Michael Liesk•for 6 dage siden Af Michael Liesk, forperson for DN Hillerød. Alene min egen holdning og input.De seneste måneders naturforståelsestiltag har været: Skyd ulven, mågerne og fæld egetræerne.Det er vigtigt, at DN ikke bare slår dørene op til en ubegrænset tilgang til naturen. De fleste byer oplever, at store områder inddrages til byudvikling og anlæg af især motorveje, og nu banker gigantiske datacentre på døren.Det er naturen, der bliver kørt over her. Naturnationalparkerne er blevet til Tivoli, og lokalt er man op imod lokale modstandere af hegn og forståelsen for biodiversitet og en helle for naturen. Vi har i årevis brugt betegnelsen ”beskyttelse og benyttelse”. I den kamp har beskyttelsen tabt.Vi oplever, at NST i høj grad lægger sig ned, når der søges om at afholde alle former for events, MTB, gravelbiking og mange andre udendørs arrangementer i naturen. Mange steder har det taget overhånd, og samlet set er naturen ikke alene presset på naturforståelsen, men også på omfanget.Skovens stille, dybe ro kan være et svært sted at finde. Det er åbenlyst, at vi ikke har været i stand til at forklare grundlaget for naturnationalparkerne og vigtigheden af at øge biodiversiteten gennem radikale naturgenopretningsinitiativer.Andre har taget over, og resultatet er blevet, at de parker, der skulle være helle for naturen, er blevet besøgscentre for turister.Viden skaber forståelse … Styrk arbejdet med børn og unge Hvis vi skal styrke naturforståelsen, må vi have en kampagne, hvor vi sætter fokus på biodiversitet, arter og ikke mindst på, hvordan vi bekæmper natur- og klimamigranter med naturlige fjender.Flere mennesker er blevet skambidt af hunde, end mennesker er blevet angrebet af ulve i EU. Naturskoler og en natur- og klimaskole kontaktordning, som DN sammen med øvrige grønne organisationer kunne være en del af, kunne være vores tilbud til en øget naturforståelse.VILD og FLOOR bør i højere grad være en indgroet del af vores arbejde. Krea, skovbad og kreative arrangementer er muligheder for, at børn og unge kan få et naturligt forhold til naturen gennem leg. Vi skal generelt tænke ud af boksen og gøre vores arbejde for børn og unge tilgængeligt – og det med afsæt i de unges egen dagsorden.Vi skal udarbejde oplysningsmateriale i børne- og ungehøjde. Vi har organisationssekretærer. Måske skulle vi have en form for børn- og ungerådgiver for natur og klima. Det er jo dér, vi skal skabe forståelsen og ikke mindst rekruttere kommende aktive og frivillige i foreningen.I NATUREN FINDER MAN RODet er vigtigt, at vi får italesat, at vi er gæster i naturen, og at den, ligesom os mennesker, har behov for hvile og ro. Det burde være oplagt, at der i alle skove og naturområder er opsat information om, at her er man gæst, og om hvilke værdier den natur, man betræder, har. Vi har et fælles ansvar for at efterlade den, så den bevares for fremtiden.Selvfølgelig skal det være muligt at komme ud i naturen. Men efterhånden er der opstået en tilgang, hvor alle og alt frit kan dyrke deres egne behov i vores fælles natur og miljø.Som naturorganisation og vagthund bør vi også have den kasket på.Læserbrev Forperson: - Når naturen kommer helt tæt på, er det som om, vi mister forståelsen for dens sammenhænge Årsagerne er belyst, nu mangler vi blot national og international handling, hvis vi har vores klode kær, skriver Michael Liesk.Af Michael Liesk | Forperson for Danmarks Naturfredningsforening Hillerød 01. august 2026, 09:00 | Opdateret 01. august 2026, 09:00Den varme sommer har budt på mange historier. Agurketid eller ej, så har truslerne fra naturens hånd trukket den ene overskrift efter den anden. I år har den stået på"dræber" og "helvede" overskrifter, hvor det dog knebet med fakta og den rette fortælling om årsag til disse skræmmende overskrifter, den efterlades til fantasien og især frygten.
Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.Vi vil alle gerne naturen. Vi vil bo i den, vandre i den, skovbade eller blot nyde skovens stilhed. Men når naturen kommer helt tæt på, er det som om, vi mister forståelsen for dens sammenhænge – og ikke mindst for de konsekvenser, klimaforandringerne kan have for naturen og mennesker. Forandringer, som vi selv har en betydelig andel i eller skyld i.Larven fra Sydeuropa– også kendt som "larven fra helvede" – trak overskrifter i mere end en uge, og kommunerne fik travlt med at mane til besindighed. Fæld træerne var første reaktion. Heldigvis var et forslag om at nære dens naturlige fjender med fuglekasser en mere naturlig tilgang og tilmed et forslag, der kan bidrage til, at vores havefugle igen har et større udbud på boligmarkedet, nu hvor vi har fældet mange af deres levesteder.Dræbersneglen skulle, trods den varme sommers mindre tilbagegang, endnu en gang minde os om, at denne "dræber" fortsat er en trussel mod vores eksistens. Man kunne med rette spørge: Hvem er det egentlig, der dræber hvem?Dræbergoplen trives under forhold, hvor især kvælstof fra landbruget medfører algevækst og iltsvind. Også her har vi indflydelse på, hvad det er for et havmiljø, vi ønsker for fremtiden.Mågen var her egentlig førstPomfritmågerne på havnekajen var her egentlig først, indtil havneområder blev nedlagt og omdannet til udendørs TAKE AWAY-selvbord for mågerne, nu hvor mågernes vante føde er fisket bort. Vi glemmer lige, at vi har hygget os med at fodre fuglene med vores efterladenskaber. Måger er som mange andre fugle kloge, så hvorfor ikke udnytte gæstfriheden? Nu er gæstfriheden slut. Skyd dem er opråbet fra gæsterne i mågernes miljø.Klimaforandringerne er væsentlig årsagNaturbrande med tab af menneskeliv og tusindvis af hjem, forudsagt af ekstrem varme på land og i havet, tørke og sult, er allerede et faktum for mange af vores klodes beboere. Ekstreme oversvømmelser og skybrud er menneskelige katastrofer for tusindvis af mennesker. Sammen ned naturens klimaimmigration, er alle forholdene et tydeligt forvarsel om, hvad der venter, hvis vi ikke når i mål med både de internationale og nationale mål om at reducere udledningerne, bærer vi selv brænde til det bål, der er startet.Man må derfor spørge sig selv, hvorfor historierne om dræbersnegle, "larver fra helvede" og nye invasive arter så sjældent bliver sat ind i enstørre fakta fortælling om klimaforandringernes konsekvenser.For det er netop klimaforandringerne, der er med til at skabe de vilkår, hvor "helvede" rykker tættere på. Det er disse forandringer, der ændrer adfærden i naturen og betingelserne for mange menneskers overlevelse.Årsagerne er belyst, nu mangler vi blot national og international handling, hvis vi har vores klode kær.
