Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Vores DN

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Vores DN Hjem
  • Hjem
  • Begivenheder
  • Om

Bjørn Petersen

Medlem siden 18. januar 2021

Formand i DN Roskilde gennem efterhånden mange år.

OU-medlem (det hidtil længst siddende, med erfaringer tilbage fra før sidste vedtægtsændringer etc). Som sådan med repræsentant i en af de arbejdsgrupper, der skal hjælpe med at få "Vores DN" til at leve.

Aktiv i flere forskellige netværk, og med et særligt fokus på netværkenes hidtil for svagt udviklede potentialer.

Næstformand i Samråd Sjælland.

Meget glad for at arbejde med naturpleje, dog hidtil aldrig med neglesaks.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Råd til aktives aktiviteter

Bjørn Petersen•for 3 år siden Det forlyder at der er kommet flere ønsker om at holde netværkstræf, og at det samlede budget til netværk derfor er begyndt at stramme. Det er meget positivt og kan give nogle helt særlige resultater, både for DNs eget liv (bl a "rekruttering" og samarbejder på tværs), og for selve naturen og de andre formål, det hele drejer sig om. Der blev for nogle år siden gennemført en spørgeundersøgelse om netværk. Her fremkom rigtig mange konstruktive og korrektive forslag, men siden er intet sket i "sagen". Der er trods gentagne ønsker ikke blevet fulgt op; såvidt jeg har set end ikke en samlet oversigt / præsentation af hovedlinjer af undersøgelsesresultaterne. Trods syltning er der altså åbenbart sket en vækst i aktiviteter. Hurra for det. Snærende budgetter må ikke være en hindring for dét. DN er en medlemsejet og medlemsdrevet og medlemsbåret forening, så vigtigere end lønnede eksperter i politik og (envejs-)kommunikation er, at vi har råd til at vi kan facilitere og udvikle vores arbejde som aktive med direkte kontakt til de "menige" medlemmer og alment naturinteresserede rundt om i landet. Her er 3 forslag med fokus på disse hensyn: * Forhøj budgetposten til netværksaktiviteter, og indbyg gerne en buffer, så der ikke igen bliver spændt utilsigtet ben for omfanget af forberedte træf, hvis aktiviteterne overstiger det forventede. * Lav en seriøs opfølgning på den vel endnu ikke helt forældede netværks"undersøgelse". Ikke en ny spørgeundersøgelse, men gå seriøst i gang med at se, hvordan de mange gode forslag og ønsker i praksis kan fremmes. I dialog med forslagsstillerne og andre oplagte resursepersoner, der kender deres netværk indefra / nedefra, hvor væsken, næringen og forankringen kommer ind .... både via rødder og mykorhiza (både os DæNder selv, og vore direkte kontakter spredt omkring os). * I forlængelse af dét med økonomien, så er det på høje tid at give økonomi-retningslinjerne fra 2009 et grundigt eftersyn. Nogle af bestemmelserne er klart forældede; andre har i praksis vist sig upraktiske eller ulogiske - og generelt er et 14-års eftersyn nok under alle omstændigheder fornuftigt vedligehold. Dette punkt gælder ikke kun mht netværk, men i det hele taget.

REPmøder - antal, form, formål .....

Bjørn Petersen•for 5 år siden Det ville på nogle måder være et fremskridt at afskaffe et af repmøderne til fordel for noget bedre. Desværre er det REP, der i givet fald selv skal beslutte det, og et klart flertal af de "faste" deltagere synes det er meget vigtigt at de kommer afsted og møder hinanden. Derfor nedstemte flertallet for nogle år siden et godt gennemarbejdet forslag om at erstatte det ene med regionale endags-seancer, hvor mange andre end et par stkk pr afdeling kunne komme sammen med ligesindede og få en masse viden og inspiration i samværet med andre "menige" bestyrelsesmedlemmer og hangarounds. Men uden de dyre overnatninger. "Landsdelstræf" kaldtes de. De 2 store fordele var økonomien - som så gav den anden: Mange flere DN-aktive end de ca 250 Tordenskjoldsoldater kunne bidrage til DNs demokratiske kultur og møde HB-medlemmer , sekretariatsansatte, Faglige udvalgsmedlemmer oma. Samt hinanden, ikke fra hele landet på én gang (det når man alligevel aldrig), men fra en større egn, måske sammensat med bevidst "overskridelse" af samrådsgrænser. Måske er tiden ved at modnes for at prøve igen? På den anden side må vi alligevel næsten ikke mødes, så på den måde er den ikke. Og måske er det faktisk vigtigt netop i denne tid, at HB m fl står overfor hele REPræsentantskabet lidt oftere - så der bliver mindre uvished om hvad det egentlig er, vi stemmer om og den slags, som der var lidt slinger i her sidst.Man kan måske også tænke i helt andre baner mht REPmødernes form og funktion. Måske med støtte fra nogle udefrakommende seere med uhildet syn? Nogle socialt kreative eksperter?

Igen mere lokalstof i Natur og Miljø

Bjørn Petersen•for 5 år siden Det siges at "menige" interesserede medlemmer efterspørger mere information om hvordan det er at være i en bestyrelse. Det er jo meget forskelligt, alt efter hvilken bestyrelse, og efter hvem man selv er. Men en måde at opnå nogle umiddelbart inspirerende indsigter er at genopfinde et godt træk fra medlemsbladet i 2006 (og måske flere år, det var bare lige noget, jeg tilfældigt fandt): Der var flere sider med lokalt stof (sideinddelt efter geografiske områder). Et varieret udsnit af resultater og projekter. Dengang blev det lavet af nogle løst tilknyttede lokale pressekonsulenter i samarbejde med afdelingsbestyrelserne. Nu har vi et stærkt fast ansat pressekorps og en fastansat ny lokalkommunikations-konsulent, så "vi" kan nok lave det selv. Det må kunne give læsere lyst til at kontakte de implicerede afdelingsbestyrelser, og det vil også kunne vise at DN faktisk kan "bruges til" noget fornuftigt lokalt, hvis nogen er i tvivl.

Videnskabeligt rodfæstet naturformidling for unge

Bjørn Petersen•for 5 år siden (Videreført fra DN Debatten i efteråret):Fra en ansat i https://astra.dk/ har jeg hørt at man er meget interesseret i samarbejde med nogle af DNs kompetente formidlere. Det er altså et muligt sted at skabe kontakt og interesse mellem DNs gamlinge og skolernes unge naturinteresserede. https://astra.dk/

Videnresurser

Bjørn Petersen•for 5 år siden Jeg abonnerer på denne nyhedsmail, og dette nr er lige kommet - med MANGE links til bagrundsstof om børn og natur. Der er nok noget af værdi for temaet og jer, der arbejder med det.

Backup til god modtagelse

Bjørn Petersen•for 5 år siden Igår kom der en mail fra nogen, der kalder sig Ung Energi. De fiskede efter evt støtte og hjælp til synlighed. Jeg bed straks på og svarede imødekommende og tjenstvilligt. Det var fint, og kort efter spurgte de om vi kan hjælpe med hvor de kan købe "vilde" frø til at dele ud til folk under deres kampagne for at få folk til at "forvilde" deres haver. De er blevet motiveret af miljøministerens konkurrence om den vildeste kommune; ikke af DN. Men det var motiverende for dem at vi gerne vil støtte og hjælpe. Vi kan måske "vinde" dem over fra miljøministeriet. Jeg huskede at DN har haft noget med frøposer, og søgte på hjemmesiden. Der var forskellige "nyheder" eller hvad det var. (Man kunne ikke se HVORNÅR de var fra (uden først at åbne hver enkelt) SUK!) .... Nå, men jeg mailede straks til en medarbejder, der har haft med det at gøre + med at "skaffe" frivillige udefra, så jeg hurtigt kan svare mens jernet er varmt - og vise at DN er effektiv og kyndig, og nogen man kan stole på og bruge. Også som ung og utålmodig, som føler at alting går for langsomt. Har jeg fået reaktion? Nej. SUK! Jeg TROR vedkommende har så travlt med noget kampagnearbejde at der ikke er tid til at være parat og servil når der er kunder i butikken. Det er stik imod intentionen og viser at: Djævelen ligger i detaljen. Smarte planer og visioner er én ting. Hvis vi ikke styrer det kedelige helt konkrete praktiske hverdagstriste rugbrødsarbejde, så når de unge håbefulde proselytter at fise et andet sted hen inden vi får overvejet færdig. Og vi kan ikke i afdelinger og netværk vide det hele - men vi kan vide, hvor det BURDE være nemt og hurtigt at få den relevante hjælp. (Som det fx er hos en del af fagmedarbejderne, og også var hos den altid vakse skovmedarbejder, der næsten altid lynhurtigt sendte udførlige og præcise svar. Mere af den slags, tak. Ikke mere mindre af det, tak. Som det gamle slagord siger: Dont tell it, show it.

Konsekvent ufaglighed

Bjørn Petersen•for 5 år siden Forslag: Fyr ALLE fagmedarbejdere og skriv de Faglige Udvalg ud af vedtægterne. Begrundelse: På efterårets REPmøde besluttedes en "Vision", som det er meningen skal sætte retningen, vi alle skal arbejde i.Hvis det skal forpligte, og ikke bare være indsmigrende PR, må vi vel (desværre) tage teksten for pålydende. Det blev specifikt og eksplicit diskuteret om DN stadig skal arbejde på "sagligt og fagligt" grundlag, sådan som vi længe har været respekteret og regnet med, fx i kommunale og statslige embedsværk mv. Konklusionen blev at der IKKE måtte stå "fagligt". Hovedargumentet var vist mest noget med at sådan et ord kan skræmme nogen ("unge", blev vist direkte nævnt - respektløst overfor ungdommen, synes jeg, men .... tja). Andre sagde at "sagligt" var det værste af disse 2 førhen grundlæggende troværdigheds-kvaliteter for DNs ry, men (tilfældigvis? velovervejet?) blev det "fagligt", der faldt.Ikke desto mindre: Hvis den besluttede "vision"s tekst skal tages alvorligt, må det forpligte os til at gå i den retning, der ikke længere satser så klart på faglighed. "Saglige" må vi stadig gerne være. Dvs at holde os til sagen, når vi argumenterer, og eksempelvis ikke argumentere med en god vens udsigtsforhold i en sag, der handler om fx et vådområdes fugleliv. Men at vi skal bygge på faglig viden om fx flugtafstande, prædator-adfærd og de aktuelle fugles biologi og populationsdynamik har vi BESLUTTET at skrive ud af den -formentlig?- alvorligt mente vision. Jeg ville ønske, REP havde forstået visionsteksten anderledes (end som en reklametryksag), når nu det hedder sig at den skal vise hvilken ens retning vi alle skal gå i. Men det gjorde vi altså åbenbart ikke, og vi skal vel respektere REPs vilje?Forbehold: Jeg tænker at selvom vi gang på gang hører at vi skal gå i samme retning, forbeholder jeg mig dog at når jeg som afdelingsformand selv "tegner" DNs holdning lokalt, vil jeg alligevel tillade mig såvidt muligt at bygge DNs lokale holdning på et både fagligt forsvarligt og sagligt seriøst grundlag. Selvom det er en afvigende retning fra visionen. Men jeg er helt sikker på at vore gode samarbejdspartnere, bl a i naturforvaltningen og fredningsnævnet vil værdsætte det.

Venskabsafdelinger

Bjørn Petersen•for 5 år siden Jeg er ikke sikker på om nogen har samlet systematisk op fra de tidligere gruppe- og plenum seancer i processen. Det er god demokratisk arbejdsdisciplin , hvis dét er sat i system og har fungeret. For hvis ikke, har nogle måske ydet værdifulde bidrag, der ved rene tilfældigheder ikke er kommet med videre. Det frygter jeg lidt, og viderebringer derfor nu et godt lille konkret forslag jeg gjorde et notat om, og ikke har set repræsenteret her i Vores DN endnu (måske er det bare smuttet for mig i den generelt uoverskulige tilfældighedsgenerator herinde)."Forslag om venskabsforening, man sparrer med, benchmarker etc, måske besøger hinanden etc. Som middel til at udvikle metoder og arbejdsformer."

Faglighed og faglig diversitet

Bjørn Petersen•for 5 år siden Selvom sidste REPmøde ved sjusk eller for ringe forventningsafstemning skrev 'faglighed' ud af "visionen", bør man måske overveje, om det ikke er god investering i troværdighed og langtidsholdbar argumentstyrke at værne om at når DN går ud med noget, så har det faktisk et godt fagligt grundlag? OG godt fat i andre del-fagligheder end den, der mere eller mindre tilfældigt er mest oppe i tiden? OGSÅ i PR-nyheder og kampagner.De mange "likes" i medier og ude i felten som følger af den glædelige bølge af naturbegejstring, vi rider på nu, bør bruges fornuftigt og langsigtet bæredygtigt. Modebølger har naturligt begrænset holdbarhed, men ved at opbygge solid og nuanceret viden i dele af den aktuelle bølge, kan den få mere holdbare og bæredygtige effekter end alene mange medlemmer og likes til foreningen. DN er jo ikke i sig selvet mål, men et middel til at fremme bedre muligheder for rig og varieret natur i Danmark.I kampagnearbejde er det selvfølgelig fristende at køre på enkle budskaber, der er nemme at fatte og forklare, men som måske "skurrer lidt" for meget i ørerne på folk, der ved for meget om sagens besværlige detaljer. Det har dog den bagside / risiko at gøre samarbejdet mindre oplagt for naturkyndige fæller, hvis resurser, DN har brug for at fungere godt sammen med.Som et enkelt eksempel kan en lidt for ukritisk uddeling af frøbomber til glade men fagligt blanke naturaktivister, der risikerer at bombardere naturligt gode arealer med tamme "vildblomstfrø" fra andre biomer utilsigtet gøre reel skade på den naturlige flora og insektfauna. Det vil for lokale botanisk og entomologisk interesserede være som at blive pisset på. Og for deres foreninger med, såmænd. Det kan altså både skade naturen mere end gavne den, og også skade DNs anseelse hos samarbejdspartnere, det i et langt perspektiv er gavnligere for naturen at DN samarbejder godt med, end at endnu flere liker den allerede vellidte forening DN.De "besværlige" forbehold og indviklede detaljer er forøvrigt slet ikke uinteressante, når man først er begyndt at få lidt "biologisk dannelse". Det er ikke det første, man skal møde i en overskrift, men det må meget gerne afspejles lidt diskret og uddybes længere nede. Og ikke mindst skal det være noget af det første, man "trykprøver" sine begejstrede kampagneideer med.HVIS altså DN vil besinde sig på at godt fagligt grundlag er og bliver mere bæredygtigt og langtidsholdbart end genveje og fristende forenklinger. Kvantitet (af medlemmer og likes) slår ikke AUTOMATISK over i kvalitet (af naturbeskyttelsen). Men vi kan arbejde bevidst på at nysgerrige og nyopflammede får en længere og dybere naturglæde.Og at de politiske resultater, vi opnår i én dimension ikke har altfor uheldige bivirkninger i andre.

Hvad er foreningens perspektiv?

Bjørn Petersen•for 5 år siden Er DN principielt forstået en hovedforening med et antal lokale vedhæng i kommunerne, der skal hjælpes til at "gå i samme retning" af hovedbestyrelsen og dens organer i sekretariatet? Eller er DN principielt forstået en medlemsdrevet forening, hvor de lokale afdelinger i kommunerne slår sig sammen om at drive et sekretariat og vælge en hovedbestyrelse til at styre sekretariatet efter de forsamlede afdelingers medlemsdemokratisk besluttede retningslinjer? Jeg oplever, der er 2 perspektiver, der i praksis strides. Den medlemsdrevne forening nedsætter på de store årlige fælles møder en hovedbestyrelse og en præsident og vicepræsident (og et antal "personligt valgte medlemmer") til principielt 2 opgaver: * At koordinere * og at tage beslutninger i NATIONALE sager, altså sager der måske / måske ikke befinder sig geografisk i en eller nogle få kommuner, men under alle omstændigheder har klar betydning for hele landet. I det perspektiv er det medlemmernes medlemskab og afdelingsbestyrelsernes aktivitet, der borger for DNs legitimitet og integritet. Og fagmedarbejdernes faglighed, der kvalitetssikrer DNs faglige troværdighed.I en "hovedforening" i egen ret må og skal Hovedbestyrelsen sætte retninger, vi alle skal gå i. Her er afdelingerne nogle praktiske vedhæng, medlemsdemokratiet er en lidt besværlig, men for syns skyld nødvendig omvej. Det er selvfølgelig karrikeret stillet op, men perspektivskismet er reelt nok og kommer til udtryk som forskellige sprækker og konflikter. Det må være relevant at analysere og drøfte dette her i politik-temaet.

NETVÆRK - lokale, emnebaserede, faglige osv osv.

Bjørn Petersen•for 5 år siden Der er relativt få indlæg og kommentarer i dette tema. (Forskræp: I politik-temaet og især det overordnede tema om foreningens organisering og arbejdsformer er der langt flere, måske tildels fordi detteher er skjult indtil man scroller ned i dropdownmenuen. Eller måske mere fordi foreningens organisering og arbejdsformer overordnet set er vigtigere for flere, og faktisk langt hen ad vejen danner forudsætningerne for de, ambitioner, der er beskrevet for temaet her om frivillige aktive. Man kan måske sige det giver meget lidt mening at diskutere de her ambitioner ude af sammenhæng med "organisering og arbejdsformer", mens den rette udvikling af organiseringer og arbejdsformer langt hen ad vejen næsten automatisk åbner for at det bliver nemmere at komme videre med ambitionerne. Forslag: Især i "organisering og arbejdsformer", men også i de andre temaer er der gang i netværks-overvejelser. Jeg mener at disse også er særdeles relevante for dette indsatsområde her.Især mht: "at være det oplagte samlingspunkt og fællesskab for alle, der ønsker at handle for naturen, miljøet og klimaet." (Altså også for dem, der ikke er tiltrukket af bestyrelsespligter og -form.)"Langt flere har lyst til at engagere sig i den grønne sag hos os."" Skabe plads til nye måder at kæmpe for naturen og klimaet på og nye måder at være frivillig på, så den enkeltes kompetencer og engagement kan udfoldes til fordel for naturen."Skabe gode udviklingsmuligheder for den enkelte aktive.""Sammensætningen af frivillige og aktive har en større diversitet i alder og evner.""Blive bedre til at modtage nye aktive og definere opgaver."og"Blive bedre til at uddelegere ansvar og stille krav."Men såmænd også i praksis mht:"Skabe lokale forandringer til fordel for natur, miljø og klima."Dvs at for alle ambitionerne har bedre forhold for (og støtte til) forskellige slags netværk potentiale til at "rykke" på nye måder. - Derfor bør ekstra satsning på generel netværksudvikling indgå i buketten af forslag her i dette indsatsområde - og ikke bare rundt i andre indsatsområder.

Tivoliseringsdebatten

Bjørn Petersen•for 5 år siden I (den overståede?) DN Debatten er tivolisering og ikke mindst idrætscykling o.l. blevet debatteret - og det gør det også ude i demos (folket), både blandt DN-medlemmer og ikke-medlemmer. Der har været indlæg om de store friluftsanlæg, om store sportsarrangementer, om pandelamper i (stille?-)skove og andet. Der er også frilufts- (især ride-)interessenternes (efter min og nok de fleste aktive DæNders mening overdrevne) kritik af rewildingprojekters skadelige indgreb i deres udfoldelsemuligheder. Vi har mao nogle dilemmaer mht poPUlistik, som jo desværre også er en vigtig del af politik. Dette er slet ikke et grydeklart forslag, for jeg er selv meget usikker på, hvordan vi håndterer det godt, og i flere konkrete tilfælde hvad jeg selv mener (og føler og synes). Det tætteste jeg kommer et egentligt forslag er måske at der i forbindelse med strategiprocessen etableres en gruppe, der måske sigter mod at forberede en "DN mener om Friluftsliv" - eller noget i den stil. Problematikken bliver ikke færdigbehandlet nogensinde, men måske kan "man" nå frem til et fælles DN-standpunkt, der er afvejet og gennemtænkt mht de mange forskellige delproblematikker, hensyn og nuancer. Så vi lokale "tegningsberettigede" og -forpligtede har en grund at stå på, når vi afæskes svar, eller selv vil rejse fx en lokal debat. Man kan jo fx skulle sige: "DN XX oplever at YYY. DNs politik på området er ZZZ. Vi foreslår lokalt fra DNXXs side at æææ og øøø". Det handler ikke kun om strategi, men også dens følgesvend, taktik.

Nyttigt ordkøveri

Bjørn Petersen•for 5 år siden I DNs sprog betyder afdelinger 3 ret vel definerede ting. Den ene er sekretariatets inddeling i fh t arbejdsdelingen derinde. Ligesom i enhver ikke alt for lille virksomhed. Den anden omtales ofte (af sekretariatet altid) som "lokalafdelinger". Definitionen i vedtægterne er meget grundig, omfattende og præcis, og indebærer bl a at den som udgangspunkt består af alle de betalende medlemmer i en kommune, og at den har en bestyrelse som har en hel masse rettigheder og forpligtelser - i meget høj grad noget af det, som mange (men dog ikke alle) unge slet ikke vil ha med at gøre. Den 3. hedder studenterafdelinger, hvad der er dobbelt uheldigt. Det kommer af at konceptet opstod som en meget DN-aktiv universitetslærers forsøg på at få universitetsstuderende til at interessere sig for DN; deraf "studenter". Og af at "afdelinger" var den eneste slags enhed af lidt mere organiserede medlemmer, man rigtig regnede med. "Netværk" var lidt suspekte dengang. Nu, hvor DN selvfølgelig byder alle unge velkommen (også udenfor afdelingerne), og hvor netværk er ved at komme til ære og værdighed, kan vi nok bruge rene ord: Sådan som DN Ung er opbygget svarer de meget fint til netværkskonceptet, men adskiller sig grundlæggende fra DNs (lokal-)afdelingsbegreb. Og de måder, de arbejder på svarer til hvordan et DN-netværk kan arbejde, men langt fra, hvordan en afdeling kan. Et navn a la DNs Ungenetværk Roskilde kan ikke så nemt misforstås til at være DN Roskildes ungdomsafdeling (hvad det jo ikke vil være) som et navn a la DNs ungeafdeling Roskilde. Så la os nu være konsekvente og klare i spyttet. For alles skyld.

Forbindelsesled

Bjørn Petersen•for 5 år siden Jeg læser lige i medlemsbladet "Svampe" at svampeforeningens nordjyske lokalafdeling, FSF Nord havde inviterede gæster, bla fra DN Ung til sit medlemsmøde i august. Det er jo rigtig smart at danne lokale forbindelser mellem forskellige DN-enheder, og så forskellige andre slags aktører indenfor biologi og "miljø" på lokalt niveau. Også gerne sådan lidt "halvformelt" ved at invitere specifikt osv. Jeg ved ikke, hvordan den konkrete DN Ung-enhed nærmere var specificeret, men da mødet var i Aalborg, er den nok udsprunget af AUC; dén der på facebook kalder sig "DN Aalborg Ung", og som ved et hurtigt kig ser ud til at være dejlig aktivt. Skønt at se. Det giver jo den tanke at: Gad vidst, hvordan sammenhængen og kontakten er mellem "DN Aalborg Ældre" og ""DN Aalborg Ung"? Er Ung en under-enhed under DN Aalborg, eller er tilknytningen løsere end som så? Når jeg læser i Svampe tænker jeg at den betegnelse klart signalerer en formaliseret kontakt til DN Aalborg - men når jeg ser indlæggene her i temaet (og kender lidt mere til DN indefra) er jeg ikke så sikker på det. Men måske. Da vi på RUC havde en Studenterkomite, som det hed, og senere bl a en ikke-fungerende Studenterafdeling, var det meget tilfældigt om, og hvor meget forbindelse der var til DN Roskilde. Men de fleste RUC'ere bor jo også i København, og er måske DN Ung-e der. Det får mig til at tænke videre over, hvordan de fremover ikke-så-Universitets-bundne og forhåbentlig generelt større og aktivere Ung-enheder INTEGRERES bedre i DN, også på lokalt og regionalt niveau. Og hvordan de derved får bedre muligheder end ellers for reel og konkret positiv indflydelse på naturens tilstand og muligheder. Og også på den ønskede "bivirkning" at de allerede som Ung-aktive bliver godt introducerede til de resurser og muligheder, som DNs andre enheders arbejde OGSÅ rummer, foruden de formaliteter, det siges at unge ikke ønsker at blive viklet ind i. Dét kan der sikkert være mange midler til. Et af dem er at gøre DNs netværk mere synlige og aktive, så at det fx kan give mening at invitere Ung-organiserede med på netværkstræf og møder om emner, der interesserer. Her vil de møde gamlinge, der ikke bare er sunket hen i formalismer, men faktisk tit inspirerende og med nyttige kontakter til mulige karrieremuligheder etc. Og som gerne vil lære noget af unge med nyere uddannelser end deres egne.

De forskellige videre forløb?

Bjørn Petersen•for 5 år siden I sidste weekend i februar har vi en sandsynligvis både sjov og frugtbar proces, hvor en del af de mange ideer og forslag prioriteres og for-kvalificeres til at komme ind i et "katalog" over projekter, der efter videre proces kan vedtages på REP sidst i april. Spændende. Men er der planlagt noget mere detaljeret om den næste fase: "Behandling af input"? Måske står det beskrevet detaljeret et eller andet sted, men: Hvem er det "vi", der "samler og bearbejder alle input og vender tilbage med et forslag til indsatser til strategien, som du får mulighed for at diskutere og påvirke her på Vores DN"? Er der fx planlagt nogle arbejdsgrupper og ikke-forhastede workshops med forslagsstillerne og aktive, der har noget at bidrage med? Eller hur? Og hvad med alle de mange forslag, ideer og mere ufærdige problematiseringer og overvejelser, der af forskellige grunde ikke prioriteres i denne proces her? Er der tænkt videre over hvordan og hvornår de "opsamles" og arbejdes videre med? Eller er det noget, der først tages hul på, når vi er på nogenlunde "fast grund" med de første?

DNs kommunikationssystemer

Bjørn Petersen•for 5 år siden Jeg fik lige en besked fra en kompetent person, der laver DN-arbejder af og til, og vist egentlig gerne vil lave endnu mere. - Hun får tics når hun skal ind på DNs hjemmeside. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det minder mig om at vore interne elektroniske kommunikationsmidler ikke er optimerede, hverken til folk, der bliver nervøse af forvirrende teknik, eller til os, der gerne vil noget bedre end hvad der gives muligheder for / lov til. Istedetfor eksempler og konkrete ønsker og ideer, foreslår jeg mere generelt at der bliver satset, ikke på quickfix, men på en solid udviklingsproces som godt inddrager både nogle af os, der laver det store ulønnede arbejde, og nogle af de professionelle kommunikationsmedarbejdere, vi har ansat til at hjælpe os. Ikke mindst udvikling af egnede medier og tekniske løsninger + procedurer og rutiner etc. Selve det at lave tekster og billeder, der formidler forståeligt til de rette er vigtigt, men det er også vigtigt at kanalerne fungerer tidssvarende. Både for os, der vil informere "et publikum" af borgere, og internt i foreningen --- (jo, vi ER en forening - forenede i fælles stræben, selvom nogle tror at ordet er for kert til at måtte bruges i DNs navn, bare fordi det måske er umoderne).

God, hurtig og relevant faglig opbakning til afdelinger og netværk

Bjørn Petersen•for 5 år siden Noget, der betyder meget for reelt aktivitetsparate folks (hvadenten unge eller gamle) lyst til at tilknytte sig til DN som mere eller mindre aktive aktører er at de oplever en venlig og kompetent rådgivning når de henvender sig. Bedst at de får den via den lokale afdeling (som er dén, de mest "naturligt" bør have et nært forhold til). Tit er Masnedøgade god til at sende sådanne henvendelser til afdelingsmailboxen; ros for det.Tit har vi lige brug for at få tjekket noget konkret fagligt for at kunne fremstå så kompetente og troværdige, som vi generelt har ry for. Derfor er det guld værd at kunne spørge sekretariatets vidende medarbejdere, hvis de ikke er fyret eller flygtet og hurtigt få et kort kompetent svar med mulighed for evt efterfølgende uddybning. Det betyder nok reelt mere for rekruttering og fastholdelse af folk, der kan og vil gøre noget, end glittede brochurer og nyhedsmails. Stor ros til dé gode kræfter, som kæmper for dét og tit leverer uvurdelig støtte med kort varsel. Ingen nævnt, ingen glemt, men de ved godt selv, håber jeg. Så jeg vil foreslå at den vedtagne vision (som jo er meget bredt og "fleksibelt" formuleret) bliver tolket sådan at dét bortfald af faglighed som blev besluttet under den pinlige tekstredigeringsproces på REPmødet, kun går på den overordnede PR-afdeling, hvorimod der stadig / igen skal være god faglig betjening af afdelinger (og fra nu af også netværk). .Ansættelsespolitikken og arbejdstilrettelæggelsen skal igen fokusere på solid faglig kvalitet, og fra nu af på gode samarbejdsevner i fh t "frivillige og aktive" især i afdelinger og netværk, fremfor følgagtighed overfor popoulistiske beslutninger i en HB, som optræder mærkeligt fåmælt tillukket overfor foreningens og de valgte medlemmers egentlige grundlag, afdelingsbestyrelserne. HVIS DN skal "revolutioneres" i retning af at slagkraftigt forenklet propaganda gerne må gå ud over god faglig betjening af foreningens basis, de mange aktive i afdelingerne, og at satsning på KVANTitet gerne må gå ud over den kvalitet, DNs gode ry bygger på, så skal det vedtages af REPræsentantskabet på et klart og tydeligt grundlag; ikke pakket ind i forblommende eufemik, så store dele af REP ikke véd at det er dét, de bedes stemme for.

Kontakt og "sammenhængskraft" mellem niveauerne

Bjørn Petersen•for 5 år siden Det nævnes ofte i forskellige snakke og tekster at der på en eller anden måde er for langt mellem HB og afdelingerne - og mellem netværkene og sekretariatet - og mellem danskerne og deres naturfredningsforening. Vi kan nok ikke ordne det hele med ét snuptag (som fx nyt navn, nyt logo eller ny visionstekst), men vi kan arbejde målrettet med én af "afstandene" ad gangen. Jeg vil her specielt pege på afstanden mellem HB og afdelingsbestyrelser. Den tematiseres på forskellige måder, både her i "Vores DN" og andre steder. Forskellige forslag af forskellig art peger på forskellige måder på den afstand. Mit hovedforslag er at en gruppe samler en buket af de forslag (og også spørgsmål og kritikker) og prøver at analysere og syntetisere sig frem til en slags katalog over handlescenarier, og hvordan de bedste af de mange forslag kan spille sammen i de enkelte scenarier. Det siger næsten sig selv at der bør være HB-medlemmer med i den gruppe. Mit eget lille bi-forslag til buketten er ét jeg ikke synes at have set andre forslag om endnu: At HB holder op med den vane at fremstille sig som en glat mur på REPmøder (og andre steder?), der KUN vil sige hvad den er enedes om, og ikke fx hvilke alternativer, der har været fremme, og hvad der har gjort udslaget for enigheden, og fx om der foruden enighed om en beslutning også er enighed om at andre muligheder OGSÅ kunne have opnået enig tilslutning. En gang imellem måske også at der ikke har været totalt tætvævet enighed hele tiden, men at man af de og de grunde er nået til det. Man må næsten sige at det er spild af manges resurser, at spilde et helt HBs tid på at mene, hvad hver især af dem under alle omstændigheder ville mene. Det er hverken troværdigt, underholdende eller oplysende. Men bidrager til afstand. Lidt a la skrankepave eller minister. En anden bivirkning er at det er meget svært at vide, hvad man stemmer for, når medlemmerne genopstiller. "Handling taler højere end ord", men når vi meget sjældent får at vide, hvem der under møderne har kæmpet for hvilke retninger, kan det lidt give en fantasi om at en slags HB-robot måske kunne gøre samme gavn. Jeg foreslår IKKE at HB-referaterne skal detaljeres ned til hvem sagde hvad, men meget gerne korte generelle redegørelser for hvike hovedsynspunkter og hovedsagelige hensyn og betænkeligheder, der er indgået i drøftelserne. Bare i store træk. Og i tilgift dertil vil det jo være fint, hvis HB-medlemmerne selv kommer mere "ud af busken" mellem møderne, fx stiller op til samrådsmøder (også udenfor egen region), netværkstræf, kurser og andre steder, hvor de kan fremstå tydeligt som individer og foreningspolitikere mule til mule med stemmekvæget. - Men dét er som der står øverst bare én blomst i en større buket.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Webtilgængelighed
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal