Pia Ellegaard Jørgensen

Medlem siden 1. februar 2021

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Pia Ellegaard Jørgensenfor 5 år siden Hvis DN skal opretholde den faglighed vi i øjeblikket er kendt for, kræver det, at de faglige ressourcer i adm. øges. I vores afdeling oplever vi at der ikke altid er ressourcer i adm. til at hjælpe med klagesager. DN har det privilegie, at vi er klageberettige i fh.t. flere typer afgørelser. Det er vigtigt, at vi administrerer den rettighed optimalt. Det indebærer bl.a., at vores klage`niveau´ bør være nogenlunde ens på tværs af landet. Foreningen har i nyere tid været ude for, at flere partier ville fratage os muligheden for at rejse fredningssager. Pt. blæser der mildere vinde, men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at forskel i klageniveauet på tværs af landet, kunne blive brugt af de samme kræfter i et forsøg på at fratage os klageretten. Vi havde, fra min afdeling, sendt forslag til AP 21 om øgede ressourcer i adm. til klagesagsarbejdet. HBs svar var dengang, at de i stedet anbefaler, at der fokuseres på at styrke arbejdet med klagesager gennem en øget vidensdeling afdelingerne imellem. Mange afdelinger har gennem årene haft samme tanke, og har på Samrådsmøder haft erfaringsudveksling som punkt på dagsordenen, og også forsøgt at etablere grupper på tværs af afdelingerne der kunne erfaringsudveksle om klagesager. Trods det er det ikke lykkedes i vores Samråd, at etablere et sådant samarbejde. Det skyldes 2 ting. 1. Det kræver stor faglig indsigt at vurdere afgørelserne(måske især miljøgodkendelser). 2. Det er meget tidskrævende at vurdere/skrive klager. Konklusion: HBs forventning til at de frivillige fremover kan påtage sig en større del af arbejdet med klagesager, er, p.bg.a. ovennævnte erfaringer, mindre realistisk. Det er helt rimeligt, at DN skal have medarbejdere til lobbyarbejde, men det bør ikke være på bekostning af administrationens faglige kvalifikationer. Man kunne f.eks. overveje, om antallet af projekter og kampagner er på det rigtige niveau. Jeg møder jævnligt afdelingsaktive, der end ikke kender de forskellige projekter/kampagner.Der er behov for øgede, fagligt velkvalificerede, ressourcer i adm.. Hvis der er stemning for det i afdelingerne, er et samarbejde på tværs af afdelingerne også rykket nærmere med Zoom. Det kan være på samrådsniveau, eller bedst, på landsplan. Det optimale ville være en gruppe til hver sagstype f.eks. natur/miljø/plansager. Det kunne, på landsplan, være i regi at et Klagesagsnetværk. Med Zoom er der også gode muligheder for flere kurser om klagesager.

Pia Ellegaard Jørgensenfor 5 år siden Iflg. vedtægterne er samrådenes opgave at : -fremme samarbejde, vidensdeling og inspiration mellem afdelingerne-at bistå med at koordinere afdelingernes arbejde med sager af fælles interesse. I forretningsordenen er disse punkter uddybet med eksempler.Der skal afholdes 2 samrådsmøder årligt. Der er mange mulige opgaver for samrådsformandskabet. Selvfølgelig de ordinære samrådsmøder, som der iflg. vedtægterne skal afholdes 2 af årligt. Det er langt fra nok. Der er masser af emner til oplæg på samrådsmøderne, hvis man skal følge udviklingen inden foreningens arbejde centralt, men også i samfundet. Derudover kan de arrangere besigtigelser af relevante naturprojekter, afholde kurser osv. Samrådsformandskabet består nu af 3 personer, med den opgave at afholde 2 samrådsmøder årligt.De fleste(formentlig alle) afholder flere møder årligt, og der kunne med fordel afholdes endnu flere. Samrådsformandskabet består af personer, der, ved siden af det arbejde, også sidder i en afdelingsbestyrelse. Så for at dele opgaven ud på flere vil det være oplagt at udvide samrådsformandskabet til 5 medlemmer.

Pia Ellegaard Jørgensenfor 5 år siden Dejligt vi nu har modtaget et organisationsdiagram over DNs sekretariat, med oplysninger om hvilke ledere vi har i de forskellige afdelinger og hvilke opgaver de enkelte medarbejdere er eksperter i. Men det synes som om den faglighed DN har været kendt for, er nedprioriteret. Det var tidligere ret nemt at få hjælp fra venlige og engagerede medarbejdere i sekretariatet, men det har de sidste år været tydeligt at mærke, at der var travlt i N&M afdelingen. Der er mange ude fra afdelingerne, der gennem længere tid har gjort ledelsen opmærksom på problemet, og efterlyst mere faglig kapacitet i Sekretariatet til hjælp bl.a. med klagesager. Denne manglende faglige kapacitet er blevet endnu mere tydelig efter at 2 faglige medarbejdere, med ekspertise inden for skov og miljø, blev afskediget. Ifølge Organisationsdiagrammet er arbejdet med skov blevet nedprioriteret til en deltidsstilling. og arbejdet med miljøgodkendelser af virksomheder(kap. 5 godkendelser) er tilsyneladende helt opgivet. Ingen har opgaven, og da der ikke er vakante stillinger i N&M-afdelingen, er det tilsyneladende heller ikke planen. Det er tidskrævende at komme til bunds i disse afgørelser, og det kræver stor erfaring at kunne gennemskue godkendelserne. I min optik er der konflikt mellem det faktum at DN, iflg. loven, har ret til at klage over disse afgørelser, men ikke har faglig kompetence i sekretariatet til at løse opgaven. Hvis HB /sekretariatet ikke vil afsætte ressourcer til disse afgørelser, må konsekvensen være, at man sikrer, at DNs klageret skrives ud af loven. Kunne man f.eks. forestille sig, at DI (trods det de i virkeligheden kun repræsenterer en lille del af virksomhederne) kunne finde på at bruge vores manglende klager over disse afgørelser som bevis for, at driften af virksomheder her i landet er uproblematisk? Problemet med disse virksomhedsgodkendelser er, at de er vanskelige at gennemskue. Der findes grænseværdier for emissionerne fra disse virksomheder, og grænseværdierne anvendes så at sige altid i godkendelsens vilkår, og så burde den godkendelse vel være i orden. Men det er netop ikke en garanti for, at virksomheden kan bringes til at overholde disse grænseværdier, og det er vel de færreste der har oplevet, at en virksomhed bliver lukket, når den først er etableret. Virksomheden har, iflg. loven, pligt til, i deres ansøgning om godkendelse, at give alle relevante oplysninger om indretning, drift og forventede emissioner, og ikke mindst, sandsynliggøre at virksomheden, på den ønskede placering, kan bringes til at overholde gældende grænseværdier. Når ansøgningen er modtaget, er myndighedens opgave at vurdere, om det fremsendte materiale er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at virksomheden vil kunne bringes til at overholde gældende grænseværdier. Det er ofte et problem for myndigheden at få tilstrækkeligt med oplysninger fra virksomheden. En rådgiver er ikke billig, og kommunen vil gerne have arbejdspladserne, så det er ikke altid nemt at være sagsbehandler. Det er også set, at en virksomhed ikke har fået oplyst alle de typer af emissioner, der kan forventes fra produktionen. Det siger sig selv, at det kræver en del erfaring med forskellige virksomhedstyper, før man kan gennemskue, hvilke emissioner der kan forventes fra forskellige produktioner. Den erfaring kan man ikke forvente findes i afdelingerne. Det er set, at en myndighed giver en godkendelse stort set på baggrund af bygningstegninger. Men Klagenævnet tager denne del af lovgivningen alvorligt. Vi har, for nogle år siden, brugt tid på at gennemgå det ansøgningsmateriale der lå til grund for miljøgodkendelsen af en virksomhed. Vi klagede over at godkendelsen var givet på et for spinkelt grundlag, dvs. uden reel mulighed for at vurdere om virks. kunne bringes til at overholde gældende grænseværdier. Vi fik medhold i klagen, og sagen blev sendt retur til kommunen. Det siger sig selv, at man ikke kan forvente at afdelingerne har hverken kompetence eller tid til at gennemgå disse godkendelser ordentligt. Det burde udelukkende være en sekretariatsopgave. Jeg går ud fra, at Miljøfagligt Udvalg bakker op om dette ønske. Det vil være oplagt at ansætte en medarbejder, der har erfaring fra arbejdet med disse sager enten i Miljøstyrelsen eller i en kommune og kender problematikken i sagerne, og som dermed kan matche myndighederne. Pia Ellegaard Jørgensen

Pia Ellegaard Jørgensenfor 5 år siden Vi er så heldige i dag, at vi, via mail, nemt kan kommunikere indbyrdes i bestyrelsen, hvis der f.eks. er en beslutning, der ikke kan afvente næste bestyrelsesmøde. Det er positivt for demokratiet, men det gør også at bestyrelsen, mellem møderne, bliver mindet om, at de har `en aktie´ i, at afdelingen fungerer optimalt. Jeg tror også det kunne engagere flere i bestyrelsen, måske især nye unge bestyrelsesmedlemmer, hvis de løbende kunne følge med i, hvad der foregår i afdelingen. Mange i afdelingerne bruger deres private mail, når de skriver på vegne af afdelingen. Ved at bruge afdelingsmailen giver man, på en nem måde, mulighed for at alle kan følge det daglige arbejde. Nye kan hurtigt få overblik over, hvilke emner afdelingen beskæftiger sig med, og samtidig se, hvordan man løser forskellige `opgaver´. På den måde er det op til den enkelte, om man vil benytte sig af muligheden, men tilbuddet er der.

Pia Ellegaard Jørgensen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Ressourcer i administrationen/Opprioritering af arbejdet med klagesager.

Udvidelse af samrådsformandsskabet til 5 personer

Faglighed er tilsyneladende nedprioriteret i sekretariatet

Brug afdelingsmailen til at engagere hele bestyrelsen