Spring til hovedindhold

Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Forslag til vedtægtsændringer i 2024

OPDATERING: Vedtægtsændringerne vedr. dagsordensudvalg, eksklusionsparagraf og frister for ændringsforslag til dagsordensmateriale skal andenbehandles af repræsentantskabet på efterårets møde.

OPDATERING: 10. Februar 2024: Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændringer er i høring frem til den 10. marts, og er vedhæftet som fil nedenfor.

***

I efteråret 2021 vedtog repræsentantskabet en ny 5-årig strategi for et ”mere samarbejdende, slagkraftigt og relevant DN”. Den kan læses her: https://www.dn.dk/om-os/publikationer/dn-strategi-2022-2026/

For at realisere strategiens mål og ambitioner er det vigtigt, at DN’s organisation og vedtægter understøtter de forandringer, vi ønsker at opnå med strategien. Derfor har repræsentantskabet fx tidligere besluttet at tilføje klima til DN’s formålsparagraf, at ændre DN’s ”studenterafdelinger” til ”ungeafdelinger”, så flere kan være med, godkendt et nyt børnemedlemsskab samt ændret forårets repræsentantskabsmøde i 2023 til et grønt landsmøde, hvor flere kunne deltage og med mere fokus på udvikling, inspiration og netværk.

På forårets lands- og repræsentantskabsmøde i 2024 skal repræsentantskabet tage stilling til en ny runde med forslag til vedtægtsændringer.

Nedenfor kan du deltage i debatten og følge med i processen frem mod forårets landsmøde/rep-møde.

Høring af vedtægtsændringer februar 2024.pdf

(335.7 KB)

Faser

Faseoversigt

Fase 1: 5. oktober - 8. februar: Diskussion og kvalificering

5. oktober - 8. februar: Diskussion og kvalificering

Fase 2: 9. februar - 10. marts: Høringsfase

9. februar - 10. marts: Høringsfase

Fase 3: 11. marts - 28. april: Politisk behandling

11. marts - 28. april: Politisk behandling

5. oktober - 8. februar: Diskussion og kvalificering

5. oktober 2023 22.00 - 9. februar 2024 23.00

Nedenfor kan du komme med din mening og input til forslagene til vedtægtsændringer inden der formuleres konkrete forslag til tekstændringer i DN's vedtægter. Hvis du har konkrete tekstforslag, vil vi også meget gerne modtage dem.

Så klik ind på forslagene nedenfor og vær med til at diskutere og kvalificere forslagene til vedtægtsændringer og repræsentantskabets beslutninger.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra sekretariatet, hovedbestyrelsen, organisationsudvalget samt en ekstern jurist vil fra januar begynde på at formulere konkrete ændringsforslag til teksten i vedtægterne, som sendes i høring den 9. februar.

8 bidrag

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden ForslagForslaget går overordnet set ud på at give flere adgang til at stille op til valg til hovedbestyrelsen, så rekrutteringsgrundlaget bliver større og mere varieret. Konkret foreslås det at sammensætningen af de 9 pladser (ud over præsident og vicepræsident) fremover fordeles således at: Et antal pladser reserveres til afdelinger (ikke geografisk, da valgte skal repræsentere hele foreningen) Et antal pladser står åbne, så repræsentantskabet kan vælge HB-medlemmer uden for repræsentantskabet efter indstilling fra hovedbestyrelsen eller medlemmer af repræsentantskabet. Derudover at hovedbestyrelsen selv får mulighed for at supplere ved at udpege midlertidige medlemmer uden stemmeret, hvis hovedbestyrelsen vurderer, at den mangler nogle helt særlige fagligheder i forhold til de opgaver, der er beskrevet i DN’s aktivitetsplan og strategi. Det foreslås at dette erstatter den nuværende model, hvor repræsentantskabet vælger 6 øvrige medlemmer til hovedbestyrelsen af repræsentantskabets midte samt formændene for de faglige udvalg, som i dag er en del af hovedbestyrelsen (vedtægterne § 10 stk. 1 og § 12)Forslaget indbefatter dermed, at modellen med automatisk plads i hovedbestyrelsen til formændene for de tre faglige udvalg afvikles, og at valgbarheden til hovedbestyrelsen udvides, så foruden medlemmer af repræsentantskabet kan alle DN’s medlemmer vælges til HB. Sidstnævnte dog efter indstilling af enten hovedbestyrelsen eller medlemmer af repræsentantskabet. For at sikre at interesserede kandidater, som ikke er en del af repræsentantskabet, har en vis opbakning i foreningen, kunne man fx stille krav om, at de skal have 10 medstillere fra medlemmer af repræsentantskabet eller være indstillet af HB for at opnå valgbarhed.Hovedbestyrelsen anerkender behovet for mangfoldighed og øget valgbarhed, og ønsker med dette forslag en debat af, hvordan vi i DN sikrer den bedst mulige sammensætning af hovedbestyrelsen så den bedst muligt kan varetage opgaven med at være foreningens øverste myndighed mellem repræsentantskabsmøderne, herunder at gennemføre den af repræsentantskabet vedtagne strategi og aktivitetsplan.Hovedbestyrelsen vil derfor meget gerne høre jeres holdning til forslaget, og hvad I ser som fordele og ulemper, og også gerne høre konkrete bud på fordelingen af pladser mellem repræsentanter for afdelinger og de åbne pladser, der kan vælges udenfor repræsentantskabet. FormålFormålet med forslaget er at sikre, at hovedbestyrelsens sammensætning bedst muligt afspejler de udfordringer og hovedopgaver, foreningen står over for. Derfor foreslås det at rekrutteringsgrundlaget udvides ved at gøre det muligt at hverve medlemmer med særlige kompetencer og fagligheder uden for repræsentantskabet til hovedbestyrelsenFormålet er dermed ikke at ændre på det forhold, at der både er behov for lokal repræsentation og stærk faglighed i hovedbestyrelsen, men tværtimod at sikre at begge perspektiver fortsat er repræsenteret, men med en større fleksibilitet ift. hvad det er for specifikke fagligheder, der er brug for i hovedbestyrelsen og samtidig styrke den demokratiske legitimitet ved at gøre alle valg til hovedbestyrelsen direkte.Forslaget ligger i tråd med anbefalingerne til bestyrelsers kompetencer og organisering i grundbogen for bestyrelsesmedlemmer i frivillige organisationer – ’ at lede en sag’, som er udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde: https://frivillighed.dk/publikationer/at-lede-en-sag-grundbog-for-bestyrelsesmedlemmer-i-frivillige-organisationer

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Uploaded på vegne af hovedbestyrelsen og den af hovedbestyrelsen nedsatte vedtægtsgruppe.ForslagForslaget går overordnet set ud på at skabe en mere fleksibel model for brugen af faglige udvalg i DN som rådgivende organ for hovedbestyrelsen, sekretariat og afdelinger. Konkret foreslås det, at de tre nuværende faglige udvalg (plan-, miljø- og naturfagligt udvalg) skrives ud af vedtægterne, og i stedet erstattes med en tekst, der giver mandat til, at hovedbestyrelsen efter behov kan oprette, ændre og nedlægge rådgivende udvalg, uden at det skal ske gennem vedtægtsændringer.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om hovedbestyrelsens sammensætning. Med forslaget udfases modellen, hvor de faglige udvalgsformænd har automatisk plads i hovedbestyrelsen, men kan indkaldes til hovedbestyrelsen efter behov. Derved er der et mere entydigt fokus på udvalgenes rolle som rådgivende og ikke besluttende.Med forslaget ønsker hovedbestyrelsen en debat af de faglige udvalgs rolle i DN, og vil meget gerne høre jeres mening, og hvad I ser af fordele og ulemper ved forslaget.FormålFormålet med forslaget er at styrke den faglige rådgivning i DN ved, at hovedbestyrelsen og sekretariatet løbende sikres adgang til faglig rådgivning og sparring på de arbejdsopgaver, der fylder mest for foreningen i henhold til DN’s aktivitetsplan, som vedtages af repræsentantskabet. Ligeledes skal det arbejde, der foregår i de faglige udvalg stilles bedre til rådighed for afdelingerne.Forslaget betyder ikke, at de nuværende udvalg nedlægges, det er der ingen planer om, men med forslaget gives der mulighed for, at hovedbestyrelsen kan nedsætte de faglige udvalg, der er behov for ift. at imødegå de behov, der opstår over tid. Det kunne fx være et klimafagligt udvalg eller et særligt udvalg med fokus på større infrastrukturprojekter.Baggrund og overvejelserFor at træffe kompetente beslutninger har hovedbestyrelsen brug for nem adgang til rådgivning inden for forskellige fagområder. I dag varetages rådgivningen af henholdsvis plan-, miljø-, og naturfagligt udvalg, hvis formænd er faste medlemmer af hovedbestyrelsen. Udfordringen ved denne konstruktion kan imidlertid være, at de tre udvalg ikke nødvendigvis er i stand til at rådgive i alle de fagområder, hovedbestyrelsen træffer beslutninger inden for. Der kan derfor være behov for større fleksibilitet i forhold til at kunne trække på mere forskelligartet faglig ekspertise.For at sikre kontinuitet, og at det fortsat er muligt at tiltrække førende faglige eksperter, bør der sættes en tidsmæssig minimumsgrænse for de faglige udvalg ifm. at de nedsættes. Det kunne fx være minimum 2 år eller den tid det tager at løse en konkret stillet opgave fra hovedbestyrelsen – fx at levere faglig rådgivning ifm. formulering af en specifik DN-politik.Hovedbestyrelsen har drøftet konsekvenserne ved at fjerne udvalgenes formelle indflydelse i hovedbestyrelsen via formændene og anerkender, at der kan være en risiko for, at det kan have en negativ påvirkning på DN’s evne til at tiltrække faglige eksperter og deres engagement.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på, at beskrivelsen af henholdsvis hovedbestyrelsens og dagsordensudvalgets rolle ift. repræsentantskabsmøderne præciseres i vedtægterne. Konkret går forslaget ud på at gøre det tydeligt, at det er hovedbestyrelsen, der udarbejder dagsorden til repræsentantskabsmøder, mens det er dagsordensudvalgets rolle at vurdere, hvorvidt indsendte forslag til dagsordenen kan optages på dagsordenen (under hensyntagen til kriterierne for dette). Et forslag til konkret formulering kunne lyde:”Hovedbestyrelsen har ansvar for at udarbejde dagsorden til foreningens repræsentantskabsmøde. Dagsordensudvalget skal beslutte om forslag fra organisationen skal optages på dagsordenen.”Formål Ved de seneste repræsentantskabsmøder er der opstået uklarhed om, hvorvidt det er dagsordensudvalget eller hovedbestyrelsen, der udarbejder dagsordenen til repræsentantskabsmødet. Dette har kompliceret udarbejdelsen af dagsordenen og ført til oplevet uklarhed i planlægningen af repræsentantskabsmøderne.Ser man på forarbejderne forud for, at dagsordensudvalget blev skrevet ind i vedtægterne, så var hensigten at skabe et filter, så der ikke kom urealistisk mange og lange dagsordenspunkter fra repræsentantskabets deltagere, men samtidig sikre, at hovedbestyrelsen ikke skærmede sig mod kritik. Imidlertid kan den konkrete tekst i vedtægterne læses som, at det er dagsordensudvalget, der har ansvaret for den samlede dagsorden.Både organisationsudvalget og hovedbestyrelsen har drøftet, hvordan rollefordelingen bør være og anbefaler, at dagordensudvalgets rolle alene er at selektere i indkomne forslag fra repræsentantskabet, mens den øvrige dagsorden besluttes af hovedbestyrelsen. Det er dirigentens rolle at påse, at dagsordenen overholder de formelle vedtægtsmæssige krav. Et flertal i organisationsudvalget er åbne over for helt at nedlægge dagsordensudvalget, mens et mindretal mener, at det er en relevant kontrolinstans, som fortsat skal bevares. Hovedbestyrelsen ønsker at høre jeres mening om forslaget, og hvad I ser af fordele og ulemper ved forslaget.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på at åbne samrådene mere, så flere aktive og frivillige får adgang til samrådsmøderne. Derudover foreslås det, at udvide formandskabet, så det består af flere end en formand og to næstformænd, som det gør i dag. Formål Samrådene er en vigtig platform for netværksdannelse, videndeling og inspiration på tværs af afdelinger. Formålet med at åbne samrådenes møder for flere deltagere er at give flere aktive og frivillige mulighed for at tage del i den værdifulde videndeling og netværksdannelse, der finder sted på samrådsmøderne med henblik på at styrke deres engagement i DN. Foruden ændringen i samrådsmødernes deltagerkreds, indbefatter forslaget også en ændring i samrådets struktur, så samrådene fremover ledes kollektivt af et formandskab, hvor flere får mulighed for at præge beslutninger, f.eks. ved at deltage i planlægning og afvikling af samrådets møder.Som vedtægterne er i dag, udgøres samrådet af to medlemmer fra hver afdelingsbestyrelse inden for et geografisk område, og der er krav om, at samrådet mindst to gange om året inviterer samtlige bestyrelsesmedlemmer fra de afdelinger, der er repræsenteret i samrådet, med til møder. Ifølge sekretariatet er der imidlertid stor forskel på, hvordan samrådsmøderne afvikles. Nogle inviterer bredt andre aktive ind, mens andre inviterer udvalgte medlemmer fra afdelingerne.Organisationsudvalget og hovedbestyrelsen har drøftet samrådenes rolle. Nogle har ytret, at de geografiske grænser ikke matcher de konkrete problemstillinger, afdelingerne møder, og de har i den sammenhæng stillet spørgsmål ved, om de fortsat skulle bestå. Den samlede vurdering er dog, at samrådene er en god base for videndeling og netværk mellem afdelingerne, sekretariatet og hovedbestyrelsen, og flere har peget på, at samrådene i rekrutteringsøjemed har en vigtig rolle at spille i forhold til at styrke og fastholde frivilliges og aktives motivation.

Søren Mollerup Dawefor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på at indføre frister for ændringsforslag til dagsordensmateriale i forbindelse med repræsentantskabsmøder. Formål: Formålet med forslaget er at sikre, at repræsentantskabet har den fornødne tid til at danne sig overblik over mødematerialet, tage stilling til forslagene og evt. drøfte dem med andre aktive. Den praksis, som udspillede sig ved repræsentantskabsmødet i november 2022, hvor ændringsforslag til henholdsvis vindmøllepolitik og børneklub blev indsendt meget sent eller blev bragt op på selve mødet, oplevede flere som uhensigtsmæssig, dels fordi nogle delegerede var tæt på at miste overblikket over, hvad der blev stemt om, dels fordi det i forbindelse afstemningen om børneklubben var vanskeligt for delegerede at gennemskue de økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene. I dag er det kun frister for ændringsforslag til DN’s aktivitetsplan og budget samt hovedbestyrelsens forslag til disponering af et evt. overskud eller underskud i årsregnskabet, der er formelt reguleret i forretningsordenen for repræsentantskabet.Både hovedbestyrelsen og organisationsudvalget bakker op om forslaget. Udvalget anbefaler, at der indføres frister for ændringsforslag, så disse ikke kan komme på dagen eller lige op til mødet. Ændringsforslag bør være alle deltagere i hænde senest tre dage før. Ved større politikker mv. kan aftales en egentlig høringsproces, så det er muligt at have tid til at aftale kompromisforslag inden mødet.

Bente Bækgaardfor 3 år siden Forslag: Formålet med DN’s netværk er at skabe rum for inspiration og idéudvikling på tværs af foreningens organisatoriske enheder på områder, der fremmer foreningens formål. Hverken HB eller OU ser behov for vedtægtsmæssige ændringer i det udgangspunkt, men begge parter oplever behov for definitioner af de forskellige typer af netværk, som foreningen i praksis opererer med i dag samt retningslinjer, og som HB har mandat til at beslutte. Forslaget går ud på, at foreningen fremover skelner mellem to typer af netværk: strategiske netværk og aktive-netværk, og at hovedbestyrelsen definerer de ressourcemæssige råderum for de to typer af netværk. Med strategiske netværk menes netværk, som understøtter strategiske prioriteringer besluttet i enten hovedbestyrelsen eller repræsentantskabet, og som har en klart defineret opgave, der løses inden for et afgrænset tidsrum. Strategiske netværk tildeles et større økonomisk råderum og adgang til flere ressourcer i sekretariatet end aktivnetværk. Med aktive-netværk menes netværk, der er mere uformelt etableret af aktive selv, og som drives af disse. Formål: Formålet med forslaget er at skabe klarhed over forskellige typer af netværk og tydelige rammer for netværkenes virke i forhold til økonomi og sekretariatsbistand. OU’s indstilling er, at mere klart formulerede rammer for netværkenes indsatser vil gøre det lettere for netværksmedlemmerne at planlægge aktiviteter og for sekretariatsmedarbejdere at administrere økonomi og ressourcer i forhold til netværkene. Baggrund Baggrunden for forslaget er, at foreningen i praksis allerede opererer med de to typer af netværk. F.eks. er kommunalpolitisk netværk og børnenetværket netværk nedsat som følge DNs strategi vedtaget af hovedbestyrelsen/repræsentantskabet. Begge netværk har adgang til flere økonomiske ressourcer og sekretariatsbistand end f.eks. skovnetværket eller biodiversitetsnetværket. Beslutningen om at foreningen fremover opererer med de to typer af netværk, når der tildeles ressourcer kræver ikke vedtægtsændringer, men debatten om spørgsmålet åbnes alligevel, så foreningen har mulighed for at kvalificere hovedbestyrelsens endelige vedtagelse af opdaterede retningslinjer for netværk.

Bente Bækgaardfor 3 år siden Forslag: Forslaget går ud på at indføre en eksklusionsparagraf i vedtægterne, der giver hovedbestyrelsen mandat til at ekskludere medlemmer, der f.eks. modarbejder foreningens formål og/eller udviser en grov adfærd, der skader foreningens omdømme og anseelse. Af paragraffen skal det fremgå, hvilken adfærd der kan føre til eksklusion, og efter hvilke procedurer eksklusionen skal ske. Eksklusionsparagraffen vil også omfatte en procedurebeskrivelse, hvoraf det vil fremgå, hvilke rettigheder den, der er i risiko for eksklusion, har. Eksklusionsparagraffen skal også omfatte muligheden for at give medlemmer en advarsel om eksklusion og/eller karantæne. Formål: Formålet med forslaget er at gøre foreningen i stand til at håndtere sager om skadelig adfærd ud fra ensartede kriterier og undgå en situation, hvor hovedbestyrelsen skal tage stilling til en sådan sag uden at have formulerede retningslinjer herfor. Idet eksklusionsparagraffen også omfatter mulighed for at tildele advarsler og karantæne vil foreningen være i stand til at disciplinere adfærd, der er skadelig for foreningens og dens samarbejdsrelationer - også uden nødvendigvis at skride til eksklusion. Et andet formål med en eksklusionsparagraf er at stille foreningen bedst muligt, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at ekskludere et medlem, og medlemmet efterfølgende går til domstolene.[BB1] Foreninger uden eksklusionsparagraffer har ret til at ekskludere medlemmer, men hvis den ekskluderede bringer sagen for en domstol, vil foreningen ikke kunne påvise, at de vedtægtsbestemte procedurer er overholdt, og det er et af de forhold, en dommer vil basere sin afgørelse på i en retssag.Baggrund: Spørgsmålet om en eksklusionsparagraf har tidligere været drøftet af DN’s repræsentantskab og er blevet nedstemt, blandt andet med henvisning til at en eksklusionssag ville tage sig dårligt ud i offentligheden. De mange krænkelsessager, der er kommet i offentlighedens søgelys i kølvandet på Me-Too-bevægelsen har imidlertid skabt en holdningsændring hos mange, som igen gør det relevant at tage stilling til spørgsmålet.Fakta: DN har ikke en eksklusionsparagraf, men derimod en praksis for at ekskludere medlemmer, der ikke har betalt kontingent. Derved adskiller foreningen sig fra de fleste foreninger i Danmark, som har en eksklusionsparagraf eller samværs- og adfærdspolitik, der beskriver i hvilke tilfælde og hvordan, foreningen kan ekskludere medlemmer. For at ekskludere et medlem er det – medmindre andet fremgår af vedtægterne - normalt et krav, at der er en saglig begrundelse, og at eksklusionen er proportionel med den forseelse, der er begået. Den saglige begrundelse kan være lovbrud, chikanøs og upassende adfærd samt kommunikation, der skader foreningen. Man kan med andre ord meget sjældent ekskludere medlemmer på baggrund af holdninger, men udelukkende på baggrund af handlinger, der skader foreningen.

Bente Bækgaardfor 3 år siden Forslag: Forslaget er at ændre passus i vedtægternes § 13, hvor der står, at: ”Hovedbestyrelsen ansætter/afskediger personale…” og i stedet skrive: ”Direktionen ansætter/afskediger personale … ”Formål: Formålet er at skabe overensstemmelse mellem den praksis, vedtægterne beskriver og den praksis, der udspiller sig i virkeligheden. Praksis er, at hovedbestyrelsen ansætter en direktør, som har ansvaret for sekretariatets drift og dermed for ansættelse og afskedigelse af personale i sekretariatet. Øvrige drøftelser omkring sekretariatet:Drøftelserne om behovet for vedtægtsændringer i sekretariatet affødte en mere generel diskussion af samarbejdet mellem sekretariatet (i særlig grad organisationskonsulenterne) og afdelingerne. OU opfordrede sekretariatet til i endnu højere grad at anlægge en coachende (hjælp-til-selvhjælp) med henvisning til, at den styrker og udvikler afdelingen, mens den servicerende fjerner ansvarstagen fra afdelingen. I HB var meningerne om organisationskonsulenternes tilgang mere delte. Her efterlyste nogle medlemmer flere ressourcer i sekretariatet til at løse administrative opgaver i afdelingerne, mens andre pegede på, at disse opgaver skal løses af afdelingerne selv. OU efterlyste også bedre kompetencer i sekretariatet i forhold til at støtte større projekter på tværs af afdelinger, hvor der er et vindue for at påvirke politiske beslutningsprocesser. Det kan være infrastruktur, kommunale planprocesser, grønne korridorer, fjordsamarbejder mv. Drøftelserne om anvendelsen af sekretariatets ressourcer er ikke et spørgsmål vedtægtsændringer. HB sætter alligevel emnet til diskussion, da nye input kan være væsentlige i forhold til fremtidige prioriteringer.

Filtre

Idéer i alt: 8

Der er 8 projekter tilgængelige.

Ingen tilgængelige værdier.

Selected zero topic filters.

Kommende og igangværende begivenheder

0 events have loaded.

Der er ingen kommende eller igangværende begivenheder planlagt i øjeblikket.

Tidligere begivenheder

Zoom-møde om vedtægtsændringer
Begivenhedsdato: februar 29., 2024 fra 19:00 til 21:00.
Online møde
10 deltagere
Læs mere

1 event has loaded.