Spring til hovedindhold

Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Hvad skal der ske på Grønt Landsmøde 2025?

Hvad vil du gerne høre mere om og blive klogere på, når DN for inviterer til Grønt Landsmøde 2025? Send os dine ideer og forslag senest 1. december 2024. Du indsender dit forslag ved at klikke på boksen til højre. Hvis der er en anden, der allerede har stillet forslag inden for samme emne, så skriv gerne dit input ind som en kommentar i hans/hendes forslag. Derved undgår vi, at der bliver så mange emner, at man mister overblikket.

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Idéindsamling

Idéindsamling

Fase 2: Bearbejdning af ideer og udarbejdelse af program

Bearbejdning af ideer og udarbejdelse af program

Idéindsamling

4. november 2024 23.00 - 2. december 2024 23.00

Hvad vil du gerne opleve, når DN holder Grønt Landsmøde i Vingsted den 25.-27. april 2025? Du har nu mulighed for at foreslå emner, oplægsholdere, workshops, naturaktiviteter m.m., som du gerne vil have med i det endelige program. Du indsender dit forslag i formularen nedenfor. Hvis der er en anden, der allerede har stillet forslag inden for samme emne, så skriv gerne dit input ind som en kommentar i hans/hendes forslag. Derved undgår vi, at der bliver så mange emner, at man mister overblikket.

49 forslag

Linda Stisenfor 1 år siden Hvordan kan vi i DN bidrage til en grøn dagsorden til kommunalvalget 2025?Som partipolitisk neutral organisation, kan vi stadig være med til at bringe naturen ind i valgkampen. Fx: Vælgermøder, deltagelse i lokale folkemøder, debatindlæg i lokalaviser, arrangere klimamarch sammen med klimabevægelsen, samarbejde med andre grønne organisationer om fælles kampagner, kandidat test m.m.Invitere kandidater (eller efter valget invitere byrådsmedlemmerne) til oplæg/mini kursus om naturs Og klima. Sekretariatet lave en guide til nye byrådsmedlemmer om deres rolle og hvordan de har ansvar for at passe på den lokale natur, inklusiv hvad har naturen brug for.Info, inspiration og debat

Armin Vaukfor 2 år siden I DN Sorø har vi dette forår afholdt en studiekreds, som arbejdede over 7 aftener med ovennævnte emne. Vi - altså jeg som initiativtager og Ida, en ung forsker fra SDU, som har ledsaget vores studiekreds - vil hermed gerne tilbyde, at afholde en slags studiekreds i mini-udgave som workshop på det kommende grønne landsmøde. Indholdet omfatter et kort vue over den klimamæssige status i dag, status på de politiske tiltag i det henseende og ikke mindst borgernes reaktion på information om - og førstehåndsoplevelser af klimaforandringer. Konklusionen er jo tydelig, der sker alt for lidt, alt for langsomt. Så...hvorfor det? Vi går sammen på opdagelse i, hvad der gør det så svært for mennesker at handle klogt og langsigtet ift. dette store problem, og ikke mindst vil vi også se på lokal - og national mobilisering i den kontekst. Vi illustrerer menneskelige mentale og evolutionære reflekser og tilbøjeligheder gennem øvelser og lege og slutter med nogle brainstormaktiviteter, der skal samle ideer til, hvordan man kan udnytte den nye viden til at forbedre DNs måde at kommunikere - og arbejde med klima på. Oplægholdernes baggrund: Jeg er miljøplanlægger fra RUC og har egentlig speciale i landbrug, men er nu mest optaget af mentale hindringer ift. håndtering af klima- og miljøkrisen. Ida læser en Phd på SDU og I kan se lidt om hendes baggrund her: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/ida-raunkj%C3%A6rJeg har vedhæftet opslaget for studiekredsen fra forår 24 og du kan også kontakte min formand Niels Hilker, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan studiekredsen forløb. Mange hilsener, Armin Vauk -- Armin Vauk - Elmevej 1 - 4180 Sorø - +45 29 25 92 36 - avj@mail.dk

Nora Tamsfor 1 år siden

Knud Erik Hansenfor 1 år siden Det er vigtigt at vi har et levende demokrati i alle led i DN. Har vi det?Vi har en fungerede demokratisk foreningsstruktur i afdelingerne, eller er der ikke realiserede potentialer i afdelingerne. På landsniveau har vi to repræsentantskabsmøder og en hovedbestyrelse. Det bliver nogle gange suppleret med digitale stormøder. Hovedbestyrelsen bliver at da i det centrale organ i årets løb. Og hovedbestyrelsen er er en blanding af et fagligt og politisk organ (med de tre udvalgsforpersoner og op til 6 fra afdelingerne). Er det den optimale sammensætning for både den faglige og politiske opgave.Giver det god nok forbindelse mellem DN centralt og afdelingerne. Giver hovedbestyrelsens sammensætning en god nok forbindelse til medlemmer og afdelinger. Vi har ikke noget åbent debatforum, hvor medlemmer kan rejse emner debat. (Vores DN er mere et høringsforum end et debatforum, og et forum hvor emner fastlægges af sekretariatet.). Det kunne være spændende at drøfte hvordan vi kan gøre DN DK mere demokratisk levende.

Linda Stisenfor 1 år siden En generel udfordring for alle frivillige organisationer for tiden er at skaffe nok frivillige.DN er landets største naturorganisation, og hvor er det fedt at der er lokale afdelinger i næsten alle kommuner.Men alligevel kæmper mange afdelinger med at rekruttere frivillige.Måske dem fra pilotprojektet kan komme med et oplæg, hvor de forkorter projektet ned til basis viden og inspiration.Andre relevante oplæg med viden og konkrete eksempler på nogen der lykkedes med rekruttering.

Mikael Kaufor 1 år siden Der bor mange mennesker i vores sårbare vandoplande, der ikke er industrielle dyre/foder producenter. De bor der fordi de elsker naturen. Deres stemme fortjener at blive hørt i debatten om udtag/omlægning af intensivt dyrkede landbrugsarealer til skov og andre naturtyper. I DN Mariagerfjord har vi taget initiativ til at initiere og støtte dannelsen af en Vandoplands Beboerforening i det følsomme og unikke Natura 2000 Nr. 222 område omkring Villestrup Å med tilløbende bække: Lundgaard Bæk og Stubberup Bæk. Vi vil gerne præsentere erfaringerne med dette arbejde (gerne med en ikke DNer fra gruppen) på det grønne landsmøde.

Michael Lieskfor 1 år siden Vi taler tit om hvor presset vores natur og biodiversitet og samtidig oplever at Events, MTB anlæg, alle former for frisbee, gravelbiking, EL cykler og mange andre aktiviteter der nærmest høre hjemme på en idrætsplads.Det er selvfølgelig glædligt at så mange søger ud i naturen, men ikke alle opfører sig som gæster i naturen. Hvordan bør denne fremtiden være så vi alle får de bedste oplevelser i naturen, samtidig med at vi varetager beskyttelsen.Skal vi have nye retningslinjer for friluftslivet i Naturen ?Hvordan øger vi bevidstheden for beskytte naturen og biodiversiteten ?Michael Liesk DN Hillerød

Jan Woollheadfor 2 år siden I Samråd Sjælland havde vi et godt oplæg ved Carlo Sass Sørensen fra Kystdirektorat om kystbeskyttelse i forhold til stigende havvand. Vi havde en god og livlig debat med mange spørgsmål. Carlo optrådte som privatperson, hvorfor han talte frit ud af posen. Han fik ikke honorar, men dækket sine udgifter. Han skrev bagefter, at han gerne ville holde oplæg igen for DN, hvis der var interesse for det. I kan kontakte ham på carlo@swell.dk.

Birgitte Marcussenfor 1 år siden Hvordan får vi et velegnet debatforum for de aktive i DN ? I lang tid har vi kun kunnet skrive til afdelingernes mailadresser, hvis man vil have et budskab ud fra og til de aktive, og det er unødig spam af mange aktive. Vores DN som flere i HB har protesteret over blev nedlagt, er heldigvis blevet genåbnet. Men det er ikke velegnet som debatforum i den nuværende form, når det kun er sekretariatet som kan oprette debatområder(=projekter). I HB har vi bedt om at få præsenteret løsningsmodeller på et debatforum, men såfremt der ikke er fundet en tilfredsstillende løsning forinden, bør det debatteres på landsmødet hvilket behov de aktive har og hvordan forum skal styres. Skal eksterne have adgang eller skal et medlemsnr bruges for at logge på?

Susanne Ogstrupfor 1 år siden Hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid bliver vi nødt til at gentænke den måde, vores virksomheder og arbejdspladser fungerer på – og i sidste ende den måde hele vores samfundsøkonomi er skruet sammen på. Regenerativ økonomi går kort fortalt ud på at tænke økonomien ud fra naturens principper: som et "levende system". Det kunne være spændende med både oplæg og debat med en række økonomer og andre, der vil noget andet end vækst, som vi hidtil har kendt det: Silja Nyboe Andersen, Birthe Larsen og Emma Holten.

Linda Stisenfor 1 år siden Havet gisper, lider af iltsvind, overflod af krabber, mangel på ålegræs og stenrev, overfiskning og ødelæggelse af havbunden med bundtrawl, for store mængder kvælstof ledes ud i havet fra land osv. Havet har været et vigtigt emne i 2024 og bl.a. sat fokus på med eventet "30 fjorde 30 dage" Havmiljøet bør fortsat være et hovedtema i de næste par år.Foreslår oplæg om fx havbrug, muslingeopdræt, tang farme, genopretning af stenrev og udplantning af ålegræs, landbrugets kvælstofudledningerne og iltsvind el.l.Derudover debat og forslag til kommende nationale events og tiltag der kan hjælpe havet.Kombiner gerne med konkret workshop eller tur, hvor man kan blive klogere fx på hvilke fisk man stadig kan være heldig at fange og hvilke der er væk, eller hvordan man kan lave et formidlingsarrangement der både er hyggeligt og samtidig gør opmærksom på havets ringe tilstand.

Benthe Hjorthfor 1 år siden Vi vil hermed gerne foreslå en pause med nye letlærte fællessange om klima og natur ved musiker og komponist Christian Søgaard og tekstforfatter Anna Birkbøll Jensen, begge Svendborg. I samarbejde med og med støtte fra DN Svendborg har de to netop fået udgivet et lille sanghæfte med 12 nye fællessange om klima og natur. De siger, at deres håb er, at at sangene giver lyst til at gå på opdagelse under åben himmel og lade tankerne få frit løb.DN Svendborg har støttet udgivelsen for at bidrage til, at vi får nye fællessange om naturen. Ikke, fordi der er noget i vejen med vores gode, gamle sange om naturen. Tværtimod. Men klimaforandringerne og vores trængte natur gør, at vi synes, at der også er behov for mere aktuelle sange, som kan være med til at sætte fokus på naturen, som den er i dag.Vi har med stor succes afprøvet sangene i flere forskellige sammenhænge, bl.a. til vores årsmøde. De spreder god stemning og godt humør.

Catrine Jensenfor 1 år siden

Corinna Möhrlenfor 1 år siden At skabe natur, der passer sig selv, handler om at skabe økosystemer, der kan opretholde sig selv uden konstant menneskelig indgriben. Dette kan opnås ved at fremme biodiversitet, vælge planter og dyr, der naturligt hører hjemme i området, og ved at lade naturens processer som forfald, nedbrydning og naturlig spredning tage sig af sig selv.En vigtig metode er at skabe vildt- eller naturplejeområder, hvor menneskelig aktivitet begrænses, og hvor planter, træer og dyr får lov at udvikle sig i deres naturlige rytme. Desuden bør vi fokusere på at genoprette naturlige habitater og jordens sundhed, f.eks. ved at genplante oprindelige arter og genopbygge naturlige vandløb og vådområder.Ved at skabe betingelser, der fremmer naturlige processer som biodiversitet, naturlig ressourcecyklus og økologisk balance, kan vi hjælpe naturen med at "passe på sig selv", samtidig med at vi bidrager til at bevare den for fremtidige generationer.Men hvordan opnår vi det i virkelighedens verden, hvor der er så mange interesser i spil, og, hvor vi er vandt til at være "forvalter" af næsten hvert eneste plet jord i Danmark ? Hvor økonomien er tit i vejen.Hvor skal den "vilde" (beskyttede) natur befinde sig, er det en del af Treparten (udover urørt skov), og hvis ja, har vi i DN og i afdelingerne indflydelse i processen ?Jeg synes der er brug for en debat om det emne - specielt nu, hvor Treparten er vedtaget... jeg vedhæfter materiale fra et offentlige foredrag i naturvidenskab fra AU om Fortidens og Fremtidens Vilde Natur som debat indlæg (findes også online her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2024/naturen-kan-blive-vildere-end-vi-droemmer-om).

Kurt Ramskov Laursenfor 1 år siden Oplæg og erfaringsudveksling om afholdelse af sommerfugleture hvor begyndere er målgruppen.Jeg har selv flere års erfaring med at afholde sådanne ture og vil gerne lave et oplæg og dele en række praktiske tips.Jeg er også gerne turguide på en sommerfugletur (omend det er noget tidligt på året til dette), så der er noget konkret at diskutere ud fra.Det er både henvendt til andre turguider for erfaringsudveksling og nysgerrige, der gerne vil blive klogere på at organisere en sådan tur.

Per Henriksenfor 1 år siden Hvad skal der til at forvandle den såkaldte 'rådne banen' til en 'grønne banan' Sidste års lov om mere vedvarende energi, og nu også sidste uges politiske aftale om at implementere den grønne trepart, sætter skub på en udvikling, der kan være med til at ændre de geografiske balancer i Danmark. De grønne vækstmuligheder i den del af Danmark, der engang blev kaldt ‘den rådne banan’, har potentialet til at gøre udkantsdanmark til ‘den grønne banan’, som vil lægge jord til fremtidens decentrale, grønne væksteventyr. Spørgsmålet er, om udviklingen fører til national heling eller til flere lokale konflikter om vindmøller i baghaven og sorte jernmarker. “Landsbyerne vil blive kørt over af de mennesker, der kommer og laver de dyre projekter. Der vil blive uddelt hold-kæft-bolsjer, og overskuddet fra energiproduktionen vil gå til de store koncerner, som laver projekter. Ikke til dem, der bor, hvor solcellerne står,” fortæller Hanne Tarnvig, arkitekt emerita på Københavns Universitet med en lang karriere inden for planlægning og udvikling Hvorvidt bananen forener os, vil i høj grad afhænge af den lokale og demokratiske håndtering af den grønne omstilling, siger eksperter.Læs mere om Mandag Morgen tema: https://buff.ly/4i10Qsw

Catrine Jensenfor 1 år siden Naturdestination Skovsgaard er i 2025 et meget fascinerende sted. Vi forsøger at kombinere naturformidling af vild natur, levesteder, naturoplevelser med biodiversitetsforskning og læring om forvaltning af vild natur med egne exmoore ponier og skotsk højlandskvæg. Her ser vi 3 spor som vi kan byde ind med i separate oplægDen fedeste Naturdestination. Hvad er ideen bag Naturdestinationen, hvad er en naturdestination og hvorfor er vi så begejstrede for vores levende formidlingSkovsgaards Vildgræsning- måske alligevel et af Danmarks med ambitiøse naturprojekter Dyrene lever frit og er en del af den vilde natur. Hvad lærer vi af vores eget dyrehold når det kommer til naturgenopretning, naturudvikling, dyrevelfærd, adfærd og effekter i landskabet. Hvorfor er den langsomme frie udvikling af naturområderne så essentiel?Forskning i Vildgræsning- ved vores egen biodiversitetsforsker Tora Finderup NielsenVi følger udviklingen i området og lærer af dyrenes påvirkning i landskabet. Hør mere om forskning i dynamiske naturområder, effekter og resultater. Skovsgaard i relation til Den Grønne TrepartHvordan viser vi vejen til omlægning af landskabet til vilde dynamiske skovlandskaber

Søren Jensenfor 1 år siden Varde Kommune er i modsætning til de fleste andre kommuner lykkedes med udtagning af lavbundsjorder. Varde Kommune står for en femtedel af det lavbundsareal, der er udtaget på landsplan. Kommunens medarbejer Jan Pedersen er manden bag denne succeshistorie. Landsmødet kan invitere ham til at komme og fortælle om hvordan det er lykkedes for Varde Kommune at få realiseret så mange projekter med efterfølgende debat.

Gitte Holm for 1 år siden Ude på landet, derude hvor landmanden ikke mere kan dyrke jorden fordi den er blevet for våd, hvor jorden har sat sig, så den nu ligger så lavt, at det ikke længere kan drænes nok til at dyrke korn eller majs; Derude bor der en befolkning, som er en overset gruppe. Det er dem, som er flyttet på landet, fordi de gerne vil bo i naturen. Nogle af dem har endda været meget målrettet med, hvor de vil bo. De har siddet og kigget på kort, inden de valgte deres nye hjem. De har udset sig områder med Natura 2000 og paragraf 3 beskyttet natur, netop fordi de er bevidste om, at der i disse områder er et godt fundament at lave endnu bedre natur. De ønsker ikke kompensation for at lave natur. De vil ikke have penge for at lade deres arealer afgræsse af store planteædere hele året rundt. De har ikke behov for at tage de store planteædere hjem i efteråret ene og alene for at dyrerne skal fedes op og sælges til mad. De vil bare gerne lave næringsfattige arealer, hvor der kan vokse engblomme og gøgeurt, hvor hedepletvingen kan finde blåhat nok, og hvor almindelig blåfugl kan finde kællingetand. Desværre er deres "arbejde" med at dyrke natur ikke ordenlig værdsat eller beskyttet. For hvis en bondemand pludselig har brug for en ekstra gylletank, er der ikke noget til hindre for, at den må bygges 500 meter fra et naturbeskyttet område, og dermed lave næringsforurening i en naturbeskyttet område. Hvordan skal liden klokke og majgøgeurt magte at etablere sig, når luftbåren næringsforurening ødelægger dens voksesteder?Denne gruppe af landboere ønsker ikke økonomisk kompensation. De ønsker blot, at der ikke næringforurenes på de arealer, som de har investeret i, netop for at skabe natur og biodiversitet. Hvem hjælper den gruppe borgere?

Lorens Nielsenfor 1 år siden 10 min indlæg John Clausen Lemvig, 10 min indlæg Lasse Pedersen DN10 min indlæg Lorens Nielsen Aabenraa 60 til 90 min tid til spørgsmål !Mødet er ment som hjælp til de afdelinger der gerne vil have hjælp til at få indflydelse i de lokale Solcelle anlæg? Hvordan får vi mere natur, både inde i anlægget og udenfor, eller måske en fredskov eller beskyttet natur i tilknytning til projektet?. Hvem og hvordan skaber vi et samarbejde med forvaltningen og politikerne i kommunen?Hvad kan vi forlange af udbyderne?Hvor kan vi få hjælp til at se på planerne ?

Jacob Munkfor 1 år siden

User 298252for 1 år siden Får besøg af en person fra Klelund Dyrehave, som kan fortælle om, hvordan man har fået ændret området til dyrehave.Klelund er 1400 hektar med krondyr, vildsvin og ulvepar der yngler.I øjeblikket opkøber man gårde i nærheden, samlet areal i dag 2800 hektar. Jorden på de købte gårde dyrkes ikke længere, da det skal omdannes til naturområde. Med tiden håber man på at få et større sammenhængende område med Klelund Dyrehave som centrum.

Troels Stilling Stensballefor 1 år siden

Linda Stisenfor 1 år siden Inviter "Plan Bi" til at komme og fortælle om de vilde bier, deres specifikke behov og levevis samt hvordan man kan hjælpe de vilde bier i sin egen have eller lokalforening.Plan Bi kæmper for at hjælpe alle de vilde bier. Som mange andre arter mangler de levesteder og så er mange af dem så specialiserede at de har brug for bestemte typer planter. Derudover er der kamp om føden når der opstilles bistader med kæmpe bestande af honningbier lige i naboens have. Det ville være spændende med en debat imellem "plan bi", biavler foreningen og evt. en tredje relevant part. Er honningbranchen skyld i nedgangen af vilde bier, eller er honningbier naturens redder? Derudover intern debat om DNs holdning til honningbier vs vilde bier. Hvor mange bistader bør der være i Danmark og hvor skal de være - samt hvor skal de IKKE være? Bør det fx være tilladt at sætte bistader op i naturnationalparkerne? Bør DN presse mere på for at tilpasse reglerne og regulere placeringen af bistader?

Filtre

Idéer i alt: 49

Der er 49 projekter tilgængelige.

Ingen tilgængelige værdier.

Selected zero topic filters.