Indsatsområde: Politik

Tovholdere for politik-indsatsen

Opdatering 19. marts 2020

Kære besøgende. Vi er nu nået til høringsfasen, hvor alle indkomne ideer og feedback er blevet omsat i en række indsatser. Hvis du scroller længere ned på siden, finder du indsatserne som du også kan kommentere på. Du kan også hente alle indsatserne inkl. succeskriterier her.

Inden du læser indsatserne, kan du også læse den visionsteksten der startede det hele, den ser du lige herunder.

Visionstekst

Her kan du følge med i udviklingen af DN's strategi for politik og bidrage med dine egne ideer og forslag. Strategien udvikles med afsæt i visionen og ambitionerne for politik, som repræsentantskabet vedtog på efterårets møde. Strategien skal angive hvordan vi realiserer vores vision og ambitioner for politik.

Læs hele DN's vision for politik

Nedenfor kan du følge med i de enkelte faser i udviklingen af DN's strategi for politik.

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Vedtagelse af visioner

Vedtagelse af visioner

Fase 2: Bidrag med dine ideer og forslag

Bidrag med dine ideer og forslag

Fase 3: Behandling af input

Behandling af input

Fase 4: Høring

Høring

Fase 5: Politisk behandling

Politisk behandling

Fase 6: Skrivefase

Skrivefase

Fase 7: 2. høring

2. høring

Bidrag med dine ideer og forslag

4. januar 2021 - 4. marts 2021

Det er nu, vi udvikler og diskuterer idéer til hvordan vi realiserer visionen og ambitionerne for politik. Sammen skaber vi nemlig den bedste strategi.

Del dine idéer til DN's strategi for politik frem til den 3. marts. Besøg gerne idéopslagstavlen flere gange, kommentér på andres forslag og se, hvad andre bidrager med til din idé. Håbet er, at vi får en livlig og konstruktiv debat. For at læse og kommentere på andre medlemmers ideer og forslag klikker du på de enkelte bidrag, som du kan finde længere nede på siden. For at bidrage med din egen idé eller forslag skal du trykke på knappen "kom med dit bidrag".

Jeres input vil indgå som del af en workshop den 27.-28. februar, hvorefter vi samler og bearbejder alle input og vender tilbage med et forslag til indsatser til strategien, som du får mulighed for at diskutere og påvirke her på Vores DN.

Hvad skal du tænke over når du skriver en ide eller et forslag?

Ordet er frit, men overvej gerne hvordan din idé kan bidrage til at realisere visionen og ambitionerne for politik. Læs hele DN's vision for politik her. Du må også gerne overveje eventuelle ressourcemæssige eller organisatoriske konsekvenser af din ide.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at oprette din ide så skriv til enten Jens la Cour (jlc@dn.dk), Amalie Leinum (amalie@dn.dk) eller Søren Dawe (smd@dn.dk).

Vi glæder os til at høre om dine ideer.

Retningslinjer for debatten

Med Vores DN ønsker vi at give så mange som muligt mulighed for at reflektere over fremtiden for DN og bidrage med ideer til udviklingen af DN. Vi ønsker en fri og konstruktiv debat, hvor alle skal føle sig velkomne til at bidrage med ideer og give deres mening til kende. Du er derfor meget velkommen til at kommentere og kvalificere andres ideer. Vores DN skal være et rart og inspirerende sted at være, så husk at være respektfuld over for andres idéer og meninger og hold den gode tone.

41 bidrag

Per Mikkelsenfor 5 år siden Sats videre på fælles kampagner initieret centralt.En ny kampagne kunne følge op på DRs serie om ændre byernes "græsplæner" og andre grønne områder i en mere naturlig retning af hensyn til bl.a. insekter og fugle og dermed oplevelsesmuligheder for bl.a. børn og unge og deres institutioner og familier.Formålet er i samarbejde med kommune, boligforeninger, grundejerforeninger og lodsjere at satse på nærområder, som nemt kan nås i dagligdagen, og inddrage dagpleje, børnehaver, skoleklasser, ungdomsskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser og give dem medansvar for opsyn, undersøgelse, pleje m.v. af de enkelte områder.

Per Mikkelsenfor 5 år siden Satse på flere aftaler som aftalen med landboorganisationer. Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om naturnationalparker og urørt skov Samarbejdsaftale med Kirkeministeriet om driften af kirkernes arealer Samarbejde med DSB om banearealerne i byerne som grønne områder og banestrækningerne som økologiske forbindelser Samarbejdsaftale med Vejdirektoratet (og kommuner) om grøfter rastepladser og andre arealer langs vejene Samarbejdsaftale med Skovforeningen om urørt skov Samarbejdsaftaler med andre grønne foreninger om kampagner

Birgitte Marcussenfor 5 år siden I vores store kommuner er der mange aktive der arbejder sammen på kryds og tværs. Som DN aktiv er det vigtigt at være et kendt ansigt hos lokalpolitikere, administration, forsyningsselskab interesseorganisationer mv. Hvis man vil gøre en indsats og møde op til tværgående arrangementer i kommunalt regi men også i andre sammenhænge skaber det velvilje og indflydelse på den lange bane. Men det kan være svært at komme i gang og også at få tid til det hele hvis ikke hele afdelingens aktive hjælper til. Derfor foreslås, at udover fortsættelse af digitale kurser i lokalt lobbyarbejde, skal organisationskonsulenterne kunne understøtte det lokale lobbyarbejde med forslag til agendaer og anden mere håndholdt vejledning, hvor der er behov. Eksempelvis arbejdes der med FNs verdensmål i alle kommuner og her kan DN lokalt tilbyde at hjælpe med til at kvalificere arbejdet, men også tilbyde at deltage i dialogboder med borgerne og i det hele taget være nysgerrig og opsøgende alle steder, hvor engagerede borgere mødes.Benyt enhver lejlighed til at invitere til samarbejde med andre organisationer, få politikere til at holde peptalk og gå med på vandreture eller få Ældresagen, sportsdykkere, kajakklubber, spejdere, efterskoler, landsbylaug mm. til at deltage i Hop i Havet, Naturens dag eller gå med i affaldsindsamling.

anna bodil haldfor 5 år siden Aktive DN-Netværk på tværs af landet kan være med til at indfange nye medlemmer til bestyrelser og give andre medlemmer gode oplevelser, viden og erfaring, som de alle kan bringe med hjem til deres lokale afdeling og netværk. Derfor er kontinuiteten og god faglig støtte til disse netværk fra dygtige og fagligt kompetente medarbejdere i Masnedøgade vigtigt. Netværkene skal føle, at DN vil dem.Jeg mener også, at en god faglig bistand til lokale bestyrelser er vigtig. Det klares altså ikke med kommunikationsmedarbejdere. Helt fin med god, indfangende, spændende kommunnikation, men den skal også være faglig rigtig og det kan kun ske, hvis den er baseret på god faglig viden i Masnedøgade.

Anne Neergaardfor 5 år siden

Bodil Nissenfor 5 år siden DNs medlemmer gemmer på en guldgrube af faglig og lokal viden om natur. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at langt flere dn-medlemmer bringer deres viden i spil og bliver synlige og aktive på twitter...for det er et af de steder, medier og politikere i høj grad orienterer sig. Jeg er selv aktiv gennem en årrække men føler mig ret alene. Jeg savner faglige indlæg og opbakning fra andre end hovedorganisationen. Landbrug & Fødevarer/SEGES har holdt twitterkursus for lobbyister og er tunge at hamle op med. De har et årsbudget i mia.-klassen og har råd til dyre reklamekampagner for den animalske produktion, der presser vores natur og miljø.DN kunne med fordel udbyde eller støtte afholdelse af lokale kurser, der kan hjælpe folk igang på twitter. Det vil også give mulighed for at rejse lokale naturpolitiske sager og rejse opbakning på twitter. For det ER en kamp at give naturen en stemme, og det handler i sidste ende om politiske prioriteringer. Hvis ingen råber op, forsvinder også de små og spredte rester natur til fordel for boliger, landbrug, infrastruktur osv.

Niels Hilkerfor 5 år siden Ja, det vil vi da. For vi har til støtte for den politiske delvision vedtaget en ambition om at forbinde vores lokale og nationale indsatser og sætte væsentlige fælles dagsordener. Det har ved Samrådsmøderne og øvrige debatter været et gennemgående ønske om, at afdelingerne får større indflydelse på politikudvikling og på hvilke politiske emner, der skal prioriteres. Der var stor opbakning til at forbinde nationale og lokale indsatser, men med den vigtige pointe, at det også skal gælde nedefra og op. Det gode spørgsmål er derfor, hvilke initiativer vil kunne bidrage til, at vi får dialog om løbende politikske prioriteringer og sætter fælles dagsordener.Jeg tror vi skal have et initiativ, der bliver en integreret del af hverdagspraksis. Det kan være ad hoc Zoom møder med afdelingsformænd eller med de udpegede Rep. deltagere, når der er en landspolitisk problemstilling, en landsdækkende kampagne eller der er behov for en fælles, national og lokal, dagsorden. Repræsentanter fra et relevant netværk kunne også deltage i et sådan møde. Så f.eks. klimanetværket får mulighed for at bidrage til en klimapolitisk dagsorden.Håber du har flere, eller andre ideer til, hvordan vi prioriterer og sætter landsdækkende dagsordener i fællesskab. - Niels Hilker

anna bodil haldfor 5 år siden Det er helt fint, at DN gerne vil sikre adgang fotr mange til naturen. DN går ind for at de bløde naturtrafikanter skal være der - undersøge naturen, overraskes over naturen, observer naturen mangfoldighed på god afstand etc. Men i de seneste år er naturen blevet kulisse og areal for ekstremsport. Det er de hårde trafikanyter i naturen. Det gælder ikke mindst MBT. De laver naturfremmede spor. De kører overalt. De forstyrrer med skarpe lys efter solnedgang. Osv. Det er bare ikke i orden, i betragtning af den smule natur vi har. Derfor bør DN gå aktivt ind for at få ændret bl.a. Skovloven.

ukendt forfatterfor 5 år siden Selvom der kan være delte meninger om meget i DN, er alle vist enige om, at det, naturen mangler nu og her, er plads. Desværre fortabes et fælles ønske om mere plads til naturen i omfattende interne og eksterne debatter om, hvad der må, skal og kan foregå i den eksisterende natur eller på de områder, der måtte blive udlagt til ny natur. I stedet for at samarbejde for dette og andre fælles mål, bliver den nuværende debat således ofte en barriere for, at DN - i hvert fald lokalt - rækker ud og danner vigtige alliancer med andre lokale foreninger eller interessenter. Hvis DN imidlertid for alvor vil gøre sig gældende lokalpolitisk, kan man ikke komme uden om vigtigheden af sådanne alliancer. Det tværgående foreningssamarbejde bør derfor italesættes i langt højere grad end nu, ligesom der er behov for at give lokalforeningerne konkrete redskaber til at starte et sådan samarbejde op.Det foreslås på denne baggrund, at der udarbejdes en lokal - national handlingsplan ift. et foreningssamarbejde på det kommunalpolitiske niveau.Handlingsplanen bør omfatte: Etablering af et netværk af interesserede DN-aktive, som bliver tovholdere på handlingsplanen, og i øvrigt bistår sekretariatet og lokalafdelinger med erfaringer, tekster mv. Formulering af konkrete DN-mål, som vil blive styrket ved et tværgående foreningssamarbejde eller samarbejde med andre interessenter (ikke dermed være sagt, at DN ikke også kan have andre eller mere overordnede mål - f.eks. kan DN godt have et ønsket om en generel omlægning af landbruget, mens målsætningen lokalt kan være at samarbejde med lokale landbrugsinteressenter om at omlægge landbrugsjord til naturområder). Udarbejdelse af strategier for samarbejde med andre foreninger og interessenter (der tænkes på helt konkrete "køreplaner", som sætter den enkelte DN-forening i stand til at række ud til andre foreninger og interessenter: Hvordan starter man en dialog op? Hvem kontakter man? Osv.) Anden bistand til planlægning af arbejdet i lokalforeningen i forbindelse med kommunalvalget (afholdelse af valgmøder, indlæg i lokalpressen, mv.)

anna bodil haldfor 5 år siden DN bør som mål for alle politikker have Brandmandes lov, dvs. sikre den natur vi har som første prioritet og ny natur som sidste prioritet. Naturligvis kan etablering af sammenhænge være et middel til sikring af eksisterende naturs forvaltning. Men det er udsåning af hvad som helst kke. Det er deklaration af større naturnationalparker på statens ejendomme heller ikke nødvendigvis. DN centralt taber f.eks. let fokus på den eksisterende natur, som forekommer i småområder mange steder. Det er arbejdet for økologisk landbrug i hele Danmark slet ikke (det redder grundvandet for pesticider, men så er det også det. Helt fint med økologi, men økologer har generelt slet ikke mere og bedre natur i fokus).

Ulla Friborgfor 5 år siden Jeg ville i meget høj grad opfordre til, at DN indfører en eksklusionsparagraf i vedtægterne.Jeg har forstået, at en sådan paragraf tidligere har været gældende, men er blevet sløjfet. Hvorfor?I en demokratisk forening kan det ikke forsvares, at man ikke kan ekskludere et medlem, der modarbejder DN på den ene eller anden måde.Det er uacceptabelt, at en lokal bestyrelse ikke kan slippe af med et medlem af bestyrelsen, når syv ud af otte bestyrelsesmedlemmer ønsker det, for at få arbejdet i bestyrelsen til at fungere.Hvad skal man gøre for at få forslaget op på et repræsentantskabsmøde?

Niels Hilkerfor 5 år siden Vi har en vision om, at skabe øget engagement og opbakning til vores mærkesager hos befolkningen. Målet kunne derfor være være;at vi vil understøtte afdelingernes mulighed for at sætte natur, miljø og grøn omstilling på den lokale dagsordenen, så valgkampen og valgresultatet vil afspejle det grønneste regions- og kommunalvalg nogensinde.Konkrete tiltag kunne været; at etablere et kommunalpolitisk netværk, som har til opgave at opsamle og formidle gode erfaringer fra afdelingernes kommunalpolitiske interessevaretagelse. Kan evt. erstattes af, eller suppleres med, et kommunalpolitisk udvalg, der nedsættes a la OU, og består af DNaktive med kommunalpolitisk erfaring. at Sekretariatet udsender inspirations materiale målrettet kommunale opgaver inden for natur, miljø og grøn omstilling, som afdelingerne kan tilpasse til trykt og digital kommunikation, henvendelse til siddende politikere og kandidater mv. at Sekretariatet - efter rundspørge i afdelingerne - udvælger en eller to mærkesager, som med Maria i spidsen, bliver en fælles kommunikations indsats frem mod valgene i november 2021. Håber der viser sig opbakning til den overordnede ide, og at der kommer flere ideer til konkrete tiltag.

Torben Aabergfor 5 år siden Jeg foreslår, at DN udmelder en politik for beskyttelse og bevaring af de åbne landskaber. I et opslag på DN’s hjemmeside hedder det: “Danmarks åbne og uforstyrrede landskaber med enge, bølgende marker og skove er truede af menneskets behov for nye veje, huse og erhverv. Men når det uberørte først er væk, kan det ikke genskabes”. Det kan de fleste nok være enige i. Men konstateringerne er ikke fulgt op af målsætninger eller principper for, hvad der faktisk kan gøres for at beskytte de åbne, uforstyrrede landskaber. Og dermed heller ikke, hvordan DN konkret arbejder for landskabsinteresserne. Fredninger er jo nok det primære instrument, men det fremgår ikke, hvordan DN forvalter landskabshensyn i forhold til fx den visuelle effekt af større vindmøller på land, større infrastrukturanlæg, markant bebyggelse etc. I opslaget er et link til DN’s politik for placering af vindmøller i form af notat fra 2010, hvor bl.a. fremgår, at ”DN vil friholde beskyttet natur og udpegede værdifulde landskaber fra vindmøller”. Det kunne overvejes at gengive nogle af principperne fra den politik på hjemmesiden, fx sammen med en evaluering af, hvordan DN er lykkedes med den indsats, jf. dilemmaet i forhold til foreningens klimapolitik. Ligeledes savner jeg foreningens holdning til, hvorvidt/hvordan landskabelige hensyn skal indgå ved linjeføring af større infrastrukturanlæg. Aktuelle eksempler er Kattegatforbindelsen og Hærvejsmotorvejen, hvor flere lokalforeninger er aktive i debatten, mens landsforeningen er tavs. Det samme gjaldt tilsyneladende debatten i 2019 om den visuelle landskabseffekt af højhuset i Brande. Ikke kun biodiversiteten, men også de åbne landskaber er mere end nogensinde under pres, hvilket har voksende bevågenhed i befolkningen. DN har indflydelse og er den rette organisation til at markere, hvornår og hvordan der kan tages bevaringshensyn uden at udviklingen sættes i stå.

anna bodil haldfor 5 år siden Kommuneplanen er en vigtig plan, som DN kan bruge til at sikre befolkningsopstand mod indgreb i grønne områder i og uden for byzonen. Når planerne er vedtaget er løbet ofte kørt. Her bør Masnedøgade hjælpe alle lokale afdelinger med at håndtere det i offentlige møder, avisindlæg, visualiseringer mv. For mange kommuner bør ordet være 'Stop' for 68-generationens arealforbrug (pt. fremturer denne forkælede generation med krav om Seniorbofællesskaber tæt på naturen). Næste ombæring er kirkegåde i naturen!DN må bruge de samme triks, som modparten bruger. Visualisere for befolkningen om hvad tiltagene betyder. Politikerne ønsker vækst. Her skal DN sige 'Vækst i kvalitet - ikke vækst i kvantitet' og ombygning af ekst. boligområder og industriområder. Vi får ikke brug for de mange kontor m2 fremover.

Niels Hilkerfor 5 år siden Vi har en ambition om, at stå vagt om naturen til lands og til vands og være talerør for arter og naturområder, der har behov for beskyttelse og samtidig være en attraktiv og konstruktiv samarbejdspartner. Målet kunne derfor være:at understøtte afdelingernes mulighed for løbende kommunalpolitisk interessevaretagelse.Et konkret tiltag kunne være;Ansætte en organisationskonsulent med viden og praktisk erfaring fra det kommunalpolitiske maskinrum. Konsulenten får bl.a. til opgave at ruste og løbende støtte afdelingerne i at anvende en mere situationsbestemt kommunalpolitisk strategi, så valg af værktøj i værktøjskassen afspejler de politiske rammebetingelser, der kan skifte i både tid, sted og emne. Konsulenten skal endvidere understøtte afdelingerne i den proaktive dialog med det politisk niveau i kommunen, samt hjælpe med at finde vej til en relevant fagmedarbejder i DN Sekretariatet, når det behov viser sig. Og endelig skal konsulenten være tovholder for et kommunalpolitisk netværk og/eller udvalg.Håber der viser sig opbakning til den overordnede ide, og at der kommer flere ideer til konkrete tiltag.

Ann Fejfer Thorsted for 5 år siden Jeg har tidligere udviklet socialt og økologisk bæredygtige projekter under folkeoplysningsloven. Jeg har tænkt på at projektorienteret folkeoplysning kunne være en god fornyelse, både til små lokalt udviklede projekter og til EUprojekter. Det ville give mulighed for fælles europæisk kvalificering og realisering af borgerdrevne europæiske projekter i ligeværdigt samarbejde med offentlige myndigheder.

Jens la Courfor 5 år siden I forbindelse med workshop for sekretariatets medarbejdere, er følgende ide fremkommet:Ideen er at der indledes samarbejde ml DN, L&F, Danva og Danske Vandværker for en fælles løsning for at sikre vores drikkevand også i fremtiden gennem etablering af grundvandsparker for at sikre vandværkernes forsyningssikkerhed. Drøftelse med de politiske (støtte)partier også ifbm udarbejdelse af den nye pesticidhandlingsplan ('22-'26). I Kommuner med særlige problemer etableres samarbejde med DN's afdelinger f.eks. ifbm kommunalvalget. Alle muligheder (tal, rapporter etc.) bruges til at skabe den brændende platform.

Michael Løvendal Krusefor 5 år siden I forbindelse med en hændelse for et år siden, fik jeg et behov for at beskrive DN som jeg mener vi burde være. Beskrivelsen blev sendt til OU, men jeg mener, at det også kan være en beskrivelse af vores fremtidige organisering. Så derfor fremlægger jeg det som et forslag til diskusion.For klarhedens skyld beskrives DN’s organisering:Afdelingerne (Kommune)Har en frivillig valgt bestyrelse i hver kommune som tegnes af formanden og har fuld lokal selvbestemmelse over hvad der forgår i deres egen kommune (dog inden for rammerne af DN’s grundlæggende værdier og vedtægter).Samrådene (Region) Har et frivilligt valgt formandskab som tegnes af formanden og som kun har de beføjelser som de afdelinger som er medlem overgiver.Repræsentantskabet (Stat) Som har en frivillig valgt hovedbestyrelse (Regering) (HB) som tegnes af Præsidenten (der er lønnet). Repræsentantskabet beslutter DN’s grundlæggende værdier, vedtægter og budget. HB repræsenterer Repræsentantskabet imellem de 2 årlige møder i Repræsentantskabet, og arbejder for at udmønte Repræsentantskabets beslutninger inden for de rammer der er givet.Sekretariatet (Forvaltning) Sekretariatet er lønnet og har til opgave at servicerer afdelingerne, samrådene og HB. Den daglige ledelse af Sekretariatet forestås af DN’s direktør som er ansat, og står til ansvar overfor HB.Udvalg Der er nedsat en række udvalg som rådgiver HB, for eksempel OU. Det enkelte udvalg nedsættes af deres formand, som er valgt af Repræsentantskabet. Medlemmerne af et udvalg (bortset fra OU), behøver ikke at være medlem af DN som de eneste.Netværkene Netværkene er faglige organiseringer af medlemmer som skal inspirerer resten af DN’s strukturer inden for et givet fagområde. Netværk dannes efter behov og er som regel landsdækkende. De har ingen beslutningskompetance.Diskusion Den ovenfor beskrevet struktur er almindelig anerkendt af myndighederne og befolkningen, og den demokratiske opbygning er af væsentlig betydning for, at DN har den enestående plads og respekt som Danmarks (og en af verdens) største miljøorganisation.DN er en forening! Ikke en løs græsrodsorganisation, og derfor er det meget vigtig at beslutninger om nye strukturer, kampagner eller events tages de rigtige steder, velovervejet, velinformeret og i god tid. Hvis en kampagne har betydning for den enkelte afdeling, så skal denne indrages og det er formanden som alene kan repræsenterer eller lave aftaler på DN’s vegne, eventuelt i sammenarbejde med HB.Derfor er det stærk problematisk, at DN i øjeblikket iværksætter en række kampagner hvor der “ansættes” lokale ambassadører, som umiddelbart kun står til ansvar overfor en eller flere medarbejder i Sekretariatet. Dette kortslutter hele magtstrukturen i DN og kan gøre ubodelig skade på hvad DN står for lokalt, og skabe tvivl om hvad DN egentlig er og mener. Jeg har selv været inviteret af andre organisationer og struktur for at forklare om hvad det er som DN står for. Mange i befolkningen har ikke et helt klart billede, men de kender stort set altid den lokale formand (og så præsidenten).En hjørnesten i DN er, at alle (bortset fra sekretariatet og præsidenten) er frivillige og valgt eller udpeget som aktive (af lokalbestyrelsen) til deres arbejde i DN. Man er ikke “ansat” med en kontrakt. Det at være frivillig er en særlig rolle som man varetager frit, til gavn for (måske) sit samfund og omverden. Man er ikke forpligtet over for andre en sig selv. En “ansat” med en kontrakt, er en medarbejder som aflønnes for sit arbejde.Der har i de senere år hos nogen i samfundet, været en tendens til at se “frivillige” som en ressource og arbejdskraft, som skal styres og bruges i steden for betalt arbejdskraft. Dette bør ikke være noget som DN står for.En del af DN’s aktive er uden for det egentlige arbejdesmarket og en “ansættelse” kunne give problemer for eksempel deres pension eller efterløn.ForslagDer skal i godt tid informeres om kampagner, events og aktioner. Hvis de har betydning lokalt, planlægges de i sammenarbejde med den lokale struktur i DN. Den lokale aktion er altid underlagt formanden, og en afdeling kan hvis det ønskes, fravige at deltage.Al uddannelse i DN regi (Naturens Universitet) er tilgængelig for alle aktive, dog kan nogle forløb der leder til et diplom (f.eks. Naturguide) kun tages i den rigtige rækkefølge.DN bør tager vores uddannelsespolitik op til overvejelse og planlægger flere uddannelser som leder til respekteret roller (F.eks. Naturguide).Der bør gives mulighed for, at også ekstern uddannelse og konferencer kan tages med dækning af rimelige omkostninger. Uddannelserne bør selvfølgelig afspejle de behov der er i de lokale afdelinger.Der skabes respekt om det frivillige arbejde og den frivillige.Der skabes respekt for demokratiet i DN.At man begynder at bruger vores netværk og samråd i “landsdækkende” aktioner.Diverse “ambassadører” der er “ansat”, tilbydes indslusning som aktive i den enkelte afdeling, som de selvfølgelige refererer til. Medlemsskab af DN er et krav.Og her vil jeg tilføje.DN’s skoletjeneste skal styrkes og det skal ske i sammenarbejde med afdelingerne.For at involverer børn og unge, genoptages vores tidligere gode sammenarbejde med Natur og Ungdom, og et eventuel sammenarbejde kan munde ud i af de bliver DN’s Ungdomsafdelinger. Gerne organiseret i en tilknytning der afspejler afdelingerne eller samrådene. Ungdomsafdelinger skal inkluderes i repræsentantskabet med fuld tale og stemmeret.Unge og voksne under uddannelse befinder sig i en særlig periode i deres liv, hvad angår økonomi og bosætning. Her har vi studenterkomitéerne som ligeledes skal have fuld tale og stemmeret. Studenterkomitéerne skal udbredes i hele uddannelsessystemet hvor der er mulighed og interesse.Med ansvar følger pligt og respekt.Endelig ser jeg et behov for, at afdelinger der har kyststrækninger, tager ansvar for det tilstødende havområde. En særlig form for sammearbejde imellem afdelinger som grænser op til et havområde, kan tænkes at være funktionelt.Endvidere mener jeg, at DN skal engagerer sig mere internationalt og det skal ske med hjælp af aktive i foreningen. En form for formaliseret sammenarbejde imellem samråd og tilsvarende organiseringer i vores nabolande bør fremmes. Det samme gælder netværkene.Med venlig hilsen Michael Løvendal Kruse (Formand for Danmarks Naturfredningsforening Stevns)

Bjørn Petersenfor 5 år siden Selvom sidste REPmøde ved sjusk eller for ringe forventningsafstemning skrev 'faglighed' ud af "visionen", bør man måske overveje, om det ikke er god investering i troværdighed og langtidsholdbar argumentstyrke at værne om at når DN går ud med noget, så har det faktisk et godt fagligt grundlag? OG godt fat i andre del-fagligheder end den, der mere eller mindre tilfældigt er mest oppe i tiden? OGSÅ i PR-nyheder og kampagner.De mange "likes" i medier og ude i felten som følger af den glædelige bølge af naturbegejstring, vi rider på nu, bør bruges fornuftigt og langsigtet bæredygtigt. Modebølger har naturligt begrænset holdbarhed, men ved at opbygge solid og nuanceret viden i dele af den aktuelle bølge, kan den få mere holdbare og bæredygtige effekter end alene mange medlemmer og likes til foreningen. DN er jo ikke i sig selvet mål, men et middel til at fremme bedre muligheder for rig og varieret natur i Danmark.I kampagnearbejde er det selvfølgelig fristende at køre på enkle budskaber, der er nemme at fatte og forklare, men som måske "skurrer lidt" for meget i ørerne på folk, der ved for meget om sagens besværlige detaljer. Det har dog den bagside / risiko at gøre samarbejdet mindre oplagt for naturkyndige fæller, hvis resurser, DN har brug for at fungere godt sammen med.Som et enkelt eksempel kan en lidt for ukritisk uddeling af frøbomber til glade men fagligt blanke naturaktivister, der risikerer at bombardere naturligt gode arealer med tamme "vildblomstfrø" fra andre biomer utilsigtet gøre reel skade på den naturlige flora og insektfauna. Det vil for lokale botanisk og entomologisk interesserede være som at blive pisset på. Og for deres foreninger med, såmænd. Det kan altså både skade naturen mere end gavne den, og også skade DNs anseelse hos samarbejdspartnere, det i et langt perspektiv er gavnligere for naturen at DN samarbejder godt med, end at endnu flere liker den allerede vellidte forening DN.De "besværlige" forbehold og indviklede detaljer er forøvrigt slet ikke uinteressante, når man først er begyndt at få lidt "biologisk dannelse". Det er ikke det første, man skal møde i en overskrift, men det må meget gerne afspejles lidt diskret og uddybes længere nede. Og ikke mindst skal det være noget af det første, man "trykprøver" sine begejstrede kampagneideer med.HVIS altså DN vil besinde sig på at godt fagligt grundlag er og bliver mere bæredygtigt og langtidsholdbart end genveje og fristende forenklinger. Kvantitet (af medlemmer og likes) slår ikke AUTOMATISK over i kvalitet (af naturbeskyttelsen). Men vi kan arbejde bevidst på at nysgerrige og nyopflammede får en længere og dybere naturglæde.Og at de politiske resultater, vi opnår i én dimension ikke har altfor uheldige bivirkninger i andre.

Bjørn Petersenfor 5 år siden Er DN principielt forstået en hovedforening med et antal lokale vedhæng i kommunerne, der skal hjælpes til at "gå i samme retning" af hovedbestyrelsen og dens organer i sekretariatet? Eller er DN principielt forstået en medlemsdrevet forening, hvor de lokale afdelinger i kommunerne slår sig sammen om at drive et sekretariat og vælge en hovedbestyrelse til at styre sekretariatet efter de forsamlede afdelingers medlemsdemokratisk besluttede retningslinjer? Jeg oplever, der er 2 perspektiver, der i praksis strides. Den medlemsdrevne forening nedsætter på de store årlige fælles møder en hovedbestyrelse og en præsident og vicepræsident (og et antal "personligt valgte medlemmer") til principielt 2 opgaver: * At koordinere * og at tage beslutninger i NATIONALE sager, altså sager der måske / måske ikke befinder sig geografisk i en eller nogle få kommuner, men under alle omstændigheder har klar betydning for hele landet. I det perspektiv er det medlemmernes medlemskab og afdelingsbestyrelsernes aktivitet, der borger for DNs legitimitet og integritet. Og fagmedarbejdernes faglighed, der kvalitetssikrer DNs faglige troværdighed.I en "hovedforening" i egen ret må og skal Hovedbestyrelsen sætte retninger, vi alle skal gå i. Her er afdelingerne nogle praktiske vedhæng, medlemsdemokratiet er en lidt besværlig, men for syns skyld nødvendig omvej. Det er selvfølgelig karrikeret stillet op, men perspektivskismet er reelt nok og kommer til udtryk som forskellige sprækker og konflikter. Det må være relevant at analysere og drøfte dette her i politik-temaet.

Bjørn Petersenfor 5 år siden I (den overståede?) DN Debatten er tivolisering og ikke mindst idrætscykling o.l. blevet debatteret - og det gør det også ude i demos (folket), både blandt DN-medlemmer og ikke-medlemmer. Der har været indlæg om de store friluftsanlæg, om store sportsarrangementer, om pandelamper i (stille?-)skove og andet. Der er også frilufts- (især ride-)interessenternes (efter min og nok de fleste aktive DæNders mening overdrevne) kritik af rewildingprojekters skadelige indgreb i deres udfoldelsemuligheder. Vi har mao nogle dilemmaer mht poPUlistik, som jo desværre også er en vigtig del af politik. Dette er slet ikke et grydeklart forslag, for jeg er selv meget usikker på, hvordan vi håndterer det godt, og i flere konkrete tilfælde hvad jeg selv mener (og føler og synes). Det tætteste jeg kommer et egentligt forslag er måske at der i forbindelse med strategiprocessen etableres en gruppe, der måske sigter mod at forberede en "DN mener om Friluftsliv" - eller noget i den stil. Problematikken bliver ikke færdigbehandlet nogensinde, men måske kan "man" nå frem til et fælles DN-standpunkt, der er afvejet og gennemtænkt mht de mange forskellige delproblematikker, hensyn og nuancer. Så vi lokale "tegningsberettigede" og -forpligtede har en grund at stå på, når vi afæskes svar, eller selv vil rejse fx en lokal debat. Man kan jo fx skulle sige: "DN XX oplever at YYY. DNs politik på området er ZZZ. Vi foreslår lokalt fra DNXXs side at æææ og øøø". Det handler ikke kun om strategi, men også dens følgesvend, taktik.

Torkil Formanfor 5 år siden Klagegebyr og Århus konventionenKort tid efter Anders Fog og Hans Christian Schmidt kom til at regere, blev klagegebyr til miljø og natur klagenævnet ændret fra 500 kr til 3000 kr.DOF kæmpede en lang kamp for at få det ændret. De havde i flere år mange klager over landbruget fordi landbruget fik mange tilladelser. Medlem af DOFs bst og DN medlem fhv dommer Per Janfelt havde på et tidspunkt 150 klager hos MNK og fik i første omgang medhold i 50 mens hundrede ventede en afgørelse. så DOF havde altså bundet 300.000 kr i klage gebyr. En voldsom belastning for DOF. Derfor klagede man i henhold til Århus konventionen. Klagen endte ved den internationale domstol i Geneve. DOF vandt takket være Per. (DN svigtede dengang, det må ikke ske igen!?) Men til trods for afgørelsen varede det længe førend gebyret blev ændret også selvom regeringen skiftede og miljøminkisteren blev en SFér. Da regeringen skiftede nogle år senere blev gebyret af en ny venstre minister på området igen sat op fra 500 kr til 1800 kr. Mig bekendt reagerede ingen naturbeskyttelses organisation hverken på den ene eller anden måde. Men hvad er vores holdning til den stigning. I forhold til Århus konventionens beskyttelse af os? Skal vi være mere obs på den slags regerings og statslige forandringer som på den måde bremser vores naturpolitiske arbejde?

Linda Bruhn Jørgensenfor 5 år siden Faglig troværdighed har tidligere og bør også fremadrettet være en kernefortælling i DN.De lokale bestyrelser møder i deres daglige arbejde mange forskelligartede faglige problemstillinger, de skal forholde sig til. Det er altafgørende vigtigt, at administrationen er sammensat af dygtige fagpersoner, der også har tiden til at vejlede og rådgive de lokale bestyrelser.DN udvikler løbende politiske dagsordener, og de lokale bestyrelser bør inddrages. For at alle - HB og lokale - kan bidrage med kompetente indlæg i diskussionerne er det vigtigt, at forskere på området inddrages, og gerne forskere med forskellige indfaldsvinkler til emnerne. Man bør også genoverveje de faglige udvalgs funktion, herunder hvordan de bedst muligt inddrages i DNs arbejde.

Knud Erik Hansenfor 5 år siden Ole Damsgaard og jeg skrev for efterhånden nogle måneder siden et indlæg til DN strategidebatten. Vi ville gerne have genskrevet den, men andre opgaver har taget over, så det har vi ikke fået gjort. Da vi stadig synes indlægget er relevant lægger vi det op her.Det spektrum af organisationer og bevægelser, der arbejder for det samme som DN vokser kraftigt i disse år. Der er mange store og små bevægelser. Amager Fælleds Venner i København er et godt eksempel på en sådan bevægelse. Mange bruger de sociale medier og vokser i høj grad gennem dem. Der kommer stadig nye til. De kan være rigtigt stærke omkring konkrete sager og de rummer masser af politisk liv for natur og miljø. De har ofte en aktivistisk tilgang. Det ændrer det græsrodspolitiske landskab, som DN skal arbejde i.DN og i særdeles DN afdelingerne skal evne at spille sammen med disse bevægelser. Et sådan samspil kan styrke kampen for natur og miljø. Det kan også styrke DN. Det kan modsat svække DN ikke at have samspil med de nye bevægelser. De vil da overtage noget af den politiske scene, som i dag er DN’s. Det er derfor helt afgørende, at DN evner at bygge sin organisation op, så den kan håndtere et sådant samspil. Det vil i høj grad være en udfordring for de lokale afdelinger. Det vil handle om måden vi organiserer os på og om vores organisationskultur.DN kan vinde meget på et godt samspil med bevægelserne og andre organisationer. Vi får kontakt til grupper, som vi ellers ikke ville se i vores lokale arbejde. Vi får adgang til større kreativitet og idérigdom, som opstår, når mange forskellige arbejder sammen. Det bliver muligt at mobilisere langt flere til de konkrete indsatser, som er nødvendige, når der skal arbejdes mere aktivistisk. Vi får flere kontakter ind i det politiske system og ikke mindst til medierne og dermed også større indflydelse i sidste ende.I DN København har vi gennem de sidste fem år i stigende grad arbejdet sammen med andre etablerede organisationer, ad hoc græsrodsbevægelser og spontant opståede lokale grupper om konkrete sager. Der har været sager, hvor vi sammen med andre er gået op imod konkret kommunal politik. Det gælder f.eks. Københavns kommunes planer om at bygge på Strandengen på Amager Fælled. Den vandt vi. Vi dannede Fredningsalliancen. I den gik vi sammen med 9 andre organisationer op imod affredningen ved lov at områder på Amager Fælled m.m. Vi fik få måneder støtte fra over 50 store og små organisationer, lavet demonstration, kom i medierne m.m.Vi har i DN København også lavet nye forslag til byudvikling samme med andre. DN København tog initiativ til dannelse af Nordhavns Naturvenner. Det er blevet til en konkret plan til en 100 ha stor naturpark i Nordhavn. En plan, der har bidraget en ny dagsorden for byudviklingen i København og allerede med et delresultat. DN København har sammen med 16 andre organisationer udarbejdet og publiceret en skyggerapport med konkrete forslag til Københavns Kommunes strategi for FN’s 2030 mål.Vores samlede aktivitet med andre kan ikke beskrives på disse få linjer. Det er et samspil hvor sager, initiativer, netværk m.m. væver sig ind i hinanden og hele tiden er i bevægelse. Vi får mange relationer, som vi kan aktivere og hvor vi gensidigt styrker hinanden.Fælles for initiativerne er, at de får større momentum og mere tyngde. De slår bedre igennem i medierne og trænger bedre ind i den politiske proces. Vi er ganske enkelt flere til at løfte opgaven. Og DN bliver også mere synlig sagerne. Når DN er tovholder i samspillet er det klart, at DN også er med i medierne, men også andre sager kommer vi til at træde frem. Det gør vi høj grad, fordi sagerne gennem samspillet bliver større sager i offentligheden.Vi er godt klar over, at der er store forskelle på, hvad man kan gøre i en stor by og hvad man kan gøre i et mere tyndt befolket område. Men vi tror der er et potentiale alle steder nye måder at samarbejde med andre. Og måske er der på nogle måder ikke så store forskelle. Opgaven er begge steder at lave samspil med andre, der har et natur- og miljøpolitisk ærinde.Det er vores oplevelse, at DN har meget at bidrage med i samarbejdet med andre organisationer og bevægelser. Vi har en fungerende organisation. Vi kan bidrage med det faglige og formelle. Vi kender lovgivningen og planprocesserne, vi ved hvordan de formelle procedurer foregår.Men vi skal kunne meget mere for at være godt proaktiv i samspillet med andre. Vi skal være klar til at træde ind når noget nyt opstår. Vi skal være gode til tidligt at fange folks opråb til nye sager. Vi skal f.eks. have et meget bedre beredskab med aktive, der vi gøre en indsats.Vi skal blive bedre til at få folk til at bruge deres evner og energi – til at mobilisere og aktivere. Afdelingerne bygger vi frivillige kræfter. Med frivillige skal vi i mange sager fungere som en virksomhed, der skal levere et produkt. Det kræver mange kompetencer. Det kræver bl.a. viden om sagerne, viden om hvordan man organiserer og samarbejder og evne til at håndtere udadvendt kommunikation. Det kræver også noget så konkret som erfaringer og viden om hvordan man f.eks. organiserer en demonstration og hvordan man får skabt liv på de sociale medier. Noget af det kan de aktive, men noget skal vi også oplære aktive til. Det rejser et stort spørgsmål om ressourcer i afdelingerne, hvordan kan DN centralt bidrage, og hvilke økonomiske ressourcer skal afdelingerne have.DN’s organisering ikke optimeret til de mange opgaver, det giver i afdelingerne. Vi har ikke nogen endelige svar til, hvordan den kan optimeres til det. Vi vil gerne sammen med andre i DN være med i et udviklingsarbejde, så vi bedre kan være proaktive sammen med andre bevægelser m.m. Måske starte med at udveksle DN-erfaringer fra samspil med andre og erfaringer med vores evne til at håndtere de udfordringer det giver.Knud Erik Hansen og Ole Damsgaard - Formand og næstformand for DN København

Filtre

Idéer i alt: 41

Der er 41 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Kommende og igangværende begivenheder

0 events have loaded.

Der er ingen kommende eller igangværende begivenheder planlagt i øjeblikket.

Tidligere begivenheder

Workshop den 27.-28. februar
Begivenhedsdato: februar 27., 2021 på 12:00 til februar 28., 2021 på 16:00.
Find zoomlinks her: https://www.dn.dk/media/76204/program-for-strategi-workshop.pdf
Læs mere

1 event has loaded.

Indsatsområde: Politik