersøgelser, hvormed det er op til bygherren og den enkelte kommune at definere undersøgelsesmetoden. Den primære metode er i dag kontinuerlig automatisk registrering af aktivitet med flagermusdetektorer i møllehuset, evt. suppleret med periodiske registreringen ved jorden, hvoraf registreringerne ved jorden fortages på samme måde som ved forundersøgelserne. Alt andet lige må det forventes at jo højere aktivitet der er, des større er risikoen for kollisioner.Der er dog stor usikkerhed forbundet med estimaterne for kollisioner bygget på disse data, bl.a. fordi selv specialtrænede biologer kun finder omkring 20% af udplacerede kadavere - hvoraf effektiviteten falder med størrelsen på kadavrene og vegetationens kompleksistet. Derimod har flere undersøgelser vist at trænede hunde har en effektivitetsrate på 73-80% og kun bruger 1/4 af tiden på at afsøge det samme område.Biologernes lavere effektivitet fører til en underestimering af kollisioner, hvor man har fundet at estimaterne for kadaver/MW er 4,2-6,4 gange højere for trænede hunde. Ved at indføre brug af trænede hunde i efterundersøgelserne vil man kunne opnå mindre statistisk usikkerhed for modellerne og et mere realistisk billede af den enkelte mølles indflydelse på de lokale bestande. Dette vil kunne føre til bedre og mere præcis forvaltning.DN bør undersøge og gøre sig det klart om man generelt er tilfredse med vidensgrundlaget for hvor der indføres og ikke indføres driftstop, samt hvordan efterundersøgelserne udføres og hvorvidt de bør standardiseres på nationalt plan.

Birgitte Laufor 4 år siden Det fremgår af vedtagelsespapiret, at DN kan rejse kritik af en vindmølleplan på baggrund af "en tungtvjende landskabsfaglig vurdering". Spørgsmålet er hvem der kan foretage en sådan vurdering, og hvad der ligger i det? Hvis en lokalafdeling ønsker at der foretages en sådan vurdering på et konkret forslag til en vindmøllepark, hvordan ser køreplanen for DNs stillingtagen så ud?Mig bekendt er det ikke hovedreglen at kommunen udpeger kyster som "værdifulde landskaber" i kommuneplanerne, måske fordi man antager at de har en vis beskyttelse via NBL? Eller fordi gud og hvermand ved at uforstyrrede kyststrækninger med det fulde udtræk af rekreative udfoldelser naturligvis er særligt værdifulde? Kategoriseringerne giver ingen mening og kan ikke bruges som basis for DNs stillingtagen til konkrete projekter.

Arnold Simonsenfor 4 år siden DN er skeptisk overfor kystnære havvindmøller, og også overfor open-door princippet. Der er flere komplekse problemstillinger i netop dette. I Hirtshals er der bl.a. planlagt en forundersøgelse for en kystnær vindmøllepark under open-door ordningen, det betyder at det er kommunen der skal afgive høringssvar, selve projektet kommer ikke i offentlig høring.Denne park er planlagt med op til 49 møller af en højde op til 300 mtr. Det er endvidere et område hvor der er fiskeinteresser samt fugle og marsvin. De er planlagt ca. 4km fra kysten. Det har allerede givet anledning til mange protester, og anklage mod DN om at vi ikke tager vare på vores kyster, i hvert fald ikke det visuelle. Der er netop ikke borgerinddragelse som der står i vedtagelsespapiret.Problemet med open-door princippet er at det ikke kommer ud i offentlig høring, der indledes med en forundersøgelse, hvor offentligheden ikke har høringsmulighed. Det der sker herved og som også opleves hos er at der sættes en masse debatter og rygter i gang, både reelle og knap så reelle. Det er et svært område at håndtere for os lokalt, men måske også af DN generelt.Jeg synes også at der mangler en overordnet plan for hvorledes vi skal opnå den uafhængighed af fossil energi som er målet. Det virker som om det mere er et investeringsprojekt for entreprenante firmaer, end en overordnet plan. Disse open-door kystnære vindmøller ”popper” alle steder.Jeg kunne ønske mig en mere markant holdning fra DN end bare at vi er skeptiske

Bent Karlssonfor 4 år siden Skal vi have flere vindmøller ?Skal vi have flere ustabile elproducerende enheder, før opgaven med lagring af den energi de producerer er løst ?Ser man på mængden af teoretisk mængde energi de nuværende møller kan producere, er vi jo mere eller mindre forsynet. Problemet er så bare, at de ikke producerer på max niveau ret tit.Derfor kræver det i dag et tilsvarende driftsikkert backup i form af elværker. Ville det ikke være bedre, at bruge ressourcer på at udbygge lagerkapaciteten til vindmøllestrøm (PTX anlæg - eller måske noget helt tredie). Jo flere vindmøller vi stiller op, jo mere sårbare bliver vi på grund af deres ustabilitet.Derfor går mit forslag på: Flyt ressoucerne væk fra vindmøllerne og til f. eks. udbygning med PTX anlæg, som så kan opbygge et lager af energi, der kan trækkes på, når vindmøllerne ikke producerer. Fremadrettet burde det være et krav ved hvert projekt for vindmøller, at samme projekt skal indeholde f. Eks. PTX anlæg med samme kapacitet, som projektets vindmøller.

Leif Andersenfor 4 år siden HejJeg tror oplægget kunne struktureres, med forholdsvis enkle udtryk for holdninger - suppleret med referencer til detaljer og tidligere holdninger osv. Det fremstår i sin nuværende form som alt for mange ord med uklart udtryk for holdning, man kan tage stilling til.Og - jeg synes, vi kunne kombinere med Solceller idet jeg synes, at begge dele har potentiale for at smadre landskaber - ligesom andre store kunstige anlæg. Jeg synes vi burde etablere en Grønt Danmarkskort med fokus på bevaringsværdige landskaber - og arbejde for at den form for kategorisering faktisk respekteres i planlægningen. Der findes vel et levn i de fleste kommuneplaner fra amternes tid, som kunne være et godt udgangspunkt.

Jens Frydendalfor 4 år siden Klimaet er kommet med i DN's formålsparagraf, og det er udmærket, for hvis klimaet går grassat, går det også ud over naturen. Vi skal imidlertid tænke os godt om, for der er så mange penge i vedvarende energi lige nu, at store kapitalinteresser har kastet sig ind i produktionen for at få en bid af kagen. Det er der ikke noget galt i, men det gør, at vi som naturbeskyttelsesorganisation skal sikre os, at vi ikke pludselig ser os spændt for en vogn, der kører hen over vores naturbeskyttelsesinteresser.Vi bør på repræsentantskabsmødet slå fast, at vi primært er en naturbeskyttelsesorganisation, som naturligvis gerne vil være med til at afværge en klimakatastrofe. Den mest effektive reduktion af klimagasser er jo den man ikke udleder, så lad os arbejde for at bremse energiforbruget fremfor at holde gang i væksten ved at bygge energianlæg.

Helge Hansenfor 4 år siden Der er udfærdiget en Havplan for alle de danske farvande - og vi bør alene acceptere placeringer af vindmøller og tilhørende produktionsanlæg indenfor de i havplanen udlagte områder.Alt andet er at “drive gæk” med Danmarks Havplan.Vi (DN) skal ikke acceptere / bakke op om, at projektudviklere gang på gang lancerer andre placeringer. Deres ønske om en øget forrentning skal ikke kunne tilsidesætte den nationale planlægning i form af den vedtagne Havplan.Vi skal heller ikke acceptere det ene “lille anlæg” efter det andet - derimod skal vi bakke 110% op om de store og ambitiøse projekter, der virkelig “batter” i sikringen af fremtidens energiforsyning både nationalt, men også i europæisk perspektiv. Dels fordrer disse anlæg ingen offentlig subsidiering, og dels vil denne type anlæg derimod bidrage med indtægter fra vores allesammens vind - ganske som vi i DK har gjort med vores værdier (olien og gassen) i undergrunden.

Søren Nielsen-Manfor 4 år siden Ledende kræfter i DN er gået til kamp mod ”æstetikken” til angivelig fordel for den rene ”objektive” natur. Beslutningerne og den nye linje blev opsummeret i et Nyhedsbrev august 2022, hvor man fastslog at ”vi med hensyn til placering af VE- anlæg lever i en tid, hvor udsyn må træde lidt i baggrunden”, til fordel for ”objektive naturfaglige argumenter”. Og man understregede en HB-beslutning fra 2017 som sagde at ”det er vigtigt at holde fast i, at vi prioriterer naturhensyn og grøn omstilling højere end æstetik” – samt en HB-beslutning fra 2019 som indebærer ”at DN ikke er imod kystnære vindmøller”, medmindre det i den ”enkelte sag” vurderes at møllerne vil medføre ”væsentlige og konkrete indvirkninger på natur og miljø”.Og denne nedvurdering af ”æstetiske” hensyn og landskabelige interesser ses igen helt grundlæggende i HBs udsendte udkast til en vindmøllepolitik – med udkastets normative udsagn om at DN (med mindre ”tungtvejende” grunde foreliggger) ikke vil gå ind i lokale sager ”hvor vindmøller alene skader udsigten men ikke naturen”. Her kunne man rimeligt diskutere om man så bastant kan adskille ”naturen” fra ”udsigten”. For ”udsigten” er her reelt en affærdigende omskrivning af de åbne, frie landskaber, det lange ubrudte sigt udover det frie hav, den svimlende og (videnskabeligt påvist) sundhedsfremmende og vederkvægende landskabelige skønhed – en skønhed som den biologiske dyreart mennesket nu engang intuitivt også forbinder med ”naturen”. Som Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen for nylig i helt anden anledning udtalte til Jyllands-Posten på et spørgsmål om hvor hun kunne drømme om at flytte hen: ”… til et sted hvor der var åben himmel, når jeg kiggede ud af mine vinduer. Måske Bornholm. Naturen er så smuk …” (14-10-22). Men derudover svækker DN med sådanne lidt nedladende udsagn om ”udsigten” vort helt generelle forsvar for landskaberne, naturbeskyttelsesloven, planloven og beskyttelsen af vore strand- og kystzoner mod byggeri og industri. Vi er på vej til at åbne en ladeport for entreprenører og kommunale og statslige vækstfortalere – som sandelig nok kan udtænke fine og jo altid angiveligt samfundsmæssigt gavnlige og helt nødvendige turistfaciliteter, boligområder, industriinstallationer og broer i de åbne landskaber og ved kysterne. Og som herefter kan underminere planloven og forsvare deres byggerier ved frydefuldt at genbruge DNs forsvar for at plastre områder på det kystnære land og hav til med tårnhøje vindmøller: Jojo, vore byggerier og installationer skader da muligvis også udsigten - men sandelig da ikke naturen.En helt konkret eksempel på DN-ledelsens bidrag til svækkelse af de landskabelige interesser og den historisk tilkæmpede lovfæstede landskabsbeskyttelse ses også i HBs forslagstekst, som her hvor det hævdes at ”opstilling af vindmøller inden for beskyttelseslinjerne omkring sø, å og skov vil oftest ikke udgøre et problem for beskyttelseshensynene”. Man garderer sig så en smule med en bisætning om at det ”bør dog konkret vurderes så formålet med beskyttelsen opretholdes”. Men hvad er da lovens formål med beskyttelsen? Ja, vedrørende fx skovbyggelinjen fastslår Miljøstyrelsen på sin hjemmeside som første punkt og i klar tekst, at skovbyggelinjen eksisterer ”for at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv …” Men en række tårnhøje snurrende vindmøller indenfor skovbyggelinjen kan altså yderst vanskeligt forenes med det ”frie udsyn til skoven og skovbrynet”. Hvordan kan DNs HB så alligevel hævde at vindmøller indenfor beskyttelseslinjerne ”oftest” ikke udgør et problem? Øjensynligt igen fordi man er i færd med at bagatellisere og nedgøre landskabelige hensyn, naturens og landskabets skønhed, ”æstetikken” og de ifølge HBs udsendte tekst ”subjektive holdninger” omkring møllernes ”visuelle påvirkning af omgivelserne”, - til fordel for den angiveligt rene, rigtige og ”objektive” natur.Men landskabelig skønhed, de frie vidder og ”æstetik” tilhører nu engang DNs historiske kerneværdier og eksistensberettigelse. Et af DNs mange store sejre var redningen og fredningen af området nord for Skagen og omkring Skagens Gren. DN skriver selv så stolt og rigtigt på sin hjemmeside, om de ”rullende sandkorn, susende vinde, brusende hav og et glødende lys. Det er de elementer, der gør et stykke natur unikt. Så unikt at flere danske kunstnere gennem tiden har portrætteret det, og så unikt at en million mennesker hvert år gæster det.” Og man fremhæver, at hvis det ikke var for DNs fredningsindsats ville hverken danskere eller turister i dag have mulighed for at ”vandre frit i den enestående natur langs vandet.” Her har DN så åbenlyst endnu ikke på nogen måde nedvurderet ”æstetikken” og ”udsigten”. For denne ”enestående natur langs vandet”, som er blevet foreviget af store malere og tiltrækker menneskene, omfatter selvklart i højeste grad også de frie, uspolerede udsigter fra land og udover havene mod kimingen. Og denne tætte forening af ”æstetik” og ”natur” er vel at mærke ikke forbeholdt landet og havene ved Grenen, men gælder generelt for de danske kystområder. (I dag eksisterer som bekendt flere planer om at opstille havvindmøller visuelt tæt på kysten og Grenen. Mon DN en dag vil komme til at støtte sådanne møller, med argumenter om at disse alene ødelægger udsigten og ”æstetikken” men ikke den rene ”objektive” natur?) Men, vil kritikken af det ovenstående lyde, har Danmark og klimaet da ikke ubetinget behov for mange flere vindmøller på land og på det kystnære hav? Nej, i hvert fald ikke på det lidt længere sigt. De vældige energiøer og vindmølleparker der nu planlægges af danske interessenter langt ude til havs, vil ifølge det oplyste kunne forsyne flere hundrede millioner europæiske husstande med grøn strøm. Og DN må så arbejde for at disse anlæg etableres så hurtigt som muligt, naturligvis under hensynstagen til alle relevante interesser og naturbeskyttelsen. Og desuden må DN være åben og aktivt søgende overfor andre og nye muligheder for at producere grøn energi – alternativer som er mindre landskabsforarmende og mindre arealkrævende end mølleparkerne. Og ikke mindst må DN i diskussionen om stadig mere grøn strøm kraftigt fokusere på cirkulær økonomi og grænserne for evig vestlig materiel vækst – en vækst som igen kræver stadig forøgelse af strømproduktionen og dermed opstilling af stadigt nye VE-anlæg. Det vigtigste grundlæggende alternativ til opstilling af stadigt flere og flere industrielle VE-anlæg er vel overhovedet besparelser og en cirkulær omstilling af økonomi og produktion. På det kortere sigt eksisterer der dog åbenlyst et stærkt politisk og geopolitisk pres for nu og hastigt at opstille flere landbaserede og kystnære vindmøller. Og i det (forhåbentligt begrænsede) omfang det i en overgangsfase ikke bliver muligt at undgå sådanne opstillinger, må DN meget aktivt arbejde for at der etableres en politisk besluttet, fast og juridisk bindende solnedgangsklausul. En klausul og beslutning der dels skal indebære, at samfundet stærkt målrettet arbejder for så hurtigt som muligt at overflødiggøre disse nye vindmøller. Og dels skal beslutningen bindende indebære, at de opstillede møller ubetinget skal fjernes igen, lige så snart det tvingende behov således ikke mere er til stede.DN har med god grund brystet sig stærkt af kystkampagnen tilbage i 2015. Som overskriften lød på DNs hjemmeside i februar 2016: ”Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for at redde de frie danske kyster har nu sikret det højeste medlemstal i fire år.” Men den nuværende politik med dens hovedregel om at støtte kystnære vindmøller står i grotesk kontrast til den daværende kystkampagne og er et slag i ansigtet på mange der dengang entusiastisk satte tid og kræfter af til at støtte op om DNs nødvendige og succesrige kampagne for at redde vore kystlandskaber. DN må sadle om, besinde sig på sin historie og sjæl og arbejde ud fra en klar politik der som altovervejende hovedregel siger nej til fx at opstille vindmølleparker som er synlige fra kysten. Hvilket vil sige at møllerne skal placeres meget, meget længere væk fra kysterne end de 15 km som HB taler om i udkastet til vindmøllepolitik. Hvis DNs linje med affærdigelse af ”æstetikken” til fordel for den ”objektive” natur fortsat nyder fremme i DN og blandt politikere, så vil fremtidige generationer berettiget spørge – ikke alene hvordan vi dog kunne lade klimaproblemerne udvikle sig så katastrofalt, men også hvordan pokker DN aktivt kunne finde på at medvirke til unødvendigt at plastre vort lille flade lands åbne landskaber og vort kystnære hav til med industrielle energianlæg i form af tårnhøje vindmøller. Det spørgsmål kan dog blive mindre pinagtigt ved at DN dels insisterer på at de møllebaserede VE-anlæg skal langt, langt ud på havet, dels presser på for en cirkulær økonomi, og dels er åben og aktivt nysgerrig overfor andre grønne og mindre landskabsindgribende VE-muligheder end møller. Samt ved at insistere på en fuldstændigt klar og bindende solnedgangsklausul for de nye landskabsforarmende kystnære og landbaserede vindmølleanlæg som alligevel i en overgangsfase måtte blive opført.

Knud Erik Hansenfor 4 år siden Jeg hører nogle gange, at nogen siger, at nok skal vi have borgerdeltagelse, men vi skal altså ikke lade enkelte borgeres modstand mod at få ødelagt deres udsigt bestemme – eller at vi i DN ikke støtter ’ikke i min baghave’.Det synes jeg er en helt forkert tilgang til borgerdeltagelse. Det er for mig at se udtryk for en mangelfuld forståelse for, hvorfor vi har borgerdeltagelse.Vi har borgerdeltagelse, når som samfund skal afgøre, hvordan vi skal bruge arealer noget særligt. Den er et helt særligt element i vores demokrati.Borgerdeltagelse har to hovedopgaver. For det første, at vi som samfund ud fra konkrete planer kan diskutere, hvordan vi vil udbygge Danmark. I den diskussion skal vi som samfund udvikle kriterier og principper i udbygningen af vindmøller. Og det er helt afgørende at den foregår ud fra konkrete sager. For det andet har vi borgerdeltagelsen så borgere, der synes de kommer i klemme i planerne får mulighed for at rejse debat om udbygningen, kriterier og principper.For vindmøller på land og nær kysten er borgerdeltagelsen helt essentiel. Vi har brug for som samfund at udvikle kriterier og principper for deres placering. Det er en ny situation med mange møller. Vi har derfor brug for gennem debat ud fra konkrete situationer at nå frem til holdbare kriterier og principper.Det skal være en åben debat og en debat, hvor vi ikke stigmatiserer borgere, der synes de bliver ramt af møllerne ved f.eks. at sige at det er bare ”ikke i min baghave”. Det skal være en debat hvor vi som DN også møder folks bekymringer og tager en konkret debat med dem. Og er vi uenige, skal vi i DN lade vores prioriteringer og begrundelser for dem stå sin prøve. Det er for mig en ægte demokratisk tilgang. Og så vil jeg gerne tilføje at jeg i mange sager har oplevet at netop borgere, der har følt sig konkret ramt, har rejst relevante debatter.Vi skal også have en god borgerdeltagelse for at sikre en fortsat god udvikling af vindmøllekapaciteten. Den kan blive alvorligt hæmmet af borgerprotester. Vindmølleudbygningen bliver lige nu båret frem af en generel positiv holdning til vindmøller og forståelse for at de er nødvendige. Denne positive holdning kan blive ødelagt uden ordentlig og respektfuld borgerdeltagelse.Ikke lukke det visuelle ude af debatten I den udtalelse der er fremlagt synes jeg ikke DN viser ordentlig respekt for en åben debat og god borgerdeltagelse. Det gør vi ikke med sætningen, ”selvom der kan være forskellige subjektive holdninger til møllernes udseende og deres visuelle påvirkning af omgivelserne.” Den reducerer på forhånd visse synspunkter (om det visuelle) til noget subjektivt, DN ikke vil respektere. Det er ikke respekt for borgere, hvor vindmøller rammer noget væsentlig i deres liv.Og så er det også underligt, at det visuelle ikke har betydning. Det visuelle er en del af vores miljø. I byerne sætter jeg pris på, at vi prioriterer god arkitektur. I det åbne land sætter jeg også pris på det visuelle i landskabet. Det visuelle er en værdi, som DN ikke generelt skal lukke ude af debatten.Derfor er sætningen ” Derfor besluttede hovedbestyrelsen i 2017, at DN ikke går ind i lokale sager, hvor vindmøller alene skader udsigten men ikke naturen, og der ikke er tungtvejende landskabsfaglige vurderinger, som kan lægges til grund for en eventuel kritik af vindmølleplanerne.” også problematisk. Den er en generel nedprioritering af det visuelle. Det visuelle og dets betydning er noget vi skal vurdere konkret – og ikke nedgøre generelt. Det visuelle er en kvalitet. Det er jo også derfor nogle landskaber skiller sig ud fra andre.

ukendt forfatterfor 4 år siden Kære alleFor nogle uger siden gik det op for mig, at det først er i indeværende år, at Siemens har erklæret, at deres vindmølle-vinger produceres på en sådan måde, at det er muligt at genanvende vingerne. Dette betyder, at alle vinger der er produceret indtil nu enten allerede er eller vil blive gravet ned (pt. sker der fx i kæmpemassegrave ved Kolding)! Dernæst har DMI i maj 2022 bekræftet, at vindmøller i havet kan have betydning for klimaet på land - der stod således følgende i Berlingske:"...Til Jyllands-Posten fortæller professor Eigil Kaas fra Nationalt Center for Klimaforskning, at han er stærk tilhænger af vindmøller, men at det er vigtigt at undersøge påvirkningen.»Og når der sker en voldsom udbygning med vindmøller i både Nordsøen og Østersøen, kan det påvirke vejret flere tusinde km væk. Præcis hvor meget ved vi endnu ikke,« siger han.DMI's udlægning af forskningen bliver også bakket op af Jana Fischereit, som forsker på DTU Vindenergi.Forskerne vurderer, at vindmølleparkerne Horns Rev 1, 2 og 3 – under de rette vindforhold – kan have reduceret vinden i Esbjerg-området med muligvis op til 10 procent. Det er i et område, hvor den kraftige vestenvind er dominerende.Studier fra USA peger også på, at orkanen Harvey, der ramte landet i 2017, kunne have været mindre kraftig, hvis der havde været vindmøller i Den Mexicanske Golf.Eigil Kaas siger til Jyllands-Posten, at der endnu ikke er fuld enighed om effekten på tværs af studierne. Det skyldes formentligt, at metoderne stadig er under udvikling, vurderer han over for avisen.Forskerne fra Danmark samarbejder med forskere fra Holland. Man vil senere også involvere eksperter fra Irland og Island, skriver Jyllands-Posten...."Noget helt tredje er, at det er kommet frem, at der slet ikke er foretaget undersøgelser af, hvilken miljøpåvirkning de produkter, som påføres solceller, vil have på den jord, som solcellerne står på, eller på kødet på de dyr, som muligvis græsser omkring solcellerne. At sådanne oplysninger som de ovenstående ikke er kommet til den brede offentligheds kendskab gør mig bekymret for, om vi lidt for "blåøjet" støtter op om opførelsen af store VE-anlæg. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om alle de ressourcer i form af forskelle metaller, som både vindmøller og solceller kræver. Jeg ved godt, at det er meget kontroversielt - og måske navnlig i DN-sammenhæng - men jeg forsøger at sætte mig ind i eventuelle alternativer, herunder også den moderne A-kraft, som jeg ikke mener, at man bare uden videre kan afvise, eftersom der er tale om en CO2-fri energikilde, som i øvrigt kræver meget lille plads. Mange unge forstår derfor slet ikke, hvorfor man skulle være imod A-kraft. På den baggrund - og fordi der for mig at se kommer flere og flere forhold frem, som afslører, at vi ikke har det fulde billede ift. omkostninger ved vindmøller og solceller - er det eneste rigtige at gøre i min bog, at DN evt. i samarbejde med et eller flere universiteter får gennemført nogle seriøse og omfattende studier ift. de forskellige omkostninger ved de forskellige energikilder. På den måde vil ingen kunne påstå, at vi ikke har undersøgt dette til bunds, inden vi støtter op om enten det ene eller det andet.

Mogens Haldfor 4 år siden Der er mange fordele ved landbaseret vindenergi. kan opstilles tæt på forbrugerne stabiliserer nettet minimerer tab i nettet naboer til vindmøller kan deltage i projekterne og få udbytte af produktionen prisen for landbaseret vindenergi er den billigiste form for energi moderne vindmøller kører med 10 omd./min. De støjer ikke og de er meget skånsomme for naturen. Fugle har sjælden kollision med vindmøller og sammenlignet med fugle, som bliver dræbt i trafikken, er det det helt ude af proportioner, at tale om risiko for fuglelivet, på grund af vindmøller Kl. er et kvarter over tolv, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at stoppe klimaforandringerne, så er det nu der skal handles.

Per Mikkelsenfor 4 år siden DNs politik for placering af vindmøller på land og hav.DN skal støtte udvikling af klimaneutralitet og energiforsyningssikkerhed, men det er ikke ligegyldigt, hvordan det skal ske under hensyntagen til samtlige DNs formål, også når disse ikke harmonerer med hinanden og udfordres af samfundsøkonomiske hensyn.Det er således et afgørende spørgsmål, om DN skal støtte fortsat udbygning (en ca. fordobling) med vindmøller på land, sådan som det fremgår af den fremlagte fortolkning af DNs politik om vindmøller.Politiken bærer præg af, at DN med sit nys tilførte formål om klima, vil understrege sin støtte til de politiske og samfundsmæssige ønsker om klimaneutralitet og forsyningssikkerhed i vidt uden væsentlige forbehold og uden at sammenholde energiforsyning fra vindmøller på land og vand og med andre energikilder og besparelser.Navnlig angivelserne om vindmøller på land, er ikke afstemt med DNs politik m.h.t. beskyttelsen af de åbne lands natur- og landskabsværdier. Opførelse af fremtidige op til 400 meter høje møller vil så godt som overalt medføre betydelige forringelser af værdifulde landskaber, hvad enten de placeres i eller uden for disse. Manglende og utilstrækkelige forbehold overfor vindmøller på land vil skade DNs indsats for at beskytte det åbne land mod andre anlæg og bebyggelse i det åbne land, f.eks. når der er tale om (samfunds)økonomiske hensyn til infrastruktur, erhvervsudvikling, skattegrundlag, offentlig service m.v.En omfattende udbygning med vindmøller på land må ses i forhold til en omfattende teknisk udvikling af vindmøller i de sidste 10-15 år, så placering af møller på havet vil kunne være et betydningsfuldt alternativ til placering på land trods evt. højere strømpris.DN bør derfor fremføre forbehold overfor etablering af nye vindmølleparker på land og henvise til nøjere undersøgelser af alternativer – herunder erstatte mindre møller med større møller på land, koncentrere udbygning af vindmøller på havet, etablere solceller på land og begrænse energiforbruget gennem effektiviseringer, besparelser, genbrug og nedsat ressourceforbrug.Se detaljer i vedhæftede fil.

Erica Heyckendorff for 4 år siden Jeg synes DN skal være en vagthund i forhold til vindenergi og sol. Jeg ser intet behov for at DN skal lave et “manifest”, når man fx ved så lidt om Power to X, som er en forudsætning for at kunne udnytte strømmen, så vi også har energi når vi den ikke blæser. DN skriver i sin tekst, at vindenergi ikke fylder meget. Men hvad fylder power to X? Som jeg forstår det tabes utroligt meget energi i power to x-processen, så de anlæg skal vi have mange af. Hvor skal de stå? Tæt på møllerne i naturområder, ved havet, nær de skove, som DN åbner en kattelem for?

Søren Krabfor 4 år siden Hvorfor skal der satses så meget på vindmøller, når det er energi uden for blæseperioden vi mangler, ja man lukker endda ned for møllerne, når der er en god blæst. Men der gives øjensynligt ikke tilskud til andre projekter, der kunne give energi 24/7... Eks. Thorium og Saltpower. Energiøen, giver nogenlunde god mening, da disse møller yder ca. 50% mere, end samme mølle på land, og så vil vi kunne skåne den resterende natur her på land.....Men som en skriver, kan møllernes tilstedeværelse påvirke luftstrømmene i området, og ingen kender disse betydninger endnu. Hvorfor, er det et DN anliggende at arbejde for vedvarende energi, det er det vel næppe, men DN=Danmarks Naturfredningsforening, her vil vindmøller og solceller være en belastning af naturen i stedet for. I Tyskland sætter de vindmøller op om hvert hjørne, til skændsel for alt og alle, og vindmøller er generelt til fare for fugle og ikke mindst insekter. Fugle i Danmark har været i tilbagegang i de sidste 40 år, iflg ornitologisk forening..........Vindmølleeventyret startede for 40 år siden.....Pudsigt.......Er der mon en sammenhæng ???

Sofie Hvemonfor 4 år siden

Alfred Borgfor 4 år siden Jeg synes det er et meget fint velafvejet forslag. Vi skal turde stå ved ønsket om den grønne omstilling og tage en del af balladen, når der ikke er natur og helt særlige landskaber mm i spil, men alene er naboprotester i forhold til udsigten. Det har jeg i hvert fald sagt til vore lokale politikere her. Så kan der være nogen, der melder sig ud, men nok flere der melder sig ind.I Danmark er vi nødt til at ofre noget i vort luksusliv, vort forbrug og livsstil for den grønne omstilling. Der skal selvfølgelig være nogle ordentlige kompensationer, tilbud om opkøb mm, til de naboer, der bliver berørt af støj eller andre gener. De skal nok være bedre, men det svarer i princippet til andre infrastrukturanlæg og andre offentlige interesser i DK, hvor der er velafprøvede redskaber ved ekspropriationer og fredninger.

Filtre

Idéer i alt: 37

Der er 37 projekter tilgængelige.

Ingen tilgængelige værdier.

Selected zero topic filters.

Kommende og igangværende begivenheder

0 events have loaded.

Der er ingen kommende eller igangværende begivenheder planlagt i øjeblikket.

Tidligere begivenheder

Digitalt møde om høringsforslaget til vedtagelsestekst
Begivenhedsdato: oktober 12., 2022 fra 19:30 til 21:00.
https://danmarksnatur.zoom.us/j/83256101524?pwd=TjZDaFBMQlNOK1g1TFEra0RtZE9Udz09
Læs mere

1 event has loaded.

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

Faser

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

37 bidrag

tid til klog vindmøllepolitik

Det åbne land er værdifuldt

Hvad blev der af de åbne og værdifulde landskaber?

DN Viborgs kommentarer til ny vindmøllepolitik

Ny og gældende vindmøllepolitik

landskabelige værdier og vindmøller

Vi har langt mere travlt end mange har gjort sig klart.

Effekter i havet

Flagermus og vindmøller

hvad er en tungtvejende landskabsfaglig vurdering?

Kystnære Havvindmøller

Vindmøller - ustabil energi - mere af det samme giver det samme.

Tydeliggør - Natur og landskabsbeskyttelse

DN's balance mellem klimabeskyttelse og naturbeskyttelse

Her - og kun her bør nye VE anlæg placeres !

DNs fejlagtige kamp mod "æstetikken" og for kystnære vindmøller

God borgerdeltagelse og åben debat er en forudsætning

Ved vi egt., hvad der skal vides om vindmøller?

Vindenergi

Bemærkninger til DN politik om vindmøller

Power to X

Energi 24/7

Hovedbestyrelsens forslag til vedtagelsestekst

Fint forslag

Filtre

Kommende og igangværende begivenheder

Tidligere begivenheder

Digitalt møde om høringsforslaget til vedtagelsestekst

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

Faser

Debat om DN's holdning til placering af vindmøller

37 bidrag

tid til klog vindmøllepolitik

Det åbne land er værdifuldt

Hvad blev der af de åbne og værdifulde landskaber?

DN Viborgs kommentarer til ny vindmøllepolitik

Ny og gældende vindmøllepolitik

landskabelige værdier og vindmøller

Vi har langt mere travlt end mange har gjort sig klart.

Effekter i havet

Flagermus og vindmøller

hvad er en tungtvejende landskabsfaglig vurdering?

Kystnære Havvindmøller

Vindmøller - ustabil energi - mere af det samme giver det samme.

Tydeliggør - Natur og landskabsbeskyttelse

DN's balance mellem klimabeskyttelse og naturbeskyttelse

Her - og kun her bør nye VE anlæg placeres !

DNs fejlagtige kamp mod "æstetikken" og for kystnære vindmøller

God borgerdeltagelse og åben debat er en forudsætning

Ved vi egt., hvad der skal vides om vindmøller?

Vindenergi

Bemærkninger til DN politik om vindmøller

Power to X

Energi 24/7

Hovedbestyrelsens forslag til vedtagelsestekst

Fint forslag

Filtre

SORTER EFTER

EMNER

STATUS

Kommende og igangværende begivenheder

Tidligere begivenheder

Digitalt møde om høringsforslaget til vedtagelsestekst