
Ændringer i vedtægter og organisation
Opdatering 23. november: Repræsentantskabet har vedtaget tre ændringer i vedtægterne: 1. Klima er blevet tilføjet til DN's formålsparagraf; 2. Fjernet kravet om at man skal studere på en videregående uddannelse for at blive en del af DN Ung; 3: tilføjet eksplicit hjemmel til at DN kan afholde digitale møder årsmøder og repræsentantskabsmøder.
Opdatering 7. oktober: Forslag til vedtægtsændringer er i høring frem til den 23. oktober. Du kan læse forslagene til vedtægtsændringer og afgive dit høringssvar nederst på siden under overskriften "Høringssvar".
Opdatering 28. september: Der blev afholdt dialogmøde om vedtægtsændringer den 27. september, som kan ses her. Mødet starter 1 time og 12 minutter inde i videoen. Se dialogmøde
***
Som følge af strategiprocessen står det klart, at der er behov for en diskussion og tilpasning af DN’s organisation og vedtægter, så de understøtter de forandringer, vi ønsker at opnå med den kommende strategi for 2022-2026.
Nedenfor kan du komme med dine input og være med til at diskutere de foreslåede vedtægtsændringer. Vi håber på en god diskussion, som kan være med til at kvalificere repræsentantskabets beslutninger.
De første forslag til vedtægtsændringer skal repræsentantskabet træffe beslutning om på mødet den 20.-21. november, mens de resterende emner behandles i 2022. I dokumentet nedenfor kan du finde et overblik over de temaer og emner der er bragt i spil.
De nuværende vedtægter kan læses her: https://aktiv.dn.dk/media/4851/vedtaegter-april-2014.pdf
Faser
Høring af forslag til vedtægtsændringer
Tak for de gode input der både er kommet her på Vores DN og ved det digitale dialogmøde den 27. september.
Nu er der formuleret konkrete forslag til ændringer i DN's vedtægter, som er i høring fra den 8. oktober til den 23. oktober. Vi vil gerne høre din mening om forslagene, og hvis du har konkrete forslag til andre formuleringer er du meget velkommen til at stille ændringsforslag, som repræsentantskabet kan stemme om på efterårets møde.
Du kan stille ændringsforslag ved enten at kommentere på forslagene til vedtægtsændringer nedenfor, og med tydelig angivelse af hvad du ønsker at ændre. Eller du kan sende dit ændringsforslag på mail til Søren Dawe, smd@dn.dk, hvor vi opfordrer til at anvende det vedhæftede skema til ændringsforslag nedenfor for at sikre en ensartethed i fremstillingen og dermed lette Repræsentantskabets overblik over ændringsforslagene.
3 input
Filtre
Idéer i alt: 3Ingen tilgængelige værdier.
Kommende og igangværende begivenheder
Tidligere begivenheder
Begivenhedsdato: september 27., 2021 fra 20:30 til 21:30.
https://danmarksnatur.zoom.us/j/94276722779



