mikael kau•for 5 år siden Mikael KauBestyrelsesmedlem DN MariagerfjordOmstillingsparathedDen globale klimakrise kræver omgående og omfattende handling. Dette erkendes i stigende omfang af befolkningerne, ledende erhvervsfolk og politikere verden over. Ud over at forhindre at økosystemerne kollapser med humanitære katastrofer til følge, ser mange ressourcepersoner potentialet for overgang til en ny global økonomisk verdensorden baseret på bæredygtig økonomisk vækst og grøn omstilling.Corona pandemien har lært os, at indgroede mønstre på det sociale, politiske og økonomiske område kan forandres hurtigt og dybtgående og at befolkningerne er parate til at bakke op om denne forandring, hvis informationen om nødvendigheden kommunikeres på en inkluderende og objektiv måde. Denne positive erfaring må overføres til den nødvendige bæredygtige omstilling af vores levevis og økonomi, globalt, nationalt og regionalt. Det politiske vindue for omstillingsparathed i befolkningen må udnyttes til at gennemføre en grøn reformering af landbruget. Landbrugets grønne omstillingLandbruget fylder i bogstaveligste forstand meget i dag, når vi taler om fordelingen af Danmarks landareal mellem skov, vild natur og klimatilpasning (27%), byer, turisme, transportanlæg og områder og anlæg til produktion af energi (12%). Over for disse 39% er 61% af Danmarks landareal i dag udlagt til landbrugsproduktion og heraf indgår knap 80% til produktion af dyrefoder. Hertil beslaglægges yderligere et areal på størrelse med Sjælland, Falster og Bornholm tilsammen fortrinsvis i Sydamerika til ubæredygtig foderproduktion.Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden og ligger samtidig helt i bund med udviklingen inden for biodiversitet. Det går den helt gale vej.Den intensive dyreproduktion belaster i stigende omfang Danmark inden for bl.a. drivhusgasemissioner, udvaskning af gødningsstoffer til farvandene og forurening af omgivelserne, herunder grundvandet, med pesticider. Hertil kommer det dyreetiske aspekt.(“Sådan ligger landet - tal om landbruget 2017”)Konventionelt landbrug modtog i årene 2012 - 2016 tilskud fra hovedsagelig EU, der gennemsnitligt for alle bedrifterne svarede til driftsresultatet, dvs at der uden tilskud havde været et negativt driftsresultat. (Danmarks Statistik, 2018)En række danske organisationer: Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Rådet for grøn omstilling og Plantebranchen udgav ultimo 2020 visions papiret “Fra foder til føde - en bæredygtig vision for dansk landbrug og fødevareforbrug”, som med konkrete forslag peger på en helt anden udviklingsvej, der tilgodeser en række centrale områder som f.eks.:
Fremme produktionen af plantebaserede fødevarer
Frigivelse af landbrugsjord og mere skov og natur
Fremme forbruget af plantebaserede fødevarer
Forslag til finansieringsplan af omstillingen af landbruget
Danmarkshistoriens første klimavalgFolketingsvalget den 5. Juni 2019 blev af den nytiltrådte socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen på valgaftenen kaldt “Danmarkshistoriens første klimavalg” og det blev understreget igen og igen, at regeringen var valgt med et stort grønt mandat ikke mindst fra de unge klimabevidste vælgere. 18. Juni 2020 blev Danmarks første Klimalov med bindende mål vedtaget med et bredt flertal i Folketinget (alle partier undtagen LA og NB). Loven indebærer bl.a. at udledning af drivhusgasser reduceres med 70% i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.For at nå i mål med drivhusgas reduktionen må alle udledere inklusive landbruget, der står for ca. en tredjedel af emissionerne, naturligvis bidrage. Landbrugets reduktion på 70% i 2030 svarer i runde tal til ca 10 mio tons om året.Ministerens dialogprocesDen nytiltrådte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn samlede den 4. Februar 2021 folketingets partier til et første såkaldt “planlægningsmøde” om vejen til en klimaaftale for landbruget. Prehns forgænger, Mogens Jensen, havde ellers udarbejdet et forhandlingsudspil til en klimaaftale, men det blev taget af bordet for at indgå i “en dialogproces”. Ministeren vil gå efter den “fællesmængde”, der kan sikre en bred politisk aftale, hvor klimahensynet afvejes med andre vitale hensyn. “Det er vigtigt for os, at vi ikke risikerer at sætte økonomi, arbejdspladser og eksport over styr”, “Lad os samles på midten og lave politik i fællesskab”.Op imod denne luftige tale præsenterer Klimarådet den 26. Februar sin vurdering af om regeringen har levet op til Klimalovens bud om at anskueliggøre vejen til 70% reduktion af drivhusgasserne i 2030.Klimapolitiske markeringer omkring landbrug og fødevareindustriDagen før ministerens “planlægningsmøde” den 4. Februar havde han indbudt en lang række fagpersoner fra landbruget, de grønne organisationer, fødevareindustrien, de faglige organisationer, forskningsinstitutioner etc. til en virtuel konference med det formål at få idéer og synspunkter frem omkring landbrugets og fødevareindustriens muligheder for at nå i mål med sin reduktion af drivhusgasemissionerne. I løbet af konferencen blev det klart, at de umiddelbart foreliggende redskaber til drivhusgasemission (som i øvrigt rummer store udfordringer økonomisk, forskningsmæssigt og ikke mindst politisk omkring bl.a. forhandling af kompensationsaftaler):
Udtagning af lavbundsjorde
Minivådområder
Biogas
Øget græsdyrkning til foder
Nye teknologier (Gødningshåndtering, fodring, kulstoflagring i jorden etc.)
kun vil kunne bidrage med omkring 5 mio ton drivhusgasreduktion om året frem mod 2030.Flere deltagere på konferencen bl.a. Universitetsfolk, DN, Concito og Økologisk Landsforening gjorde gældende, at skal landbruget komme i mål med sit bidrag til opfyldelsen af Klimaloven skal husdyrproduktionen i Danmark reduceres markant i løbet af en meget kort årrække og i stedet skal der satses på at skabe et nyt dansk plantebaseret fødevare eventyr.Heroverfor stod bl.a. landbrugets brancheforening Landbrug og Fødevarer og fagforeningen Nærings- og Nydelsesmiddel Forbundet med det standpunkt, at der ikke skal reduceres væsentligt i husdyrproduktionen med argumenter som: “Vi redder ikke klimaet ved at produktionen af kød og mælk flyttes til andre lande” og “En tommelfingerregel siger at én svineproducent skaber fem arbejdspladser mens én planteavler kun skaber én”. (Man kommer uvægerligt til at tænke på argumenterne mod nedlukningen af kulminerne i UK i firserne.)Bl.a. Økologisk Landsforening anbefaler, at en CO2-afgift indføres for at sikre, at de sande omkostninger ved landbrugsproduktionen afspejles i fødevarens pris. En CO2-afgift er en teknologineutral afgift, der vil fremme overgangen til bæredygtige og klimavenlige teknologier og metoder.Grøn skattereformNetop en generel, teknologineutral fossil CO2e-afgift på et substantielt økonomisk niveau (Klimarådet anbefaler 1000-1500 DKK/ton) indfaset over en forholdsvis kort årrække erkendes af aftalepartierne Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, De Konservative og SF i “Grøn skattereform - 8. december 2020” som “..et afgørende instrument til at indfri 70% målsætningen”.Problemet er bare, at den endelige beslutning om afgiftens vilkår (Størrelse, virkningsfelt, indfasningshastighed etc.) er udskudt flere år indtil en “ekspertgruppe” er kommet med en betænkning, som så igen skal forhandles politisk osv. osv.Dette efterlader selvsagt industri, landbrug, den finansielle sektor etc. i et økonomisk ingenmandsland indtil de nødvendige politiske beslutninger måske engang om nogle år fastlægger afgørende økonomiske vilkår for den grønne omstilling af Danmark - alt imens 2030 med Klimalovens mål nærmer sig med hastige skridt.Gode lokale eksempler på nye samarbejds- og driftsformer i landbrugetHvad kan vi i Danmarks Naturfredningsforening så foretage os her og nu i denne politiske virkelighed, hvor på den ene side befolkningen er åben for forandring mens politikerne på den anden side tilsyneladende vægrer sig ved at træffe de nødvendige beslutninger?Vi står måske overfor den største jordreform af landbruget siden slutningen af syttenhundredetallet. Dengang havde reformerne til formål at frigøre en underkuet bondestand fra herremændene for at øge produktivitet og produktion gennem bøndernes ejerskab til jorden og ophævelse af de snærende landsbyfællesskaber.I dag har nutidens jordreform til formål at frigøre de moderne landmænd fra en udsigtsløs gældsspiral til bankerne og gennem nye samarbejds-, ejerskabs- og driftsformer omstille landbruget til en moderne, bæredygtig og grøn forretning, der leverer fødevarer til en stadig mere sundhedsbevidst befolkning.Vi kan i DN arbejde på to fronter:
For det første, som vi allerede gør med stor succes i dag, gennem selvstændige markeringer og i alliance med en række forskellige interesseorganisationer, påvirke og presse politikerne på dagsordner inden for landbrugsområdet, der fremmer arealanvendelse til vild natur, grøn omstilling og opfyldelse af Klimaloven.
For det andet synliggøre de mange gode lokale eksempler på initiativer, hvor landmænd, kommuner, fødevareindustri, interesseorganisationer etc. allerede i dag skaber værdifulde erfaringer og resultater inden for områder, hvor landbrugsproduktion og naturhensyn spiller sammen på en bæredygtig måde.
I Mariagerfjord Kommune er vi stolte af at præsentere to projekter, hvor der netop arbejdes med erfaringsindsamling, der kan danne grundlag for en gennemgribende reformering af den danske landbrugsproduktion:
Collective Impact - Fremtidens bæredygtige landskaber (Multifunktionel jordfordeling omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk.
Naturen - en rentabel del af landbruget
Multifunktionel jordfordeling omkring Glenstrup Sø og Østerkær BækSom forberedelse til en forventet større jordreform, gennemføres fire pilotprojekter i Danmark, herunder et område omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk.Projektet, der kaldes “Collective Impact - fremtidens bæredygtige landskaber” skal vise hvordan man kan opnå en bedre brug af det åbne land ved jordfordeling m.m.. Kommunen tildeles en central rolle som lokal projektleder.Følgende organisationer deltager som partnere i projektet: Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Realdania og Økologisk Landsforening. Der er altså tale om at alle de væsentlige interesseorganisationer står bag projektet og bakker op om formål og anbefalinger.Parterne i projektet arbejder sammen om hvordan det sikres, at brugen af det åbne land gavner landbrug, natur og vandmiljø og samtidig skaber bedre muligheder for attraktive landdistrikter og friluftsliv.Målet er at skabe løsninger, hvor interesserne mødes - på tværs af sektorer, nationale og lokale interesser og med langsigtede mål.Der er i projektet reserveret 35 mio kr til opkøb af jord. Når jorden efter en jordfordeling videresælges, accepteres et tab på op til 5 mio kr. Hertil kommer 6 mio kr til henholdsvis facilitering/lokale brugergrupper, jordfordelingsprocessen samt til forskningsfaglig metodeudvikling og dokumentation.DN-Mariagerfjord følger gennem deltagelse i Mariagerfjord Kommunes Naturråd projektet og håber, at det vil kunne bidrage til at løfte natur, vandmiljø, landbrugets driftsmiljø, rekreative forhold og levende landdistrikter på samme tid. Metoden bygger - kort fortalt - på en genforhandling af, hvem der ejer jorden og hvordan den bruges. Værktøjet er et tilbud om at indgå i en multifunktionel jordfordeling og derigennem i fællesskab skubbe området omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk i en retning, hvor vi kan opnå bedre forhold for både natur, miljø, driftsøkonomi, rekreative forhold og landdistriktsudviklingen.Pilotprojektet løber frem til 2022 hvor en større reform kampagne planlægges af CI.Naturen - en rentabel del af landbrugetFormålet med dette projekt er at vise, hvordan man kan skabe store og sammenhængende naturområder, så det kan betale sig at anvende dem til produktion af naturkød af høj kvalitet.Projektet støttes af VILLUM og VELUX FONDEN med 8 mio kr og løber i de kommende 5 år.Det er Mariagerfjord Kommune, Naturstyrelsen Himmerland, Agri Nord, Velas og Nordic Beef, som står bag projektet og som skal binde nogle af Danmarks allermest attraktive naturområder sammen til gavn for naturen og de lokale landmænd, som får nye muligheder for at udvikle deres bedrifter.Projektet er lokalt forankret i området omkring Mariager Fjord og tager udgangspunkt i den lokale natur, de lokale landmænd og et lokalt slagteri.Projektet tager hånd om en vigtig udfordring for naturforvaltningen i Danmark, nemlig at de beskyttede naturområder med rige plante- og dyreliv er forholdsvis små og få. Faktisk er Danmark det land i EU, der har den laveste andel af beskyttede naturområder, nemlig blot 8%.Som led i projektet skal der udvikles og markedsføres en bæredygtig produktion af fødevareprodukter, der er baseret på de kreaturer, som bidrager til pleje af naturarealerne.Det er meningen at der gennem jordfordeling skal laves større og sammenhængende naturområder som herved bliver mere attraktive for afgræsning.Projektet er baseret på frivillighed og kræver derfor en tæt dialog med og mellem de lokale interessenter. Naturstyrelsen og Mariagerfjord Kommune understreger vigtigheden af at få landmændene positivt engagerede i konceptet og at ordningerne er attraktive for den enkelte landmand. Erfaringerne fra projektet skal bruges til at skabe nogle bedre naturstøtteordninger.Projektet løber frem til 2021 og tager udgangspunkt i naturområderne ved Kielstrup Sø, Villestrup Ådal nord for Mariager Fjord og Kastbjerg Ådal syd for Mariager Fjord. De tre områder er Natura 2000-områder og indgår i et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. Det er hensigten at erfaringerne fra projektet kan bruges i resten af landet, så det kommer naturen, landbruget og erhvervslivet til gode.mk/18.02.2020
