Poul Evald Hansen

Medlem siden 4. oktober 2021

Jeg er formand for DN i Albertslund og har været det mange år, vist snart 30. Jeg er også aktiv i Dansk Botanisk Forening og i Svampeforeningen.

Jeg har været medlem af DN siden ca. 1977.

Jeg har brugt den nationale artsportal arter.dk meget og har et godt kendskab til den.

Jeg bor i Galgebakken Øster 501 i Albertslund.

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 6 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Poul Evald Hansenfor 1 år siden Teorien bag rewilding bygger på, at Danmark før mennesket gjorde sig gældende, var dækket af artsrig steppe og skovsteppe vedligeholdt af store græssere, og at sluttet skov bredte sig, da mennesket decimerede eller udryddede de store græssere.Dette grundlag er fagligt omtvistet, og bl.a. Danmarks internationalt mest anerkendte biodiversitetsforsker Carsten Rahbek er langt fra enig. Ligeledes har bl.a. Odgaard anfægtet teorien på baggrund af bl.a. pollenanalyser. Eske Willerslev har ved DNA-analyser godtgjort, at hovedårsagen til de store græsseres forsvinden i forhistorisk tid ikke var mennesket, men forringelse af føde grundlaget.Europa er modsat Nordamerika, hvor rw-strategien er undfanget, præget af gamle kulturlandskaber. Rewildingsstrategien er en alt for ukritisk import fra Nordamerika, hvor det ikke er så mange år siden bisonerne dundrede over prærien.En stor del af biodiversiteten er betinget af kultur, herunder landbrug, hvor landbruget fra bondestenalderen og frem til udskiftningen skabte en ret næringsfattigt landskab med store ligheder med steppe og skovsteppe, hvilket gjorde det muligt for mange steppe- og skovsteppearter at indvandre. Det moderne landbrug har så gjort forholdene så barske for dem, at de er ved at forsvinde igen.Men hvis en stor del af biodiversiteten, også den vi vil hæge om og bevare, faktisk er kulturbestemt, så giver betegnelsen rewilding ikke mening. Så skal vi i høj grad også satse på et biodiverst kulturlandskab eller land share, modsat land spare eller reservatstrategi, hvortil rewilding hører.Det er vigtigt, at DN gør sig disse overvejelser.Poul Evald Hansen

Poul Evald Hansenfor 3 år siden Ofte trækker tiltag omkring natur, miljø og klima i samme retning; men der tilfælde, hvor det ikke gælder. Det kan være konkrete sager om skovrejsning, solceller, vindmøller osv. Hvis vi mener, at beskyttelsen af naturen i lysåbne områder skal vægtes meget højt, så kan det få konsekvenser for bl.a. nævnte områder.Jeg mener, DN skal tilkendegive meget klart, at naturkrisen, biodiversitetskrisen, er den alvorligste og mindst genoprettelige af kriserne, og naturhensyn skal veje tungest, hvis der er konflikter til klima- og miljøspørgsmål.Dette bør fremgå af DNs formålsparagraf, og jeg efterlyser foreslag til, hvordan det kan skrives. Det er hykleri og stikken hovedet i busken at benægte, at denne konfliktype kan forekomme, og sandsynligvis ret hyppigt vil forekomme.Hvis der ingen konflikt er, så vi jo alle være glade, men lad os være ærlige omkring sagen.Venlig hilsenPoul Evald - DN-Albertslund.

Poul Evald Hansenfor 3 år siden Jeg foreslår, at vi vægter bynatur, hvor det jo er tankevækkende, at det store flertal af DNs medlemmer bor i byerne. Den enkelte vil godt have mulighed for at gøre noget for naturen lokalt. Her skal vi også inddrage de bynære skove. Bynære skove defineres som skove der ligger under 30 km. fra en større by. I praksis er næsten alle skove i fx Nordsjælland og det gamle HT-område bynære skove. Befolkningens mulighed for at komme tæt på naturen her er af afgørende betydning. Vi skal så også inddrage konflikter mellem natur og naturbrugere og grupper af naturbrugere indbyrdes som fx den omsiggribende mountainbikekørsel, men der er talrige andre aspekter.

Poul Evald Hansenfor 3 år siden Jeg synes, DN skal bruge tid på at blive mere afklaret som organisation om, hvilken af de to naturpolitiske hovedestrategier vi vi vægter. De er dog ikke absolut i modsætning til hinanden. Land share: vi sameksisterer med mange arter og høj biodiversitet i kulturlandskabet, ingen skarp grænse mellem natur og kultur. Land spare: Vi satser på at sikre de mest værdifulde naturområder, hvor kultur/dyrkning så intensiveres andre steder for at frigive arealer til natur. Skarp opdeling mellem natur og kultur. Dette er naturligvis ikke i modsætning til, at man med land share også giver de værdifuldeste naturområder særbehandling, og at man i land spare også godt vil have mere natur ind i byer m.v. - Men det er to afgørende forskellige strategier. Danmark og det meste af Europa er gamle kulturlandskaber og bærer præg af dette; det er urealistisk de fleste steder at skabe større områder, hvor den menneskelige faktor tages afgørende ud. Her må land share være den basale strategi. I store tyndtbefolkede områder som Amazonas, den nordamerikanske, russiske og sibiriske taiga og i Australien der giver land spare mere mening, altså strategien er at fjerne menneskelige indflydelse af store arealer. Den såkaldte omhegningsstrategi er en misforstået variant af land spare, og reelt umulig at anvende i gamle kulturlandskaber.

Poul Evald Hansenfor 3 år siden Vi har nu et par år haft en national dansk artsportal Arter.dk. Andre lande som Sverige, Norge og Tyskland har haft sådanne portaler en årrække. Vi skal se på, hvordan kendskabet til denne udbredes, så andre end de allerede meget naturinteresserede får vakt deres interesse. Vi skal lære folk at bruge den på en både folkelig og seriøs måde kunne få sat navn på et dyr, en plante eller en svamp, man har set i naturen.Jeg bruger den selv meget og kan bidrage med en række tekniske og andre oplysninger.

Poul Evald Hansenfor 3 år siden Land share betydeliger lidt forenklet sagt, at vi ændre vores kultur, levevis og produktion, så vi kan sameksistere med rig natur og høj biodiversitet også tæt på i vores lokalmiljø. Tankegangen i land spare er, at vi skal koncentrere bebyggelse og gøre produktionen mere effektiv, så de ikke beøver at fylde så meget, og vi kan frigøre flere arealer til prioriterede naturformål med minimal menneske indflydelse. Det betyder så, at f.eks. landbruget bare skal "give den gas" der, hvor der ikke skal være priorieteret natur, og da der kan bo flere i højhuse end i tæt-lavt boligbyggeri, så skal vi have nogle flere mennesker til at bo i højhuse, så vi kan frigøre arealer til natur ved at koncentrere beboelser på den måde.Hvor land share arbejde med at få rig natur som grundtilstand, går land spare i retning af en skarp opdeling i natur og "ikke-natur".Det er efter min mening disse to holdninger, der ligger bag mange af stridighederne omkring Molslaboratoriet, naturnationalparker m.v. - Det konventionelle landbrug går i udpræget grad ind for land spare, hvor de så godt vil frigive f.eks. lavbundsarealer til natur, mod at de kan intensivere produktionen andre steder. Også folk som Rasmus Ejrnæs og Morten DD. Hansen ser ud til at være overvejende enige i land spare-strategien.Min egen holdning er, at vi især skal følge land share. Især da i et lille tætbefolket og overopdyrket land som Danmark, hvor det er begrænset, hvor mange og store arealer, man kan trække den menneskelige faktor ud af i betydelig udstrækning. I stedet skal vi ændre den menneskelige faktor, så vi kan sameksistere med rig natur. Det er selvfølgelig ikke i modsætning til, at vi sikrer de mest værdifulde naturområder og giver dem udstrakt særbehandling. Land spare give måske mere mening i Amazonas og andre steder, hvor der stadig er store arealer med begrænset menneskelig påvirkning, men også her bliver man i længden nødt til at tænke i land share.Jeg tror der er god grund til, at DN finder sine ben denne sag, og sig klart, hvilken vej vi vil.Poul Evald - DN-Albertslund

Poul Evald Hansen

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Fortsat diskussion af rewilding

Om prioritering omkring natur, miljø og klima

Bynatur og bynære skove

Land spare og land share

Den nye nationale artsportal arter.dk

Strategi: land share over for land spare