Spring til hovedindhold

Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Høring af strategi 2022-2026

OPDATERING 23. november 2021

Strategien blev vedtaget af DN's repræsentantskab lørdag den 20- november, og kan læses nedenfor. Endnu engang tak for de mange gode input undervejs.

Læs Strategi 2022-2026

Læs kort version af Strategi 2022-2026

***

Her kan du læse og kommentere på udkast til DN's strategi for 2022-2026 frem til den 15. september. Strategien er udarbejdet med afsæt i de visioner og ambitioner som Repræsentantskabet vedtog i efteråret 2020 og på baggrund af dialog og diskussioner i hele foreningen på workshops, samtalesaloner og Vores DN i løbet af 2020 og 2021.

Vi ønsker at sige en stor tak til alle, der har bidraget, og glæder os til nu at høre hvad I synes om strategien. Vi håber I kan genkende mange elementer fra diskussionerne her på Vores DN og hvis I har deltaget på en eller flere workshops.

Du kan fortsat finde alle de input og diskussioner der har været på Vores DN i forbindelse med udviklingen af strategien her.

Nedenfor kan du hente udkast til strategien (med eller uden layout) samt et skema du kan bruge hvis du ønsker at fremsætte et ændringsforslag.

Kontaktperson: Søren Mollerup Dawe, smd@dn.dk, tlf.: 31 71 90 91

Skema til ændringsforslag til DN.docx

(33.8 KB)

Udkast til strategi UDEN.layout.pdf

(721.3 KB)

Udkast til strategi MED layout.pdf

(1.7 MB)

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Høring

Høring

Fase 2: Godkendelse

Godkendelse

Høring

25. juni 2021 22.00 - 16. september 2021 22.00

DN's strategi for 2022-2026 er nu i høring forud for at den skal vedtages af DN's højeste myndighed - Repræsentantskabet - den 20.-21. november. Du har mulighed for at kommentere på strategien og stille konkrete ændringsforslag, som Repræsentantskabet så vil tage stilling til.

Hvis du har lyst til at kommentere på strategien gør du det via knappen Send dit høringssvar.

Nedenfor kan du læse andre DN´eres mening og kommentere på dem og på den måde være med til at diskutere indholdet i strategien inden den skal vedtages.

Hvis du ønsker at sende et konkret ændringsforslag til strategien skal det indsendes skriftligt på mail til strategi@dn.dk senest den 15. september 2021. Vi opfordrer til at anvende det vedhæftede skema ovenfor for at sikre en ensartethed i fremstillingen og dermed lette Repræsentantskabets overblik over ændringsforslagene.

Repræsentantskabet vedtog i efteråret 2020 visionerne og ambitionerne til strategien. Ændringsforslag kan derfor kun stilles til strategiens nye afsnit: ”succeskriterier” og ”indsatser”.

9 input

John Nordbofor 5 år siden Sådan! Yes! Enig! Da jeg var færdig med at læse udkastet til DN-strategi for 2022-2026 sad jeg tilbage med et papir, som var fyldt af flueben, plusser og positive kommentarer. Ikke ét spørgsmålstegn eller bølgelinjer eller et ”Æhh…” i marginen blev det til.Skrivergruppen har efter min mening gjort et rigtigt godt arbejde med at omsætte de vedtagne visioner til en sammenhængende strategi. Der kommer helt sikkert nogle fine ændringsforslag, når større dele af foreningen kaster sig over papiret frem mod rep-mødet i november. – Men grundudkastet er altså bare godt 😊Så i virkeligheden bør vi måske koncentrere diskussionerne frem til rep-mødet mere om, hvad der skal til at føre strategien ud i livet. Derfor glæder jeg mig også til at se hovedbestyrelsens udkast til arbejdsprogram. Vi skal jo formå at sætte ind dér, hvor det vil være sværest at indfri vores visioner. Efter at have læst udkastet til strategi vil jeg især pege på tre områder, hvor vi kan komme i problemer i forhold til at nå de mål, vi sætter os.For det første er der unge-indsatsen. Visionen er at gøre DN til et attraktivt ”fællesskab for unge, som brænder for den grønne dagsorden”. Men det konstateres også, at ”de unge har med få undtagelser fundet andre steder at samles end hos DN”.At gøre DN attraktivt for unge giver vildt god mening, men er også vanskeligt, når kun få med tillidsposter i foreningen er unge eller yngre eller blot midaldrende. Vi skal altså tænke os grundigt om og være parate til at gøre ting anderledes, hvis vi vil have unge med.Én af de ting, vi kan gøre, er at gå mere ind i de grønne dagsordner, som optager unge. Vi kan for eksempel sørge for at lægge vægt på klima, når vi nu lokalt og centralt engagerer os i de kommende måneders kommunalvalg. Det vil give så meget mening for DN og for mange unge.En anden udfordring, som vi sætter os i den kommende strategi, er at udpege 1-2 årlige politiske mærkesager, som løftes på tværs af hele foreningen. I princippet er det ikke så svært. DN kan jo trække på erfaringer fra masser af vel-gennemførte kampagner. Men det svære vil bestå i at få kampagnerne til at hænge sammen med den politiske dagsorden, så de for alvor lægger pres på Christiansborg. Vi ville eksempelvis stå stærkere, hvis der havde været folkelig aktivitet bag kravet om, at landbruget skal tage et medansvar for at reducere Danmarks klimabelastning.Bevares – der er stor opmærksomhed blandt klimaaktivister og i medierne om det, men vi kan vist nemt blive enige om, at det folkelige pres kunne være større, og at det er en af grundene til, at vi har set en mildt sagt håndsky tilgang til sagen fra regeringens side.Det er altså klogt at få kampagneaktiviteter om politiske mærkesager sat i system. Vi skal bare være bevidste om, at det ikke er så enkelt endda. Det kræver både planlægning og en evne til at omstille sig og skrue op for indsatsen, når mulighederne byder sig, eller når det er vigtigt. Endelig er det som oftest også svært at få events og kampagner til at resultere i medlemsfremgang, og det vil vi jo gerne, så det skal indtænkes.Den tredje og sidste vision, som jeg tror, vi skal være opmærksomme på, at det kan være særligt vanskeligt at indfri, er beslutningen om, at vi skal spille ”en nøglerolle i alle store politiske forløb om grønne initiativer og aftaler”. Nu er det jo lidt åbent for fortolkning, hvad der egentlig ligger i ordet ”nøglerolle”, og vi gør det rigtigt godt på mange områder, men hånden på hjertet: Er det ikke mest de meget natur-nære sager? Er vi ikke langt fra at spille denne nøglerolle, hvis vi bevæger os lidt ind i miljøpolitikken og klimapolitikken? Og hvad med de sager, som i vid udstrækning besluttes på EU-plan? Det er ikke en tilfældighed, at der i vores vision står, at vi vil skabe ”konkrete og tydelige natur-, miljø- og klimapolitiske resultater”. Det var faktisk et gennemgående træk ved de afstemninger, der var i repræsentantskabet, at vi ikke skulle snævre vores ambitioner ind til natur-nære sager, men i stedet arbejde med de grønne sager i bred forstand. Hvordan vi griber den udfordring an, bør være en central diskussion i forbindelse med det kommende arbejdsprogram og det tilhørende budget 😊

Poul Evald Hansenfor 5 år siden Jeg mener, klima skal ind i vores formålsparagraf, men på den rigtige måde. På den ene side er natur, miljø og klima ikke uafhængige, sidestillede formål for DN. Vores udgangspunkt er naturinteresserne, og vi skal forholde os til miljø og klima ud fra naturinteresserne. På den anden side er de 3 emner tæt forbundet og vævet ind i hinanden. Klimaændringer og miljøforringelser vil have stor betydning for naturen og biodiversiteten, tænk bare på landbruget.Eksempler: med beskedne havstigninger, vil den beskyttede naturtype strandenge mere eller mindre forsvinde, fordi de ofte ligger på kystforland og ikke bare kan rygge tilbage op ad en kystskrænt.Temperaturstigninger vil føre til en væsentlig anden artssammensætning. I første omgang vil et mindre antal arter forsvinde nordud og et større antal rykke ind sydfra. Vi vil midlertidig få flere arter efter devisen få varmen, når man tisser i bukserne. Men på det længere sigt vil det gå ud over biodiversiteten, fordi dew generelle naturbetingelser forringes.Sammenhængen mellem miljø og biodiversitet er så indlysende, at vi ikke behøver diskutere den; men eksemplerne er legio. Sammenhængen mellem miljø og klima ligger også lige for. Når temperaturen stiger øges plantevæksten og enge og overdrev gror hurtigere til. CO2 er en kraftig plantegødning, og man bruger faktisk at øge CO2 i drivhuse, for at øge plantevæksten. Meget talende! Det er også til at forstå at øget nedbør og flere storme har betydning for miljøet.Vi skal altså have både natur, miljø og klima med i vores formålsparagraf, men ikke sidestillet! Det skal fremgå, at vi for holder os til klima og miljø ud fra naturinteresserne; og der er rigtigt meget at komme efter!!!Som en stor organisation skal DN naturligvis være højprofileret på både natur, miljø og klima; men med naturinteresserne som omdrejningsakse!Poul Evald HansenKontaktperson til DNs biodiversitetsnetværk og formand for DN-Albertslund

Jørgen Nielsenfor 5 år siden Hvis man som borger på DN´s hjemmeside ønsker oplysninger eller vejledning om faglige emner, er det ikke altid lige til. Hvis man vil vide noget generelt om ´skov´, er det ikke helt simpekt at finde lige netop den medarbejder eller de informationer, som man mener vil kunne hjælpe én. Ganske vist giver søgningen mange muligheder, som dækker forskellige aspekter inden for skov: gamle træer, produktion af træ, urørt skov, skovmår. Meget specifikke muligheder, hvor den nysgerrige må forsøge sig frem og muligvis vil blive stillet om til andre medarbejdere, der ved noget om skov. Det kan næppe kaldes brugervenligt. Det samme gælder for en person, som gerne vil have hjælp til at få belyst et konkret spørgsmål inden for miljøområdet. Her kommer en række muligheder frem, bl.a. cirkulær økonomi og miljøøkonomiske vismænd. Her er det virkelig svært at finde en oplagt henvisning, som kan vise vej til en generel information om miljøproblemer, f.eks. støj, lugt, spildevand eller hvad det nu kan være.Det er ikke godt. Vi taler trods alt om den første kontakt til og det første indtryk af DN. Vi ved alle, hvor ærgerligt det er at blive stillet om fra den ene til den anden person, når man søger oplysning et sted. Når vi nu gerne vil have flere medlemmer i DN, skal netop denne mulighed for professionel betjening med så få omstillinger som muligt være et uomgængeligt krav.Vi foreslår derfor, at der i søgningen optræder klare og enkle muligheder, i de nævnte tilfælde `skov´ og ´miljø´. Klikkes der ind her, skal man selvfølgelig blive stillet om til en person, som har en allround og dækkende viden om emnet. Går spørgsmålet på mere specifikke emner, er det selvfølgelig OK at stille om til en specialist. Her skal det så være en ´sikker´ omstilling, så der ikke er behov for yderligere omstillinger. Det vil også styrke kommunikationen til omverdenen, hvis det af hjemmesiden klart fremgår hvilken medarbejder i foreningen, der er ansvarlig for skov- og miljøspørgsmål.Der er derfor formentlig behov for at lave en form for skabelon, der er detaljeret nok til at vise den ´sikre´ omstilling. Måske findes den skabelon allerede, men indgangen må nødvendigvis tilrettes, så personer, som søger DN´s hjælp, let og logisk føres gennem et system, som vedkommende opfatter som udbytterigt og let tilgængeligt. Ikke frustrerende, som vi mener det eksisterende søgesystem let fører til. Det er en fin mulighed at kunne søge sig frem til den rette viden, men det skal bare fungere. Fungerer det ikke, er det værre end ingenting.Jørgen NielsenHillerød

Erik Olsenfor 5 år siden I DN Lejre har vi stor succes med høslæt med le på forskellige lokaliteter.Sidste lørdag i juni havde vi for 10. år høslæt på Kildeengen i Bidstrupskovene – vi var 50 aktive personer i alle aldre – den ældste var 80 og den yngste 5 år. Børn, unge og alle andre får mulighed for at komme ud i naturen og lære den bedre at kende og dét at arbejde i et fællesskab samtidig med et godt socialt samvær – og når børnene har det godt, bliver forældrene lidt længere. Men ikke mindst så gør vi en vigtig og synlig forskel for biodiversiteten. Første lørdag i september har vi Le-festival samme sted, hvor der ud over høslæt er arbejdende værksteder, kurser i leslåning og ture i andre af de unikke skovenge med botanikere og biologer – samt krible-krable med børnene. Dette arrangement laver vi i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, da DN-sekretariatet de seneste par år har skåret ned på dette område – sidste år var vi i alt 80 børn, unge og ældre. Derudover har vi stor succes med vores Rullende Naturskole, der laver krible-krable-arrangementer for børnefamilier, foreningen for hjemmepassede børn, institutioner og skoler ved åer, fjorde, gadekær, strande og havne.Vi har en lukket trailer fyldt med grej, vaders og alt til faget hørende. Der har været mange arrangementer hen over året. Vi har bl.a. fast 2 årlige arrangementer ved Tadre Mølle, hvor en masse forældre og bedsteforældre kommer med deres børn/børnebørn for at lave krible-krable ved åen og bygge fuglehuse eller insekthoteller.

Leif Andersenfor 5 år siden Jeg synes det er på tide, at DN revurderer sin indstilling til Naturnationalparker. Der er megen røre og mange, som ikke kan forliges med den unuancerede opbakning til ideen om at indhegne 15 af vores mest naturrige områder - for at gennemtvinge en idé om rewilding.Mange af de områder, som påtænkes tvangsrewild'et, er i deres nuværende anvendelse/pleje allerede meget rige på arter. Om rewilding vil forbedre dette eller forværre det eller bare forskyde balancen til noget "mere naturligt"? forekommer usikkert. Det er ikke en forudsætning for IUCN kategori II, at der hegnes.Jeg føler, at vi i DN har brug for flere nuancer og diskussioner om, hvad der er naturligt, end der har været plads til i forløbet op til de nuværende lovfunderede initiativer.

Jørn Borggreenfor 5 år siden I de lokalplaner, eller Tillæg til samme, der oprettes for nye bebyggelser er der nogle få restriktioner som kommunen kan pålægge de nye grundejere. (F.eks. anbringelse af solpaneler (visuelt), isolering (energibesparelse), el- og vandforsyning (service), oma.Vi kunne tænke os flere emner der blev styret efter nogle af de principper der går igen i (nogle af) de 17 Verdensmål (klima, biodiversitet, naturbeskyttelse, havets tilstand, osv.)Konkret kan vi nævne: 1) Nedsivning af regnvand er p.t. en frivillig ordning; den kunne gøres meget mere tillokkende for nyindflyttere ved at kommunen på forhånd har undersøgt mulighederne, og giver et tilskud tiloprettelsen af faskine. 2) Jordvarme kunne på forhånd lægges ud i et større areal og derved blive meget mere attraktivt for den enkelte grundejer. 3) Belægningsgraden burde kunne begrænses. 4) Pesticid forbrug i private haver burde reguleres, evt. helt forbydes. 5) Incitament til større (vild?) biodiversitet i private haver.

Leif Andersenfor 5 år siden

Leif Andersenfor 5 år siden

Allan Andersenfor 5 år siden

Filtre

Idéer i alt: 9

Der er 9 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Selected zero topic filters.