Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Strategi 2027-2032

Vær med til at forme vores næste strategi

Naturen har brug for stærke stemmer og fælles handling. Derfor inviterer vi dig til at være med til at sætte retningen for Danmarks Naturfredningsforenings næste strategi.

Uanset om du er ny eller har været med længe, er dine erfaringer og idéer vigtige. Det er nemlig sammen, vi skaber forandring og de største resultater.

Vi vil især gerne høre dine tanker om disse temaer – men du er også meget velkommen til at byde ind på andre områder:

1.Hvordan vi styrker vores forandringskraft

Hvordan kan vi blive endnu bedre til at skabe de samfundsforandringer til fordel for naturen, miljøet og klimaet, som vi som forening er sat i verden for?

2.Hvordan vi engagerer flere i naturen

Hvordan kan vi styrke danskernes naturforbundethed og engagement i og for naturen?

3.Hvordan vi bygger et stærkt fundament

Hvordan får vi flere med, skaber gode rammer for frivillige og står stærkt som organisation?

Din stemme gør en forskel

Vælg det eller de temaer, du vil bidrage til – og del dine idéer.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Materiale

Hvis du er interesseret i at læse foreningens nuværende strategi er den vedhæftet her på siden.

Udviklingne af DN nye strategi blev kickstartet på det grønne landsmøde i april 2026 igennem bl.a. 5 strategiworkshops med forskellige temaer. Opsamlingerne fra strategiworkshopsene er vedhæftet her på siden, og indgår som en del udviklingen af en ny strategi.

I foråret blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt DNs frivillige og aktive, som dels havde til formål at bidrage til evalering af den igangværende strategiperiode, og dels at få input til den nye strategi. Den er også vedhæftet nederst.

Overordnet tidsplan

  • 1/5 - 1/10: Inputfase
  • 2/10 - 5/1: Behandling af input, skrivefase og feedback
  • 6/1 - 21/ 2: Høringsfase
  • 22/2 - 25/4: Vedtagelse
;