Spring til hovedindhold

Ordet er frit

Velkommen til DNs åbne debatrum for frivillige i DN.

Som et forsøg giver Hovedbestyrelsen ordet frit til DNs frivillige og ønsker gode og inspirerende debatter, hvor der er plads til alle.

HB og DNs sekretariat modererer ikke debatterne. Derimod vil frivillige i DN stå for at administrere ’Ordet er frit’, så de fælles spilleregler og den konstruktive tone holdes.

Vores DN er en platform, som bruges til høringer af politikker i DN, input til DNs aktivitetsplaner og andet, hvor frivillige i DN kan give input og kommentere på hinandens indlæg. Det giver mulighed for at opleve bredden af holdninger i DN, hvor alle kan følge med og kan give sin holdning til kende.

Nu er muligheden åben for, at frivillige i DN også bruger Vores DN til at debattere selvvalgte emner frem til udgangen af 2026, hvor vi vil evaluere om, platformen Vores DN egner sig til et åbent debatforum.

33 uger tilbage

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Ordet et frit

Ordet et frit

Ordet et frit

5. juni 2025 - 1. januar 2027

Sådan gør du for at oprette et emne-forslag eller for at give din holdning til kende

Opret et emne-forslag ved at klikke på den blå knap 'Tilføj et forslag'. Vær klar, tydelig og konstruktiv i din forklaring af dit tema, så bliver det lettere for deltagerne at kommentere i tråden. Alle, der er logget ind og har registreret sig ved navn, kan skrive en kommentar. Du kan give et like eller et dis-like som en stemmetilkendegivelse, hvis du er enig eller uenig i et indlæg eller udsagn. Forklar i en god tone, hvorfor du dis-liker et emneforslag eller en kommentar.

Fællesregler og opmærksomhedspunkter, når du opretter et emne-forslag eller skriver en kommentar

Du må mene, hvad du vil, men hold bolden på egen banehalvdel og undgå at tillægge andre motiver. Det er nemt at fejlfortolke, hvilket kan gøre skrift til et hårdt og konfliktoptrappende medie. Personangreb accepteres ikke, og administrator kan lukke for kommentarer, der går i retning af groft sprogbrug og i yderste instans ekskludere brugere, der gentagne gange ikke lever op til disse regler.
Hold et sagligt niveau og bevar en god tone, for dit bidrag kan ses af mange. Vælg dine ord med omtanke og være respektfuld. Vær opmærksom på, hvordan du formulerer både dit emne-forslag eller din kommentar.
Hvis du vil debattere flere emner, opretter du flere emne-forslag, ellers kan kommentarer og svar blive uoverskueligt at følge.

Med disse regler og opmærksomhedspunkter ser vi frem til inspirerende debatter, som kan bringe os tættere på hinanden og lægge kimen til gode løsninger i foreningen og en oplevelse af et åbent og velfungerende demokrati.

16 emner

Lise Norrefor 2 måneder siden Kan du huske da minister Esben Lunde Larsen i 2016 sagde at “kornmarker er natur”?Som DNer vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. I DN var vi i hvert tilfælde dengang enige om at kornmarker er ikke er natur men menneskeskabte kulturlandskaber og ikke biodiversitetsrig natur, der skal beskyttes/fremmes. Det er 10 år siden og der er sket meget siden. Så meget at DN nu åbenbart er enig med Esben Lunde Larsen. Hvorfor mener jeg det? Vi skal til at have en ny landbrugspolitik og der bliver lagt op til at regenerativt landbrug bliver en del af den. Skal DN nu til at mene noget om hvad der foregår INDE PÅ kornmarken? Kan vi ikke nøjes med at mene noget om eksternaliteterne FRA kornmarken (eks sprøjtegifte)?DN kæmper for naturen. Er den begrænsede øget biodiversitet ift konventionel mark - men stærkt begrænset ift udenfor kulturlandskabet nu blevet til en DN sag? Hvis ja, så er vi jo enige med Esben Lunde Larsen: Kornmarker er natur. DN har en meget bred formålsparagraf og der er rigelige emner at tage fat på. Jeg mener ikke, at hvad der foregår inde på kulturlandskabet (en kornmark) er noget vi som DN skal forholde os til. Jeg mener, at DN kun skal forholde sig til eksternaliteterne der påvirker det udenfor kulturlandskabet. De fleste DNere er nok enige om at en regenerativ mark er at foretrække frem for en alm økologisk mark (også mig) - men det er jo ikke nok til at gøre det til en DN sag. Der er andre foreninger, der kan og vil tage den kamp. Er der nogen, der med udgangspunkt i DNs formålsparagraf, der kan forklare hvorfor vi skal arbejde med det der sker INDE PÅ kulturlandskabet (altså eks regenerativt landbrug)? Husk at det er altså ikke mange år siden at vi havde en mærkesag: mere plads til natur. Mener vi heller ikke det mere? mvh Lise NorreDN Vesthimmerland

Tine Wandallfor 4 måneder siden Fyrværkeri for private er på alle parametre rigtig skidt. Dyr inde som ude bliver skræmt - fugle ligeså - flyver skræmt rundt om natten, hvor de burde hvile. Fyrværkeri fylder naturen med mikroplast. Og hvert år kommer et stort antal borgere tilskade - de sidste par år over 200 personer herhjemme. Der er i spørgeundersøgelse bl.a. fra Tryg en stigende tilslutning til, at det bør forbydes for private - således stemte over 50% ved deres sidste spørgeundersøgelse for at det burde forbydes for private. Jeg tænker, at DN ville kunne få mange nye medlemmer ved at tage teten og tage kontakt og samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, WWF samt andre grønne organisatioer, vandværker m.v. om at skabe et pres på vore politikere via en fælles strategi - måske via spørgeundersøgelser/underskriftsindsamlinger.

Lise Norrefor 8 måneder siden Vi har lige fået præsenteret det nye logo på Samrådsmøde i Nordjylland. Det ser jo fint ud - men hvad med økonomien? Min holdning til nyt logo er 100% afhængig af økonomien i logo.Hvad har de allerede afholdte udgifter til nyt logo været (i 2023-2025)?Hvis Repræsentantskabet vælger nyt logo, hvad kommer det så til at koste i indkøb af diverse tryk og merchandise i 2025 og 2026?Hvilken effekt vil det have på regnskab 2026 om vi vælger nyt logo eller ej?Vi skal huske at penge kun kan bruges én gang. Hvis de bruges på nyt logo kan vi ikke bruge dem på sekretariatsmedarbejdere. Jeg vil nok helst have f.eks. fredningsmedarbejdere. Jeg tænker, at det er vigtigt i en periode med dårlig økonomi at have fokus på DNs kerneopgaver.Lise Norre, DN Vesthimmerland

Poul Evald Hansenfor 5 måneder siden Vi har en lovgivning (naturfredningsloven) omkring ret til færdsel i naturen, der er en ret afsvækket udgave af den svenske "allemansret".Man må i princippet færdes frit på offentligt ejede arealer, dog ikke fx militære områder, flyvepladser, motorveje o.l. Man må færdes frit på udyrkede arealer, hvortil der er lovlig adgang. Man må færdes på anlagte veje og stier i privat skov over 5 ha. osv. osv.Jeg foreslår, at DN giver sig til at arbejde alvorligt for en ændring af lovgivningen i mere "svensk" retning, så princippet bliver, at man må færdes frit, hvor det ikke er til skade for dyrkning, hegn, afgrøder, husdyr, naturinteresser og privatliv eller færdelsmæssige og militære hensyn og andre sikkerhedsmæssige hensyn.Altså:Man må færdes på privat grund indtil 50 meter fra beboelsesbygninger og tage ophold fra 150 meter fra beboelsesbygninger.Når man må færdes frit, hvor det ikke generer afgrøder m.v., så betyder det, at man fx må gå over en stubmark eller langs et markskel og ad et sprøjtespor i en kornmark.Færdslen kan indskrænkes midlertidigt af sikkerhedsgrund, når det deklareres, fx ved jagt.Færdsel kan indskrænkes permanent eller midlertidigt, når der er store naturinteresser, der kan lide skade, i spil - både i private og offentlige skove.I private skove tillades fladefærdsel, hvad den ikke er nu. Fortsat undtagelse for færdselsret for visse sårbare naturtyper af stor betydning for natur og biodiversitet som rørskov.Jeg kunne komme med mange flere detaljer, men det må være nok for nu.Pointen er altså, at man i princippet må færdes overalt, hvor der ikke gør sighensyn gældende som de nævnte. Det lyder ikke af så meget, men er et stort principielt skridt.

Knud Erik Hansenfor 5 måneder siden EU er i gang med at deregulere GMO’erne så store erhvervsvirksomheder kan sætte GMO ændrede planter ud på markerne med risiko for at det går galt og gør skade på vores natur og fødevarer - og sådan at vi ikke kan spore hvad der er GMO mad og hvad der ikke er GMO mad.Det er vigtigt at få stoppet dereguleringen. GMO er risikable ændringer i planter og NGT er det også. Det er jo kun en særlig udgave af GMO. Vi skal ikke spille hasard med det liv naturen er - både flora og fauna og os mennesker.Isabelle Denaro har lavet en film herom. I den kan du høre engagerede mennesker tal om det og hvad der er i hasardspillet. Det går lige ind i både hjerte og hjerne. Og dejligt at filmen også viser at der er en anden vej - og som til sidst at det er dyrt at fortsætte med det landbrug vi har i dag når vi skal indregne de skadevirkninger kemilandbruget forvolder, og som nu også med de nye GMO'er kan lave nye skader som vi som samfund skal betale - efter at landbrug og investorer har skoret deres gevinster.Se filmen (klik)Der er brug for at DN proaktivt går mod deregulerningen og følger op på HBs beslutning i 2022

Knud Erik Hansenfor 6 måneder siden Efter en lang proces om logoet skulle vi på repmødet tage stilling til DN’s fremtidige logo.Det blev et forløb der ikke er et demokrati værdigt.Først blev der brugt 19 minutter til at ’præsentere’ foreslaget. I de 19 minutter fik tre lov til at komme med et partsindlæg, som reelt burde høre debatten til. De fik i gennemsnit 3 minutter til det.Herefter var der debat med 1 minuts taletid til hver. Med de mange aspekter der indgår i noget så kompleskt som et logo betyder det, at det reelt var umuligt at kommentere det ordentligt. Og ikke nok med det. Da der var gået 18 minutter konkluderede dirigenten, at nu kom der vist ikke noget nyt frem, så nu lukkede han debatten. Og en dirigent, der flere gange nedgørende gav ordet til delegerede i en gruppe ved et bord, der var kritiske, med en indledende bemærkning om, at så er der en fra den ’faste stamme’ eller noget i den retning. Og i øvrigt sørgede for at dem fra den ’faste stamme’ først fik ordet til sidst og nogen derfor også til sidst blev afskåret fra at få ordet.Og nu har vi så et logo som skal være en del af vores identitet og som de fleste gerne skulle se sig selv i, men hvor ca en tredjedel i markerede at de ikke støttede det. Det er ikke et logo, der samler, og slet ikke efter en forkvaklet demokratisk proces i repræsentantskabet.Nok har HB fået vedtaget et logo, men ikke løst opgaven med at få et logo, der kan samle os i DN. Det er trist.

Leif Andersenfor 8 måneder siden Jeg hører fra organisationsudvalg, at man vil søge at fremme frivillige som et centralt element i DN. Det udtrykkes i relation til overvejelser om manglende involvering af yngre i bestyrelsesarbejde og måske problemer med at få folk til at deltage i lokalbestyrelser. Jeg ser ikke frivillige som alternativ til lokalbestyrelser. Der er brug for en plan for, hvordan DN sikrer, at DN faktiske arbejder for de mål, medlemmerne tror/ønsker. Måske skal lokalbestyrelser have mere indflydelse for at gøre det mere interessant at deltage i det arbejde?For mig virker det næsten som om lokalafdelingernes bestyrelser opfattes som nødvendige onder (bortset fra det praktiske i, at de tager sig af en masse administrative lokal sager).For mit vedkommende er DN i de senere år gradvist kommet til at stå for noget, jeg ikke kan bakke op. (flere NNP'er før vi har dokumentation af effekten, tilplastring af åbent land med solceller og vindmøller mm.)Min oplevelse er, at præsident, hovedbestyrelse?, formandsskaber, direktion og sekretariat eller forskellige ad hoc smågrupper træffer beslutninger/formulerer holdninger, som de tror, DN står for.Jeg synes, der er brug for grundige, involverende overvejelser om, hvordan vi sikrer demokrati/indflydelse for medlemmer med meninger.

Leif Andersenfor 8 måneder siden Jeg er glad for landskaber og sammenhængende natur.I det lys har jeg det ikke ret godt med, at DN i omfattende grad bakker op om solceller og vindmøller. Ikke mindst solcellerne ødelægger landskaber. Jeg ser alternativer, som vi burde fremme og lade andre om at bakke op om solceller og vindmøller. Geotermi og små, effektive, sikre atomkraftværker er teknologier, der er gode for vores udledning og, de optager ikke meget areal. Min forståelse er, at disse teknologier har nået en modenhed, som gør at de er realistiske, men jeg tror, de mangler lobbyer og andre former for opbakning.

Jørgen Alfastsenfor 6 måneder siden Det nye forslag til logo ligner 2 blafrende vinger, der vist står i fare for at flyve i hver sin retning, idet der ikke forefindes noget hoved, ej heller nogen krop og slet ikke nogle følehorn. Det er bedre end det gamle logo, så jeg skal nok stemme for. Så kan vi jo altid lave et nyt og bedre logo, når vi får tid og overskud til det på et tidspunkt.Det kræver måske nok, at man får et andet firma til at kreere det? Den tid - den glæde.

Cassandra Østfor 11 måneder siden

Poul Evald Hansenfor 11 måneder siden DN har fået et stort sekretariat, der fungerer dygtigt i det udadrettede arbejde, men selvfølgelig ikke skal været hævet over rimelig kritik.Jeg føler og oplever, at formidling fylder rigtigt meget, og formidling udadtil og til medlemmerne er da også meget vigtig.Men måske er den store prioritering af formidling i nogen grad gået ud over det faglige; og her tænker jeg især på 2 ting. Der er den faglige viden og kompetence omkring natur og derudover også miljø og klima. Jeg bliver nogle gang i tvivl om, hvorvidt DN i sekretariatet stadig giver tilstrækkelig plads til faglighed, som DNs aktive og medlemmer kan trække på. (Jeg fik lidt af et latteranfald, da jeg for nogen tid siden fik forevist den nye rumorganisering i Masnedøgade, hvor der blandt de ca. 100 ansatte var afsat en meget lille krog til et par biologer). Der er hjælpen til afdelingerne omkring forskellige lovspørgsmål og myndighedsspørgsmål og håndtering af ansøgninger, klager, og myndighedshenvendelse i bred betydning. Nu kan jeg i kraft en uddannelse og erfaring godt matche på det naturfaglige og miljøet. Men henvendelser og ansøgninger til myndigheder kan være meget tidsrøvende og aldeles dræbende for folk, der ikke er vant til at håndtere sådanne ting professionelt, eller simpelthen ikke kan fordrage og udholde overflødigt og meningsløst bureaukrati. Ofte ved man ikke, hvem man skal henvende sig til, og støder tit på attituden: "Det er ikke mig, men min kollega". Desværre både i DN-sekretariatet og hos de myndigheder eller institutioner eller personer, man prøver at komme igennem til.Så jeg vil godt have en diskussion, om vi ikke har svækket DNs faglige profil og evne til at håndtere bureaukrati for meget. Især bureaukratiet er dræbende for mange aktive medlemmer, der synes, der har andre og vigtigere ting at tænke på.Jeg hedder Poul Evald Hansen, er snart 75 år og har været formand for DN-Albertslund i godt en snes år.

Poul Evald Hansenfor 8 måneder siden Gylle.dk kan være meget polemisk, men har i reglen de faktuelle ting i orden.De leverer en kras kritik af DN og DNs organisation på henvisningen:https://emea01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fgylle.dk%2Fnaturfredningsforening-fyrer-og-hyrer-midt-i-en-oekonomisk-krise%2F&data=05%7C02%7C%7C4a0c2beb19c7497ab19d08ddf621f7ed%7C84df9e7fe9f640afb435aaaaaaaaaaaa%7C1%7C0%7C638937347943342415%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=cETesT49b78C5NGGk3poyTYVAy2D6neDgTVoklm%2FkiM%3D&reserved=0Jeg synes Gylle.dk går for vidt, når de antyder, at der skal være offentlig indsigt i folks private lønforhold. Men de har har da også nogle pointer.Er det virkelig DNs opgave, at ansætte politisk kendte folk, der kan være nok så sympatiske, men hvor man dog må være i tvivl om, hvorvidt de har de nødvendige kvalifikationer? Hvem bliver så skubbet til side? Jakob Mark er et sympatisk menneske, som jeg deler holdninger med på mange områder. Men er han virkelig kvalificeret til den aktuelle ansættelse. - Jeg husker lignende tilfælde af ansætter af folk med tydeligt borgerligt-politisk udgangspunkt, tilsyneladende for at skabe en slags "balance", så man formelt hæver sig over kritik for politisk ensidighed.Det er værste er jo, hvis kvalificerede folk, der ikke er politiske kendisser, skubbes til side. Jeg kan ikke bevise, det sker. Men det er da den stiltiende opfattelse mange får, så meget mere, som DN nu skærer ned i organisationen af økonomisk nød.Jeg er også afgørende uenig med Gylle.dk omkring offentlighedsaspektet. Naturligvis er DN som en stor natur- og miljøpolitisk organisation nødt til at have fora, hvor vi kan diskutere taktisk og strategisk uden at det sker i fuld offentlighed.Men for mig munder det alligevel ud en kraftig advarsel til DNs naturpolitiske ledelse og sekretariat: I skal passe på ikke at underminerer medlemsdemokratiet i DN. - Jeg er ikke absolut imod "politiske" ansættelser. Men de bør være absolutte undtagelser og ikke som nu, hvor de tilsyneladende er ved at blive reglen i alt fald i de ledende lag i DNs sekretariat.

Vibeke Bjerregaardfor 8 måneder siden Vores statsskove ryddes for at lysne skoven, vådlægge og giver plads til biodiversitet, flere insekter mere biodivers skovbund. Noget af det er fint, men projekterne savner dybdegående analyser af konsekverser for klima, for nedbør og storme, som der bliver mere af, for levevilkår for de større vilde dyr, for støjforurening, for tilgængelighed osv. Det gik for hurtigt, og imellemtiden er vi blevet klogere, der er kommet rapporter fra eksperter, lovgivning om naturgenopretning fra EU, alt sammen noget, som ikke var kendt, da urørt-skov blev godkendt i folketinget tilbage i 2018. Befolkningen er mange steder blevet chokeret over at se mange flotte træer og bevoksninger er væk. Vi har brug for en pause og revurdere situationen før det er for sent.

Poul Evald Hansenfor 5 måneder siden Det er måske en forståelsesmæssig fejl at bringe 2 vigtige sidestillede emner op, men da tiden er knap gør jeg det alligevel.1, Det er nødvendigt at DN genovervejer strategien i og teorien bag rewilding fordi:A. Teorien bygger på, at Danmark før mennesket kom på banen var domineret af et biodiverst steppe- og skovsteppelandskab vedligeholdt af store græssere. Skoven bredte sig, da mennesket decimerede eller udryddede de store græssere Det er idealet at genskabe i alt fald nogle af dette landskabs elementer, og det sker bedst ved omhegning af naturnationalparker m.v. og udsætning af store græssere i store tætheder i helårsgræsning uden tilskudsfodring.Argumenter:Rewildingsstrategien er blevet fagligt anfægtet af Danmarks førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbæk. Og Willerslevs DNA-forskning tyder på, at det var ændringer i fødegrundlaget, der fik det til at gå tilbage for de store græssere efter istiden, og ikke menneskets efterstræbelser. - Odgaard har også tidligere kritiseret rw-strategiens teori ud fra pollenanalyser. -Forhold mindende om steppe og skovsteppe kom først med landbrugets udpining af jorden fra bondestenalderen og frem til udskiftningen, og store dele af den biodiversitet, vi vil fremme, er derfor reelt kulturbestemt.DNs biodiversitetsstrategi bør derfor bygge på ønsket om et biodiverst kulturlandskab som ledetråd.Jeg synes dertil også, at rw-tilhængere ofte har ført sig frem i debatten på en uheldig måde, der skabte unødig splittelse og modstand mod naturinitiativer i befolkningen. - Det har givet det såkaldte hestepigesegment (skal jeg forklare uddybende?) med deres disneyficering af naturen alt for frit spil. Dem har jeg bestemt intet til overs for.Demokratiet i DNJeg synes sekretariatet, som i øvrigt udfører et stor og fortjenstfuldt arbejde, har fjernet sig for meget fra medlemmerne. Jeg er også utilfreds med den nedprioritering af naturfaglig og "bureaukratisk" kompetence (evne til at håndtere myndigheder og støtte ikke mindst lokalafdelingerne heri) er blevet reelt nedprioriteret, og er ikke tilfreds med det.Det er kun ca. 2 pct. af DNs budget, der går gennem lokalafdelingerne. - Vi kunne i første omgang sætte os som mål, at denne andel blev forhøjet til 4 pct, et meget beskedent ønske. - Det kan ske ved, at mange flere centrale initiativer skal forudsætte lokalafdelingernes medvirken og flere medarbejderressourcer dirigeres den vej. - Man kan overveje flere ressourcer dirigeret til, at folk fra sekretariatet får en reel sekretærrolle for lokalafdelingerne, og efter aftale deltager i flere af deres møder.Jeg er ikke ude på at ændre den glimrende ordning med, at afdelingerne ikke har selvstændig økonomi, men alligevel vidtgående økonomisk dispositionsret. Ofte ved afdelingerne reelt ikke, hvor stor kompetence de har; men det bør de oplyses effektivt om.Så har jeg nogle tanker om de reelt fungerende demokrati på repræsentantskabsmøderne, herunder dirigentens efter min mening nogle gange uheldige facon, men den kan vi tage en anden gang.

Knud Erik Hansenfor 9 måneder siden Fredningsnævnet har lige godkendt en ny fredning af Amager Fælled og i den indføjes det også er formålet at tilgodese fritidsformål og uden at sætte grænser for hvilke- Der er ikke nogen krav om at skal kunne fungere samtidig med at Amager Fælled skal være et sted hvor vi mennesker skal kunne være i naturen – hvor rekreationen er at være i naturen.DN København mener at der er brug for at få afgrænset hvilke fritidsaktiviteter, der skal tillades i et naturområde – og ser det lidt som en tendens i København at man lader bylivets funktioner usorteret sive ud i naturen, og dermed mindsker den rekreative værdi naturen har ved blot at være i den - og måske også ødelægger natur.Er det kun i København vi har den tendens eller er der andre afdelinger, der også oplever at fritidsformål trænger ind i fredninger og mindsker deres værdi som naturområde for natur og mennesker.Se nedenfor tekst herom._________________________________________FREDNING BØR ÆNDRESAMAGER FÆLLED SKAL VÆRE TIL NATUR OG IKKE TIL ALVERDENS FRILUFTSAKTIVITETERFredningsnævnet har efter oplæg fra Københavns kommune afgjort en fredning af Amager Fælled der åbner op for mange friluftsaktiviteter. Amager Fælled er et naturområde og den har stor rekreative værdi som naturområde – og det vil ikke kunne fungere med mange friluftsaktiviteter.Amager Fælled er et naturområde og når det fredes bør det være for både at beskytte natur og give os mennesker adgang til natur. Det er unikt at have natur så tæt på byen. Det gør det muligt for mange byboere at have let adgang til natur og børn kan også opleve det tæt på.Det risikerer at blive ødelagt med den fredning som Fredningsnævnet nu har afgjort efter oplæg fra København kommune. I den står der fint, at formål er at sikre biodiversiteten og at sikre de rekreative værdier Amager Fælled har. Den skal sikre Amager Fælled til naturoplevelser. Efter fire flotte linjer tekst herom tilføjes så SAMT FRITIDSFORMÅL.Det sidste er helt uden begrænsninger for hvilke fritidsformål. Er det f.eks. organiseret løb og cykelløb? Fritidsformål kan være meget, men skal Amager Fælled fortsat være det sted hvor man som byboer kan finde natur, så kan det ikke fungere sammen med mange fritidsformål. Så er det nødvendigt at prioritere natur og den rekreative værdi det har at være i natur.Som fredningen er formuleret så kan det blive en glidebane væk fra natur. Den indeholder allerede mulighed for to bygninger til omklædningsfaciliter og flere kolonihaver.Der er flere problemer i den. Den vil tillade en 3 meter bred sti hen over strandengen som er værdifuld biotop. Den vil også sætte flere naturbeskyttelseslove ud af kraft, når der skal laves ’foranstaltninger´, bl.a. bygninger på Amager Fælled.DN har derfor sendt fredningsnævnet afgørelse for fredningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet for at få rettet op på skævhederne i Fredningsnævnets afgørelse.Se DN's foreløbige klage til nævnet.

Poul Evald Hansenfor 11 måneder siden DN har forholdsvis officielt taget rewildingsstrategien til sig til sig.Jeg opfordrer til en fornyet diskussion af rewildingsstrategien, som er blevet kritiseret bl.a. af vores førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbek og også af Odgaard m.fl. - I nyeste til har Eske Villerslev kritiseret den ud fra analyser, der viser, at mennesket ikke var hovedårsagen til de store græsseres tilbagegang, men at det var en naturlig og klimabestemt ændring af fødekilderne, der var årsagen.Jeg uddyber gerne!

Filtre

Idéer i alt: 16

Der er 16 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Selected zero topic filters.