Indsatsområde: Frivillige og aktive

Tovholdere for frivillige og aktive-indsatsen

Opdatering 19. marts 2020

Kære besøgende. Vi er nu nået til høringsfasen, hvor alle indkomne ideer og feedback er blevet omsat i en række indsatser. Hvis du scroller længere ned på siden, finder du indsatserne som du også kan kommentere på. Du kan også hente alle indsatserne inkl. succeskriterier her.

Inden du læser indsatserne, kan du også læse den visionsteksten der startede det hele, den ser du lige herunder videoen.

Visionstekst/video

Her kan du følge med i udviklingen af DN's strategi for frivillige og aktive og bidrage med dine egne ideer og forslag. Strategien udvikles med afsæt i visionen og ambitionerne for frivillige og aktive, som repræsentantskabet vedtog på efterårets møde. Strategien skal angive hvordan vi realiserer vores vision og ambitioner for frivillige og aktive.

Læs hele DN's vision for frivillige og aktive

Nedenfor kan du følge med i de enkelte faser i udviklingen af DN's strategi for frivillige og aktive.

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Vedtagelse af visioner

Vedtagelse af visioner

Fase 2: Bidrag med dine ideer og forslag

Bidrag med dine ideer og forslag

Fase 3: Behandling af input

Behandling af input

Fase 4: Høring

Høring

Fase 5: Politisk behandling

Politisk behandling

Fase 6: Skrivefase

Skrivefase

Fase 7: 2. høring

2. høring

Bidrag med dine ideer og forslag

4. januar 2021 23.00 - 4. marts 2021 23.00

Det er nu, vi udvikler og diskuterer idéer til hvordan vi realiserer visionen og ambitionerne for aktive. Sammen skaber vi nemlig den bedste strategi.

Del dine idéer til DN's strategi for aktive frem til den 3. marts. Besøg gerne idéopslagstavlen flere gange, kommentér på andres forslag og se, hvad andre bidrager med til din idé. Håbet er, at vi får en livlig og konstruktiv debat. For at læse og kommentere på andre medlemmers ideer og forslag klikker du på de enkelte bidrag, som du kan finde længere nede på siden. For at bidrage med din egen idé eller forslag skal du trykke på knappen "kom med dit bidrag".

Jeres input vil indgå som del af en workshop den 27.-28. februar, hvorefter vi samler og bearbejder alle input og vender tilbage med et forslag til indsatser til strategien, som du får mulighed for at diskutere og påvirke her på Vores DN.

Hvad skal du tænke over når du skriver en ide eller et forslag?

Ordet er frit, men overvej gerne hvordan din ide kan bidrage til at realisere visionen og ambitionerne for frivillige og aktive. Læs hele DN's vision for frivillige og aktive her. Du må også gerne overveje eventuelle ressourcemæssige eller organisatoriske konsekvenser af din ide.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at oprette din ide så skriv til enten Simon Leed Krøs (slk@dn.dk), Amalie Leinum (amalie@dn.dk) eller Søren Dawe (smd@dn.dk).

Vi glæder os til at høre om dine ideer.

Retningslinjer for debatten

Med Vores DN ønsker vi at give så mange som muligt mulighed for at reflektere over fremtiden for DN og bidrage med ideer til udviklingen af DN. Vi ønsker en fri og konstruktiv debat, hvor alle skal føle sig velkommen til at skrive deres ideer og give deres mening til kende. Du er derfor meget velkommen til at kommentere og kvalificere andres ideer. Vores DN skal være et rart og inspirerende sted at være, så husk at være respektfuld over for andres ideer og meninger og hold den gode tone.

17 bidrag

Claus Winbergfor 6 år siden Som et nyt aktivt medlem er det meget uoverskueligt, hvad lokalforeningerne egentlig forventes at bidrage med. Jeg har deltaget i mit første bestyrelsesmøde og det var mildt sagt en rodebunke af emner, som blev diskuteret. Jeg foreslår, at DN fra centralt hold udarbejder en slags best practice/guidelines for lokalforeningernes arbejde. Hvordan organiserer man sig bedst i bestyrelsen, hvilke kommunale høringer bør man give høringssvar, inspiration til lokalarrangementer, bedste praksis for lokal medlemshvervning, informationsniveau for lokale medlemmer osv. Ikke alle foreninger vil kunne leve op til bedste praksis, men det ville være dejligt at få nogle rammer, forventninger og inspiration for vores arbejde. Med en tjekliste ville det også være lettere en gang imellem at kunne klappe sig selv på skulderen over veludført arbejde. Man kunne evt. lave et online velkomstprogram for nye lokale bestyrelsesmedlemmer suppleret med webbaserede træningsprogrammer.

Sebastian Jonshøjfor 6 år siden Når det lykkes at tiltrække nye kræfter til lokalafdelingen, er det vigtigt at vi gør en aktiv indsats for at fastholde dem. Derfor har vi formuleret en ambition om at blive bedre til at modtage nye aktive og definere opgaver, som de kan udføre. Men hvordan gør vi det i praksis? Én mulighed kunne være, at udpege en ”Aktive-koordinator” (eller hvad vi nu skal kalde hende m/k) blandt de aktive – gerne med ophæng i bestyrelsen – som har til opgave at introducere den nye aktive til DN som organisation og til afdelingen specifikt. Herunder, at præsentere den nye for de øvrige aktive, identificere potentielle arbejdsopgaver og sørge for en gensidig forventningsafstemning. Siden kan den nye aktive ideelt set tilknyttes én eller flere ”mentorer”, som sørger for en ordentlig introduktion til de konkrete arbejdsområder, der bedst matcher den nyes interesser.Således skaber man dels en funktion for udadvendte bestyrelsesmedlemmer med sociale kompetencer, man aflaster formanden og de, der måske hellere bare vil beskæftige sig med det strengt faglige, og endelig etablerer man en organiseret modtagelse af nye aktive, som alt andet lige øger sandsynligheden for fastholdelse og dermed også for en styrkelse af afdelingen. Ren win, win – og win:-)

Arnold Simonsenfor 6 år siden Som jeg ser det er der en del udfordringer for DN´s lokalafdelinger, lad mig prøve at remse op med en masse HV. Spørgsmål: 1. Hvordan får man en afdeling til at fungere således at alle føler ejerskab i hvad der sker2. Hvordan sikrer man kontinuiteten i afdelingen3. Hvordan får man aktiveret øvrige aktive i afdelingen4. Hvordan formidles vidensdeling med andre afdelinger.5. Hvordan involveres andre grønne Ad 1. Jeg har ikke noget belæg for at påstå det, men følelsen er at der mange steder er nogle få der virkelig driver arbejdet i bestyrelserne. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt af flere grunde, som f.eks.1. Meget af arbejdet kommer til at afhænge af formanden, der er i fare for at blive overbebyrdet med opgaver, og måske kører ”sur” i det. Det har også den effekt at nogle måske føler sig overset, eller marginaliseret.2. For at sikre der kan ske en kontinuitet og udvikling i en afdeling er det netop vigtigt at så mange som muligt deltager i arbejdet. Hermed ikke sagt at alle skal lave det samme, det er slet ikke sikkert. Måske er der en der har indsigt i et specifikt område, f.eks. vandplaner eller biologi, så må disse kompetencer bruges, nogle er måske bedre til noget praktisk, og så videre.3. Vigtigt at få arbejdet fordelt, f.eks. efter årsmøder, så alle føler at de har noget at bidrage med, og føler ejerskab i afdelingens funktioner.4. I de fleste kommuner er der en del ”ildsjæle” der brænder for et eller andet projekt, f.eks. vedligeholdelse af et naturområde, vandløb, høslætlaug lystfiskere, og ornitologer mm, det ville være givende for afdelingerne at få så mange som muligt til at arbejde sammen med afdelingen og få deres viden med i afdelingens virke. De behøver måske ikke være direkte med i bestyrelsesarbejdet men mere som ad hoc grupper. Der er mange der ikke orker eller har overskud til at være bundet af faste møder mv.Hvordan får vi så flere til at interessere sig for bestyrelsesarbejdet. Der bliver ofte sukket over at det er de ”gråhårede” der styrer det hele. Jeg mener ikke det i sig selv er et problem, stor erfaring og overblik er vigtig i arbejdet. At få de unge og børnefamilierne med er ingen let sag, det har været diskuteret i alle de efterhånden 30 år jeg har været aktiv i DN. Unge mennesker har en lang dagsorden: De skal uddanne sig, de skal etablere sig og stifte familie, så er der ikke så meget overskud til så meget mere. Men de vil jo gerne, vi oplever det f.eks. til Naturens Dag, der kommer der rigtig mange, de tager også gerne med på f.eks. nattegaleture og lignende. Alt det for at skitsere at der er faktisk mange ting en bestyrelse skal kunne, og det et er vigtigt at huske at det hele foregår på frivillig basis, så en stor grad af empati og menneskesyn og forståelse er også vigtigt. Samtidig med at så mange som muligt skal være aktive, er det også meget vigtigt at vi fremstår som en enhed udadtil, vi må aldrig udstille uenighed, det vil straks blive brugt af dem der ikke vil os det noget godt.Efter mange år på arbejdsmarkedet, både privat og offentlig ved jeg at det hele ikke en let ting, virksomheder og organisationer bruger kæmpesummer på samarbejdsøvelser mm. En DN afdeling skal også samarbejde, men her tror man forunderligt nok at det hele kan klares uden nogen videre uddannelse!Jeg efterlyser kurser for alle medarbejdere i en afdeling, som ikke omhandler noget specifikt, men mere hvordan man tackler opgaverne. Jeg kunne også godt tænke mig noget erfa udveksling eller ligefrem erfagrupper, hvor man kunne diskutere hvad der skete andre steder. Møder og udveksling kunne sikkert foregå virtuelt, nu er vi jo alle blevet tvunget til at bruge Zoom og lignende. Jeg er udmærket klar over at vi har samråd og forskellige netværk, men de er alt andet lige også ret så specifikke. En model kunne også være flere organisationskonsulenter, der kunne fungere som forbindelse mellem lokalafdelingerne og sekretariatet.Jeg værdsætter fuldstændig et stærkt sekretariat, men afdelingerne er foreningens øjne og øre lokalt, de kan følge med i hvad der sker rundt om i landet, det har sekretariatet ingen mulighed for, derfor er det vigtigt med nogle kompetente afdelinger landet over.

anna bodil haldfor 6 år siden DN har lavet en analyse, der viser, at mange potentielle frivillige gerne vil lave en konkret indsats for naturen. Her er netværk som naturplejenetværk (landsdækkende og netværk for mindre geografiske områder) relevante. Folk mangler viden om hvordan man gør. De fleste tror det handler om ørnenæb. Det gør det absolut ikke. Jeg foreslår, at DN sætter mange flere resourcer af til at fange og facilitere disse mange frivillige i naturplejefællesskaber, græsningslsug, etc. Dertil bør DN som supplement søge eller sætte resoucer af til at få lavet infovideoer om hvordan man griber naturpleje an. Det kan f.eks. være rydning med optrækker, høslæt, stævning, græsserlaug etc. og med eksempler på hvordan man ikke skal gøre det. Sammenkomst med praktisk naturpleje er nu altid den bedste indlærings- og vidensdelingsmetode.

René Lund Chetronochfor 5 år siden - Workshoppen den 24. januar gav lokalafdelingerne mulighed for at mødes på tværs af landet og udveksle synspunkter, ideer og gode erfaringer. Hidtil har det kun være repræsentantskabsmødernes pauser, hvor vi har haft mulighed for at møde hinanden, og derfor tror vi på, at en brugervenlig digital platform - måske en videreførelse af vores.dn.dk - kunne være en stor gevinst for de enkelte lokalafdelinger samt for DN som helhed.Her skulle lokalafdelingerne let og enkelt kunne dele ideer, forslag og information om aktiviteter inden for forskellige områder samt kunne efterlyse erfaringer og gode ideer til, hvordan man klarer dette og hint.Der er jo ingen grund til, at hver enkelt lokalafdeling skal opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet i Nordjylland eller på Lolland.

Tom Christianifor 6 år siden At give uddannelse i et specifikt emne som interesserer eller kan vække interesse for en ny aktiv er god investering for at hverve dem, der synes at de ikke ved så meget om naturen/klimaet/miljøet men gerne vil yde en indsats. For mange der ikke er teoretisk uddannet er det en barriere selvstændigt at skulle sætte sig ind i nye vidensområder, det være sig om Bnbo, havmiljø, virvaret af naturbeskyttelsesregler, ja faktisk stort set hele vores arbejdsfelt. Der er en myte blandt nogle i DN, der siger at hvis man har viljen, kan man bare sætte sig ned og læse sig til det. Hvis man har den indstilling udelukker man en masse mennesker.Derfor skal der være en uddannelse/kursus så man kan komme igang med et interessefelt, med henvisninger til hvor man kan søge mere viden og med etablering af regionale netværk. Gerne med en makker fra ens egen afdeling. Det kan være kurser med fysisk tilstedeværelse, men også digitale kurser som de enkelte der tilbydes nu. Der findes mange gode oplysninger spredt på dn.dk og Aktivsiden . Men målet kunne være en oversigt et sted over digitale kurser mm der dækker hele spektret af DN's arbejdsområdePå sidste repræsentantskabsmøde var der en, der sagde at de ikke kunne skaffe aktive, fordi de lå for langt fra universitetsbyerne!!!!! Jeg synes at det må handle om, hvad vi kan tilbyde de nye aktive, ikke at forvente at de kan det hele forlods. Det er rigtig godt og et stort plus for alle afdelinger med veluddannede aktive der har en stor viden og erfaringen indenfor naturområdet. Men DN skal også være for elektrikeren, SOSU assistenten, brandmanden, blomsterhandleren og alle de andre der gerne vil naturen, hvis vi skal være mere end 1 procent aktive.

Sebastian Jonshøjfor 6 år siden Vores vision for mere levende og effektive lokalafdelinger handler bl.a. om rekruttering, fastholdelse og en meningsfuld beskæftigelse af de aktive. Men indledningsvis tror jeg vi er nødt til erkende to grundlæggende forhold, som forudsætter en differentieret tilgang til udfordringen. 1) I langt de fleste lokalafdelinger er det vanskeligt overhovedet at rekruttere nye aktive, og her handler det indledningsvis om at tiltrække interesserede. Det forudsætter øget synlighed lokalt, åbne arme, åbne sind og vedkommende muligheder for et lettilgængeligt virke.2) I andre afdelinger – fortrinsvis i visse storbyer og tætbefolkede områder – er udfordringen imidlertid en ganske anden. Her er der ingen rekrutteringsproblemer, men derimod en lind strøm af uopfordrede henvendelse fra mennesker, som ønsker at gøre en konkret forskel. Og de har sjældent gjort sig klart, præcis hvordan. Her skal vi skabe og understøtte et fællesskab, som potentielt kan rumme 30-50 aktive, der hver især skal have oplevelsen af at bidrage til ”sagen” og samtidig finde personlig tilfredsstillelse. Det kræver både rammer og rummelighed – og det kræver kompetencer og ressourcer at understøtte. Kunne man således forestille sig, at der dedikeres en organisationskonsulent specifikt til at understøtte ”de store” afdelinger, herunder til at udarbejde en skabelon for organisering af afdelinger med mange aktive, i respekt for deres lokale forskelligheder? Mange erfaringer er gjort allerede, men der består et arbejde i at samle, sortere og operationalisere disse, og her kunne afdelingerne godt bruge lidt hjælp, tror jeg.

René Lund Chetronochfor 5 år siden Brugen af zoom-møder under coronaen har givet gode erfaringer og anvist nye muligheder for at mødes i forskellige sammenhænge.Derfor vil vi forslå, at zoom-muligheden gøres permanent både lokalt og på landsplan - og således også til repræsentantskabsmøder, så flere får mulighed for at "være med", hvilket jo i høj grad vil styrke medlemsdemokratiet. Ud over at de forskellige netværk kan mødes her, vil der kunne holdes zoom-debatmøder om forskellige afdelingsrelevante emner på tværs af afdelingerne og dermed styrke samarbejdet og dialogen og bruge hinanden bedre, end der er muligheder for i dag.Desuden vil lokalafdelingerne kunne bruge zoom til lokale infomøder og debatmøder for medlemmer, frivillige, interesserede - og meget nemmere end i dag få eksperter til at deltage, fordi de kan spare transporten.Det åbner rigtig mange muligheder for spændende møder med inddragelse af fx også DNs eksperter på de forskellige områder.

ukendt forfatterfor 6 år siden Inspireret af et lignende projekt i Frederikshavn Kommune (mener jeg, at det var) rakte DN Nyborg ud til Nyborgs Ungdomsskole og den lokale naturvejleder mhp. at undersøge mulighederne for at få startet nogle hold op for større børn og unge med fokus på naturoplevelser og læring om foreningsliv og borgerdeltagelse/aktivisme. Ungdomsskolen og naturvejlederen var meget positive, og der er nu lagt rammer for opstart af sådanne hold (når Corona tillader det). DN Nyborg har i dialogen med Ungdomsskolen kun oplevet stor interesse og velvillighed, og jeg kan derfor ikke forestille mig andet, end at andre kommuner også vil være interesseret i at oprette tilsvarende naturhold. Det overordnede formål er naturligvis at give børn nogle positive naturoplevelser (takket være naturvejlederen) samtidig med, at de ved undervisning i foreningsarbejde lærer, hvordan de gennem aktiv deltagelse kan være med til at påvirke og skabe en positiv forandring lokalt.

Liv Figgéfor 5 år siden Som ny aktiv frivillig i DN kan det være svært at forstå, hvordan en lokalafdeling og dens bestyrelse arbejder og fungerer i praksis. Har man dertil ingen tidligere erfaring med bestyrelsesarbejde eller frivillighed, er der mange processer, visioner, netværk og aktører, som kan være svære at gennemskue. Jeg tror at man mister mange nye frivillige, hvis der er for langt mellem tanke--> handling, og de selv skal lægge et meget stort arbejde i at forstå, og 'læse op'. Jeg foreslår at imødekomme denne problematik således: En reel velkomstfolder eller et afsnit på hjemmesiden/en digital portal, hvori der fx beskrives; 1) de mange forskellige måder man kan være frivillig på, 2) hvordan man er frivillig i overensstemmelse med DN's overordnede vision og politik 3) hvordan bestyrelsen arbejder, 4) en portfolio for afdelingens tidligere events og sager, 5) Lavpraktiske informationer som hvor/hvornår de frivillige i afdelingen mødes, 6) Muligheder for uddannelse - og meget mere.. En 'føl-ordning', hvor man kan følge et erfarent bestyrelsesmedlem i starten, og fx følge et arrangement At afdelingen reklamerer for igangværende sager eller arrangementer, så man som frivillig let kan hoppe "på", og ikke selv skal opfinde den dybe tallerken alene første gang En 'ordbog' over de mange begreber (naturvidenskabelige eller NGO'ord') der ofte bliver brugt i DN, og som ofte er indforståede. Også en forklaringsliste over DN's egne initiativer (fx hvad er Naturens Universitet?)

Bjørn Petersenfor 6 år siden Det siges at "menige" interesserede medlemmer efterspørger mere information om hvordan det er at være i en bestyrelse. Det er jo meget forskelligt, alt efter hvilken bestyrelse, og efter hvem man selv er. Men en måde at opnå nogle umiddelbart inspirerende indsigter er at genopfinde et godt træk fra medlemsbladet i 2006 (og måske flere år, det var bare lige noget, jeg tilfældigt fandt): Der var flere sider med lokalt stof (sideinddelt efter geografiske områder). Et varieret udsnit af resultater og projekter. Dengang blev det lavet af nogle løst tilknyttede lokale pressekonsulenter i samarbejde med afdelingsbestyrelserne. Nu har vi et stærkt fast ansat pressekorps og en fastansat ny lokalkommunikations-konsulent, så "vi" kan nok lave det selv. Det må kunne give læsere lyst til at kontakte de implicerede afdelingsbestyrelser, og det vil også kunne vise at DN faktisk kan "bruges til" noget fornuftigt lokalt, hvis nogen er i tvivl.

Christian Nielsenfor 6 år siden En del af det materiale, der er fremlagt omkring medlemsaktivitet og de lokale bestyrelser, peger på en alderfordeling med en skævhed i den høje ende. Personligt har jeg som 50 årige været den næstyngste i vores lokale DN bestyrelse. Oplevelsen af bestyrelsesarbejdet kunne især i starte minde meget omkring "90 års fødselsdagen", da de samme personer laver de samme ting som de har gjort de sidste mange år. Når jeg trække væsentlig ned på aldersgennemsnittet, så har jeg svært ved at se yngre medlemmer begynde med bestyrelsesarbejdet. Er det tiden til at sikre en vis rotation i de lokale afdelinger? Det kan være antallet af år i sammehæng eller antal år på samme post.

Alfred Borgfor 6 år siden Indlæg fra tidligere debat indsat her igen på opfordring..Medlemmer bliver ikke i dag opfattet som både lokale og centrale, hvad jeg mener, de bør betragtes som, men vi har faktisk mulighed for at kontakte nye medlemmer straks, - eller næsten straks ved at aftale det med sekretariatet. Spørgsmålet er mere, hvad vi gør? - Hvad vi kan, som er relevant, og hvad vi magter? Hvis vi orkede, kunne vi fx ringe og ønske dem velkommen, - snakke med dem for at høre, om de har særlige interesser, som vi skal tilgodese og om de selv vil være med til noget af det, men det orker vist de færreste af os. Men der kan også være andre tiltag. Vort nye projekt her i Favrskov med at invitere alle nye medlemmer på en bustur rundt til kommunens natursteder her i foråret er desværre lagt i mølpose på grund af corona, men vi gør det senere. Her vil vi jo få god mulighed for at snakke med dem også. Blot.. Mange af vore medlemmer støtter vort arbejde uden selv at ville bruge tid og kræfter på det. Der er nok også flere, der godt kunne være med til nogle overskuelige ting, som fx bestemte kampagner eller praktisk arbejde i naturen. Vi ved jo ikke rigtigt, hvor udbredt det er, og da de fleste nye medlemmer antagelig får vore nyhedsbreve, hvor vi skriver om mulighederne i arbejdsgrupper, siger erfaringen, at vi nok skal være glade for lidt… Men det har som bekendt også ret. Og måske skal der et lille skub til.

Bjørn Petersenfor 6 år siden Der er relativt få indlæg og kommentarer i dette tema. (Forskræp: I politik-temaet og især det overordnede tema om foreningens organisering og arbejdsformer er der langt flere, måske tildels fordi detteher er skjult indtil man scroller ned i dropdownmenuen. Eller måske mere fordi foreningens organisering og arbejdsformer overordnet set er vigtigere for flere, og faktisk langt hen ad vejen danner forudsætningerne for de, ambitioner, der er beskrevet for temaet her om frivillige aktive. Man kan måske sige det giver meget lidt mening at diskutere de her ambitioner ude af sammenhæng med "organisering og arbejdsformer", mens den rette udvikling af organiseringer og arbejdsformer langt hen ad vejen næsten automatisk åbner for at det bliver nemmere at komme videre med ambitionerne. Forslag: Især i "organisering og arbejdsformer", men også i de andre temaer er der gang i netværks-overvejelser. Jeg mener at disse også er særdeles relevante for dette indsatsområde her.Især mht: "at være det oplagte samlingspunkt og fællesskab for alle, der ønsker at handle for naturen, miljøet og klimaet." (Altså også for dem, der ikke er tiltrukket af bestyrelsespligter og -form.)"Langt flere har lyst til at engagere sig i den grønne sag hos os."" Skabe plads til nye måder at kæmpe for naturen og klimaet på og nye måder at være frivillig på, så den enkeltes kompetencer og engagement kan udfoldes til fordel for naturen."Skabe gode udviklingsmuligheder for den enkelte aktive.""Sammensætningen af frivillige og aktive har en større diversitet i alder og evner.""Blive bedre til at modtage nye aktive og definere opgaver."og"Blive bedre til at uddelegere ansvar og stille krav."Men såmænd også i praksis mht:"Skabe lokale forandringer til fordel for natur, miljø og klima."Dvs at for alle ambitionerne har bedre forhold for (og støtte til) forskellige slags netværk potentiale til at "rykke" på nye måder. - Derfor bør ekstra satsning på generel netværksudvikling indgå i buketten af forslag her i dette indsatsområde - og ikke bare rundt i andre indsatsområder.

Knud Erik Hansenfor 5 år siden Vi taler i DN rigtigt meget om, at vi skal hverve medlemmer. Det skal vi også, men termen er mest egnet til at få medlemmer, der alene gerne vil være medlemmer og dermed støtte DN.Det er andre ord, der er relevante, når vi skal tale om at få medlemmer, der er aktive. Så er det ikke nok blot at hverve. Det nytter ikke, hvis vi blot tror, vi skal hverve. Når vi skal have aktive, er opgaven i høj grad at skabe et miljø, hvor det giver mening at være aktiv – og så være opmærksom på, hvilke rammer man lukker aktive ind i.Det er min erfaring, at der er to ting, der skal være opfyldt for at det giver mening at være aktiv. Man skal som aktiv opleve at være en del af et miljø, hvor man er opmærksomme på hinanden. De andre skal ’se’, at man er der.Hvis man skal være aktiv, så skal man også opleve, at det man bidrager til et resultat – eller med andre ord, at det gør en forskel, at man er med. At være en del af et miljø og bidrage til et resultat – er, som jeg oplever det, to nødvendige forudsætninger for at aktive holder ved og udvikle sig med opgaverne – at de blomster op.De rammer aktive kommer ind i er vigtige. Jeg synes det kan være frugtbart at se aktiviteter i afdelingerne som et virke. Når vi virker sammen, så er vi en virksomhed. Ikke en der skal tjene penge, en der skal skabe noget. Det kan være høringssvar, ture, aktioner, modtagelse af nye m.m. Vi skal med andre ord have rammer i afdelingerne, hvor aktive kan udfolde sig og skabe noget.Det kan være nyttigt at skelne mellem to forskellige slags rammer. Den ene er mere faste rammer til de faste opgaver, vi har i afdelingerne. Det er f.eks. en gruppe, der skriver høringssvar til kommune- og lokalplaner og miljøsager. Det kan være en gruppe, der behandler fredningssager og dispensationer hertil. Det kan være en gruppe, der modtager nye. Det kan være en mediegruppe.Men det kan også være rammer for grupper, der er samlet om et naturemne, hvor det er emnet, der samler. De skal ikke have faste rammer for, hvordan der skal tages fat på emnet. Det kan f.eks. være et emne, som at fremme biodiversiteten i kommunen. Det er da dem, der deltager, der i høj grad lægger rammerne for arbejdet og for hvad man vil. Men målet skal være, at man skaber noget. Det er min erfaring, at det kan være vanskeligt for nye at finde sig til rette i de faste grupper. De kræver ofte nogle viden-forudsætninger for, at man kan opleve at gøre en forskel. Men har man disse forudsætninger, er de faste grupper gode rum at være aktiv i.De mere åbne rammer giver plads til mange flere. Her er det i høj grad deltagerne, der med deres forudsætninger og engagement former det, der sker. Når vi får det til at fungerer, så rummer det muligheder for et mere proaktivt DN, der er med ude i byen, hvor det er relevant. Det rummer muligheder for et DN, der også udvikler nye måde at påvirke politikken i kommunen på.Og så sidst noget om det at ’hverve’ aktive. Jeg vil hellere sige, at vi skal annoncere efter aktive. Vi skal fortælle, hvad det er for opgaver, vi har brug for folk til. Det kan være efter folk til bestemte opgaver og det kan være efter folk der vil arbejde med et åbent emne – og til grupper, hvor de er med til at udvikle rammerne.

Pia Ellegaard Jørgensenfor 5 år siden Vi er så heldige i dag, at vi, via mail, nemt kan kommunikere indbyrdes i bestyrelsen, hvis der f.eks. er en beslutning, der ikke kan afvente næste bestyrelsesmøde. Det er positivt for demokratiet, men det gør også at bestyrelsen, mellem møderne, bliver mindet om, at de har `en aktie´ i, at afdelingen fungerer optimalt. Jeg tror også det kunne engagere flere i bestyrelsen, måske især nye unge bestyrelsesmedlemmer, hvis de løbende kunne følge med i, hvad der foregår i afdelingen. Mange i afdelingerne bruger deres private mail, når de skriver på vegne af afdelingen. Ved at bruge afdelingsmailen giver man, på en nem måde, mulighed for at alle kan følge det daglige arbejde. Nye kan hurtigt få overblik over, hvilke emner afdelingen beskæftiger sig med, og samtidig se, hvordan man løser forskellige `opgaver´. På den måde er det op til den enkelte, om man vil benytte sig af muligheden, men tilbuddet er der.

Bjørn Petersenfor 5 år siden Noget, der betyder meget for reelt aktivitetsparate folks (hvadenten unge eller gamle) lyst til at tilknytte sig til DN som mere eller mindre aktive aktører er at de oplever en venlig og kompetent rådgivning når de henvender sig. Bedst at de får den via den lokale afdeling (som er dén, de mest "naturligt" bør have et nært forhold til). Tit er Masnedøgade god til at sende sådanne henvendelser til afdelingsmailboxen; ros for det.Tit har vi lige brug for at få tjekket noget konkret fagligt for at kunne fremstå så kompetente og troværdige, som vi generelt har ry for. Derfor er det guld værd at kunne spørge sekretariatets vidende medarbejdere, hvis de ikke er fyret eller flygtet og hurtigt få et kort kompetent svar med mulighed for evt efterfølgende uddybning. Det betyder nok reelt mere for rekruttering og fastholdelse af folk, der kan og vil gøre noget, end glittede brochurer og nyhedsmails. Stor ros til dé gode kræfter, som kæmper for dét og tit leverer uvurdelig støtte med kort varsel. Ingen nævnt, ingen glemt, men de ved godt selv, håber jeg. Så jeg vil foreslå at den vedtagne vision (som jo er meget bredt og "fleksibelt" formuleret) bliver tolket sådan at dét bortfald af faglighed som blev besluttet under den pinlige tekstredigeringsproces på REPmødet, kun går på den overordnede PR-afdeling, hvorimod der stadig / igen skal være god faglig betjening af afdelinger (og fra nu af også netværk). .Ansættelsespolitikken og arbejdstilrettelæggelsen skal igen fokusere på solid faglig kvalitet, og fra nu af på gode samarbejdsevner i fh t "frivillige og aktive" især i afdelinger og netværk, fremfor følgagtighed overfor popoulistiske beslutninger i en HB, som optræder mærkeligt fåmælt tillukket overfor foreningens og de valgte medlemmers egentlige grundlag, afdelingsbestyrelserne. HVIS DN skal "revolutioneres" i retning af at slagkraftigt forenklet propaganda gerne må gå ud over god faglig betjening af foreningens basis, de mange aktive i afdelingerne, og at satsning på KVANTitet gerne må gå ud over den kvalitet, DNs gode ry bygger på, så skal det vedtages af REPræsentantskabet på et klart og tydeligt grundlag; ikke pakket ind i forblommende eufemik, så store dele af REP ikke véd at det er dét, de bedes stemme for.

Filtre

Idéer i alt: 17

Der er 17 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Begivenheder

Tidligere begivenheder

Workshop den 27.-28. februar
Begivenhedsdato: februar 27., 2021 på 11:00 til februar 28., 2021 på 15:00.
Find zoomlinks her: https://www.dn.dk/media/76204/program-for-strategi-workshop.pdf
Læs mere

Indsatsområde: Frivillige og aktive